Lærerne i Esbjerg vil danne nyt parti…….

De tre regeringspartiers støtte til KL i konflikten om lærernes arbejdstid har fået kredse blandt lærerne til at overveje at starte et nyt parti. Sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre, har sjældent været større i nyere tid, siger en valgforsker.

Til Jyllands Posten siger Jørgen Goul Andersen , professor og valgforsker fra Aalborg Universitet, skal der dog være mange betingelser opfyldt, for at det kan lade sig gøre at starte et nyt parti.

Man skal have en vigtig anledning, man skal have nogle nogenlunde karismatiske personer til at stå i spidsen for partiet, man skal have en sammenhængende politik på alle politiske områder, og folk i partiet må ikke modsige hinanden. Men det er uhyre sjældent, at man ser så dyb og massiv en utilfredshed, hvor det samtidig er så svært at se, hvor de utilfredse kan gå hen. Om der kommer et udbrud som ved en vulkan, er umuligt at vide. Men jordskorpen er lige så tynd som i 1973,” siger Jørgen Goul Andersen og henviser til det såkaldte jordskredsvalg, hvor tre nye partier kom i Folketinget, og 44 pct. af vælgerne skiftede parti.

*********

Det siger en del om lærerstanden at konflikten nu indebærer man melder sig og vil danne et nyt parti, specielt i Esbjerg, for et nyt parti vil stå i samme situation som regeringen gør nu……

Regningen, for et overforbrug, som lærerne også har deltaget i, under Anders Fogh og Lars Løkke regeringerne, de skal betales nu……. så et nyt parti løser ikke samfundets problemer her og nu.

Det må lærerne i Esbjerg også indse, hvis ikke så har Folkeskolen større problemer end den nuværende konflikt og lockout, for så kender lærerstanden ikke til samfundets problemer økonomisk såvel demokratisk. Derfor er det problematisk, at de skal undervise de kommende generationer…….

Der er åbenbart et stort behov lærerne skal efteruddannes i statskundskab………specielt de esbjergensiske lærere.

Et nyt parti under Esbjerg lærerne skal også medvirke til reformer i det danske samfund fremover, for vi er vel enige om at bevare velfærdsstaten?

larer_lockout

Esbjerg lærerne burde hellere bruges deres tid på at overbevise deres landsformand Anders Bondo Christensen om, at det nu er tid at gå til forhandling med Kommunernes Landsforening.

Det er umuligt at afslutte konflikten, når parterne står så hårdt overfor hinanden, Danmarks Lærerforening vil have lederskabet i Folkeskolen –  og KL (Kommunernes Landsforening) vil også have lederskabet i Folkeskolen, derfor er lærerne lockoutet.

Det ser ud til at være en håbløs mission Danmarks Lærerforening er ude i, for skal Folkeskolen være den eneste arbejdsplads i Danmark, hvor den enkelte lærer selv fastsætter sin arbejdstid og form, uden arbejdsgiveren har ledelsesretten?

KL’s strategi er, at man denne gang ikke vil opgive retten til at lede og fordele arbejdet i Folkeskolen, det siger både hovedforhandler Michael Ziegler (K), formand Erik Nielsen (S) og næstformand Erik Fabrin (V).

Hvad  er der så af forligs muligheder for partnerne?

Danmarks Lærerforening kan “bide til bolle” og søge forhandling med KL på de nye vilkår, eller foreningen kan tømme strejkekassen hen over sommeren med en efterfølgende betydelig gæld til dens medlemmer, der bliver forrentet med 4,45%.

De står til den tid endnu dårligere i forhandlingen med KL, for så har de intet at tilbyde, nemlig en hurtig afslutning af konflikten.

KL står bedre med foreningens lockout og dækker den bredt politisk, for med næstformanden i KL Erik Fabrins (V) udmelding i denne uge, så er Venstres muligheder for at skabe politisk goodwill hos lærere og forældre udtømt.

KL og den store del af befolkningen kan nu bare vente på lærererne kommer til fornuft – før eller efter – lærerforeningens strejkekasse er tom.

Selvom Dansk Folkeparti nu bruger meget krudt på at få lærerne ind i folden, som “arbejdervenligt parti”, så er det værd at huske “arbejderpartiet” har været garant for Venstres politik op gennem “nullerne” med beskæring af dagpenge, pensionsreform, fattigdomsydelse, støtte til Restaurant Vejlegården og forsøg på lovgivning mod strejker og blokader (Ikke lockout), som få nævnte eksempler.

Men partiet forsøger af al magt at blive lærernes parti, det bevidner følgende indlæg i Jyllands Posten om:

Næstformanden i KL, Venstre-manden Erik Fabrin, skulle have holdt sin mund i stedet for at udtale, at lærerne nok skal komme på deres grædende knæ, når strejkekassen er tom og bede om en afslutning på konflikten“.

Det siger Dansk Folkepartis folketingsmedlem og tidligere kommunalordfører Hans Kristian Skibby, der er rystet over KL-toppens debatniveau.

Jeg vil opfordre til lærerne nu opgiver deres krav om fortsat personlig ledelsesret og indgår i en forhandling med KL, der kan modernisere Folkeskolen. Det tror jeg lærerne også har en interesse i.

Share This Post

Min bil hjemme igen

Jeg hentede min Land Rover Freelander hjem igår fredag 🙂 🙂

Det var et længere værkstedsbesøg, men det blev betydeligt billigere end det reparationstilbud jeg fik af Bendtsen Biler Esbjerg sidste fredag. Det lød på en benzinpumpe til 5.800 kroner + moms og montering 2.200 kroner – ialt 9450 gode danske kroner.

Efter at have fået det tilbud, som værkstedet forøvrigt selv syntes lå i overkanten for reservedelspriser, så bad jeg om betænkningstid. Den brugte jeg til at undersøge priser på en benzinpumpe til min Land Rover Freelander på nettet.

Jeg fandt en pumpe i England til 79£ på et autoriseret Land Rover reservedelslager, det vil sige prisen var 673 kroner (Kurs 8,52).

Det gav mig “blod på tanden”, for nu var der muligheder for at få den billigere, men modet svigtede mig, for hvad skal jeg stille op med en benzinpumpe fra England, der ikke passer til min bil?

Jeg forsøgte mig på 3 af de autoriserede værksteder, der var prisen på benzinpumpen 3.700 kroner + moms og dertil 0,8 time til montering af den, i alt 5.500 kroner, så der er ikke konkurrence mellem de autoriserede værksteder, men derimod tale om et fastpris system.

Jeg  fandt tilsidst en diesel brændstofpumpe på en netshop til 2390 kroner, der hedder http://www.lrparts.dk, men det var jo ikke en benzinpumpe!

Jeg kontaktede derfor telefonisk netshoppen og fik et specielt tilbud på 1.730 kroner + moms og valgte så express forsendelse til 250 kroner. Den blev lovet fremme tirsdag, måske mandag.

Et mobilopkald til værkstedet i Esbjerg sikrede mig de ville montere den, så derfor blev den direkte import fra England startet med forsendelse via DHL.

Tirsdag var pakken ikke kommet til Esbjerg, derfor kontaktede jeg LR Parts der kunne fortælle mig der var skrevet forkert modtage adresse på pakken og de vidste ikke hvor den var…………..

Onsdag samme resultat, men jeg fik det prædikat af netshoppens ejer, “at jeg tog situationen med ro”. Det kunne jeg dog ikke bruge til ret meget, da bilen fortsat stod uvirksom på værkstedet i Esbjerg 🙂

Torsdag samme resultat. Derfor groede der et kim i min bevidsthed, var jeg offer for en fuppakke og havde jeg tabt mine 2.450 kroner???

Senere torsdag havde de fundet pakken og afhentet den i Kolding, så den lå på DHL’s lager i Fredericia. DHL lovede den ude torsdag sagde LRparts.dk . Jeg fik nummeret på pakken og fandt den på DHL’s system og den lå faktisk i Fredericia, så jeg tørrede sveden af panden, for nu havde jeg vished for pakken var sendt fra England!

Endnu senere torsdag efter en snak med DHL’s callcenter, der var meget lidt kundemindede, men lirede en lektie af med det var afsenderens fejl, forsøgte jeg at forklare Esbjerg værkstedet lå tæt på motorvejen og om de ikke gerne ville levere den først på turen i Esbjerg, men de var ikke til at tale med.

Jeg tjekkede pakken klokken 11:10 på nettet og så til min store glæde, at den var afleveret klokken 10:53 i Esbjerg, så derfor kontaktede jeg værkstedet, der bekræftede de havde modtaget den.

Fredag ringede værkstedet og meldte min savnede bil klar til afhentning  🙂

Det kostede mig udover mange telefonopkald og meget sved på panden ialt 2.450 kroner for benzinpumpen inklusiv forsendelse og moms, samt 2.147 for montering = 4.597 kroner som er godt 1.000 kroner billigere end på et autoriseret værksted og 4.853 kroner billigere end det oprindelige tilbud fra Esbjerg værkstedet.

Og det havde så været endnu billigere, hvis jeg selv havde importeret benzinpumpen fra England og det havde så i den konkrete sag ikke givet mere bøvl for mig personligt.

Tips for noviser som mig!
Man skal bare bestille reservedele ved brug af stelnummeret på bilen, som er et produktionsnummer, som fortæller, hvilke specifikke dele, der sidder i bilen.

Så nemt er det i bagklogskabens klare lys, men det kostede mig 1.527 kroner at være en “KYLLING” og ikke selv importere mine reservedele  🙁

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Så kom dagen :-)

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

En ny tid begynder

Min arbejdstid i posten er forbi. Jeg går som tidligere skrevet på efterløn den 1. september 2009 og jeg havde min sidste arbejdsdag i går den 3. juli 2009.

Min sidste arbejdsdag i posten. Bemærk fotografen i vinduet Inge Lise Dam Rasmussen

 

Der har været mange positive tilkendegivelser i den anledning, men der har været en del bekymrede spørgsmål om jeg kunne få tiden til at gå i mit kommende otium. De bekymrede kommentarer er kommet fra de yngre kolleger og familien.

Nu er det ikke en pludselig indskydelse at stoppe på arbejdsmarkedet og slet ikke at stoppe i posten.

Beslutningen er nøje overvejet i mange måneder inden jeg fyldte 60 år i februar og jeg har trukket beslutningen yderligere i nogle måneder inden jeg den 31. maj 2009 tog den endelige beslutning og sagde min stilling op.

Den primære årsag til min opsigelse er primært kedsomhed og manglende udfordringer i jobbet, men den fysiske belastning og udsigten til yderligere stramninger af arbejdsvilkårene i august 2009 blev den lille tue, der afgjorde min beslutning endeligt.

Jeg har haft svært ved at opfylde de fysiske krav i de senere år og det sparet med yderligere fysiske krav var som en væg foran mig.

Når jeg kikker tilbage, så er lidt stolt af mine 38 år og 10 måneder, som jeg har været i posten 1. september 2009.

Jeg blev ansat på Roskilde Postkontor af Postmester K. A. Jespersen og min første arbejdsdag var den 2. november 1970. Dengang var der andre arbejdsbetingelser. Vi havde to daglige postomdelinger og der var plads til socialt samvær både på postkontoret og under omdelingen. Jeg kan huske vi unge medarbejdere havde havde “mødepligt” på Ismejeriet i Roskildevænge, for vi måtte ikke springe akkorden.

Kom vi ikke, så var der sanktioner, når vi skulle ud på omdeling 2. gang. En af sanktionerne kunne være posttasken blev tømt ud trappegesimsen fra 1. sal og det gav så arbejde med en ny sortering og sætning af posten, så man lærte at møde på Ismejeriet!!

Der var flere sociale foreninger på postkontoret, hvor jeg blot nævner de to vigtigste, nemlig Personaleforeningen og Sportsklubben. Der var bred opbakning til dem, når der blev holdt fester og arrangementer, men også fagforeningen havde fester, generalforsamlinger og oplysningsmøder.

Til generalforsamlingerne i Dansk Postforbunds lokalafdeling på Skovly Kro først i 1970’erne var der en tilslutning på cirka 90%, hvilken fagforening kan i dag mønstre mere end 2-3%? Og det er endda en flot tilslutning!

I dag er der ikke tilslutning til personaleforeninger og fagforeningens arrangementer. Medarbejderne har andre interesser og møder derfor ikke op på arbejdspladsen. Personligt var det vemodigt for mig, at personaleklubben på min arbejdsplads blev nedlagt den 1. januar 2009.

Jeg ser med glæde tilbage på et godt arbejdsliv i posten, hvor jeg har haft mulighed for at præge mine arbejdsforhold og varetaget personale synspunkter ved mit arbejde gennem 19 år som tillidsmand i årene 1979 til 1998 ved Roskilde Postområde og Roskilde Postkontor. Jeg deltog i nogle år som bestyrelsemedlem i postklubben ved Varde Postkontor.

Jeg har også deltaget i mange projektarbejder både lokalt og centralt i posten, det spænder fra “Administrative forenklinger” til Gis projektet i 2004 på Esbjerg Postkontor.

Min postcykel mangle en makker, men der kommer en ny på mandag!

Nu mangler min postcykel på Esbjerg V. Postkontor en ny makker! Men der kommer en ny allerede på mandag og overtager den, for livet går videre…………..

Jeg vil ikke afvise jeg kan begynde at arbejde igen, men der skal komme en forbi med et interessant job…….

Share This Post

Protestmøde i Esbjerg

Jeg skriver fra biblioteket i Esbjerg, Der protestmøde i dag klokken 16,00 i mødelokale 4, da Kræftens Bekæmpelse vil nedlægge rådgivningskontoret i Jyllandsgade 30 og lægge arbejdet ud i kommunerne.

Det vil være en en ualmindelig dårlig ide, mener jeg da de ikke magter denne opgave, som kræver folk med specialviden om kræft og de problemer det giver.

Jeg har selv haft det tæt inde på kroppen og ved hvad det handler om!

Mød op og hjælp os med bevare rådgivningscentret i Esbjerg. Der indtil nu indsamlet næsten 6.000 underskrifter mod lukningen af Rådgivningscenteret.

Share This Post