Posts Tagged ‘DR’

30
Aug

DR fyrer 104 medarbejdere

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Politik

Danmarks Radio fyrer 104 medarbejdere, heraf er der 37 der forlader virksomheden med en fratrædelsesordning. De mest kendte er Kurt Strand, Helle Bygum, Eva Jørgensen og Lene Johansson i skrivende stund.

Deadline 17 og “Forsvundne danskere” lukkes. 

Det må gå udover nyhedsdækningen i DR, når der fjernes 104 medarbejdere. Jeg er ked af den udvikling som skyldes et medieforlig som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har gennemført.

Jeg håber man ved et kommende regeringskifte igen tilfører DR den økonomi,  man fra den borgerlige regering har fjernet ved dette medieforlig. Danmark og danskerne fortjener et DR, der er stærkt på mediefronten for at sikre alsidige programmer i Dansk TV.

Den opgave dækker TV3, TV2, Kanal 4 og de andre private TV virksomheder ikke. De sender populær programmer med en programflade, der der kun dækker programmer med et stort seertal! Med en stor andel af engelsk sprogede TV-serier, og ikke mange dansksprogede programmer udover nyheder.

Share This Post

Tags: , , , ,

10
Apr

Anders og hans DR-licens

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Privat

Anders Lund Madsen gør sig til talsmand via Ritzau og JP til talsmand for en TV-licens på 6.000 kroner årligt, eller på 14.000 kroner? Det skaber en masse virak om hans person og program “Det ny talkshow”, hvilket sikkert er meningen med hans forslag.

Som det fremgår af mit indlæg på JP.dk , så mener jeg Anders Lund Madsen da bare kan indbetale sin ekstra licens. Det sidste show jeg så i går aftes var dræbende kedsommeligt, men der er er shows i den nuværende udsendelsesrække, der har været gode, blandt andet havde “Madsen” Kim Larsen på besøg på Christiansborgs Ridebane. Her sad “Lune Larsen” og frøs ude på ridebanen, fordi han ikke ville opgive hans elskede smøger!

Det eneste oplivende moment i hans talkshow i aftes, det var Githa Nørby, der tog udfordringen op på en god saglig og humoristisk facon.

Share This Post

Tags: , , , , , , , , ,

7
Mar

Drønhamrende koldt…….

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Privat

Ikast har haft minus 17,7 grader i nat. Ansager havde 18,8 grader.  

Vores termometer sidder 1,8 meter fra muren på vores hus og ca. 1,60 meter over jorden på vores gårdsplads. Det frøs 17,8 grader da jeg luftede Ivar klokken 0:25 i går nat.

Men der er noget til kulderekorden, som er målt i 1888, den lød på minus 27,0 grader i marts måned i følge DR’s tekst-TV.

     

PÅ DMI’s hjemmeside står der i dag:
I ca. 1/3 af de 123 år, hvor vi har pålidelige målinger af minimumtemperaturen, er den laveste temperatur i marts endt lavere end det vi målte i nat. Med andre ord, så oplever vi i snit hvert tredje år en nat så kold som i nat eller koldere”, siger klimatolog Mikael Scharling.

I nat lover DMI for vores område: “Temp. ned mellem 2 og 10 graders frost, lunest ved kysterne”.

Lad os se hvad der så sker, jeg har reset vores termometer!

Med venlig hilsen
Bjerggaards målestation Ansager :-)

Share This Post

Tags: , , ,

22
Feb

Jamen Rigmor dog………….

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Politik

Søndag aften tonede en uskyldig kvinde frem på min TV skærm i selskab med Reimer Bo Christensen. Det var Rigmor Zobel Ravn, som den tidligere hemmelige kvinde i medierne …… kaldet jetsetdronningen.

Der er efter min mening det mest tandløse interview jeg længe har overværet - en fantatisk dårlig præstation fra Reimer Bo’s side sagt i parantes – der er en masse spørgsmål, der står ubesvaret hen efter dette interview.

En uddannet jurist, som Rigmor Zobel Ravn er, burde da klage over:

  • politiets opførsel under anholdelse
  • politiets ransagelsesmetoder
  • politiets forhørsmetoder
  • politiets trusler under forhørene
  • politiets løgne under afhøringerne i retten

Jeg forstår ikke Rigmor ikke straks klager over politiets opførsel overfor hende.

Kan hun ikke selv finde ud af det, så kan hun da hyre nogle advokater, som kan hænge politi etaten på den dens formodede uheldige adfærd og ikke mindst de fremsatte anklager fra hendes side!

Det jeg slet ikke forstår det er, at man som “uskyldig dømt” ikke anker til næste retsinstans for retfærdigheden skal ske fyldest!

Det klæder bestemt ikke Rigmor krybe over hvor gærdet er lavest og bagefter påberåbe sig at være uskyldig dømt og samtidigt fremsætte anklager mod alt og alle!

Kære Rigmor!
Mener du det alvorligt, så skulle du have anket dommen! Det der klynkeri kan vi ikke bruge til noget.

Og til Reimer Bo!
Kan du ikke præstere bedre arbejde end det interview jeg så på Søndagsavisen i går aftes, så skal DR til at finde et andet job til dig. Du er dumpet!

Share This Post

Tags: , , , , , , , ,

3
Feb

TV2 gør Kaare R. Skou tavs!

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Politik

TV2′s journalist Kaare R. Skou er hjemsendt fra TV2 Nyhederne på grund af hans udtalelse om jægersoldat lækken til stationen . Officielt på grund af afspadsering, men reelt er det fordi han har været åbenmundet i jægersoldat lækken, det skriver DR i dag med kilde fra Berlingske.dk.

TV2′s ledelse ved Michael Dyrby skriver til stationens medarbejdere:
Kaare R. Skou har en særlig rolle i sagen. Af hensyn til Nyhederne, vores troværdighed og Kaare selv, er det derfor aftalt, at Kaare i den kommende tid afvikler opsparet afspadsering!

Kaare R. Skou bekræfter personligt  overfor Ritzau, at han er sendt på afspadsering og han har mange timer til gode. Han ved ikke hvornår han kommer på arbejde igen!

Det kan tage tid for der er mange politikkere, der ønsker ham fyret fra TV2 på grund af hans udtalelser!

En af dem, Venstres politiske ordfører Peter Christensen, siger:” TV 2-journalisten Kaare R. Schous påstand om, at kilden til en alvorlig lækage om indsættelse af jægersoldater i Irak i 2007 kom fra Forsvarsministeriet er Grænseoverskridende. Jeg forstår ikke, at Kaare R. Schou fortsat kan være ansat på TV-stationen ”.

Jeg mener det er utilstedeligt danske politikkere blander sig i journalisters ansættelse, uanset om det gælder offentlige eller private medier. Jeg mener tillige TV2′s nyhedschef Michael Dyrby skyder langt over målet med hjemsendelse af Kaare R. Schou!

Forsvarsministeren burde være den første til at bringe orden i eget hus og sørge for at afdække hvem der har lækket sagen til TV2. Han var ivrig nok i sin kritik af udenrigspolitisk nævns medlemmer for at lække fortrolige oplysninger til medierne i 2007.

Share This Post

Tags: , , , , , , , ,

29
Jan

Det undrer mig?

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Politik

Hvad er op og ned om sygehusenes økonomi?

Venstres ordfører  Birgitte Josefsen var i DR2 nyhedsmagasin Deadline i går aftes og det fremgik af udsendelse at udover hun er MF’er, så er hun medlem af Region Nordjylland og tidligere sygeplejerske.

Deadlines studievært Kurt Strand interwievede hende. Det var mit indtryk de ikke talte samme sprog! Han spurgte i øst og hun svarde i vest!

Et eksempel:
Kurt Strand spørger, vil det ikke få konsekvenser for patienter, når der fyres medarbejdere på sygehusene

Birgitte Josefsen  svarer, at der er flere afdelinger på Herlev syghus, der har for lav produktivitet med for lidt patientflow, så derfor er der kun tale justeringer!

Et andet eksempel:
Kurt Strand spørger om det ikke er relevant at indføre differentieret ventelistegaranti, som foreslået tidigere i Deadlines udsendelse af lægeforeningens formand. (Ventelistegaranti efter lidelsens alvor og karakter, de sværeste sygdomme behandles først)

Birgitte Josefsen  svarer vedholdende, at det er lægerne, der skal behandle og prioritere. Det er mit indtryk hun IKKE ville svare på spørgsmålet om differentieret ventelistegaranti, selv Kurt Strand gentog spørgsmålet flere gange!

Der er noget galt med styringen af Danmarks sygehuse, der er der ingen tvivl om!

Regeringen og Folketinget fastsætter sygehusenes økonomi via rammestyring og samtidig lovgiver man om ventelistegaranti, uden at sende økonomien med ud til sygehusene for Folketingets politiske beslutninger!

Når lægeforeningens foreslår en diffirentieret venteliste garanti, så er der grund til at lytte til det og overveje det grundigt.

Men er sandheden ikke bare, at Folketingets og regeringens ventelistegaranti primært gælder for at sikre en fødekæde af patienter fra offentlige sygehuse til de private sygehuse, der tager mod patienterne til overpris? Pengene tages fra de offentlige sygehuse. Ser man på sygehusenes underskud, så ligner det beløbet, de betaler for patienternes behandling på de private sygehuse og klinikker.

En anden ting, der skal ændres efter min mening, er den tilstand der lige nu råder mellem regionerne og regeringen, nemlig financieringen af sygehusdriften. Enten skal sygehusdriften overtages af staten (regeringen) eller også skal regionerne selv opkræve skat til driften af deres sygehuse. Med det undgår vi regeringen kan holde regionerne som gidsel for dens forfejlede sygehus politik, som det sker i dag!

Share This Post

Tags: , , , , , , , , ,

1
Nov

Skibet rev ikke broen ned…

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Privat

DR skriver:
Verdens største krydstogtskib, Oasis of the Seas, strøg søndag klokken 00.18 med en uhyggeligt lille margen under Storebæltsbroen, oplyser vagthavende hos VTS Storebælt, der overvåger skibstrafikken i farvandet
.
Læs mere her

Og vores fjernsyn virker i den digitale verden……

Således meget beroliget kan jeg gå i seng nu…..

Share This Post

Tags: , ,

31
Oct

En komponist bliver 60.

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret

En af min favorit sangere og komponist Sebastian ( Knud Kristensen) bliver 60 år den 19. december 2009.

DR.dk skriver: Troubaduren, sangskriveren og komponisten Sebastian – født Knud Christensen - fylder 60 år den 19. december. Det fejres allerede nu med et hyldestalbum, hvor nyere navne som Aura, Sys Bjerre, Søren Huus fra Saybia, Isam B, Tue West og Randi Laubek genfortolker Sebastians sange. Kunstnerne er alle håndplukket af Sebastian selv.

Lyt til 3 af hans sange på http://www.dr.dk/Musik/Artikler/2009/10/21113038.htm , det er ganske gratis :-)

Sangene udkom den 26. oktober 2009, nyd dem.

Share This Post

Tags: , , , , , , , , , ,

10
Aug

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Politik

Politiken.dk skriver i dag:
Den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm, siger, at ekstrabevillingerne til sundhedsvæsnet primært ser ud til at gå til at finansiere behandlingen på privathospitaler, der groft sagt tager sig af raske fodboldhelte med nedslidte knæ.

»Der mangler penge til ældre med komplekse lidelser og til at sikre folk med hjerneblødninger ordentlig hjælp«, siger regionsformanden.

Det må da få Henrik Sass Larsen i dagens TV2 News, DR Update, DR-Avisen, TV2 Nyhederne og i landets store aviser, der er jo masser af kød til angreb på “Lille Lars”.

Jeg har dog ikke hørt noget fra Henrik Sass Larsen endnu, men derimod har Morten Messerschmidt og Peter Skårup fra Dansk Folkeparti været i medierne om hhv. rutjebanen på Bakken og Metoc dommen, så der er jo plads til noget så væsenligt som sygehusbehandling i dagens medier.

Men vores politiske ordfører er måske stadig på ferie?


[adrotate group="1"]


Share This Post

Tags: , , , , , , , ,

20
Dec

Frisk and til jul?

   Posted by: Flemming    in Ikke kategoriseret, Privat

Hvor finder jeg min friske and til jul? Jeg har kikket i mange supermarkeder her i Vestjylland og endnu kun mødt nogle stivfrosne ænder med masser af vand.

Flere dagblade skriver om friske ænder og min sammenfatning af det skrevne siger, at der ikke findes friskslagtede ænder på det danske marked til julemiddagen!

DR skriver i samarbejde med Søndagsavisen:
Jagten på friskslagtede ænder til juleaften er gået ind. Men det kræver kritisk sans og ikke jagttegn, hvis du vil være sikker på, at anden fra slagteren er frisk.

Reklamer med friskslagtede ænder er der mange af, men ofte har ænderne været frosset ned. Der er nemlig ingen større andeslagterier her i landet, så de færreste butikker er i stand til at skaffe helt friskslagtede ænder, citat slut.

Landmanden må ikke sælge mig den friske and, som går i hans stald. Han får problemer med Fødevarestyrelsen, hvis han sælger ved stalddøren.  Der skal godkendelse til at slagte og sælge friske ænder. Så det er kun de kendte kunder, der har en mulighed for at købe hos ham.

Jeg må indstille mig på en frossen and fra Dagl’Brugsen til 149,50 gode danske kroner, men jeg vænner mig vel til det med de frosne ænder, som årene går, hvor jeg glemmer smagen af den friske danske landand fra min ungdom?

Share This Post

Tags: , , , , , , ,