Özlem Cekic stopper som folketingskandidat

Personligt er jeg ked af Özlem Cekic stopper, for hun er en ægte politiker, god til at debattere og hun tør gå nye veje i sit politiske arbejde. Et eksemple er kaffemøder med borgere, der har en anden politik og tro end hendes baggrund i Islam, det sætter jeg pris på.

Jeg sætter også pris på hun VIL dialogen fremfor alt….

Jeg håber på, når der er gået nogen tid, så ændrer hun sin beslutning og forsøger et comeback til Folketinget. Vi har brug for ærlige politikere der. Özlem Cekic er en ÆRLIG politiker.

Özlem Cekic skriver på sin Facebook profil:

Cekic

Jeg har besluttet mig for at ikke genopstille ­til Folketinget. Jeg er blevet opfordret af flere partiforeninger i Københavns Omegn til at stille op i stedet for Holger K, som har annonceret, at han ikke genopstiller til næste folketingetsvalg. Selvom det er en sikker SF kreds og mine chancer for at blive valgt er utrolig gode, har jeg valgt at takke nej.

Jeg skal ikke længere være politiker, men fortsat være politisk. Som politiker har jeg været med til at tage mange kampe og har holdt fast, når grundlæggende principper og værdier er blevet angrebet. Mange gange har jeg stået alene i orkanens øje, og jeg har med ret ryg kæmpet for at være de udsatte borgeres stemme på Christiansborg.

Jeg er skuffet over Christiansborg. Jeg troede, at når man blev folketingspolitiker, så var det fordi, man ville gøre en forskel først og fremmest for danskerne. Og at politikerne havde mod til at kæmpe for sagen og ikke kun for karrieremulighederne for dem selv.

I de 8 år jeg har siddet i Folketinget, har jeg insisteret på løsninger frem for ølkassetaler. Men desværre er Christiansborg en del af problemet og ikke løsningen. Christiansborg graver grøfterne dybere mellem befolkningsgrupper. De arbejdsløse og syge bliver udstillet som nassere, mens etniske grupper bliver gjordt til syndebukke for alverdens problemer.

Kære venner. Jeg er praktiker. Derfor skal jeg bruge min tid på at arbejde videre som brobygger. Jeg skal bruge min energi til at hjælpe virksomheder med at få integrationen til at lykkes bedre. Jeg skal hjælpe kommunerne og uddannelsesinstitutionerne med at få flere mønsterbrydere. Jeg skal rådgive, mægle og samtale for at skabe resultater for et mere samlet Danmark. Sidst men ikke mindst: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forebygge hadet og fremme samtalen mellem befolkningsgrupper.

Jeg elsker Danmark. Jeg er ikke født her, men her skal jeg begraves. Derfor vil jeg blive ved med at blande mig i debatten. Men jeg er ikke længere optaget af, hvem der er de røde og de blå. For en ægte ‪#‎brobygger‬ er mest optaget af de ting, der binder os sammen, end det der skiller os ad. De bedste løsninger finder vi i fællesskab.

Håber I fortsat vil støtte mit arbejde. Og lad nu være med at skrive “du vil blive savnet” Jeg er trods alt ikke død:-)

Share This Post

Lars Løkke straffer Pape

Magten betyder mere end at gøre det bedste for sit land.

Ballet i den borgerlige er IKKE slut, trods de pæne ansigtsfolder og den søde smalltalk til de borgerlige vælgere. Nej, som Henrik Q, så glimrende beskriver det det, så er der lagt op til straf af den nye dreng i klassen og hans formastelige parti, der ville have noget så simpelt som redelighed af en VENSTRE minister. (Jeg indrømmer det er et stort krav til Venstre, tænk på Lars Løkke, Esben Lunde, Carl Holst sagerne)

Nu skal lillebror smage pisken og sættes eftertrykkeligt på plads af en sur statsminister.

En borgelig flok af Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gjorde nar af Rasmus Jarlov og Det Konservative Folkeparti for ikke at have deltaget i møderne og for ikke læst forhandlingsudspillet. Et udspil som landets klimaeksperter undsagde i kraftige vendinger.

I virkeligheden var det de andre partier, der IKKE havde forstået “Landbrugspakkens” indhold…..

Søren Pape har hele tiden støttet den smalle Venstre regering, men udtrykt mistillid til Eva Kjer. Det prellede af på en aggressiv statsminister, der er markedsført som “Danmarks dygtigste politiker!” Det image ødelagde Lars Løkke med sit tweet tirsdag aften klokken 20:00, hvor han gjorde de konservatives mistillid til Eva Kjer til et spørgsmål om regeringens overlevelse.

Det fik ikke Søren Pape til at ryste på hånden!

Landets statsminister truede derefter Søren Pape med et valg, derefter kom han med et sukret udspil om en miljøpakke som konservatives pris for at støtte Eva Kjer. Kun for at redde sin minister viser det sig i dag, hvilket ikke overrasker mig. En minister styret af “Bæredygtigt Landbrug”, der gav forkerte (eller pyntede) tal til folketinget.

Titlen Bæredygtigt Landbrug er vildledende, da organisation kun går efter en bæredygtig økonomi for landbruget og blæser på miljøet.

Lørdag formiddag få minutter inden Søren Papes pressemøde på Christiansborg fyrede Lars Løkke sin Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Som spillereglerne foreskriver det, så var det Eva kjer, der traf den beslutning….. men i virkeligheden var det fyring udført af Lars Løkke for at redde hans personlige magt og titlen af statsminister.

Loekke_kjer_a

En meget forpjusket statsminister var på fri kost i weekenden på Marienborg, hvor han udtænkte sin regeringsomdannelse mandag formiddag.

De konservatives fodfejl er, de ikke fik miljøpakken på plads inden de stemte for “Landbrugspakken”.

De kommende dage vil vise om straffeaktionen fra Venstre, LA og DF virker, eller om vores statsminister  lider endnu et nederlag til den nye dreng i klassen, der sætter sin sunde fornuft højere end statsministerens spilleregler tilsiger han skal handle ud fra?

Der er et flertal uden om Blå Blok for en “genopretning” af miljøet sammen med Rød Blok, hvis Søren Pape tør bruge det……….

C-straffes

Og derfor må miljøet nu bøde, fordi det politiske spil i blå blok lige nu handler om, hvordan regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan straffe Konservative for at have væltet den nu tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Sådan lyder analysen fra politisk kommentator Henrik Qvortrup i et opslag på Facebook.

Løkke satsede naturligvis på, at tillægspakken ville være den “glidecreme”, som kunne få de konservative til at acceptere Eva Kjer Hansen. Da det imidlertid viste sig ikke at være tilfældet, var der pludselig ikke længere den store iver efter at hjælpe miljøet med en tillægspakke.

Og dét er jo underligt.
For enten er der vel brug for en tillægspakke til gavn for miljøet – eller også er der ikke.
Hvordan kan partier den ene aften blive enige om noget – for så næste dag at trække støtten?
Svaret er indlysende: Fordi det for Løkke, Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl slet ikke handlede om miljø, men om at manipulere Eva Kjer væk fra farezonen.

Det var altså – igen – personen mere end substansen.

Læs hele Henrik Qvortrup’s indlæg på Facebook

Share This Post

Rønnebærene er sure , sagde ræven….

Vores statsminister holdt en nytårs tale, der hurtigt blev glemt

TV 2’s politiske redaktør, Anders Langballe skriver om den:Statsminister Lars Løkke Rasmussen første nytårstale i denne valgperiode var en meget sikker omgang. Den vil næppe gå over i historien. Der var ikke noget i det, han ikke har sagt mange gange før“.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er meget aktiv på Facebook og noget mindre aktiv på Twitter, men han øjeblikkelig lavet en “damage kontrol” ved at ligge en alternativ video på Facebook, hvor han opfordrer til en sober debat.

En teknik han i øvrigt er blevet rost for i forbindelse med han fik sin pris som ” Årets politiker på de sociale medier” for brug af Facebook og Twitter af TV2 News (Venstres loyale nyheds kanal).

alternativ_lokke_video

Den er vist 290.305 gange klokken 21:32 den 2. januar 2016.

Lars Løkke Rasmussen skriver på Facebook: “Godt nytår til alle her på Facebook. Har lavet en alternativ version af min nytårstale… Blot en lille opfordring til, at vi holder tonen i den politiske debat. Glæder mig til mange timer med Jer alle her på Facebook i 2016“, citat slut.

Jeg husker en Lars Løkke Rasmussen der efter at være fratrådt som statsminister stod og råbte løftebrud i Folketingssalen i godt 1½ år eller mere og et parti der med din velsignelse brugte penge på at hænge bannere op Hotel Crown Plaza på Amager med Inger Støjberg som bannerfører.

Men ok, det er godt du og Venstre nu vil føre an i en sober debat, det er vi mange, der havde ønsket os du havde gjort i dit eksil som oppositionsleder og under den sidste valgkamp til Folketinget.

Et eksempel Lars Løkkes politiske arbejdsmetoder.

Det, som han nu tager afstand fra, hvis jeg har forstået ham rigtigt?

lokke_skat

Citat fra Politiken 6. december 2010:
Skattesagen var sommerens helt hotte politiske historie i sommeren 2010. Det var dengang, hvor sagen handlede om S-formand Helle Thorning-Schmidt, hendes mand, og deres skatteforhold.

I denne hektiske situation lagde de politiske modstandere i Venstre den linje, at Helle Thorning-Schmidt skulle sættes under maksimalt pres. Og det indebar, at politisk ordfører Peter Christensen (V) skulle på banen for at anklage oppositionslederen for skattespekulation og usandheder.

Det bekræfter Lars Løkke Rasmussens nuværende rådgiver, Mikael Børsting, der dengang var pressechef i Venstre og dermed rådgiver for Peter Christensen“.

 

Hvem brugte tid på at lække det til Pressen under valgkampen i 2011?

Venstres presse Tjeneste brugte meget tid på at finde smuds på Helle Thorning_Schmidt under valgkampen i 2011, hvilket er bekræftet af Venstres dagblad BT, der ikke optog alle de ønskede indslag fra Pressetjenesten i Holte.

Presseafdelingen hos Venstre og Berlingske vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner for at forsøge et karaktermord på Helle Thorning.

Presseafdelingen hos Venstre og Berlingske vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner for at forsøgte dermed et karaktermord på Helle Thorning.

Kampagnen anføres af  ….. gæt engang.

Ja rigtigt, den daværende Venstre-formand og nu følsomme statsminister Lars Løkke Rasmussen, og nedbrydningen begyndte allerede i 2005, da han som indenrigs- og sundhedsminister udsendte et nyhedsbrev.

Her gjorde han grin med Helle Thorning-Schmidts evner til at prioritere mellem store og små problemer i forbindelse med en sommerdebat om forurenede hindbær:

Det kører på skinner, men ikke for Hindbær-Helle“.

Venstres tidligere spindoktor Henrik Qvortrup har ærligt fortalt, hvad Lars Løkke & co. stræbte efter med smudsangrebene på den nye S-formand: “Man ønsker at fremstille hende som en flot og dygtig kommunikator, men samtidig som en halvdum blondine, der ikke har, hvad der skal til, for at lede landet. Og strategien er lykkedes”.

Jeg skal spare Jer for flere eksempler, for listen er lang og næsten uudtømmelig………

Dengang mente Lars Løkke det var en legal måde at drive politik, hvor var ønsket om en sober og god debat henne? ……  jo, den var kvalt i et ønske om at blive statsminister igen efter devisen:

“Målet helliger midlet…..”

Men er det virkelig det Lars Løkke nu ønsker at gøre op med?

Jeg tror snarere han spiller på at bevare sin statsminister post efter et snarligt valg i foråret, hvor han håber han med denne video kan vinde kvinderne over på sin side.

Share This Post

Facebook krigeren der terroriserer debatten på Facebook

Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter (Lørdag 21. nov. 2015) blev præsenteret for en ny kvinde i Lars Løkke Rasmussens omtumlede politiske liv, hvor formanden stod klar med en buket blomster og et håndtryk.

V-Daisie

Partisekretær Claus Richter præsenterede den ukendte kvinde fra Odense for landsmødets mere end 1.500 deltagere med følgende ord: “På Facebook skal kampen tages – hver dag. Og der er nogle, der gør det hver dag – ja, faktisk hele dagen. Én af dem, som kæmper, er Daisie Larsen,” lød det fra Claus Richter, som uddybede: “Hos Socialdemokraterne kalder de hende Crazy Daisie, hos Venstre kender vi hende bare som vores Daisie.” (Kilde: http://www.politiko.dk)

Jeg har mødt den omtalte Facebook kriger mange gange på Facebook og taget debatten op med hende. En ting der har kendetegnet denne debat er ikke lødighed eller ærlighed, men en total mangel på at fortå andres synspunkter eller lade sig påvirke af fakta.

Daisie Larsen kører den fastlagte partilinje nidkært og er ikke bange for at fremstille eller bruge falske citater. Jeg viser et eksempel herunder…..

V-Daisie_brev

Jeg fangede hende flere gange på fakta, som hun ikke kunne gendrive….. Pludselig forsvandt hun ud af min Facebook konto. Jeg gætter på hun blokeret mig ellers kan jeg ikke forklare det? For jeg skriver fortsat på Lars Løkkes Facebook profil.

Senest har jeg skrevet:
Du skal ikke have ondt af Carl Holst ikke får løn under orloven fra Folketinget………. Men selvom Carl Holst ikke modtager orlovsløn, får han stadig efter vederlag fra sin tid som forsvarsminister.

Det er cirka 1.764.892 kroner, som modregnes Carl Holsts løn som menig folketingsmedlem. Når der ingen løn er udbetales det fulde eftervederlag, så Carl Holst har stadig fingrene dybt nede i klejnekassen“.

Det burde få den tro Facebook kriger Daisie Larsen på banen, men hun har ikke bekriget mig endnu 🙂

Share This Post

Ren retorik fra regeringen og Lars Løkke……..

Lars Løkke på Facebook klokken 11:
Rejser senere i dag til EU-Afrika-topmøde og uformelt EU-topmøde på Malta. Flygtninge- og immigrationspresset på Europa er endnu en gang øverst på dagsordenen. En løsning kræver internationale svar. I mellemtiden skal vi passe på Danmark. Derfor er regeringen klar med en opstramning af den danske asylpolitik“.

Mit svar til Lars Løkke på Facebook:
Nu kan du ikke snakke mere om det, nu skal der handling til. En af de første var at sætte en ny minister ind i stedet for Inger Støjberg med en person der ikke er Dansk Folkeparti LIGTH.

Den eneste måde at stoppe flygtningekrisen er at løse krige og konflikter.

Flygtningestrømmen er som vand uanset hvilke stramninger du sætter op. De finder en vej ind i Danmark – uanset hvor langt Venstre bevæger sig væk fra sit liberalistiske grundlag“.

Et uddrag af den seneste debat på Lars Løkkes Facebook profil, klokken 12:13:

facebook_11_nov_2015

I september begyndte Rigspolitiet at vurdere, hvor mange flygtninge og migranter, der er rejst ind i landet baseret på tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Og antallet stiger uge for uge. I sidste uge vurderede Rigspolitiet, at der var kommet 45.700 indrejsende siden 6. september, så tallet er steget med næsten 11.000 på bare én uge.

Automat reaktion fra Dansk Folkeparti:

DF_endelig

Lars Løkke vil tabe kampen til Dansk Folkeparti uanset hvor langt til højre han vil placere regeringen og Venstre.

I september begyndte Rigspolitiet at vurdere, hvor mange flygtninge og migranter, der er rejst ind i landet baseret på tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Og antallet stiger uge for uge. I sidste uge vurderede Rigspolitiet, at der var kommet 45.700 indrejsende siden 6. september, så tallet er steget med næsten 11.000 på bare én uge, skriver Ekstra Bladet.

Lars Løkkes stramninger på pressemødet:

  1. Stramme yderligere for adgangen til Danmark. Færre skal kunne komme hertil. Det skal ske ved at nedsætte lommepengene for asylansøgere, forkorte varigheden af opholdstilladelser for flygtninge samt stramme familie sammenførings reglerne yderligere for flygtninge med midlertidig beskyttelse.
  2. Styrke indsatsen for at hjemsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold
  3. Kapaciteten skal tilpasses, så flygtninge kan indkvarteres økonomisk og praktisk forsvarligt, uden at kommunernes mulighed for at integrere dem belastes unødigt.
  4. Myndigheder skal have de rigtige redskaber, så kaotiske tilstande kendt fra andre steder i Europa undgås.

Vedrørende punkt 1 – Jeg tror ikke det borgerlige Danmark endnu har forstået hvorfor der er voldsomme flygtninge strømme på vej til Europa! Det er mennesker der har mistet alt og er i ekstrem fare for dø på grund af en voldsom og ubarmhjertig krig! Skal de sulte ihjel i Danmark?

Nej vi skal behandle dem ordentligt i den tid der er i Danmark, det gør man ikke ved at nedsætte ydelserne i en uendelighed.

Vedrørende punkt 2 oplyser TV2 Nyhederne i dag at der er 184 flygtninge der står til udvisning, men IKKE er udvist! 64 af flygtningene kan ikke hjemsendes for de er i fare for at blive dræbt. 120 er ikke hjemsendt fordi de nægter at underskrive udvisningspapirerne og i flere tilfælde overholder de heller ikke deres ugentlige meldepligt i Sandholm lejren.

Regeringen magter ikke at gennemføre de nuværende regler for udvisning, hvordan kan så stramme dem? Ren retorik fra en trængt statsminister, der ikke kan leve op til urealistiske valgløfter.

Vedrørende punkt 3 – “Kapaciteten skal tilpasses”  skal Danmark oprette KZ-lejre? Gu’ skal vi ej. Vi skal indstille os på det bliver en dyr opgave at huse flygtningene i kommunerne. Det betyder der ikke er plads til de skattelettelser, som Lars Løkke har lovet Liberal Alliance og De Konservative. Få det dog sagt Lars Løkke til dine støtte partier, du kan alligevel ikke undgå et eklatant løftebrud i skatte- og udlændinge politikken!

Vedrørende punkt 4 – Myndigheder skal have de rigtige redskaber” Grænsebomme og ekstra politi ved grænsen kan IKKE løse flygtningestrømmen. Enhver der møder op ved grænsebommen og siger “jeg søger asyl” har grænsevagten pligt til at lukke ind i Danmark!

Og så har Danmark over 7.000 kilometer kystlinje og vi har at gøre med samvittigheds løse menneskesmuglere, så jeg mener, det er naivt at tro på grænsebomme løser flygtningeproblemet.

Der er kun en løsning for regeringen og det er at lægge pres på de lande som kan stoppe krigene via EU.

stoejberg_svikmoellen

Det er også naivt at tro på den nuværende regering kan magte den opgave så længe Inger Støjberg, der som integrationsminister, er ansvarlig for vores regerings flygtningepolitik. Det eneste hun har magtet er at sætte en voldsom debat om flygtninge politikken i Danmark, men der sker på et retorisk niveau i åbenlys kamp med Dansk Folkeparti uden reelle brugbare løsninger.

 

Share This Post