Ideologi over arbejdspladser!!!

Danske virksomheder får stadig sværere ved at klare sig i konkurrencen med andre lande.

I år er rapporten ikke så behagelig læsning for Danmark. For tredje år i træk går vi tilbage på ranglisten over de 144 lande. En 12. plads er det blevet til, men det er fire pladser dårligere end sidste år, da Danmark var placeret på en 8. plads. I 2010 var Danmark med helt i top med en 3. plads.

World Economic Forums danske partner er Teknologis institut, og rapporten bekymrer centerchef for analyse og Erhverv, Hanne Shapiro.

“Vi er i frit fald, og det kan ikke bare forklares med krisen, for i 2010 var krisen i fuld gang”, siger Hanne Shapiro til DR Nyheder.

Det går godt med den teknologiske parathed, her ligger Danmark på en tredjeplads. Men når det gælder uddannelse ligger Danmark på en 29. plads. Folkeskolen er ikke god nok, og på de højere uddannelser er vi ikke tilstrækkelig skarpe på matematik og naturvidenskab.

“Og vil skal holde fast i den danske arbejdsmarkedsmodel. Den er afgørende for, at vi løbende kan komme til at omstille os. Det er nødvendigt”, siger Hanne Shapiro.

Flexicurity er blevet et koncept som i stigende grad ses som et af svarene på at bevare europæisk konkurrenceevne og samtidigt sikre den enkeltes rettigheder – vejene kan være mange – blandt andet betinget at det enkelte lands traditioner og politikker på en række områder.

Uanset hvilken vej der vælges, spiller den offentlige beskæftigelsesindsats og organiseringen af denne en helt afgørende rolle.

Teknologisk Institut har sammen med ledende europæiske forskningsmiljøer på området fået til opdrag at undersøge, hvordan den offentlige beskæftigelsesindsats forvaltes i EU i forhold til de grundlæggende idéer bag flexicurity konceptet og med henblik på at pege på reformtiltag som kan medvirke til at realisere den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Forslaget fra Venstre og Dansk Folkeparti ødelægger den danske flexicurity model og dermed dansk konkurrence evne, men det er de to partier ligeglade med, for dem betyder ideologi mere end danske arbejdspladser....

Forslaget fra Venstre og Dansk Folkeparti ødelægger den danske flexicurity model og dermed dansk konkurrence evne, men det er de to partiere ligeglade med, for dem betyder ideologi mere end danske arbejdspladser ….

Derfor undrer det mig meget, at Venstre og Dansk Folkeparti har indgået et partner skab om at ødelægge den danske model, hvor netop flexicurity konceptet har været det bærende element i mange årtier.

Nu har de to partier fået Teknologisk Insttuts ord for de ødelægger dansk konkurrence evne med deres ideologiske felttog mod “Den Danske Model”

Share This Post

Kender du Den Danske Model???

En nem indgang til Den Danske Model – Flexicurity.

Det er en god video, som på et let fatteligt sprog med tegninger illustrer arbejdsmarkedets rammevilkår og opbygning, se den.

For de fleste af os så er Treforhandlingerne et spørgsmål om en eller to helligdage mere eller mindre.

Men for mig og alle danske lønmodtagere, så er der langt mere på spil end en enkelt arbejdsgivers “frihed” til at tegne en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening og tvinge medarbejderne til at melde sig ind i Kristelig Fagforening med en lavere løn – og ikke mindst dårligere arbejdsmiljø og længere arbejdstid til følge.

Den Danske Model (Også kaldet  FLEXICURITY modellen ) er truet i dens eksistens, intet mindre.

Mange tager det for givet det som vores forældre og deres forældre kæmpede for nemlig – et arbejdsmarked som kan tilpasse sig de konjunkturer og krav som kræves i en global verden og den voldsomme kamp, der forstærkes fremover om arbejdspladserne i den globale verden.

Lad dig ikke forlede af Inger Støjbergs parole om frihed, men se videoen om “Den Danske Model”, så kan du bedre tage stilling til hvor du står i den politiske kamp om fagforeninger, fagforretninger og arbejdsmarked.

Det er DIN fremtid, der er på spil i disse timer! Du har indflydelsen!

 

Share This Post

Politisk lovgivning gavner ikke spillerregler på arbejdsmarkedet

Vejlegårds konflikten har fået det borgerlige Danmark til at kræve lovgivning mod den ene part i konflikten, lønmodtagerne og 3F, der skal fratages deres blokade og konfliktret, selv når en arbejdsgiver egenhændigt påtvinger dem en discount overenskomst.

Før der lovgives, skal de borgerlige politikere give svar på følgende tre spørgsmål:

1: Hvad er en overenskomst?

2: Hvornår kan staten og politikerne blande sig i en overenskomst?

3: Hvad er “Den Danske Model”?

——————————————————————————————————————
At lovgive er ikke det eneste gyldige.

Der findes ikke nogen lov om overenskomster!  Spillereglerne på arbejdsmarkedet blev lavet efter storlockouten i 1899 efter en lang og nådesløs konflikt på arbejdsmarkedet. De spille regler er moderniseret af parterne på arbejdsmarkedet flere gange og de skal fortsat reguleres af dem og ikke en konservativ/venstre politiker, som ikke har skyggen af erhvervsfaring.
“Den danske model” går netop ud på at undgå politisk indblanding, fordi den kan være farvet af regeringens holdning.

Vi har faktisk kun haft en flertalsregering to gange siden grundloven af 1953:
1957-1960 – socialdemokratisk ledet med RV og Retsforbundet
1968-1971 (Konservativ ledet regering med venstre og RV.

Derfor er det vigtigt arbejdsmarkedet reguleres af arbejdsgivere og lønmodtager i fællesskab for dermed at sikre stabilitet og flest mulige danskere står bag ved overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Disse vedtages ved urafstemninger i begge lejre. Det sikrer et fælles ejerskab til de indgåede overenskomster – indgået på et demokratisk grundlag, hvor forhandlingerne starter ude i den lokale fagforening/arbejdsgiverforening, samles op af de centrale organisationer og forhandles centralt, nogen gange i et samarbejde med forligsmanden/institutionen.

Citat af “Den Danske Model’s” forord, skrevet af Per Kongshøj Madsen:

“Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene. Utallige delegationer er kommet rejsende for at besøge dette lille land, der synes at have fundet en særlig vellykket kombination af økonomisk dynamik og social tryghed. På den ene side deler Danmark en række træk med de andre nordiske velfærdsstater i form af en høj grad af økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Men på den anden side har Danmark et dynamisk arbejdsmarked og en stor tilpasningsevne til skiftende ydre forhold, som traditionelt forbindes med liberale markedsøkonomier.

For de udenlandske besøgsdelegationer kan en sådan beretning måske virke skuffende. Den danske model er ikke til at kopiere i et snuptag. Men når skuffelsen er overvundet, opdager de alligevel, at der er inspiration at hente i for eksempel en bred indsats for livslang uddannelse, en ambitiøs aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en udbygget offentlig service, som ikke hæmmer,
men netop bidrager til vækst og velstand.

For os andre er beretningen om de lange linjer med til at understrege styrken og sammenhængskraften i den danske model. Den er ikke et partytelt, som er sat op til en fest i sommervarmen, men en solid bygning, som har stået i mange årtier.

Dermed er ikke sagt, at den danske model er usårlig. De mange balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, som præger vort samfund, skal hele tiden vedligeholdes og justeres. Reformer kan være velbegrundede.

Men de kan også gøre skade, hvis de gennemføres over hals og hoved eller ud fra ideologiske hensyn uden respekt for samspillet mellem de forskellige dele i modellen. Her vil det historiske overblik skærpe opmærksomheden overfor værdien af de institutioner og samarbejdsrelationer, som udgør hovedpillerne i modellen.

Kilde: Den Danske Model.

Hvad er en overenskomst?

Overenskomster er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere.

Overenskomster udgør reglerne for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.

Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:

Minimumsløn / mindsteløn – den mindste grænse for hvad en medarbejder skal have i løn.
Tillæg til sygedagpenge man får under under sygdom og barselsorlov – nogen får fuld løn.
Arbejdsgivers og evt. medarbejders bidrag til Arbejdsmarkedspensionsordninger
Ugentlig arbejdstid
Betaling for overarbejde, dag/nat-arbejde samt på weekend og helligdage
Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens efteruddannelse
Opsigelsesvarsel for begge parter

Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov. (Eksempel: Funktionærloven)

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.

Læs mere om overenskomster her……….

Hvorfor undgå politisk indflydelse på overenskomster?

Bredden af beslutninger bliver udført af et lille flertal i Folketinget af politikere med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. En stor andel af Folketingets medlemmer har ikke været på arbejdsmarkedet og kender det måske højst gennem et studenterjob i sommerferien.

Der er  tendens til politikere løber efter meningsmålinger udført på et tvivlsomt grundlag, så bare nedenstående eksempel:

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Der er eksempler på regeringsindgreb, dyrtidsreguleringen er fjernet, der er foretaget treparts forhandlinger, der er fastlagt regerings indgreb for ophøjelse af forligsmandens overenskomstforslag til lov, ligesom der fastlagt økonomiske rammer for den udviklingen af løndannelsen, MEN ALDRIG indgreb i spillereglerne på arbejdsmarkedet, bortset fra den borgerlige regerings lovindgreb i 2006 mod eksklusiv aftaler.

Konklusionen er:

Borgelige politikere skal holde fingrene væk fra en velfungerende model. Lyt til Dansk Arbejdsgiverforening, der siger det samme.

Share This Post

LO mister de unge medlemmer til “De Gule”……..

LO’s fagforeninger mister medlemmer hver eneste dag.

De unge på arbejdsmarkedet melder sig i stigende omfang ind hos “De Gule Fagforeninger”, som lukrerer på LO fagforbundees overenskomstdækning, det har vi vist i en del år. Men nu er det tydeligt  – også for LO fagfornbundene, for det viser rapporten bestilt af LO hos forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

Den viser med al tydelighed at LO’s medlemstal stor hast svinder ind, og at LO-forbundene er i hård konkurrence om lønmodtagernes gunst.

En af forskerne bag rapporten professor Jesper Due siger: “LO-forbundene er i en konkurrencesituation i forhold til de ting, de udbyder. Og forbundene står i det paradoks, at de rent faktisk aldrig har haft så mange goder at tilbyde via overenskomsterne, samtidig med at de tilsyneladende får sværere og sværere ved at organisere lønmodtagerne”.

De gule kalder sig faglige organisationer, men hvis en faglig organisation defineres som en kollektiv varetagelse af medlemmernes interesser gennem overenskomster, må man sige, at det er falsk varebetegnelse, da de gule ikke har overenskomster. De fleste af deres medlemmer er på LO-organisationernes overenskomster. Men hvis det ikke er gået op for de gules medlemmer, så gælder det argument jo ikke over for dem,” siger Jesper Due.

I LO tager næstformand Lizette Risgaard presset fra de gules fremvækst meget alvorligt. Og ifølge hende truer udviklingen direkte den danske model.

Hvis stadig flere mennesker vælger at være med i de gule forretninger eller helt vælger fagforeningerne fra, vil der ikke være nogen at tegne overenskomster for, og de vil med tiden forsvinde. Arbejdsgiverne skal så til at forhandle kontrakter med hver enkelt ansat. Dermed ryger den ro, fleksibilitet og de ordnede forhold, der er i dag på arbejdsmarkedet. Det er på ingen måde i samfundets interesse,” siger Lizette Risgaard.

Min kommentar
Hidtil har LO’s fasgforbund løst medlemsnedgangen med fusioner af fagforeninger, men den vej er ikke farbar mere. LO og dets fagforbund er truet på livet, da mere end 20% af de unge vælger Krifa og Det Gule Hus.

Der skal andre ting på bordet.

Det vigtigste er fagforeningsprisen, der pinedød skal ned på leje med Krifa og Det Gule Hus priser. Det næste er SYNLIGHED på den enkelte arbejdsplads og ikke mindst i medierne, det har de gule fagforeninger været gode til.

Det tredie er fagforbundene skal udbygge deres skolearbejde, hvor de tidligt kan forklare om arbejdsmarkedets opbygning og vilkår og fagforbundenes kollektive overenskomster og vigtigheden af et medlemsskab hos et LO-fagforbund. Der et stort behov for Synlighed i skoler og uddannelsesinstitutioner, ellers bliver det smarte reklamer i medierne der bestemmer hvilken fagforening de unge vælger…..

Men den vigtigste faktor er prisen på fagforeningskontingentet!

Det kan kun løses på en måde, det er besparelser på antal ansatte i LO og fagforbundene, billigere kontorfaciliteter og husleje på billigere adresser og mindre bygninger.

————————————————————————————————————————-

Faktaboks:
Fra år 2000 til år 2008 har de gule fagforeninger tredoblet deres andel af unge fagforeningsmedlemmer fra rundt regnet 6 procent til nu omkring 20 procent af alle i aldersgruppen, der er medlem af en fagforening og en a-kasse.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på  250.000.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på 250.000.

LO rapporten beskriver. ” Der er blevet færre medlemmer af de danske fagforeninger og a-kasser igennem de seneste årtier. Men hvem er det, der organiserer sig – eller ikke organiserer sig? Hvilke faktorer kan forklare, hvorfor man bliver eller ikke bliver medlem af fagforening og a-kasse?

Den kan hentes gratis på LO’s webside i PDF format og er på 216 sider.

 

Share This Post

Den danske model?

Vi har finanskrise i Danmark og den er global. Vi får flere ledige siger Anders Dam fra Jyske Bank i Clements talkshow i går aftes. Der er 25% chanche for en “japansk nedtur”, der varer 10-15 år eller 40 – 50% chanche for den flader ud i den kommende tid.

Det er jo en alvorlig snak………

Hvad betyder det for danskerne og mig selv inclusiv?

For mig betyder det min bolig falder i pris og den er alligevel ikke til at sælge i det nuværende marked, for bolighandlen er stort set gået i stå.

Min jobsituation er trykket, selvom jeg er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Jeg skal ikke klage i forhold til mureren, der har 3 dages opsigelse og en dækning fra A-kassen på omkring 40% af sin arbejdsindkomst.

Det var lige det der fik mig til at reflektere over fagbevægelsen og regeringens arbejdsmarkedspolitik, også kaldet “den danske model“.

Regeringen har strammet meget op på ydelserne i A-kassen og længden for optjening af dagpengerettighed er øget markant.

I forhold til 1982 og frem til 2007 er der sket et fald på 24,1% i dagpengenes dækning af arbejdsindkomsten, hvor fagbevægelse stort set kun har taget det til efterretning. Dækningen for en typisk LO medarbejder er 52% af arbejdsindkomsten!

Kan vi være det bekendt????       Jeg mener nej!!!

Det mener vores regering, for udsagnet er “det skal betale sig at arbejde”.

Det støtter Dansk Folkeparti op om, da partiet nemt kunne ændre på det forhold sammen med oppositionen, der er et alternativt flertal uden om regeringen og Liberal Alliance i Folketinget.

Min opfordring til det populiske Dansk Folkeparti vil være, se at få ændret på det forhold!

Pia tag Helle og Villy i hånden og lav et bedre A-kasse system, som vil give en dækning af den lediges arbejdsindkomst på 80% eller derover.

Samtidigt vil en fremrykning af offentlige investeringer hjælpe beskæftigelsen i byggefagene og dermed samfundet i helhed. Vi kunne få lavet de skoletoiletter, som Fogh lovede skoleeleverne i den sidste valgkamp   🙂

En samlet opposition kunne nemt etablere et samarbejde om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det vil gøre den danske model acceptabel igen!  Hvor er du henne i den synsvinkel Pia?

Share This Post