Krig i Blå Stue…………

Der er udbrudt krig i Blå stue på grund af Liberal Alliances “Valg annoncer” i dagbladene.

Et eksemplel på Liberal Alliances valgannoncer.

Et eksemplel på Liberal Alliances valgannoncer.

Men Rasmuss Jarlov og Naser Khader angriber annoncerne fra Libreral Akkiance for at ødelægge Blå Stues muligheder for genvalg og dermed en en fortsættelse af VK-regeringen.

Men hvad er der forkert i deres annoncer? Skal politikkerne ikke dømmes på deres resultater? Er det forkert, Det Konservative Folkeparti er gået tilbage i oponionsmålingerne. Den seneste måling 31. januar 2011 fra Greens analyse institut i Børsen falder partiet i vælger tilslutning fra 6,5% til 5,4%.

Anders Samuelsen har ret i der har været flere ledere siden Poul Schlüter gik af i Tamilsagens skygge. Partiet har under Anders Fogh Rasmussens regering og senest under vikaren (Lars Løkke) levet et anonymt politisk liv, forinden har partiet zig zagget sig gennem politiske mærkesager. Anders Samuelsen beskriver det glimrende i sine annoncer.

Men det kan ikke overraske Liberal Allince angriber VK(O) regeringen, for det er partiets eneste mulighed for at få stemmer nok til at overleve det kommende valg. For partiet er så ekstremt borgerligt, så det ikke kan hente stemmer hen over midten fra De Radikale eller Rød Stue i særdeleshed.

Derfor er der krig i Blå Stue!

Manglende Barfoed effekt!
Der mangler en Lars Barfoed effekt i den seneste måling fra Greens og Børsen oponionsmåling fra den 31. januar 2011, hvor partiet trods udskiftningen af leder går 17 % tilbage i vælgertilslutning. Det er alvorligt for “Ekviperingshandleren Lars Barfoed”, der har sat gang i ugens tilbud, hvor der er lovet skattelettelser på 35 milliarder, det samlede offentlige forbrug må kun udgøre 26,5 % af BNP, aftrædelsesreform (afskaffelsen af efterlønnen).

Ikke engang disse gyldne konservative dyder slår til i kampen om vælgerne, men de skaber en solid intern uro i regeringen, hvilket er interessesant for Lars Løkkes første valg som statsminister.

Indtil videre er det meget op af bakke for “Lille Lars fra Græsted”.

Share This Post

Lars Barfoed – Mere af det samme?

Lene Espersen fortsætter som udenrigsminister, det kan kun gå galt. Det må være en gave til oppositionen.

Hvem er den nye leder af Det Konservative Folkeparti og hvad står Lars Barfoed for?

Barfoed står for forsøget på at ændre Offentlighedsloven (L 90 fremsat i Folketinget), som man må betegne som ét af de mest magt-arrogante anliggender, som VK- regeringen længe har påtaget sig at markedsføre overfor vælgerne.

Med den lov ødelægger man offentlighedens aktindsigt i den offentlige administration og journalisternes arbejdsbetingelser for at føre kontrol med magthaverne. Det er et angreb på det danske demokrati.

Og det viser med al tydelighed, hvad Lars Barfoed er drevet af. Magtbegær – på vilkår af, ikke forståelse for det moderne danske demokrati, men forsøget på at diskvalificere offentligheden og dermed de demokratiske værdier i sig selv her til lands.

Man kan kun opfordre oppositionen til ved første givne lejlighed at sætte en stopper for den lov.

Lars Barfoeds udmeldinger på sin første dag som partileder var et løfte om at genindføre de klassiske konservative dyder, hvilket ikke kan overraske. Men har Lene Espersen ikke stået for det?

Lars Barfoed lovede skattelettelser – når der er råd til det – øget brugerbetaling – betaling for lægebesøg, hospitalsindlæggelser og hospiceophold for de bedst stillede borgere i dette land, hvad det begreb så indebærer?

Lars Barfoeds start som ny partileder kan derfor bedst betegnes som gammel vin på en ny flaske.

Men han fik posten som partileder og det er vanskeligt at se en fremgang for partiet inden valget med det udspil han er kommet med i de første dage som partileder.

Share This Post

Vi kan næsten ikke vente!!!!!

Vi, eller rette sagt jeg, kan ikke holde ud til at vente på vores udenrigsminister vender hjem omkring midnat.

Der er for alvor koks i Det Konservative Folkeparti, den politiske ordfører Henriette Kjær og hendes mand Erik Skov Pedersen ligger i krig med svigermor. Det er ikke usædvanligt i mange familier, men det usædvanlige ligger i en politianmeldelse fra svigermor mod svigerdatter og søn!

Og det er alvorligt, så alvorligt, at søn og svigerdatter har allieret sig med en advokat mod den formastelige mor og svigermor, som er en 72 årig pensioneret overlæge ! Parret beskylder hende for at være lettere senil……

Det bliver spændende at se hvordan denne familie fejde ender, men jeg tror overlægens søn har forgrebet sig på sin kommende arv.

Der er kaos i Det Konservative Folkeparti.

Der er kaos i Det Konservative Folkeparti.

Tilfældet Lene Espersen er så trådt tilbage som konservativ politisk leder inden jeg fik dette indlæg færdigt, så hurtigt kan det gå i dansk politik! Og det er nok godt for Det konservative Folkeparti, der var ved at blive det mindste parti i Folketinget.

Hvem skal så afløse den “talende kavalergang”???

I første parket står Lars Barfoed, som jeg sammenligner med en “ekviperingshandler fra Tøjeksperten”! Men kan Brian Mikkelsen slå ham? Jeg tror det ikke, så kåringen af Lars Barfoed sker på gruppemødet i morgen.

Hans forgænger, den konservative emeritus Poul Schlütter blev kaldt parfumesælger, men nåede dog at få en vælgertilslutning på godt 24% af befolkningen og en lang tid som regeringsleder.

Ikke et ondt ord om Tøjeksperten, jeg handler der selv, men jeg håber ikke Lars Barfoed står i min afdeling næste gang jeg handler der 🙂

Jeg tror han bliver en overgangsløsning. Jeg har intet bud på hvem der skal tegne partiet fremover, men den person skal hentes uden for Folketinget, tror jeg, det kunne for eksempel være Mads Lebech, som et godt bud!

Lene Espersen vil dampe af på udenrigsministerposten indtil regeringen Lars Løkke Rasmussen II ender sine dage i et kommende valg. 

Jeg tror “Det Konservative Folkeparti” skifter politisk ordfører i morgen, for Henriette Kjær er for tæt forbundet med Lene Espersen og ikke mindst vil tvisten med svigermor være en bombe under folketingsgruppen.

Derfor er den nye konservative leder i morgen Lars Barfoed og ny politisk ordfører, hvis han kan løsrives fra sin ministerpost – Brian Mikkelsen.

En af de tre musketer med knivene mod den "Talende Kavalergang" Lene Espersen..

En af de tre musketer med knivene mod den "Talende Kavalergang" Lene Espersen.

Ellers kan den gamle konservative cirkushest og garderhusarofficer  Helge Adam Møller overtage den politiske ordførerpost frem til valget.

Men det ærgrer mig voldsomt!

Jeg ikke var hurtig nok på tasterne til at skrive mit indlæg inden Lene Espersen trak sig som leder for det halverede “Folkeparti”, der i den sidste opinionsmåling får 5% af stemmerne mod 10,4% ved valget i 2007.

Share This Post

Lenes vigtigste tale

Konservativ leder Lene Espersen

Konservativ leder Lene Espersen

Lene Espersen, konservativ leder, er blevet medlem af partiet på grund af 3 årsager:
– Socialdemokraternes uansvarlige brug af penge.
– At man ikke må leve over evne.
– At Konservative vil bevare Danmark som selvstændig nation.

Kilde: EB.DK

Jeg vil mene det er svagt grundlag at vælge sit parti ud fra, men det fortæller meget om Lene Espersen som leder af et politisk parti, for der er ikke mange politiske visioner i de tre målsætninger.

Tager man udgangspunkt i de gamle socialdemokratiske dyder, så er der ikke megen forskel på Lenes Espersens ord i dag og det som min gamle forlængst hengangne socialdemokratiske morfar sagde til mig i 1960’erne. Han var socialdemokrat af den gamle skole 🙂

Jeg spejder efter fornyelsen og visionen i Lene Espersens tale, som skal bringe hende ud af skyggen politisk og hendes parti frem i meningsmålingerne.

Lene siger: Vi skal have verdens bedste folkeskole, ja men er det ikke det Lars Løkke og Venstre sagde for mange måneder siden? Tænk bare på 360 graders eftersynet.

Lene siger: Vi skal afskaffe efterlønnen for at lette top- og selskabsskatten, se det er måske rendyrket konservativ politik, men ikke noget nyt tema, for det har de konservative kørt med som politisk tema i al den tid Lars Løkke har siddet i statsministeriet. Men her står de konservatives onde ond og politiske revser – Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti – i vejen.

Lene siger: Vi skal have styr på økonomien! Se det er jo netop de borgerliges mærkesag og diplomområde, som hun her for åben skærm erkender ligger i kaos. Det er modigt sagt af hende, for har hun ikke selv et ansvar for det?

Der har været borgerligt styre i Danmark siden år 2001 og de overtog en økonomi i en rigtig god forfatning fra Poul Nyrup Rasmussen og den socialdemokratiske regering.

Lene sagde fredag før Landsrådet i Aalborg: Jeg vil ikke lade mig diktere af Dansk Folkeparti, selvom der verserer en “mailsag”. Jeg tager gerne den næse! For sådan er folkestyret! Jeg holder af det danske folkestyre og vores demokrati!

Det kan Lene Espersen sige før Landsrådet som “peptalk” til sine medlemmer, men når weekenden og Landsrådet er forbi, så er det Pia Kjærsgaard og klanen (Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen) fra Dansk Folkeparti, der svinger takstokken over regeringen og Det Konservative Folkeparti!

Hvis Lene Espersen ikke passer meget på, så kan hun meget nemt blive støtteparti for en VO-regering efter valget. Løjtnanten Kristian Thulesen Dahl (DF) blev sendt i byen med beskeden fredag på de landsdækkende TV-stationer efter Lene Espersen havde spillet med musklerne.

Jeg venter på de store politiske kvantespring kommer fra Landsrådet 2010 i Aalborg Congres Center!

Det gælder dit politiske liv – Lene! Indtil nu er det banaliteter, der var i formandens Landsrådstale 2010 her lørdag formiddag.

Share This Post

Et vælgermøde i Ølgod

Jeg var til vælgermøde i Ølgod på Byskolen i går aftes, den 12. november 2009, klokken 19:00.

Opstemt tog jeg afsted og erfarede jeg havde sat mig forkert, for salenvar opdelt i en afdeling for skoleelever og en afdeling bagerst  i salen for forældrene. Jeg følte mig lidt på mellemhold, da jeg kom til vælgermødet, fordi det var den første mulighed for at høre spidskandidaterne samlet til et offentligt vælgermøde, men reelt var det et vælgermøde for Byskolens elever og deres forældre.

Det blev et godt møde alligevel med hovedvægten på skolepolitikken i Varde Kommune og cykelstier. Ordstyreren Bo Bæksgaard (Radio Syd) klarede opgaven med lune og gjorde flere gange kandidaterne og tilhørerne opmærksom på spillereglerne i kommunalpolitik.

Det bedste eksempel var da spidskandidaterne blev spurgt om de ville bevare udendørs svømmebassinet i Ølgod?

Et flertal 5 af 7 paneldeltagere (Venstre og De Radikale ville nedlægge det) ville bevare det, hvilket medførte klapsalver fra salen, men her brød ordstyreren ind og fortalte at hvis man ville bevare det i Ølgod, så skal man ikke stemme på Venstre sagde ordstyreren, da Venstre vil nedlægge det og de har absolut flertal i det nuværende byråd på 18 mandater ud af 31. Kommunalpolitik handler også om at skabe flertal, for flertal er magt.

En skoleelev i Varde Kommune koster mellem 30.000 og op til næsten 80.000 kroner, afhængig af man bliver undervist på Jacobiskolen, Brorsonskolen, Billum eller Gårde Skole. Alligevel efterlod debatten mig med en opfattelse af borgmesteren ikke vil anerkende skolelukninger her før valget, men han har en” joker” med begrebet BØRNEBY, som er en integrering af børnehave, skoleklasserne 0. – 3. klasse og SFO.

Der er bare det problem, at der ikke er lovhjemmel til det i dag, så det kun ske ved forældrenes godkendelse. Flere af de politiske modstandere i panelet mente BØRNEBYEN er det  første trin mod nedlægning af den lille skole i lokalsamfundet, hvilket fik borgmesteren til at svare, at han intet havde imod der blev oprettet en friskole.

En anden spurgte om hvad man vil gøre for at skabe arbejdspladser i Varde Kommune. Borgmster Gylling Haahr svarede, at hvis en virksomhed ville starte i Varde Kommune, så nedsatte man en task force gruppe, der skulle støtte virksomheden i sit ønske.

Det fik Claus Larsen (SF) til straks at sige han kendte eksempler på en ventetid på op til 3 år inden virksomheden havde fået sin ansøgning om etablering behandlet af kommunen. Borgmester Gylling Haahr anerkendte sagen med synligt ubehag.

Det er egentligt et godt spørgsmål, men er partierne gearet til at skabe en erhvervspolitik i Varde Byråd?

Det blev klart på vælgermødet, at de “traditionelle erhvervspartier Venstre og De konservative” i Varde Byråd ikke har mange visioner på erhvervsområdet.

Og hvorfor har borgmester Gylling Haahr ikke styrket erhvervsafdelingen i forvaltningen, når der er ventetid på op til 3 år? Han har et flertal og behøver ikke spørge de andre partier, det kalder jeg “slask og slendrian” fra kommunens førstemand!

De unge spurgte ind til handicap – og ældrepolitikken, madordning for pensionister, plejehjem og ikke mindst hjemmeplejen, som efter den unges mening er styret af minut tyrani.

Borgmester Gylling Haahr lovede at tidsregistreringen for SOSU medarbejderne i hjemmeplejen vil blive afskaffet i det kommende år og det sker i forlængelse af regeringens regelsanering. Han nedtonede minut tyraniet, da han fastholdt, at mobiltelefonen var et kommunikationsmiddel og tidsregisteringen kun skete nogle få gange om året for at registrere og fastlægge arbejdsmængden for den enkelte  SOSU medarbejder.

Der mener jeg borgmesteren enten ikke kender til hvad der sker i dagligdagen i hjemmeplejen eller i værste fald lyver han. Det vil jeg følge op på.

Share This Post