Morten Messerschmidt misrøgter sit EU-mandat fra vælgerne!

Morten Messerschmidts tidligere DF-partikollega i Europa-Parlamentet, Anna Rosbach, anklager ham for at misrøgte sit mandat fra vælgerne. Messerschmidt kalder det 67-årige EP-medlem for “en forskruet lille pige“.

Nu giver europarlamentsmedlem Anna Rosbach, der i 2009 sikrede sig Dansk Folkepartis EP-mandat nummer to, for første gang sin version af parløbet med Messerschmidt og den reelle årsag til, at hun i marts 2011 forlod Dansk Folkeparti.

Hvis danskerne vil have noget gennemført hernede, er det ikke Morten Messerschmidt, de skal stemme på. Han har aldrig sat sig ind i, hvordan systemet fungerer. Han har brugt fem år på at promovere sig selv derhjemme. Så har jeg sagt det rent ud af posen. De midler, han har fået hernedefra, har han brugt på partiet derhjemme og på sin egen promovering,” siger Anna Rosbach.

Som løsgænger meldte Anna Rosbach sig ud af den sammensatte europaparlamentsgruppe Europæisk Frihed og Demokrati (EFD), hvor DF har sæde, og blev optaget i den mere moderate gruppe Europæiske Konservative og Reformister (ECR), hvor blandt andre de britiske konservative sidder.

Altinget spår fremgang for Dansk Folkeparti ved det kommende valg……

Hvem vil du stemme på ved valget til Europa-Parlamentet 25. maj?
Dansk Folkeparti – 23,3 pct.
Folkebevægelsen mod EU – 8,3 pct.
Konservative – 6,1 pct.
Liberal Alliance – 2,4 pct.
Radikale – 8,4 pct.
Socialdemokraterne – 22,6 pct.
SF – 6,4 pct.
Venstre – 22,5 pct.

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1231 svarpersoner.

 

EU Valg 9. juni 2009

Valgdeltagelsen blev i Danmark 59,54 % hvilket betyder at 2.414.482 ud af 4.056.862 berettigede valgte at stemme. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 var valgdeltagelsen 47,89 %.
Den samlede valgdeltagelse i Europa blev på 42,94 %.

eu-valg

 

Danske EU Parlamentsmedlemmer 2009 – 2014.

A. Socialdemokratiet
Dan Jørgensen (233.266)
Christel Schaldemose (43.855)
Britta Thomsen (32.569)
Ole Christensen (20.597)

C. Det Konservative Folkeparti
Bendt Bendtsen (176.786)

F. SF – Socialistisk Folkeparti
Margrete Auken (204.111)
Emilie Turunen (37.330) (Udmeldt af SF i 2013)

N. Folkebevægelsen mod EU
Søren Søndergaard (107.429)

O. Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt (284.500)
Anna Rosbach Andersen (3.592) (Udmeldt af DF i 2011)

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Jens Rohde (171.205)
Morten Løkkegaard (57.175)
Anne E. Jensen (47.906)

 

Share This Post

En typisk Messerschmutter………..

TV2 beder Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt om at finde en dansk virksomhed, der er imod patentdomstolen.

Se her hvordan det gik.

Udgivet den 22/04/2014

Linco Foods Systems er tysk virksomhed med en filial i Danmark og den mindre danske virksomhed “Expanite” er tilhænger af en fælles EU patent domstol……………

Men det er typisk for Dansk Folkeparti, for med den modstand deres spidskandidat har kørt mod patentdomstolen, så burde der være masser af virksomheder han kan bruge som eksempler.

Jeg anbefaler varmt man støtter danske virksomheder ved at stemme ja til EU patent domsolen den 25. maj 2014.

 

En anden “Messerschmutter”

En anden messerschmutter fra EU, hvor han bunder mødeprocenten trods hans mange fortællinger om det store arbejde han udfører i EU parlamentet.

En anden “Messerschmutter” fra EU, hvor han bunder mødeprocenten trods hans mange fortællinger om det store arbejde han udfører i EU parlamentet.

De brænder igennem på skærmen, og de fleste vælgere kan nævne navne på EU-parlamentarikere som Morten Messerschmidt (DF) og Jens Rohde (V). Men når man ser på de kolde fakta, topper de også listen over de mest fraværende danske politikere ved afstemningerne i Europa-Parlamentet.

Jens Rohde har været væk ved 22 procent af afstemningerne, mens Morten Messerschmidt har været fraværende ved næsten 17 procent. Det viser en opgørelse, som Søndagsavisen har foretaget på baggrund af Votewatch.eu.

Messerschmidt uden indflydelse

Men også når det gælder indflydelse på lovgivningen i EU, står især Morten Messerschmidt uden for indflydelse. Han har som den eneste danske europaparlamentariker ikke været ordfører på en rapport, som er den vigtigste del af lovgivningsarbejdet i EU, vurderer adjunkt ved Center for Europæisk Politik – Caroline Grøn.

 

 Morten Messerschmidt har gjort kampen for at stoppe EU’s rejsecirkus til sin mærkesag.

Da han 5. januar i DR’s udsendelse “Europa lige nu”  blev spurgt om, hvad det vigtigste var han havde bedrevet i 2013, lagde han ikke fingre imellem.

Noget af det vigtigste, selv om vi ikke er i mål endnu, er opgøret med flyttecirkusset“, sagde han og forklarede, at han havde “arbejdet meget hårdt” med at samle et markant flertal for at få det stoppet.

Ved et nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at man ikke kan finde tegn på, at han har bidraget til den rapport, som han selv kalder sit vigtigste arbejde i 2013.

Han har ikke stillet et eneste af de 124 ændringsforslag, der er blevet stillet af medlemmerne af Forfatningsudvalget.

Da udvalget 8. juli 2013 behandlede første udkast til rapporten, var han ikke til stede.

Han deltog heller ikke, da udvalget 17. september 2013 forhandlede om de 124 ændringsforslag. På samme møde var en anden rapport, som han selv var hovedordfører også på dagsordenen. I mødereferatet er det noteret, at han har meldt afbud, og at Ashley Fox tog over.

Da udvalget 26. september behandlede syv kompromisforslag, stod hans stol også tom.

Hans meget hårde arbejde bestod i at han mødte til den endelige afstemning om rapporten 14. oktober 2013.
Kilde: BT.dk

Er der nogen der tror Morten Messerschmidt tager aktivt del i EU Parlaments arbejdet, så tager de grundlæggende fejl. End ikke på hans mærkesager deltager han i arbejdet!!!

Men EU betaler en god hyre til Morten, der måske hjælper til driften af hans samlevers butik på Dyrehavsbakken?

 På energi og miljøområdet går det helt galt for Morten Messerschmidt!!!

votes_EU

Sølle 20% kan den hårdt arbejdende Morten Messerschmidt fremvise, som han har deltaget i, hvis du mener energi og miljø er en vigtigt område, så er det ikke Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, du skal stemme på til EU valget den 25. maj 2014.

Share This Post

Vækstplanen er for vigtig til politiske drillerier ……

Der mangler fortsat 145.000 job

Antal tabte job angiver forskellen på beskæftigelsen i 2007 sammenlignet med i dag i de enkelte regioner. Pilene angiver de sektorer, som siden 2007 har skabt henholdsvis tabt flest job i de enkelte regioner. Kilde: Danmarks Statistik, beregninger foretaget af Spar Nord

Antal tabte job angiver forskellen på beskæftigelsen i 2007 sammenlignet med i dag i de enkelte regioner. Pilene angiver de sektorer, som siden 2007 har skabt henholdsvis tabt flest job i de enkelte regioner. Kilde: Danmarks Statistik, beregninger foretaget af Spar Nord

 

Hovedparten af jobtabet skete under VK-regeringen, der mistede 180.000 jobs. Men Venstre er mere optaget af genere regeringen med børnecheck-sagen og trække forhandlingerne i langdrag for at slide regeringen op.

Desværre er det er det logisk at sige så har den nuværende regering skabt godt 35.000 jobs, men sådan er det ikke!

Regeringen indleder om kort tid forhandlinger om en vækstpakke med Folketingets partier, der skal skabe flere jobs til danskerne. Jeg håber, man finder hurtigt sammen om den uden valgtaktiske hensyn fra højre eller venstre side i folketingssalen.

dagpenge

Der er  godt 34.000 danskere, der er uden indkomst i dag på grund af dagpengeforringelser skabt under VK-regeringen med Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), som arkitekt og idemand. Kontanthjælpsreformen er også en del af det.

Derfor haster det med nye danske arbejdspladser.

Enhedslisten vil deltage i starten, men når aftalen skal skrives flygter partiet fra sit ansvar…….. Det er en utrolig tilgang i dansk politik, at regeringen har et støtteparti, der ikke vil deltage i politiske arbejde i Folketinget. Når aftalen er i hus med de borgerlige partier vil Johanne Schmidt-Nielsen råbe op fra sidelinjen, at Enhedslisten har trukket aftalen i “den rigtige retning”……… og dermed kan partiet fastholde 10-11% af stemmerne…….

Derfor er min opfordring primært til Venstre – lad ikke partiet Venstre forfalde til politisk drilleri i forhandlingerne om Danmarks nye vækstplan, som I har gjort i forhandlingerne om børnechecken. Der er 1½ år til valget, så det er fristende for Venstre og køre endnu et opslidende forhandlingsforløb for regeringen, men vilkårene for dem, der er uden indkomst, er for alvorlige til valgstrategier.

Og hvad har Venstre så fået ud af de politiske drillerier om EU og Børnechecken?

Jo, det er nemt at se………

Dansk Folkeparti står til en jordskredssejr ved det kommende EU Parlamentsvalg den 25. maj 2014 med Morten Messerschmidt i front!

Udover det prangende resultat står det nationalistiske Dansk Folkeparti til at overhale Venstre som Danmarks største parti. Det truer Lars Løkkes status som det naturlige borgerlige valg som statsministerkandidat.

Problemet for Lars Løkke er et stærkt Dansk Folkeparti vil være svært at forene med Liberal Alliance med de afgørende stemmer, selvom partiet har fortalt på sit landsmøde i weekenden, at LA må efter det kommende valg skal indgå kompromisser, dog ikke på partiets kernepunkter, reduktion af den offentlige sektor, nedsættelsen af skat (40%), mere personlig frihed (Færre regler), gang i væksten (Halvér firmaskatten) og  mindre bureaukrati (Mere effektivitet).

Dansk Folkeparti står for en udvidelse af ældreforsorgen på 9 mia. kroner og en vækst i de offentlige forbrug på 0,8% årligt, hvilket er i dyb modstrid med de kommende regeringspartnere. I et regeringsforløb bliver Dansk Folkeparti nød til at bekende kulør og kan ikke fortsat flakke ansvarsløst rundt i det politiske landskab og love forbedringer til alle i det danske samfund.

DF

Skal vi følge logikken for Dansk Folkepartis rolle som støtteparti for VK-regeringen i årene 2001 til 2011, så var prisen for støtte regeringen indsnævret til stramninger af udlændinge- og integrationspolitiken, sågar accepterede VK-regeringen grænsekontrol og grænsebomme. Prisen for støtten fra Dansk Folkeparti for en fremtidig Venstre ledet regering vil blive udvidet med en reduktion af Danmarks rolle i EU samarbejdet.

Et problem mere for Lars Løkke, vil Kristian Thulesen Dahl nøjes med finansministerposten, hvis Dansk Folkeparti bliver markant større end Venstre ?

Share This Post

Dansk Folkeparti vinder hver gang

Dansk Folkeparti er ikke bare store pga. udlændingepolitikken, men det er en vigtig del af partiets kernestof. Velfærd, ældre, sundhed, dyrevelfærd og den generelle troværdighed er også en del af partiets kernestof. Men det starter og slutter med udlændingepolitikken. Derfor skal alle udfordrere på det område vide, at DF ikke har i sinde at afgive en tomme af lederskabet til andre partier, når det handler om udlændingepolitikken.

For store partier som Venstre og Socialdemokraterne plejer det at være sådan, at de holder øje med hinanden og lader de andre slås om resten. Sådan er det ikke lige nu. Både S og V holder et vågent øje med Dansk Folkeparti, der truer med at vokse sig til Danmarks største parti – og dermed udfordrer balancen i dansk politik”, skriver Derfor vinder DF hver gang“.

Venstre har senest serveret en appelsin i turbanen hos Dansk Folkeparti. En appelsin som Dansk Folkeparti udnyttede dygtigt og hurtigt.

Venstres formand startede en voldsomt angreb i Folketingets spørgetid på regeringen med en løgnagtig påstand om polske jordbærplukkere var berettiget til børnepenge efter en times arbejde i de danske jordbær marker! Han vidste da han han feremsatte påstanden, at VK(O) regeringens optjeningskrav på to vedtaget i Folketinget i 2010 som en gave til Dansk Folkeparti for at stemme for finansloven, var i strid mod EU-lovgivningen.

boernecheck

Et nyt notat fra Udbetaling Danmark slår fast, at det typisk tager to til seks måneder, før en EU-borger, der har arbejdet i Danmark, kan få udbetalt børnepenge.

Det er slut med Venstres påstand om, at en udenlandsk jordbærplukker kan sende penge hjem efter én dags arbejde.
En jordbærplukker fra Polen betaler mere i skat i Danmark, end olieselskabet Q8.

Men Lars Løkke har givet Dansk Folkeparti en masse stemmer på det. Jeg tror Dansk Folkeparti brager ind i EU-Parlamentet ved valget den 25. maj med 5 medlemmer på grund af Lars Løkkes “jordbærsag”, der har givet Dansk Folkepartis EU valgkamp et voldsomt boost!

Har jeg ret i den påstand – og det tror jeg på, så må det give et lederskifte i Venstre. Hvor længe kan Venstre leve med en formand, der griber en sag om børnepenge og bygger den på en løgn og løse påstande, der afgives mod bedre viden.

Dong sagen er det Socialdemokratiske selvmål i forhold til Dansk Folkeparti. En stædig finansminister gav ikke befolkningen lejlighed til at forstå Dong salget, men gennemtrumfede med stor stædighed salget sammen med Venstre i Finansudvalget. Det udnyttede Kristian Thulesen Dahl fuldt ud,  trods det faktum at partiet under VK(O) regeringen i 2004 godkendte salget af Dong.

Det viser to ting……………… nej tre ting…..

  1. Dansk Folkeparti kan skifte standpunkt til samme sag med udgangspunkt i den øjeblikkelige folkestemning.
  2. De danske medier og deres journalister er for dårlige. Set udefra, så er der ikke den nødvendige politiske research, før de møder Dansk Folkepartis formand og folketingsmedlemmer. Det virker som om de er ansat som mikroholdere, der uimodsagt lader Dansk Folkeparti komme med de mest uhyrlige påstande.
  3. Dansk Folkepartis politikere kan med stor autoritet trodse et gammelt ordsprog: “Man kan ikke både blæse og have mel i munden”. Det kan de!

Som fru Serup meget rigtigt skriver, handler udlændingedebatten ikke længere kun om familiesammenføringer, ikke-vestlige indvandrere og ghettoer. I dag handler udlændingedebatten også om EU, jordbærplukkere og arbejdskraftens frie bevægelse.

Det kunne være en valgplakat til EU-valget den 25. maj 2014. Et let forståeligt budskab.

Det kunne være en valgplakat til EU-valget den 25. maj 2014. Et let forståeligt budskab.

Det er lykkedes Dansk Folkeparti at fremstå som det danske samfunds vogter overfor for EU, selvom partiet i 10 år, som støtteparti for VK-regeringen, intet har gjort politisk i forhold til EU.

Men Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis EU-parlaments medlem, har solgt EU modstanden godt på TV.

Et eksempel:

Da Morten Messerschmidt den 5. januar i DR’s udsendelse “Europa lige nu” blev spurgt om, hvad det vigtigste var han havde bedrevet i 2013, lagde han ikke fingre imellem.

 

Noget af det vigtigste, selv om vi ikke er i mål endnu, er opgøret med flyttecirkusset“, sagde han og forklarede, at han havde “arbejdet meget hårdt” med at samle et markant flertal for at få det stoppet.

Sandheden var:
En gennemgang af afstemningslister og mødeprotokoller, viser han sjældent er til stede i parlamentet i Bruxelles, når spørgsmålet om parlamentets hyppige rejseri mellem Bruxelles og Strasbourg er på dagsordenen.

Et andet eksempel:

Dansk Folkepartis overbudspolitik. Det kaldes også stemmefiskeri

Dansk Folkepartis overbudspolitik. Det kaldes også stemmefiskeri

Partiet har udgivet en velfærds folder med løfter til de ældre medborgere, der koster mindst 9 milliarder kroner, uden at anvise hvordan de løfter skal betales af samfundet. Formanden afviser kritikken med et drenget smil og beskeden, det skal ikke gennemføres på en gang……… Men sådan opfatter målgruppen – de ældre borgere – det ikke!

Der står intet i pjecen om, det skal indføres over en lang årrække!
.

Share This Post

DA siger klart nej til sociale klausuler!

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sidste øjeblik gjort et forsøg på at få landets lokalpolitikere til at droppe løfter om kædeansvar og lønklausuler i deres valgkampagner.

 Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Både mandag og onsdag har interesseorganisationens administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen sendt mail til godt 9.000 kommunalvalgskandidater, hvori han advarer om, at tiltagene er “i strid med EU-retten og ikke lovligt kan retshåndhæves over for udenlandske virksomheder“.

Det kan de imidlertid over for danske virksomheder, og derfor vil de kun “svække dansk virksomheders konkurrenceposition i forhold til udenlandske”, hævder Jørn Neergaard Larsen.

Vi har gransket alle de juridiske kilder, vi kan granske, vi har kigget på de domme, der findes, og vi har kigget på ILO-konventionen (konvention fra FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, red.), og vi kan simpelthen ikke finde belæg for tesen om, at det ikke er lov medholdeligt“, siger formand Per Christensen, formand 3F til Politiken.

Når vi kalder det en skræmmekampagne, så skyldes det, at det her sker i allersidste øjeblik, inden vi går til valg på tirsdag, i forsøget på at overbevise de kommende kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer om, at det er en rigtig dårlig idé at give fair vilkår på arbejdsmarkedet”, siger Per Christensen.

I et svar på et paragraf 20-spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i 2006 skriver daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ellers, at “udstationeringsdirektivet giver medlemsstaten mulighed for at kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mindstelønnen i værtslandet“.
(Det afviser DA og opfordrer 3F til at bringe sagen for EU-domstolen, (min kommentar))
Kilde: Politiken.

Jørn Neergaard Larsen (DA) afviser, at han er ude at føre skræmmekampagne. Han indrømmer, at arbejdsgivernes politiske holdning til kædeansvar og lønklausuler er, at det er »dyrt, dårligt og dumt«, som han skrev i et debatindlæg i Berlingske forleden.

Flere EU-lande har allerede indført kædeansvar. Brug af klausuler er godkendt af Jurister og Statsforvaltningen er godkendt og bruges eksempelvis i København og Gentofte Kommuner.

Men nu har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og administrerende direktør  Jørn Neergaard Larsen klart meldt ud, hvor de står som arbejdsgivere i Danmark.

Indirekte siger DA med det udsendte brev, at organisationen går ind for de frie og liberale holdninger skal være gældende for det danske arbejdsmarked. Dermed går DA også ind for løndumpning, via østeuropæiske arbejdere!

Det er klar tale som de danske vælgere skal tage udgangspunkt i, når de den 19. november skal sætte deres kryds ved Kommune- og Regionsvalget.

Det er helt legalt med lønklausuler og kædeansvar, så DA’s holdning dækker over et ønske om, at skabe større profit i virksomhederne på bekostning af danske lønninger og lønmodtagere.

Det er værd at bemærke den BLÅ Bloks kandidater i langt de fleste kommuner ikke vil gennemføre sociale lønklausuler og kædeansvar for firmaerne – efter valget i deres Kommuner og Regioner.

Det er et tungt argument i stemmeboksen på tirsdag…….

tank_dig_om

 

Share This Post