Manglende tillid til danske politikere?

 Et nyt opbrud kan være på vej i dansk politik, mener flere eksperter.

Mistilliden til politikerne er nemlig så stor, at flere og flere vælgere ikke ved, hvor de skal gå hen, skriver Jyllands Posten den 22. februar 2014.

Et historisk tilbageblik, som danner baggrund for Jyllands Posten konklusion:
Da Danmark gik til valg den 4. december 1973, skete der noget usædvanligt.

Efter flere års politisk ro med stabile regeringer ved roret i dansk politik forkastede den danske befolkning med et slag de gamle danske partier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, mens Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget med 15,9 pct. af stemmerne. Samtidig kom Centrum Demokraterne med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen i spidsen ind med 7,8 pct. af stemmerne. Den helt store taber var statsminister Anker Jørgensen og Socialdemokratiet, der blev rundbarberet så meget, at partiet fik det værste valg siden Første Verdenskrig“.

Mistilliden er udtalt i en ny måling udført af Wilke for JP,  den giver en gennemsnitlig vurdering  på 4,2 points ud af 10 mulige!

Wilke-målingen bekræfter det billede, vi allerede har af de danske vælgeres tillid til politikerne. Den er for nedadgående, og faktisk kan man sige, at politikerne slipper nådigt i den ny måling, når man tænker på den seneste måneds møgsager, som har præget medierne,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og henviser bl.a. til PET-sagen, der kostede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten og sagen om Venstres formands, Lars Løkke Rasmussens, luksusrejser på første klasse.

Det handler om noget så banalt som de økonomiske konjunkturer, som præger danskernes hverdag. Og utilfredshed med regeringens politik.

jorgen_goul_andersen

De undersøgelser, jeg har lavet, peger entydigt på konjunkturerne som en vigtig faktor. Når landet er i dyb økonomisk krise, giver det som regel stigende mistillid til politikerne. Danskerne bliver simpelthen i tvivl om, hvorvidt deres politikere kan løse samfundets økonomiske problemer,” forklarer Jørgen Goul Andersen.

Omvendt er det i opgangstider, som under de skiftende Fogh (V) regeringer, der soldede opsvinget bort til skattelettelser og luksusforbrug, hvor en Audi A4 blev standard udstyr i mange danske hjem.

»Det ser navnlig ud til at være den førte krisepolitik, der har givet mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen og peger samtidig på, at det var en tendens, der allerede startede under den daværende venstreregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2010.

Jyllands Posten skriver:

“Det gik først med betydelig forsinkelse op for danskerne, at Danmark for alvor var ramt af finanskrisen, og samtidig skete der et radikalt omslag, som brød den konsensus om velfærdspolitikken, der havde hersket også under Fogh. Det kunne aflæses på målingerne af danskernes tillid til deres politikere, der hurtigt begyndte at falde,” siger Jørgen Goul Andersen.

Og ifølge professoren står den nuværende regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen her i en dobbeltklemme. For ud over at skulle løse problemerne med eftervirkningerne af finanskrisen har den samtidig lagt sig ud med sine egne kernevælgere.

Det kom både til udtryk, da den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, sidste år greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger, men også regeringens nylige salg af aktier til det udskældte amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs har gjort indtryk på et stadigt mere skeptisk vælgerkorps, lyder forklaringen fra Jørgen Goul Andersen. Citat slut.

Dertil kan lægge et kommende salg af Nets og en bestilling af en rapport hos et internationalt revisionsfirma, der skal kortlægge udlicitering, der kan give regeringen og især Socialdemokraterne store problemer mit sit vælgergrundlag.
Özlem Cekic , Facebook ven og medlem af Folketinget for SF, skriver i dag:
Jeg kan godt forstå, tilliden til os politiker er faldende. Hvem gider os politiker, når vi er mest optaget af proces frem for politisk indhold. Når vi gå efter personen, frem for sagen. Når vi ikke holder, hvad vi lover. Når vi konstant snakker sort, så ingen fatter, hvad vi siger. Når vi helst vil karrieren og diverse titler på vores cv, end at skabe resultater for borgerne. Når tælle til 90 og nødvendighedens politik, bliver hovedargumenter i den politiske diskussion. Jeg er enig med befolkningen: Vi fortjener ikke befolkningens tillid!”

SF har med deres udtræden ag regeringen og det kaotiske forløb i DG&I huset bestemt bidraget med politiker lede. Men jeg er enig med Özlem Cekic i hendes vurdering af de daglige person angreb, det taktiske spil og den evindelige strøm af §20 spørgsmål til ministrene i Folketinget er ødelæggende for befolkningens syn på de danske politikere. Mange af §20 spørgsmålene er kun politiske drillerier uden saglig begrundelse.

Partiet Venstre har ligefrem sat mistilliden i system.

Venstre har en “spørgebande”, bestående fortrinsvis af fagordførere, der har en opgave at stille ugentlige §20 spørgsmål, der helt givet kan afklares i de respektive udvalg! Dertil kan lægges de utallige folketingsdebatter i regeringens første leveår, medens deres formand lå i den politiske hængekøje eller rejste rundt i verden på “First Class” – flere gange i deres taler råbte “LØFTEBRUD”.

Det var en klar strategi fra Venstre, der havde til formål at sprede mistillid til regeringen. Langt ind i Venstre, anført af Søren Pind (et fremtrædende medlem af badeklubben), der var frustreret over den “moralske” formand havde mistet statsministeriet. Sikkert er det, vælgerne er –  og var – trætte af den strategi, selvom det gav gode meningsmålinger til Partiet Venstre. Forklaringen for det, er at vælgerne fravalgte regeringen og stadig i nogen grad gør det.

Lars Løkke, den omralske statsminister i følge Søren Pind, besteg Folketingets talerstol efter 769 dages fravær , ændredes Venstre dagsorden.

Lars Løkkes nye dagsorden er nu, da han må erkende regeringen bliver siddende valgperioden ud:

Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det nye slogan bliver dagligt i en lang periode brugt af Lars Løkkes partisoldater og ordførere i Folketinget og efter en periode følger Liberal Alliance, senere Konservative og Dansk Folkeparti med.

Min personlige mening er vælgerne er trætte af oppositionen ikke i langt større omfang indgår i den politiske proces i Folketinget og dermed i lovgivningsarbejdet, den manglende indsats skaber i høj grad politikerleden!

Vælgerne vil have holdbare løsninger med en bred tilslutning fra de politiske partier i Folketinget!

Share This Post

Goldman Sachs giver lån til Dong Energy!!!

Riskær siger til Radio 24/7:

“…Den danske stat står selvskyldner for hele investeringsrisikoen imens de overlader indflydelse til investor. For en lille investerings del giver de veto og hånds- og halsret over alle væsentlige beslutninger i en årrække fremover.

Det fremgår af aktstykket at GS har vetoret på alt hvad der hedder ledelsesforhold, forretningsplaner, køb og salg af virksomheden. Altså udfører majoritetskontrol, altså det der normalt kræver at man har lige over halvdelen, ja nogen gange dèt at man faktisk har 2/3 af aktiedelen.

De har også en ret til at blokere vedtægsændringer. Det er usædvanligt at man overdrager sådan en kontrol til en udenforstående aktionær.  

Og ikke nok med det, når GS så skyder pengene ind, så er der det der kaldes en put-option. Altså en ret til tilbagesalg. Og ligemeget hvad DONG laver af tosserier ender regningen hos den danske stat!!

Dèt man skal holde fast i, der er at man i sin tid lavede den aftale at der skulle egenkapital ind i DONG. Jeg vil gerne se den jurist hvis det kom dertil, ville lægge sin karriere på spil, hvis han blive spurgt af finansudvalget. Om det her instrument er et egenkapital instrument eller et låneinstrument?

I min verden hvis en stat laver en egenkapital arrangement og derefter køber det hele tilbage igen; så er det et lånearrangement.

Der er tale om en hybrid, et lån da der ligger en statsgaranti. Jeg mener derfor ikke at man opfylder det oprindelige forlig! Jeg mener ikke der er tale om egenkapital…”

 

Share This Post

Dong fortjener en langsigtet investering!

CEVEA skriver på Facebook den 25. januar 2014:
DONG fortjener en investor, som tænker længere end den næste bonusordning, som ikke spekulerer i skattesnyd, og som kan sikre DONG’s position som et af verdens førende selskaber inden for den grønne omstilling.

Nu er der måske et nyt alternativ. Fire pensionskasser melder sig i hvert fald på banen i dag.

Pensionskasserne er langsigtede investorer, og hvis investeringen kommer fra dem, vil det betyde, at det reelt set stadig er det danske fællesskab, der ejer hele DONG“.

Det er jeg ikke uenig i. Jeg er derimod meget forundret over finansminister Bjarne Corydon (S) ikke afprøver de fiore pensionsselskabers interesse i at overtage Goldman Sachs aktiepost, men derimod leger skjul i Finansministeriet.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforenings 90.000 medlemmer og samtidig formand for Lærernes Pension, mener det er realistisk med danske pensionsselskaber overtager aktieposten.

 

Sammen med sygeplejerskernes og pædagogernes pensionskasser samt PenSam er der nu et solidt hold på fire, der opfordrer regeringen til at droppe samarbejdet med det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs og i stedet søge et dansk alternativ.

Alligevel optræder finansministeren her til morgen som en “Lord Nelson” ved slaget om København i 1801 med kikkerten for det “blinde øje”. Hvorfor i afprøver han dog ikke de fire pensionsselskaber ved et møde i Finansministeriet? Det forekommer mig at være en stor gåde!

Men det er ikke første gang finansminister Bjarne Corydon har det svært med fagforeningerne i Danmark. 3 parts forhandlingerne med LO og FTF strandede også hurtigt med voldsom kritik fra fagforeningerne om forhandlingerne ikke var udtømt på det tidspunkt. Er det et problem for finansministeren, at han har det skidt med fagforeningslederne?

Her er en kopi af email sendt til Finansministeren.

Til finansminister Bjarne Corydon

 

Vi har med beklagelse konstateret, at du har afvist vores henvendelse om muligheden for at gå ind som aktionærer i Dong Energy i stedet for Goldman Sachs som for sent og for lidt konkret.  

 

Forslagets sene fremkomst skyldes dels, at vi først gradvist og sent via den offentlige debat har kunnet danne os et billede af de vilkår, der er foreslået for Goldman Sachs’ køb af de 19 pct. af aktierne, dels at der med stigende intensitet er blevet efterlyst et dansk alternativ. 

 

Du har selv i pressen givet udtryk for, at en løsning forudsætter et grundigt og kvalificeret forhandlingsforløb. Det er vi naturligvis helt enige i. Derfor har vi heller ikke kunne fremlægge et konkret tilbud, som nogen har efterlyst i pressen.

 

Vi er klar over, at en dansk løsning samlet set skal kunne matche løsningen fra Goldman Sachs. Med det billede vi nu har, er det vores overbevisning, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne kan løfte dette. Det vil sige køb af 19 pct. af aktiekapitalen på de samme vilkår for risiko og fortjenstmuligheder, som er foreslået i udkastet til aftale med Goldman Sachs. Vi har forstået, at staten har tilbudt en risikobegrænsning og garanteret minimumsforrentning og indsigt i bestyrelsesarbejdet, som også for os vil rumme de fornødne garantier for et afkast til pensionssparerne, der i det mindste er rimeligt og i bedste fald meget betydeligt.  

 

Vi synes, at det må være mere attraktivt fra et dansk synspunkt at gevinsten ved investeringen i givet fald tilfalder danske pensionssparere i stedet for en amerikansk investeringsbank. 

 

Fordelen for det danske samfund vil også være, at der dermed sikres dansk beskatning af afkastet af denne aktieinvestering. 

 

Vi er opmærksomme på, at DONG Energy har brug for meget hurtig kapitaltilførsel for bl.a. at fortsætte de lovende investeringer i havvindmøller, og vi er derfor naturligvis villige til at føre eventuelle forhandlinger med Finansministeriet til ende i allerhøjeste tempo.

 

Vi vil foreslå, at der sammensættes en gruppe med den nødvendige ekspertise fra arbejdsmarkedspensionsselskaberne, der kan mødes med Finansministeriet for at afklare mulighederne. Det er derfor vores udgangspunkt, at regeringen har et reelt ønske om at afsøge mulighederne for et dansk alternativ.

 

Vi har fuld forståelse for, at det er en presserende sag og er indstillet på meget hurtigt at finde en løsning. Det vigtige budskab fra vores side er, at der er en seriøs mulighed for en løsning, der tilsikrer DONG den nødvendige kapital og samtidig sikrer en fornuftig statsfinansiel situation.

 

 Med venlig hilsen

 

Anders Bondo Christensen
formand for Lærernes Centralorganisation, best.fmd. i Lærernes Pension

 

Grete Christensen
formand for Sundhedskartellet, næstfmd. i bestyrelsen for PKA

 

Henning Pedersen
formand for BUPL, næstfmd. i bestyrelsen for PBU – Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger.

 

Dennis Kristensen
formand for FOA, best.fmd. i PenSam Holding

*******************************************************

Hvorfor er Venstre og Konservative ikke i pressen for at støtte en regering og finansminister, som partierne har indgået et forlig med om salg af 19% Dong Aktier? Det synes som om de to partier er  end tilfreds med regeringen får mange tæsk for Dong aftalen i medierne, men er det ærlig forligs politik fra de borgerlige partier?

Det er ikke overaskende Dansk Folkeparti løber fra et upopulært forlig. Det er set mange gange før! Men det er absolut uklædeligt for Dansk Folkeparti.

Det burde få regeringen på andre tanker, der er en så udbredt mangel på opbakning fra de borgerlige partier (Regerings alternativet) og befolkningen som helhed.

Det ser ud til Helle Thorning og regeringen IKKE har lært af “hurlumhejet” om betalingsringen. Det er rigtig trist!

Socialdemokraternes gruppeformand i Folketinget Henrik Dam Kristensen har udsendt et nyhedsbrev i dag, hvor han forsvarer beslutningen om salg af Dong aktier til Goldman Sachs.

Jeg har derfor skrevet til ham:

(Uddrag af min mail 27. januar 2014 til Henrik Dam Kristensen)

Jeg forstår godt du forsvarer regeringens salg af Dong til GS,
men det er indlysende for mig, at der er andre muligheder.

Staten kan selv finansiere salget, hvilket ville stoppe den voldsomme debat om sagen.
Med et overskud på 100 mia. kroner på handelsbalancen må det være muligt at optage et lån
på 8 mia. kroner eller holde fagforenings bosserne op på deres løfte om pensionsmidler.

Ydermere har Dansk Folkeparti lugtet lunten og skrider fra forliget med regeringen
og høster dermed stemmer fra en regering, der har endnu en betændt sag lagt oveni betalingsring,
dagpenge-  og kontanthjælp reformerne.

Det er som om regeringstoppen ikke er tråd med deres vælgergrundlag, hvilket er en forudsætning
for at blive genvalgt om knap to år.

For mig virker det mere som om man er bange for at tage et opgør med Venstre og Konservative om en
ændring af et indgået forlig, samt en halvstarrig finansminister, der ikke vil tabe ansigt, koste hvad det vil!

Som der er oplyst i pressen så løber regeringen også med det “gode” tilbud en betydelig økonomisk risiko,
hvorfor jeg ikke mener det vil belaste de danske skatteydere voldsomt, at man tager hele risikoen ved et fornuftigt projekt i Dong regi.

Få nu lukket den sag Henrik Dam Kristensen”.

For at skære det ud i pap, så går jeg ind for man afprøver de danske pensionskasserne en gang til, før man afslutter sagen i Finansudvalget på torsdag. Det fortjener danskerne og Dong.

 

 

 

 

Share This Post

Bjarne Corydon begår en alvorlig fejl………..

Der føres en voldsom debat af statens salg af  Dong aktierne. Regeringen, primært den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, er under voldsom beskydning af sine egne partimedlemmer.

De Radikale og Margrethe Vestager ligger som sædvanligt “lunt i smult vande” uden at blive inddraget i debatten, selvom de helhjertet støtter salget.

De borgerlige partier Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er totalt tavse i denne debat, selvom de faktisk er enige og deltagere i forliget om salget af Dong aktierne.

Også her er Dansk Folkeparti populistisk og en utroværdig forhandlingspartner. Selvom partiet er aktiv deltager i forliget om salg af Dong Aktier, så flygter Dansk Folkeparti fra aftalen, da partiet opdager folkestemningen går mod aktiesalget.

Goldman Sachs køber 19% af aktierne i DONG for otte milliarder kroner.  Samtidig skal pensionskasserne ATP og PFA indskyde 2,2 milliarder kroner og 800 millioner i DONG, der er økonomisk trængt. Dong er prissat til 31,5 milliarder, hvilket “eksperter” mener er for lavt sat.

Bjarne Corydon har følt det nødvendigt at informere medlemmerne i det gamle parti.

Der har de seneste uger været debat om den aftale om kapitalindskud i DONG, som et bredt flertal af partierne i Folketinget har tiltrådt, og som Finansudvalget nu behandler og forventes at bekræfte i næste uge.

Baggrunden for kapitaltilførslen er enkel. DONG har de seneste år været økonomisk udfordret og er nødt til at få tilført yderligere kapital, hvis det skal være muligt for selskabet at virkeliggøre sit investeringsprogram, der bl.a. satser massivt på at udnytte selskabets viden inden for havvind. Baggrunden for de økonomiske problemer er bl.a. betydelige tab på gasmarkedet, som følge af nye gasfund. DONG’s aktuelle udfordringer viser med al tydelighed, at energiinvesteringer ikke er risikofrie.

Derfor skulle vi som politikere tager stilling til, om man skulle bremse selskabets investeringsplaner i havvind eller tilføre kapital, der kunne muliggøre investeringerne.

Jeg synes så afgjort, at der skulle tilføres kapital, da selskabet også klart mente, at havvind var et forretningsområde med et stort potentiale. Det tilsluttede den brede kreds af partier sig, der står bag forliget om DONG – dvs. regeringen, V, K og DF.

Regeringen har derefter gennemført en proces, hvor potentielle investorer kunne byde ind. På den baggrund er det besluttet at modtage kapitalindskud i DONG fra investeringsbanken Goldman Sachs, ATP og PFA. Den beslutning er alene truffet ud fra, hvad der var det bedste tilbud for DONG og staten. Investorerne bliver medejer, men staten beholder aktiemajoriteten og har dermed bestemmende indflydelse i DONG. For at sikre sig at strategien holdes, får investorerne nogle vetorettigheder – blandt andet i forhold til investeringer. Det har været drøftet i offentligheden og er kort kommenteret i dette notat.

Enkelte har talt for, at staten og dermed skatteyderne blot selv skulle have tilført de over 10 mia. kr., som DONG nu modtager fra private investorer. Det synes jeg ikke, så længe vi fortsat kan have aktiemajoriteten. Det er rigtigt, at staten kan låne billigt, men når pengene skydes ind i energiinvesteringer, løber vi også en risiko for at tabe penge. Derfor synes jeg, det er godt, at vi allierer os med private investorer, der kan påtage sig en del af den risiko, der er for at tabe pengene. Det tror jeg, at vi, der både er skatteydere og tilhængere af massive investeringer i havvind, er bedst tjent med”.

Mvh.
Bjarne Corydon

Hvorfor sælge?
dong

Jeg forstår ikke regeringen i denne sag, for hvad er de fire milliarder kroner som Goldman Sachs risikerer at miste ved en hypotetisk Dong Fallit?

Burde regeringen ikke foretrække en dansk investor som Dansk Pension i stedet for eller selv indskyde beløbet? Regeringen (Skatteyderne) hæfter faktisk for godt 7 milliarder kroner ved en Dong fallit,  som Goldman Sachs indskyder i Dong ved det planlagte aktiekøb.

Det er en fornuftig investering, så hvis man ikke kan skaffe danske investorer til Dong, så burde ejeren selv indskyde pengene, for de kommer hjem igen i form af udbytter på sigt. Allerede i 2015 har Dong et fornuftigt overskud igen og det fortsætter i årene fremover, selvom gasprisen ikke er i det høje leje mere.

Dong’s direktør er inhabil i denne sag – for ikke at sige utroværdig i aktiesalget til Goldman Sachs. Han og 250 ledende medarbejdere i Dong har en personlig interesse i at få Dong aktierne solgt, da de ved salget får et pænt stort beløb til deres personlige bankkonti.

Goldman Sachs kommer med 8 milliarder og mister kun fire, hvis Dong går fallit. De danske skatteydere betaler så de 7, så Corydons argumentation lyder hult……. om de danske skatteydere ikke mister penge ved Dongs hypotetiske fallit.

Det er en “ommer” Bjarne Corydon.

Stop børsnotering!

Og så burde regeringen gøre op med en kommende børsnotering af Dong, der i realiteten er det samme som et salg til Goldman Sachs, for der kommer aktierne ud i frit salg – også til spekulative investeringsforeninger, der KUN går efter kortsigtet profit og gemmer overskuddet i skattely.

Et bevis for min påstand er de politiske erfaringer ved salg af TDC og Københavns Lufthavn.

Share This Post

Elpriser stiger

Elprisen er fordoblet siden det borgerlige flertal liberaliserede elforsyningen i Danmark.

Prisen på en KW time er forøget med 107% siden elsektoren blev privatiseret!

Det er til at føle for den private elforbruger i Danmark og det er ikke overraskende for mig eller “eksperterne” i elforsyningen, for Dong A/S og Vattenfall A/S skal have et afkast af deres investeringer i elværker og forsyningsanlæg og ikke mindst et godt afkast til deres aktionærer!

Jeg kan undre mig over, som privat forbruger, hvorfor det er så vigtigt at privatisere samfundsopgaver for de borgerlige politikere, uden man gør sig den overvejelse om det medfører prisfald eller en effektivisering af elforsyningen.

Nu er der gang i privatisering af andre offentlige opgaver inden for sygehuse, plejesektoren og mange andre kommunale opgaver. Lad os nu ikke gøre os den erfaring at de borgerlige politikere endnu engang privatiserer for ideologiens skyld med større udgifter tilfølge for borgeren!

En privatisering skal give garanti for en økonomisk forbedring sammenholdt med der ikke sker serviceforringelser for borgeren, for sker det, så er der ingen saglig baggrund for at gennemtvinge en privatisering af offentlige opgaver fra det borgerlige flertal i Folketinget!

Det må være læren af elprivatiseringen og de nuværende problemer i sygehussektoren, hvor det er ved at løbe politikerne og sundhedsministeren af hænde på grund af en slet skjult ideologi om privatisering for en hver pris.

Du kan se på  http://www.elpristavlen.dk/ om du skære toppen af din elpris 🙂

Share This Post