De dovne danskere er et problem………..

Søren Pind skriver den 21. december 2014 på sin blog:

blog_pind

Hvad rager det mig – pis mig i øret – politikerne er nogen idioter – hæv min pension og giv mig mere i kontanthjælp – og kyl de fremmede ud – de er alt for dyre” lyder brølet fra folkedybet. Og jeg, der har besøgt maskinvirksomheder, rengøringforretninger, landbrug over hele Danmark korser mig, og tænker gudskelov for polakker og andet godtfolk. For hvordan i al verden skulle vi kunne klare os uden dem, når for mange danske er for dovne til at løfte en finger i et almindeligt hæderligt arbejde? Når vi lever i et land med næsten 800.000 voksne i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse… Ja, ikke vestlige-indvandrere koster i nærheden af 17 milliarder af kroner. Men de udgør da et klart mindretal af forsørgede i Danmark. Den danske dovenskab koster mere end det ikke-vestlige fravær på arbejdsmarkedet. Det er de kolde fakta. Så nogen gange trættes man lidt af de vulgære brøl fra snart sagt alle dele af de sociale medier og fra selv de etablerede. Er man i tvivl, så tjek DR-udsendelserne “den dag de fremmede forsvandt”. 

Søren Pind har ikke ret i der er i nærheden af 800.000 dovne danskere på overførselsindkomst. Det ved han godt inderst inde i sin sorte venstresjæl, men det står i Venstres angrebsmanual, at den løgn skal gentages igen og igen.

Som det fremgår er der langt til Sørens Pinds 800.000 ledige.

Som det fremgår ledighedsstatistikken, så er der langt til Sørens Pinds 800.000 dovne ledige.

Det gør den ultra loyale Søren Pind så, uanset, hvad sandheden så er!

Rent faktisk har Beskæftigelsesministeriet og A-kassernes Samvirke dokumenteret der er 82 danskere, der har sagt nej til et jobtilbud. Derimod er der rigtig mange arbejdsløse, der mangler et job. Her er det værd at bemærke Danmark mistede 170.000 arbejdspladser under VK-regeringen gennem “nullerne”, heraf 100.000 under “Vikaren Lars Løkkes” og Søren Pinds regeringstid.

Mens den offentlige debat raser om ledige, der siger nej til job, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at det indtil videre er sket 60 gange i år. Og hele sidste år sagde 82 ledige nej til et anvist job ud af de 427.398 arbejdsmarkedsparate danskere, som i kortere eller længere tid modtog enten dagpenge eller kontanthjælp

I sandhedens tjeneste, så står det klart for danskerne, at Søren Pind ikke har forstået en pind af det danske arbejdsmarked.

Søren Pind fortsætter med følgende kommentar i sin blog:

Som følge af det folkelige svigt i politiken, er partierne blevet svækket og udvælgelsen ringere. Dem, der virkelig vil politik som leg, har fået nemmere vilkår. Der er sket en uklædelig professionalisering af folkestyret, og en hærskare af akademisk uddannede ansatte har gjort deres indtog, bl.a. som følge af oppustet offentlig partistøtte, og i dag lyder alle politikere ens. Det skyldes meget enkelt, at meget få politikere længere skriver selv eller udtrykker sig selv. Der har siddet de samme mennesker hele raden rundt og skrevet de samme ting. Sproget er ens. Tilgangen analytisk-karriererettet.

Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines. Hvilket igen skaber væmmelse i det folk, der har svigtet sig selv, og kun fordyber politikerleden“.

Her fører Søren Pind an, for hans erhvervskarriere indskrænker sig til et arbejdsår som projektleder i Waterfront Communications fra 1997 til 1998 ude i det pulserende private erhvervsliv.

Al lære og respekt for det, men det sætter hans skriverier noget i relief. Ser man på Venstres Folketings gruppe tegner der sig ikke et meget anderledes billede.

Det er småt med erhvervsfaring fra det private arbejdsmarked, der trods alt er Venstres fokusområde, hvis man skal tro formanden Lars Løkke, der ikke selv kan prale af andet end titlen “Selvstændig konsulent“. Der er af gode grunde ikke sat årstal på.

Jeg har taget 15 tilfældige medlemmer af Venstres Folketingsgruppe, hvor det især blandt de unge og midaldrene er et kendetegn, der IKKE gennemført en reel uddannelse og hovedparten er ansat i det offentlige 16 ud af 18! Det er tankevækkende når man hører på deres hetz mod de unge og krav om de uddanner sig hurtigt…..

Det skal retfærdigvis fortælles der er nogle af de undersøgte folketingsmedlemmer, der kan skrive en privat arbejdsplads på deres CV:

Tina Nedergaard – Konsulent i DA 1998-2002.
Troels Lund Poulsen – Fritidslandmand fra 2004.
Anni Holm Matthiesen – Privat koordinator 2007 – 2011 (Hvad det så indebærer?)
Sophie Løhde – Salgsassistent Plaza Ure & Smykker, Illum 1999 – 2004
Karsten Lauritzen – Piccolo 2002 – 2003 og medarbejder i Fakta 2000 – 2000.
Flemming Damgaard Larsen – Advokatfuldmægtig 1981 – 1985.
Esben Lunde Larsen – Efterskolelærer på Sædding Efterskole 1998 – 1999.

Og ja………  der en en landmand blandt de valgte folketingsmedlemmer i Venstre, der vistnok er hjemme og passe landbrugsbedriften i weekenden.

Venstre adskiller sig ikke meget fra de andre partier, det er indrømmet, så der er en opgave for vælgerne ved det kommende valg med at udskifte de “halvstuderede levebrødspolitikere” til nogle med erhvervserfaring og indsigt i samfundsforholdene uden for Folketinget og Christiansborg.

Jeg er enig med Søren Pind i følgende tese: “Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines“.

I dag styres politikken kortsigtet efter meningsmålingerne og Venstres politik udvikles fjernt fra forsamlingshusene i marketings firmaer med baggrund adskillige markedsundersøgelser. Det betales af skatteydernes partistøtte, hvor Venstre alene i år modtager over 35 millioner ud af 117 millioner.

Det var vist ikke det, der var meningen med partistøtten? Derimod var den oprindelige ide med partistøtten, at partiarbejdet med politikudvikling og medlemsplejen skulle styrkes. Den er derimod gået til ansættelse af konsulenter og ekstern konsulenthjælp til skade for demokratiet.

Jeg kan ikke forklare årsagen, men en ting jeg kan pege på, det er overvægten i Venstre af levebrødspolitikere, der voldsom afhængig af deres job i Folketinget. De har svært ved at få job efter  Folketings arbejdet og satser derfor alt på deres genvalg.

Share This Post

Skal vi tage Joachim B. Olsen og hans tanker seriøst?

Joachim B. Olsen har i denne uge efter lang tids tavshed bragt sig på plads i medierne med de store overskrifter…..

“Danskerne gider jo ikke arbejde”, siger kuglestøberen Joachim.

Manden, der aldrig selv har haft et rigtigt lønnet arbejde.

Jeg forstår ikke, hvorfor det absolut skal være danskere, der sidder bag rattet i en lastbil. Det bør bare være den bedste til prisen, der får jobbet. Så kan danskerne finde arbejde i andre mere innovative erhverv,” sagde Joachim B. Olsen under debatten, der blandt andet handlede om cabotagekørsel, der har sat lastbilchaufførernes løn under et voldsomt pres.

Han fortsatte: “Problemet er ikke østarbejderen, der kommer herop og tager et job til 120 kroner i timen – en løn, fagbevægelsen har sagt god for. Problemet er danskeren, der ikke gider tage det job“.

Hvad er det for noget sludder. Jeg er gammel skovarbejder, jeg ved hvor få, der er tilbage af os – og ved du, hvad de laver? De står og kigger på, at der er andre, der laver deres arbejde til halv pris,” sagde Christian Juhl (Enhedslisten).

Skal vi i virkeligheden lade os provokere af Joachim og hans synspunkter om de ledige danskere? Nej det vil jeg ikke……………

….men jeg vil have lov til at fortælle om, det kuglestøbende medlem af Folketinget tager grundlæggende fejl i sine analyser af de “dovne danskere”.

I går ramte Lars Hjortshøj plet i  “Hjortshøjs Barder Bing Show” på P4.

Her udråbte Lars Hjortshøj “Liberal Alliance” som Danmarks til dato mest rummelige parti!

Ingen andre partier har kunnet rumme så snæversynede og småt begavede politikere på en gang, som Joacim B. Olsen og Simon Emil Ammitsbøl! Det er da inklusion der vil noget“, konstaterer Lars Hjortshøj.

Jeg er helt enig med Lars!

dovne

Hertil skal lægges, at Joachim aldrig har haft en berøring med det danske arbejdsmarked, hvilket måske er forklaringen på hans synspunkter om ledige danskere, for hvordan kan man få indsigt i deres forhold, når man ikke selv har erfaringer fra et job?

Joachim Brøchner Olsen’s baggrund:

Joachim Brøchner Olsen blev født den 31. maj 1977 i Aalborg som søn af plejer Vagn Edward Olsen og sygeplejerske Inge Brøchner Pedersen. Han gik i skole på Sct. Mariæ Skole i Aalborg fra 1984 til 1994 og blev student fra Nørresundby Gymnasium i 1998. Joachim B. Olsen boede og læste historie fire år på University of Idaho i Moscow, Idaho, USA fra 1999 til 2002.

Joachim B. Olsen er en ivrig hobby-pokerspiller (Erhvervserfaring?) og har blandt andet deltaget i Unibet Open i Prag i 2010.

Joachim B. Olsen blev den 27. marts 2013 gift med Karen Westergaard. Det var partifællen Anders Samuelsen, der viede dem hos sin søster, partifællen Mette Bock. Joakim B. Olsen og Karen Westergaard har to børn.

Under kommunalvalget i 2009 støttede Joachim B. Olsen den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen. Olsen fremhævede da Wammen for at sætte penge af til idrætsfaciliteter og for ikke at lade skatten stige.

Da han ikke blev opstillet af Socialdemokraterne søgte Olsen tilflugt hos Liberal Alliance – Joachim B. Olsen støttede Anders Samuelsen, partileder i Liberal Alliance og byrådsmedlem i Horsens Kommune, under kommunal valgkampen i 2009, hvor han kom med et oplæg om børn og unge og idræt i forbindelse med Samuelsens vælgermøde i Horsens.

Joachim B. Olsen blev opstillet som spidskandidat for Liberal Alliance i Nordjyllands Storkreds i september 2010. I den forbindelse udtalte han, at han havde Arnold Schwarzenegger som politisk forbillede

Ved Folketingsvalget 2011 blev Joachim B. Olsen indvalgt i Folketinget for Liberal Alliance. Han er partiets integrations-, arbejdsmarkeds- og sundhedsordfører.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Joachim_B._Olsen

Joachim har Arnold Schwarzenegger som politisk forbillede, manden som bragte Californien til randen af økonomisk ruin og tillige kendt for sine ekstremt højre radikale synspunkter og lidet flatterende intellekt…… Det forklarer en hel del om Joachim Brøchner Olsen’s politiske arbejde i Folketinget.

 Jeg anbefaler …….

Klik på billedet og se de mange begreber og ikke mindst betydningen af dem for de ledige.

Klik på billedet og se de mange begreber og ikke mindst betydningen af dem for de ledige.

For at hjælpe Joachim B. Olsen med forståelsen af de dovne danskere, så bringer jeg et uddrag af Lau’s Leksikons forklaring af begreberne:

DOVEN -t, dovne;
Karaktertræk, der ifølge Joachim B. Olsen, kendetegner mindre skandinavisk folkeslag, hvis erhvervsfrekvens og produktivitet er i den absolutte OECD-top.

Aktiv beskæftigelsesindsats;
Indsats, hvis primære direkte beskæftigelseseffekt kan aflæses på det antal ansatte, der er beskæftiget med netop at sikre den aktive beskæftigelsesindsats.

Aktivering, -en, -er, -erne;
Det, en jobsøgende sættes til, så han/hun ikke bruger tiden på jobsøgning.

AKU-ledighed, -en;
En europæisk sammenlignelig standardopgørelse af ledighed, politikere ser bort fra, i det den ofte er højere end netto- og bruttoledigheden, da AKU-opgørelsen også medtæller f.eks. jobsøgende, der har mistet dagpengene og andre ikke-registrerede ledige. Dem er der fra politisk hånd ingen grund til at tælle med. Det ser bare skidt ud.

Dagpengereform, -en, -er, erne;
Den seneste reform, der blev vedtaget i 2010, halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt års arbejde. Nøgleordet her er motivation, der som bekendt er den største hindring for at få arbejdsløse i job. Og, no worries i øvrigt, forsikrede politikerne bag aftalen; finanskrise, økonomisk krise og jobkrise ville som bekendt for længst være et overstået kapitel, når reformen trådte i kraft i 2012.

Jobcenter, -centre, -centrene;
Kontrolforanstaltningsenhed, hvis navn er en sammenføjning af ’job’ (= et stykke arbejde, et ansættelsesforhold, beskæftigelse, erhverv) og ’center’ (= samlingssted, midtpunkt, central). Et jobcenter kunne derfor umiddelbart opfattes som et center for job, men blot syv procent af de stillinger, der besættes, formidles gennem landets jobcentre. Jobcentre er dermed for job, hvad æbler er for æbleskiver.

Krævementalitet, -en, -er;
Sindspræg, sjælspræg el. tænkemåde, flere politikere kræver et opgør med. Der er sket et normskred, lyder begrundelsen, hvor særligt mennesker på overførselsindkomst bare kræver og kræver, hvorfor flere politikere føler sig forpligtet til at stille som krav, at samfundet forlanger at må kræve, at der stilles krav til de, der bare kræver og kræver.

Motivation -en, -er, -erne;
Det, ledige mangler for at ville søge de job, der lige nu ikke eksisterer i nær tilstrækkeligt omfang.

Mørkemænd, pl. af Mørkemand;
Benævnelse el. kaldenavn anvendt af flere danske politikere om bl.a. AK-Samvirkes Verner Sand Kirk, som insisterede på at holde sig til faktiske fakta vedr. antallet af danskere, der ville miste dagpengeretten efter dagpengereformen – og fik ret. Mens mørkemænd ellers ofte anvendes som betegnelse for religiøst forstokkede, tungetalende og kultiske personager, der baserer et forældet, virkelighedsfjernt og indbildt verdenssyn på luftkasteller og fantasifostre, så forholder det sig således lige omvendt inden for beskæftigelsesområdet, hvor fakta godt kan være lidt en lyseslukker.

Registreret ledighed;
Den del af ledigheden, man har valgt at registrere. Et fald i den registrerede ledighed kan opnås ved simpelthen ikke længere at registrere så mange af de ledige som ledige, selvom de ganske vist stadig er ledige, det siger sig selv, men bare ikke i registret.

Sygedagpengereform, -en;
Lægevidenskabeligt nybrud og beskæftigelsesmirakel, der ikke bare motiverer syge til raskmelding ved hurtigt at overflytte dem til en mærkbart lavere job afklaringsydelse, reformen skaber også 1700 job. Det viser ministeriets gængse regnemodeller, som ganske vist ofte har vist sig virkelighedsudfordrede, men virkeligheden skal man ikke hænge sig alt for meget i.

Udfaldstruet (om dagpengemodtagere);
Incitamentsstyrkende tilstand. Sidste år fik 34.000 udfaldstruede dagpengemodtagere endda styrket incitamentet til job yderligere ved helt at miste dagpengeretten. Ifølge de gængse regnemetoder, (som vi ikke skal lægge for meget i), er de nu tættere på job end nogensinde.

Følg LAU’s Leksikon på Facebook.

Share This Post

En hilsen til Pia K. i Herning

Uddrag af Pia Kjærsgaards årsmødetale i Herning i denne weekend:

Stenene i Jelling, dåbsattesten, der helt bogstaveligt fortæller os om Danmark for tusind år siden, skansen ved Dybbøl og de blodige slag der og på Als – som der i øvrigt snart kommer en tv-serie om. Holger Danske, der vogter os på Kronborg, klitterne ved Skagen, Nyhavn en sommerdag . Det er vores vink, vores billedlige fortælling i lys om, at Danmark er vores. Danmark er i vores hjerter, Danmark er vores sag.

Denne del af hendes Årsmøde tale er en operette værdig! Men realpolitisk er det en kolonihavehus drøm!

Partiet siger nej til Schengenaftalen om politisamarbejde og åbne grænser. Dansk Folkeparti står for oprettelse og driften af et grænsemuseum og udtaler Danmark er for danskere. De fremmede er en trussel for Danmarks eksistens, mener Dansk Folkeparti.

En ting er sikkert, vi kan ikke lukke dem ude af Danmark ved at åbne grænseposterne igen og lukke grænserne. Den internationale kriminalitet kender ingen grænser og det eneste våben den danske stat kan sætte ind mod den, det er et internationalt samarbejde med politi i andre lande.

Der kommer ikke færre sexarbejdere/slaver ind i Danmark fordi Pia slår grænsebommen ned ved den tyske eller svenske grænse.

Det er jo den mest forkerte politik vi kan føre i 2010, hvor verdensordenen og teknikken nedbryder de nationale landegrænser og den globale samhandel er med til at øge velstanden i verden, selv de fattige i Europa, USA , Afrika og Asien vil nyde godt af nedbrydelsen af grænserne og globaliseringen, derfor er det som at skyde sig selv i foden med den politik Pia og Dansk Folkeparti fører.

Derfor er Pia Kjærsgaard årsmødetale 2010 en  ren kolonihavehus romantik uden hold i virkeligheden, men den appelerer til frygten for alt det fremmede og det giver mange stemmer til partiet.

Pia siger videre:

Jeg ved godt, at Lars Løkke og hans regering er meget glade for EU. Det er sådan en brist, regeringen har. Den brist har regeringen så tilfælles med det pudsige sammenrend af Socialdemokratiet, SF og de radikale – sidstnævnte er vel nærmest i deres Europa-begejstring klar til at opløse nationalstaten Danmark i morgen.

Her taler hun mod bedre vidende, da Dansk Folkeparti stemmer for 80,6% af EU-lovgivningen i Danmark!

Morten “Heil” Messerschmidt fortæller i DR2 Deadline, at det er fordi han har stemt imod direktiverne i EU-Parlamentet og Danmark derfor er forpligtet til at vedtage de direktiver der vedtages i EU-parlamentet, samtidig forhindrer man de røde i at deltage i lovgivningsarbejdet!

Men som Pia præcicerer i sin årsmødetale, så er det et flertal om EU-politikken uden om Dansk Folkeparti, så det betyder intet om DF stemmer for eller imod.

Men vi er her ved det centrale i Dansk Folkepartis magt i de seneste snart 10 år med VK-regeringen, nemlig partiet sidder på magten i Dansk Politik og Dansk Folkeparti er modstander af et bredt samarbejdende Folketing, for det begrænser partiets magt.

Men der er stemmer i EU-modstand og derfor profilerer partiet sig på modstand mod EU. Det kalder jeg dobbeltmoral.

Pia siger:

Danskernes kernevelfærd er på spil i disse år. Den verdensomspændende krise har sat sine spor. Derfor måtte Dansk Folkeparti være med til at sikre den fortsatte velfærd og i samarbejde med regeringen at indarbejde Genopretningsplanen, hvor vi skulle finde 24 milliarder kroner til at dække overtrækket.

Det gør man ved halvering af dagpenge, udskydelse af skattelettelse for de rigeste i 3 år, halvering af Green Card ordningen, som DI raser mod.

 Amterne er nedlagt og lavet om til store regioner.  Der er 4 år efter ikke sket en effektivisering, som lovet af regeringen og Dansk Folkeparti. Politisk fungerer regionerne som regeringens forlængede arm.

Sammenlægning af kommuner til store kommuner. Kommunerne  har fået flere meget tunge arbejdsopgaver, pas- og kørekortudstedelse,  Jobcentre. Det er derfor uforståeligt Dansk Folkeparti ikke kan forstå at kommunerne får større personalestab og større udgifter. 

Nedskæring af stillinger i SKAT og samtidig nedlæggelse Motorregisteret for køretøjer og pålægge SKAT at udføre dette arbejde også, og så derefter beklage sig over at Skat ikke inddriver skyldige trafikbøder, parkeringsbøder og skatrestancer.

Det har Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard ansvaret for.

Samtidig siger Morten Messerschmidt på Årsmødet i Herning, at Danmarks lærerstand er dovne mennesker, der ikke evner eller gider deres arbejde. Han angriber samtidig førtidspensionisterne, for de er for mange.

Jeg tror ikke på der er mange i Danmark, der får en førtidspension uden der er en helbredsmæssig årsag, som betyder de ikke kan udføre et job. Her overfor står der det faktum at Dansk Folkeparti har sikret Peter Straarup i Danske Bank en fortsat skattelettelse på lidt under en million kroner årligt, det må partiets vælgere forholde sig til.

Men en ting er Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti rigtig gode til. Det er at manipulere med vælgerne, så partiet på samme punkt – EU-politikken – kan være både modstandere og samtidig stemme for dansk EU-lovgivning.

Det er en bedrift!

Det gamle ordsprog “Man ikke have mel i munden og blæse samtidigt“, det gælder ikke for Pia og Dansk Folkeparti.

Share This Post