Formandsløn til Løkke?

honorar

Et af Venstres tidligere kritiske lokalformænd –  Henrik Buchhave, der er medlem af Venstres Forretningsudvalg og regionsrådsmedlem i Nordjylland – forsøger nu at sone sin brøde efter han er banket på plads af Venstre top med chefideologen Claus Hjort Frederiksen i spidsen.

Jeg tror, det ville blive lettere at forklare tingene. Det ville også være lettere at undgå diskussioner om, hvorvidt pengene blev brugt rigtigt eller ej, hvis formanden fik et fast beløb, han kunne disponere over“, siger Henrik Buchhave.

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkepartis formand) får et årligt formands honorar på 308.000 kroner – og det er et koncept, som Venstre bør tage til sig, lyder opfordringen fra blandt andet Henrik Buchhave.

Nu er det ikke manglende løn der bidrager til bilagsrodet, men derimod en betændt moral, der bor dybt i Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, Bilagsrodet går tilbage til hans tid som landsformand for Venstres Ungdom, senere amtsborgmester tiden og frem til dato. Lars Løkke får 1,5 million i efterløn og folketingsgage.

Jeg mener, at Venstre skal se sig om efter en formand, der er i besiddelse af en moral……..

Denne aktion skal ses som en undvigemanøvre fra Venstres Forretningsudvalg og intet andet.

Berømte citater om sandhed og det at være statsministerkandidat:
(Set på Facebook i dag)

Venstres nuværende finansordfører, Peter Christensen, 2010 til bl.a. Ritzau:
..der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsministerkandidat i Danmark“.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, 2010, til TV2:
Det er et stort problem, at hun (Helle Thorning-Schmidt) ikke giver de rigtige oplysninger, og det skal vi have på plads. Det skylder hun vælgerne. Når hun kalder sig landets måske kommende statsminister, så skal hun også have orden i sine egne ting og fortælle sandheden“.

Jeg synes det er utroligt vigtigt, at befolkningen kan stole på en person, der går i den grad stræber efter at få lov til at bo på Marienborg. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får styr på omstændighederne”,  sagde daværende VU-formand, nuværende folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt i 2010 om den daværende statsministerkandidat, som han politi anmeldte i “skattesagen” mod hendes mand Stephen Kinnock, som bare et af de mange eksempler på Venstre-folk der krævede et fra Helle Thorning-Schmidt – og nu lade Lars Løkke gå fri.

I dag er de tre Venstrefolk meget tavse, selvom de med stor autoritet, skulle stille de samme spørgsmål til deres formand Lars Løkke.

 

En ung Lars Løkke Rasmussen fortæller i 1998………

Det er i sandhed en erkendelse.

Det er måske det mest sande, som Lars Løkke Rasmussen nogensinde har udtalt i lange politiske karriere……..

Der er ikke tvivl om han politisk har samme karakter som Peter Brixtofte, der er dømt for bedrageri begået i den daværende Farum Kommune.

Share This Post

En minister med humor og visioner…..

Dan Jørgensen, vores fødevareminister, der er mødt megen skepsis ved sin tiltrædelse i december 2013 fra fødevare erhvervene i landbruget og fiskeriet, har nu indført forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse i Danmark.

Jeg kan ikke gennemskue om det betyder muslimer og jøder vil importere deres kød fra Danish Crown i Tyskland og Polen?

En af hans første opgaver, (arvet fra sin forgænger), som fødevareminister var at indføre lovgivning at grisesøerne skulle gå frit i 80% af deres levetid, hvor de i dag er fikseret (Bundet) i det meste af deres levetid. Det træder dog først i kraft i løbet af en årrække og ved nybygning af so stalde.

Et af hans mål er på sigt at forhindre kastration og hale af klipning i de danske svinestalde. Det sidste er i dag forbudt, men det foregår i praksis, fordi der mulighed for dispensation, hvis grisene bider i halerne. Landbruget kalder det forebyggelse af fremtidige skader på svinene.

Men Dan Jørgensen er en mand med en veludviklet humor, som det blandt meget andet også fremgår af denne video.

Udgivet den 16/12/2013
Revolver interviewer den nye fødevareminister og giver et godt råd med på vejen.

Share This Post

Er det Jyske Banks forretningsmoral?

Åbent brev til ordførende direktør Anders Dam, Jyske Bank

Er det Jyske Banks forretningsmoral?

Er det udtryk for god forretnings skik for din virksomhed – Jyske Bank, at din medarbejder Henrik Löwe rådgiver DR’s “forretningsmand” til at bosætte sig i London for at nyde godt af særlige gunstige skatteforhold for udlændinge hér.

 

Hvis han ønsker at være i Danmark mere end de 180 dage, loven sætter som grænse for udlandsdanskere, så har Henrik Löwe også løsningen på det: Nemlig et navnløst kreditkort, så Skat ikke kan opdage, at han bruger penge i Danmark.
(Og dermed overskrider opholdsgrænsen på 180 dage)

Det er specielt den sidste rådgivning jeg sigter på…….

Hvor længe vil Jyske Bank fortsætte med den rådgivning?

Hvor længe vil Jyske Bank fortsætte med salg af disse kreditkort,
hvis eneste formål er at omgå dansk skattelovgivning?

Med venlig hilsenFlemming Bjerggaard

Brevet er sendt til direktion@jyskebank.dk i dag klokken 12:20.

 

 Efterskrift!

Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på følgende åbne brev.

Socialdemokraterne Emilie Turunen og Jeppe Kofod har skrevet et åbent brev til Jyske Banks øverste chef.

Læs det her.

 

Share This Post

Danmarks Radio politi anmeldt af Jyske bank.

Jyske Bank har lagt voldsomt pres på DR for at stoppe udsendelse om Jyske Bank i går aftes.

Jyske Bank i Schweiz har valgt at melde DR’s journalist til politiet i Schweiz for at have optaget bankens ansatte med skjult kamera, mens han optrådte som forretningsmand.

Vi har været bekendt med den i næsten fire uger, men det får ikke nogen indflydelse på aftenens udsendelse“, sagde DR’s dokumentarchef Steen Jensen til dr.dk i går før udsendelsen, så det er ingen overraskelse for ham.

Dokumentarchefen understreger, at redaktionen følger DR’s etiske retningslinjer og kun bruger skjult kamera, når det er af “væsentlig samfundsmæssig interesse.”

Vi føler, at vores skjulte optagelser i Schweiz har været nødvendigt for at dokumentere, det, vi har villet dokumentere. Vi har sat en dagsorden, som har omfattet hele samfundet, og vi ville ikke have kunne have rejst den debat, hvis vi ikke havde brugt den metode“, siger han.

De økonomiske eksperter, der optræder i DR’s dokumentar udsendelse – har modtaget slet skjulte advarsler mod at udtale sig til DR’s dokumentarafdeling. Det skete – selvom deres udtalelser endnu ikke var kendt af Jyske Bank. Det fremgår af DR2’s morgenudsendelse i dag.

I stedet for at rydde op i egne rækker har Jyske bank fastholdt den aggressive tilgang med politianmeldelser og trusselsbreve om sanktioner mod – og sagsanlæg om injurier – på mange sider til de involverede eksperter skrevet af bankens advokater.

anders-dam

Det er rigtig trist Jyske Bank!!!

Jeg opfordrer den administrerende direktør Anders Dam til at rydde op i Jyske Bank og især i den udenlandske filial, for vi kan ikke tro det er en generel rådgivning i Jyske Bank? Eller tager jeg fejl, for DR’s udsendelse om “Skattely” efterlader det indtryk, at det  er normal praksis i Jyske Bank, som derfor ikke kan danne praksis for fyring af medarbejdere og konsulenter?

Der er behov for opstramning af bankernes skatterådgivning. Jeg mener det må indebære strafudmåling både for bank og medarbejdere, når man giver rådgivning om skatteunddragelse/skattetænkning, som det fremgår med al tydelighed i DR’s udsendelse i går aftes.

Og selvom de er redigeret….. så står udtalelserne til DR fortsat til troende.

Jeg er overbevist om DR kan fremlægge alle 11 timers filmede møder, uden det ændrer på konklusionen på de viste udtalelser. Brug af skjult kamera er helt legalt som dokumentation i denne sag, for det giver sandheden om, den udførte rådgivning af bankkunden.

Et eksempel…..

Og for at sløre snyderiet for Skat, skal “forretningsmanden” udskyde salget af sit produkt. Der bliver sagt til skjult kamera: “Hvis du kender køber godt, så riv kontrakten i stykker…….“.

Det fremgår med al tydelighed af udsendelsen, at DR’s fiktive forretningsmand bliver rådgivet af Henrik Löwe (Jyske Bank rådgiver) til at flytte patenterne til sine produkter ud af Danmark til skattelyet Gibraltar og samtidig bevidst sætte værdien på patenterne for lavt, så Skat kan opkræve en mindre såkaldt “havelågebeskatning“, når værdierne tages ud af landet.

Samtidig rådes han til at bosætte sig i England, for der kan han være skattefri på indkomster tjent i udlandet – i dette tilfælde Gibraltar – i 7 år, hvilket IKKE er ulovligt, men etisk “amoralsk skatterådgivning”, hvis eneste formål er at unddrage den danske stat for skat.

Foran skjult kamera forklarer Henrik Löwe :

Hvis du flytter ud i dag, og så i overmorgen så får du lige fire millioner kroner. Så vil Skat nok sige, hvis de fik nys om det, hallo, der må have været en aftale i hus. Der må være et eller andet, siden du lige pludselig kan få fire millioner. Og det er derfor, jeg egentlig skriver: I stedet for at det lige ånder hinanden i nakken, så måske udskyde det en måned eller to“.

Det ændrer en politi anmeldelse fra Jyske Bank ikke på……..

Når det ikke får konsekvenser for medarbejderne, så må jeg som borger i Danmark antage, at så har de handlet i overensstemmelse med bankens forretningsgang?

Det er en rigtig god forretning for Jyske Bank, da 47 medarbejdere bidrager med et overskud på 72 millioner gode danske kroner i overskud for bankfilialen i Schweiz.

Share This Post

Dovne Robert og Nihilistisk Folkeparti misbruger DR

Det seneste mediestunt med “Dovne Robert” alias Robert Nielsen chokerer mig………..

 

Den egentlige dovenskab ligger selvsagt hos de journalister, meningsdannere og politikere, der ikke gør sig den ulejlighed lige at gå et skridt tilbage, og kaste et kritisk blik på den sag, som nu går som en båndsløjfe gennem medierne inden de farer til tastaturet og mikrofonen med krav om nye restriktioner. Berlingske Tidendes blogger Anne Sophie Hermansen  anede uråd i søndags.

Det er pinligt for DR at den dyrt betalte TV station ikke evner at bedrive en nogenlunde habil research og derfor ukritisk lader sig bruge af Robert Nielsen og “Nihilistisk Folkeparti” til at fremme det ukendte partis provokerende holdninger.

Det er også pinligt at Danmarks mest  populistiske parti i Folketinget, Dansk Folkeparti, halser efter Danmarks Radio med krav til regeringen til at sætte Dovne Robert i arbejde, uden smålig skelen til sandheden om Robert.

Dansk Folkeparti skriver i en pressemeddelelse:
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, reagerer med undren over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke har reageret med handling oven på afsløringen af, at en borger i Københavns Kommune nægter at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – med kommunens stiltiende accept.

Bent Bøgsted vil derfor kalde Mette Frederiksen i samråd for at få en forklaring på, at borgeren Robert ikke er blevet udsat for de sanktioner, som lovgivningen påbyder overfor arbejdsløse borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet“.

Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted misbruger ministerens tid, det er det mest objektive man kan skrive om det.

 

Share This Post