DSBFirst på vej mod konkurs?

Hans Chr. Schmidt – transportminister – vil ikke afvise DSBFirst kan på konkurs inden for den næste måned, når revisionsfirmaet har afleveret sin rapport om fordelingen af udgifterne mellem DSB og DSBFirst, der driver Kystbanen mellem København og Helsingør med en afstikker til Malmø i Sverige. Det oplyste han efter mødet i trafikudvalget.

Det er et totalt sammenbrud for hans virke som transportminister og et alvorligt slag for regeringens privatiserings ideologi, at alt bliver bedre og billigere, hvis det bare bliver privatiseret. Foreløbig har togpaasagererne kun mærket til evige forsinkelser og aflysninger af togafgange og det offentlige til en gæld på 400 mill. kroner i DSBFirst og årlige driftsunderskud.

Det er grov forsømmelse fra ministerens side, at han først “er blevet klar over det” i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2010. Driftunderskud og tab af kreditten på 400 mill. kroner ender i sidste omgang i statskassen og hos DSB, som vel ikke skal erklæres konkurs?

Der er behov for en ny bestyrelse hos DSB og ikke mindst en ny transportminister, der er sine opgaver voksen.

Share This Post

Hvad sker der i transportministeriet?

Den iltre skolelærer fra Vejen bruger de store armbevægelser i DSB og fyrer den adm. direktør Søren Eriksen hen over hovedet på DSB’s bestyrelse i denne uge og senere skriver han et brev til trafikudvalgets medlemmer…………….

Altinget.dk skriver:
SOMMERSTEDS tidligere viceskoleinspektør, Hans Christian Schmidt (V), tiltager sig mere og mere magt over det, han i egne øjne er bedst til: togdrift. Fra lilleput-ledelse og tysktimer i en landsby i Sønderjylland til milliardforetagende – den bedagede transportminister kører DSB, som om han var øverste direktør og bestyrelsesformand i én person.”

Der er debat i medierne om fyringen er ulovlig, for den er besluttet uden om medarbejder repræsentanterne. Bestyrelsesformanden Mogens Granborg er tæt på at sige i medierne, at det er han “kold i røven overfor“, men indkalder alligevel senere til et nyt bestyrelsesmøde, hvor et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kundgør forud for bestyrelsesmødet, at bestyrelsen aldrig får hans stemme for en fyring af direktøren.

Timer efter står bestyrelsesformanden frem og siger det er en enig bestyrelse, der fastholder fyringen af direktøren.

Og nu ender farcen op i det helt umulige, for den trampende og ildsprudlende transportminister Hans Christian Schmidt (V) har begået et 5 siders brev til medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg!

Hovedpåstanden i brevet om skandalen i DSB fra transportminister Hans Christian Schmidt (V) er, at tidligere DSB-topchef Søren Eriksen kendte til revisionens forbehold omkring samhandlen med datterselskabet DSBFirst. Alligevel orienterede Eriksen ikke bestyrelsen om problemerne. Det retfærdiggør fyringen af Søren Eriksen i sidste uge, mener ministeren.

DSB’s formand Mogens Granborg udtaler: “Havde vi fået noget at vide tidligere, havde vi kunnet sætte endnu flere kræfter ind på sagen.”

Mogens Granborg fortsætter: “Vi havde selvfølgelig hørt, at der var udfordringer, men det er der også i andre dele af DSB.”

Så der er kø ved håndvasken!

Nu er det spændende at høre den tidligere DSB topmand Søren Eriksens forklaring!

Det virker fuldstændigt ulogisk og ude af trit med virkeligheden, at han ikke har orienteret både ministeren og bestyrelsesformanden om samhandelsproblemerne med DSBFirst!

Det ser mere ud til Søren Eriksen har talt for døve øren, for ministeren og DSB’s formand burde vide, at der i to år har været underskud på driften i DSBFirst? Så det ville være naturligt, de havde vist stor interesse for udfordringen!

Share This Post