Et mandfolk eller naivist?

Eyvind Vesselbo, Venstre, kritiserer i en kronik i Berlingske Tidende Dansk Folkeparti og ministrene i VK(O) regeringen!

Hans Engell sagde forleden i TV2, at grunden til, at regeringstoppen ikke går ud og tager afstand fra Dansk Folkeparti i en række sager, er, at man ikke vil gøre Dansk Folkeparti sure lige før finanslovsforhandlingerne.

Denne vurdering er ganske givet rigtig, siger Eyvind Vesselbo, men ledelsen i Dansk Folkeparti må finde sig i at blive sagt imod. De må forstå, at vi lever i et demokratisk samfund, og at i et demokratisk samfund kan man blive modsagt, også af dem, man er støtteparti for. .

De må også forstå, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Vi har ikke brug for et Vogternes Råd, ligesom i Iran, til at styre meningsdannelsen og den politiske debat.

Dansk Folkeparti er regeringens parlamentariske flertal. Det betyder dog ikke, at de af den grund skal forsøge at styre meningsdannelsen og ytringsfriheden gennem denne magtposition

Det gør Eyvind Vesselbo med rette, mener jeg, for det samarbejde regeringen har med Dansk Folkeparti sætter vores offentlige moral og etik lysår tilbage.

Dansk Folkeparti fører en retorisk og populistisk politik, der ødelægger integration af indvandrere i Danmark og tildeler den ældre generation små gaver i form af ældrecheck og lignende tiltag, dog uden der sker en reel tilpasning af politikken for udviklingen af Danmark.

Mit svar på spørgsmålet i overskriften er Eyvind Hesselbo et er mandfolk, der er på vej til at isolere sig i forhold til Venstre og regeringstoppen.

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post