Skal Lars Barfoed (K-Leder) være medlem af De Radikale?

Lars Barfoed skulle se at nedlægge det såkaldte Konservative Folkeparti og melde sig ind hos Margrethe Vestager og de Radikale i stedet for. Der findes vel ikke nogen mere ukonservativ på Christiansborg end Lars Barfoed.

Den skarpe melding kommer fra DF’s Morten Messerschmidt der over for Ekstra Bladet langer voldsomt ud efter den konservative leder og hans parti.

Der er jeg uenig med Morten, for Lars Barfoed og hans få tilbageværende venner er ikke skadelige i samme omfang som Morten og Dansk Folkeparti er det for det danske samfund…….

I virkeligheden er Lars Barfoed ganske, ganske uskadelig……..

Det Konservative Folkeparti har efter sit sidste katastrofale valgnederlag endnu ikke fundet en mærkesag, der kan gøre partiet farligt for dansk politik. Partilederen er en grå og trist leder, der ikke sælger billetter til vælgerkorpset, samtidigt er det svært at se i partiets bagland, hvem de kan afløse ham? Disse ting i forening gør ikke partiet farligt for dansk politik.

Det mest samfundsskadelige parti er og  bliver Dansk Folkeparti, når det får magt, som det har agt……..

Men det er måske det den højtråbende Morten Messerschmidt er sat til at sløre med sit angreb på Lars Barfoed?

Jeg synes Lars Barfoed skulle nedlægge sit parti, for det er alligevel DF, der er blevet det reelle konservative folkeparti i dag. Og Lars Barfoed forlovede sig alligevel med Margrethe Vestager ved det seneste folketingsvalg. Jeg er sikker på, at Barfoed ville få en fin karriere hos de Radikale, som han er enig i med stort set alt“, siger Morten Messerschmidt til Ekstra Bladet.

Det er jeg enig med Morten i, for Dansk Folkeparti hører politisk til ud på den yderste højrefløj i dansk politik…..

Dansk Folkeparti vil sætte pigtråd op omkring Danmark.

Dansk Folkeparti vil sætte pigtråd op omkring Danmark.

Der skal sættes hegn op ved den danske grænse, udlændingene skal sendes hjem, muslimer skal kristnes, subsidiært smides ud, det samme gælder for Halal-kød og kyllinger, der ikke må sælges i danske butikker og meget mer i den dur…..

Søren “Sorte” Espersen skriver denne uges nyhedsbrev for Dansk Folkeparti i formandens fravær:

Servicemeddelelse til partiet Venstre: Politi og toldere skal atter vogte vore grænser…

Et af de allerførste krav, der fra Dansk Folkepartis side vil blive stillet til en ny regering, hvis vi en dag skulle være så heldige igen at få noget at skulle have sagt, vil være en genindførelse af kontrollen ved vore grænser.

I første omgang vil der blive placeret toldere ved alle Danmarks grænser. En permanent – 24 timer i døgnet – toldkontrol. Vi etablerer fysiske kontrolsteder såvel ved grænserne til Tyskland og Sverige – samt i alle danske havne og ved alle danske lufthavne. Som vi havde det i ganske få måneder i 2011, indtil den røde regering kom til.

Og i anden omgang tager vi så fat på processen med udmeldelse af Schengen, så der igen kan komme gode danske politifolk på grænsen og således, at ingen vil kunne komme ind i Danmark uden gyldigt pas.

Kort sagt: Politi og Toldvæsen skal atter vogte vore grænser“.

Det er dansk politi, fremover, når Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti kommer til magten.

Tegning af Jens Hage, tryk på tegningen og besøg hans webside!

Tegning af Jens Hage, tryk på tegningen og besøg hans webside!

 

 

Share This Post

Dansk Folkepartis ungdom skyder langt over målet………

Dansk Folkepartis “sorte Søren” (Søren Espersen, mf) skyder langt over målet ved at støtte op Dansk Folkepartis fuldstændige malplacerede kritik af Enhedslisten i nedenstående video.

Man kan være tilhænger af Dansk Folkeparti og “Sorte Søren”, der har en fortid i danske nazister, selvom han ikke vil kendes ved det, men vi kan behandle hinanden med respekt for hinandens politiske standpunkter, selvom vi IKKE er enige med for eksempel Dansk Folkeparti! Det er forkasteligt at Pia Kjærsgaard og kronprinsen Henrik Thulesen Dahl ikke har sat dem på plads, men de har mod sædvane ikke kunne træffes af pressen!

Den varer 4:30 minutter.

En kommentar til videoen på YouTube.com fra HannaEllaSandvik:
Hvor er det dog dumt, at anklage EL for at være i bås med Stalin og Hitler. Det er simpelthen mangel på respekt for de 9 mio. der blev dræbt i Tyskland og op mod 60 mio. i USSR. Det er det samme, som at anklage en solsort for at være en høne – blot fordi de begge er fugle. Det er masser af ting at kritisere ved EL’s politik. Men den her er skudt helt forbi.”

 

Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten.

Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten.

 

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er dybt rystet over et så lavt niveau, man kan synke ned på – et medlem af folketinget (Søren Espersen DF), som beskylder kolleger for at have ideologier, som tager udgangspunkt i folkemord og totalitært diktatur.

Jeg synes, det er en svinsk sammenligning, og det er uacceptabelt“,siger Enhedslistens Pernille Skipper, efter Dansk Folkepartis Søren Espersen tidligere fredag roste en video fra Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), hvor Enhedslistens ideologier bliver sammenlignet med Hitler og Stalins.

Søren Espersen mener, at videoen viser “det virkelige billede” af regeringens støtteparti.

Min holdning:

Danskere, der vedkender sig Grundlovens betemmelser og den demokratiske styreform i Danmark, de skal tage afstand fra dette parti.

Enhedslisten har et principprogram, Venstre har en ideologi om “Minimalstaten”, Konservative bekender sig til “Gud, Konge og fædreland”, Liberal Alliance bekender sig til “SAXO Bank”, De Radikale vil have “4 forældre til børn i homo parforhold”, SF vil have forlænget dagpengeperioden og Socialdemokraterne bekender sig til socialismen, men fører blå politik i regeringen.

Der skal være højt til loftet i dansk politik, derfor skal vælgerne diskvalificere Sorte Søren og Dansk Folkeparti, når partiets ledelse ikke vil tage afstand fra sådanne videoer og synspunkter.

 

 

Share This Post

Dansk Folkeparti og BT i fælles front

BT er i dag et lydigt redskab for Dansk Folkeparti og deres sorte folketingsmand Søren Espersen, der ønsker at fremstille SF’s Ole Sohn i et dårligt politisk lys som finansminister i skyggeregeringen Helle Thorning-Schmidt.

Jeg kan godt forstå Søren og Dansk Folkeparti er bange for at miste magten i et nyt Folketing, men skal den politiske kamp ikke ske på politiske argumenter?

Det mener BT og Sørens Espersen ikke, hvis man skal tage udgangspunkt i BT’s internetavis i dag.

De angriber i fællesskab Ole Sohn i 1989 skrev et hyldestbrev til den østtyske præsident ved DDR’s 40 års jubilæum få måneder inden Berlin Muren faldt!

Brevet fra Ole Sohn indeholdt de sædvanlige hyldest ord som kommunisterne landene i mellem sendte retorisk til hinanden. Man kan sige det på en anden måde, det var ikke anderledes end en borgerlig statsminister sender et lykønskning til en nyvalgt borgerlig statsminister i London eller Stockholm!

Den “sorte Søren” bliver mere og mere skinger i sine udfald mod Ole Sohn og det mener jeg er usmageligt, for hvis man ser på Karen Jespersen, Venstres folketingsmedlem i dag, så er hun vandret politisk fra Venstresocialisterne over Socialdemokratiet til Venstre. Sætter “Sorte Søren” spørgsmålstegn ved det?

Men kan vi se Søren Espersen som minister i en borgerlig regering?

Nej – ikke hvis man skal anlægge samme profil som “Sorte Søren” og Dansk Folkeparti gør det i forhold til Ole Sohn.

Og hvorfor ikke?

“Søren Espersen stod, i perioden fra 1988 til 1992, opført som såkaldt B-medlem i nazisternes arkiv.” (kilde: BT set den 15. oktober 2010 på netavisen)

Ja du læser rigtigt! Søren Espersen har ifølge BT flirtet alvorligt med nazisterne i Danmark.

Med Dansk Folkepartis syn på Ole Sohns politiske fortid, så er Søren og Dansk Folkeparti  ikke regeringsdueligt med den viden om hans nazistiske fortid!

Share This Post

Udenrigsminister på deltid!

Vi har en udenrigsminister på deltid.

Det er vel ok, at en kvindelig udenrigsminister er på deltid, men så må statsminsteren aflaste hende for nogle af arbejdsopgaverne i udenrigsministeriet, så Danmarks interesser varetages, selv om udenrigsministeren har vigtigere opgaver end at passe arbejdet.

Et eksempel på udenrigsministerens prioriteringer!

Udenrigsminister Lene Espersen (K) har atter misset et møde med den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, og en række af sine andre kolleger, men så er godt vi har Thomas Winkler, chef for Udenrigsministeriets juridiske kontor, der så kan drikke cocktails med en verdens vigtigste udenrigsministre på et møde i Polen i organisationen Community of Democracies.

Jeg kan godt forstå de konservative vælgere river sig i håret.

De Konservative kredsformænd er tæt på et kongemord, men de mangler en seriøs modkandidat, da Connie Hedegaard har fravalgt småkradserrierne i Det Konservative Folkeparti!  Og det redder måske “Ferie Lene”?

Men kære Lene – hvorfor lader du dog ikke Per Stig Møller være udenrigsminister, når du ikke kan lide jobbet? Han vil jo så gerne og så kan du feriere sammen med din mand og dine børn uden at skabe problemer for regeringen og dit parti og samtidig gøre en utilfreds Per Stig Møller, meget tilfreds igen:-)

Share This Post