En ny tid begynder

Min arbejdstid i posten er forbi. Jeg går som tidligere skrevet på efterløn den 1. september 2009 og jeg havde min sidste arbejdsdag i går den 3. juli 2009.

Min sidste arbejdsdag i posten. Bemærk fotografen i vinduet Inge Lise Dam Rasmussen

 

Der har været mange positive tilkendegivelser i den anledning, men der har været en del bekymrede spørgsmål om jeg kunne få tiden til at gå i mit kommende otium. De bekymrede kommentarer er kommet fra de yngre kolleger og familien.

Nu er det ikke en pludselig indskydelse at stoppe på arbejdsmarkedet og slet ikke at stoppe i posten.

Beslutningen er nøje overvejet i mange måneder inden jeg fyldte 60 år i februar og jeg har trukket beslutningen yderligere i nogle måneder inden jeg den 31. maj 2009 tog den endelige beslutning og sagde min stilling op.

Den primære årsag til min opsigelse er primært kedsomhed og manglende udfordringer i jobbet, men den fysiske belastning og udsigten til yderligere stramninger af arbejdsvilkårene i august 2009 blev den lille tue, der afgjorde min beslutning endeligt.

Jeg har haft svært ved at opfylde de fysiske krav i de senere år og det sparet med yderligere fysiske krav var som en væg foran mig.

Når jeg kikker tilbage, så er lidt stolt af mine 38 år og 10 måneder, som jeg har været i posten 1. september 2009.

Jeg blev ansat på Roskilde Postkontor af Postmester K. A. Jespersen og min første arbejdsdag var den 2. november 1970. Dengang var der andre arbejdsbetingelser. Vi havde to daglige postomdelinger og der var plads til socialt samvær både på postkontoret og under omdelingen. Jeg kan huske vi unge medarbejdere havde havde “mødepligt” på Ismejeriet i Roskildevænge, for vi måtte ikke springe akkorden.

Kom vi ikke, så var der sanktioner, når vi skulle ud på omdeling 2. gang. En af sanktionerne kunne være posttasken blev tømt ud trappegesimsen fra 1. sal og det gav så arbejde med en ny sortering og sætning af posten, så man lærte at møde på Ismejeriet!!

Der var flere sociale foreninger på postkontoret, hvor jeg blot nævner de to vigtigste, nemlig Personaleforeningen og Sportsklubben. Der var bred opbakning til dem, når der blev holdt fester og arrangementer, men også fagforeningen havde fester, generalforsamlinger og oplysningsmøder.

Til generalforsamlingerne i Dansk Postforbunds lokalafdeling på Skovly Kro først i 1970’erne var der en tilslutning på cirka 90%, hvilken fagforening kan i dag mønstre mere end 2-3%? Og det er endda en flot tilslutning!

I dag er der ikke tilslutning til personaleforeninger og fagforeningens arrangementer. Medarbejderne har andre interesser og møder derfor ikke op på arbejdspladsen. Personligt var det vemodigt for mig, at personaleklubben på min arbejdsplads blev nedlagt den 1. januar 2009.

Jeg ser med glæde tilbage på et godt arbejdsliv i posten, hvor jeg har haft mulighed for at præge mine arbejdsforhold og varetaget personale synspunkter ved mit arbejde gennem 19 år som tillidsmand i årene 1979 til 1998 ved Roskilde Postområde og Roskilde Postkontor. Jeg deltog i nogle år som bestyrelsemedlem i postklubben ved Varde Postkontor.

Jeg har også deltaget i mange projektarbejder både lokalt og centralt i posten, det spænder fra “Administrative forenklinger” til Gis projektet i 2004 på Esbjerg Postkontor.

Min postcykel mangle en makker, men der kommer en ny på mandag!

Nu mangler min postcykel på Esbjerg V. Postkontor en ny makker! Men der kommer en ny allerede på mandag og overtager den, for livet går videre…………..

Jeg vil ikke afvise jeg kan begynde at arbejde igen, men der skal komme en forbi med et interessant job…….

Share This Post

Ny bog og besøg på mit arbejdsted i uge 37!

Jørn Beckmann har udgivet en ny bog “Kunsten at elske sig selv«, Politikens Forlag, pris 179 kroner.

Her citerer han Oscar Wilde, en kendt engelsk forfatter, for at sige: “At elske sig selv er begyndelsen på en livslang romance” og videre: “Grundlaget for at kunne elske andre mennesker er, at man holder af og værdsætter sig selv og dermed har et højt selvværd”.

Du vil nu spørge dig selv om, hvorfor skriver jeg nu det?

Det har baggrund i endnu en oplevelse på min arbejdsplads, der omhandler min chef postmesteren i Esbjerg, der var på besøg tirsdag i denne uge på Esbjerg V. Postkontor.

Hun farer rundt og “tisker” i krogene med udvalgte medarbejdere, dem hun kan lide! Men vores team og mig især kan hun ikke lide, så der kommer hun ikke!

Men hun har et mellemspil med mig. Hun skylder mig lokalløn, men det kan jeg ikke få fordi hun ikke kan lide mig!

Og hvorfor kan hun ikke det?

Det er fordi jeg ikke står med hatten i hånden og ligger næsegrus i støvet for hende, men derimod siger jeg mening højt og bramfrit, selvom det kolliderer med hendes synspunkter. Og ikke mindst tiltaler jeg hende i samme sprog og jagon, som hun tiltaler mig, hvilket har medført en del “personlige samtaler” ønsket af hende, hvor jeg skulle trynes! Det har sågar medført en fyringsag mod mig, som hun tabte med et brag.

Jeg har derfor fundet et andet citat fra den kendte engelske forfatter Oscar Wilde i forbindelse med hans noget kyniske syn på Homo Sapiens: “Jeg synes undertiden, at Gud, da han skabte mennesket, i nogen grad overvurderede sine evner”.

Det citat bruger jeg fordi hun ikke kan se ud over sit personlige nag til mig og tildele mig den lokalløn, som jeg rettelig fortjener. Hun nægter tillige at udarbejde et “uenighedsreferat” sammen min tillidsrepræsentant, som hun i følge reglerne om lokalløn i Post Danmark er forpligtet til!

Lokalløn i Post Danmark kan efter min opfattelse herefter med rette kaldes “FEDTERØVSTILLÆG”.

Share This Post