Går den, så går den………. ?

Det synes at være Venstres slogan og nu melder Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti sig også med på sloganet.

Det sker helt bevidst under DR2’s program “Debatten”.

detektor

 

Det var en brøler, og det siger jeg undskyld for.

Sådan siger Venstres gruppeformand Kristian Jensen til DR’s Detektor, efter han og Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard skød med skarpt mod Socialdemokraterne.

Af flere omgange påstod de i DR2-programmet Debatten, at Socialdemokraterne stemte for halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år.

Kristian Jensen tilføjede endda under debatten, at det var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der underskrev loven i sin tid.

Venstre minister bag – DF forslag

Men lovforslaget blev både fremsat af og vedtaget under den daværende beskæftigelsesminister i sommeren 2010 – nemlig Venstres Inger Støjberg.

Dengang stemte både Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og løsgænger Christian H. Hansen imod dagpengeforkortelsen. Mens det var Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale Venstre og Liberal Alliance, der stemte for.

Og det var Dansk Folkeparti selv, der foreslog halveringen af dagpengeperioden for næsten fire år siden.

Dansk Folkeparti har siden valget forsøgt at bilde de danske vælgere ind partiet er et “arbejderparti” og derfor ikke har et ansvar for dagpengeforringelserne.

Tak til Detektor for at afdække sandheden om Venstre og Dansk Folkeparti.

 

 

Share This Post

Asger Aamund og de langtidsledige……..

DR2’s Detektor program har afdækket Asger Aamunds betragtninger om 800.000 arbejdsduelige danskere, der er arbejdsduelige. Hans betragtninger om de mange arbejdsduelige danskere holder ikke…..

detektor

 

I DR2-serien “Asger og de langtidsledige” forsøger erhvervsmanden Asger Aamund at hjælpe seks langtidsledige danskere tilbage til arbejdsmarkedet.

Programmet indledes hver uge med denne undren fra Aamund:Hvordan i alverden har vi som land kunnet anbringe os i en situation, hvor vi nu gennem de sidste 13 år har haft 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som ikke laver noget?

Asger Aamund skriver i en mail til DR2 Detektor: “Jeg orker ikke en mediedebat om ligegyldig statistisk snak, men jeg finder det helt fint at bruge tallet 800.000 på overførselsindkomst i mine udsendelser“.

Det har Christian Vorting derimod lyst til. Han er producent på Sand TV, der står bag “Asger og de langtidsledige“.

Vi har vurderet, at formuleringen om at de 800.000 ikke laver noget, godt kan gå. For de laver ikke noget reelt arbejde, som de tjener deres egne penge på“, siger Christian Vorting til DR2 Detektor.

Det viser, at man skal være mere end særdeles kritisk, når man ser TV-udsendelser, der er produceret af SAND TV.

Det skuffer mig den LIBERALE kommentator Asger Aamund stikker hovedet i busken, når han bliver grebet i rendyrket manipulation af de danske TV-seere. Asger må have sat sig så meget ind i stoffet, at han ved de 800.000 arbejdsduelige danskere ikke holder…….

Detektor dokumenterer det rigtige tal er omkring 170.000 danskere, som er på dagpenge, kontanthjælp eller i nogle støttede foranstaltninger, som de kunne vælge at gå ud af………….. ikke 800.000 danskere!

Asger Aamund bruger uhæmmet tallet på 800.000 mod bedre viden, for han ved de er sammensat på følgende måde:

  • Gruppe 1 – 173.762 åben arbejdsløse på dagpenge, kontanthjælp, opkvalificering og støttet job
  • Gruppe 2 – 189.507 i skånejob, flexjob, sygedagpenge, barselsorlov, der forventes at indgå på arbejdsmarkedet igen.
  • Gruppe 3 – 442.395 på efterløn, ikke arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Gruppe 1
(173.763) er dem der burde indgå i Asger Aamunds tal i hans TV-udsendelser, da det er de ledige, der kan – og ganske givet – vil tage et job, hvis de kunne få det.

Gruppe 2
(189.507) er mennesker, der er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet og derfor ikke skal medregnes i TV-udsendelsens tal.

Gruppe 3
(442.395) er mennesker der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

  • Cirka 100.000 efterlønnere, der legitimt har brugt deres rettighed til at gå på pension efter mere 40 år på job.
  • Cirka 233.000 førtidspensionister, som er arbejdsvurderet og ikke i stand til at varetage et job på grund af sygdom.
  • Cirka 100.000 på kontanthjælp, som af forskellige årsager ikke kan varetage et job. (Psykisk sygdom med videre)

Det er velkendt Asger Aamund er aktiv i kredsen omkring Liberal Alliance og det partis standpunkter er velkendt på arbejdsmarkeds området med et aparte syn på de ledige danskere. Det er i det lys man skal se Asger Aamunds manipulering af de danske TV-seere….

Et spørgsmål til Asger Aamund: Mener du førtidspensionister, efterlønnere, danskere på barsel, danskere på sygedagpenge er en belastning for det danske samfund?

Asger Aamunds målgruppe, det er Gruppe 1 – og dermed er det rigtige tal om danskere på overførselsindkomst reduceret til godt en fjerdedel, det må kaldes en manipulation, der vil noget.

Min hidtidige respekt for Asger Aamund er reduceret voldsomt…… jeg betragter ham nu på niveau med den højråbende kuglestøber Joakim B. Olsen (LA)….. Joakim og Liberal Alliance synspunkter om de svage i samfundet er velkendt.

Jeg er selv efterlønner efter 44 år på arbejdsmarkedet, hvor jeg har betalt min skat med glæde, så de unge kan få en god uddannelse og jeg bidraget til samfundets infrastruktur i disse år uden at beklage mig over skattetrykket. Derfor har jeg ikke dårlig samvittighed over at belaste samfundet med min overførselsindkomst, som er legitimt erhvervet efter et langt aktivt arbejdsliv.

Du kan kommentere mit indlæg på min Facebook Gruppe……….

 

Share This Post