Hvad nu Asger???

Åbent brev til Asger Aamund.

I forlængelse af skatteminister Troels Lund Poulsen angreb på dansk erhvervsliv afviser du, Asger Aamund, bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic,  skatteministerens angreb.

Du siger skatteministeren ikke har fulgt med i debatten.

Måske læser han kun skattetidende. Jeg har været ude mange steder, og hvis han i øvrigt ser, hvad jeg skriver hver uge i Berlingske, så vil han se, at jeg kritiserer S og SF benhårdt. Deres vækstplan er så amatøragtig, at en HF-studerende ville dumpe på den“. 

Du (Asger Aamund) retter samtidigt et angreb mod regeringen. “Dem kritiserer jeg jo også, for de har heller ikke et ordentligt svar. Vækstforum er jo gået helt i stå“.

Jeg går ud fra du er citeret nogenlunde korrekt i dine udtalelser til Berlingske.

Mine spørgsmål til dig, Asger Aamund:

  • Hvorfor mener du ikke der kan flyttes 1,5 milliard kroner fra den nuværende erhvervsstøtte på 25 milliarder kroner til SF’s Vækstplan? (Kapitalbehovet udgør totalt 6 % af den nuværende samlede erhvervsstøtte.)
  • Hvor fejler SF’s vækstplan? ( Det er en delplan om ny teknologi og miljøteknologi)
  • Hvad mangler der i SF’s Vækstplan? ( Det er en delplan om ny teknologi og miljøteknologi)
  • Hvor er regeringen forud for SF’s Vækstplan?

SF’s Vækstplan dækker ikke hele erhvervslivet men er fokuseret omkring fremtidig teknologi herunder miljøteknologi, så der vil være store erhvervsområder, der efterfølgende skal laves vækstpolitik for. Det er jeg ikke i tvivl om vil ske med en ny regering.

Men Asger Aamund, nu er det ikke de lette overskrifter, vi har brug, men en nøgtern politisk analyse og ikke mindst en konkret anvisning og dokumentation på, hvorfor du underkender SF’s Vækstplan.

Jeg har med glæde konstateret du er ærlig omkring regeringens erhvervspolitik, som du betegner: “Regeringen har ikke et ordentligt svar. Vækstforum er jo gået helt i stå“.

Underforstået regeringens erhvervspolitik halter alvorligt.

Sendt til Asger Aamund private mailboks……………….

Share This Post