Det globale arbejdsmarked………..

BT skriver i dag om storimport af udenlandsk arbejdskraft.

I forlængelse af agurkehistorien i denne uge om danske arbejdere i Aarhus, der ikke “ville arbejde” for mindste lønnen giver BT med baggrund i 3F’s dokumentation et mere sandt billede af de danske arbejderes dovenskab….. der senere viste sig at være mere nuanceret end det, som Jyllands Posten forsøgte at sælge til deres læsere.

Arbejdsgiveren havde IKKE søgt danskere til flisearbejdet, så derfor er de ledige danskere i Aarhus IKKE dovne, som Jyllands Posten forsøger at fremstille det i sin artikel i mandags………

Som det fremgår nedenfor, så tænker arbejdsgiverne i særlig grad på profit og mindre på fremtidens arbejdsmarked.

Særligt slemt er det i de seks brancher, der oplistet på nedenstående grafik:

oestarbejdere

De seks brancher, der har hyret flest østarbejdere ind de seneste fire år, er samtidig de samme brancher, der har fyret flest danskere. På fire år har de ansat 70 procent flere østarbejdere, mens de har fyret danskere.
Det viser tal fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.

Der var i 2012 godt 74.000 østarbejdere i Danmark. Alene i 2012 kom der ekstra 10.123 østarbejdere til byggeriet, rengøring og de andre brancher, der bruger mest udenlandsk arbejdskraft. Og selv om de tjener mindre end danskere, gør de ekstra meget for at holde på jobbet.

De kan komme herop og tjene fire til seks gange så meget som derhjemme, De kommer herop udelukkende for at arbejde og tjene penge. De har ingen familie at tage hensyn til“, siger arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen til fagbladet3f.dk,

Men det stopper ikke her………

truede

Kilde: BT og 3F.dk

Der er mange danskere, der i dag føler sig sikre i deres job, som kraftigt må overveje om det globale arbejdsmarked ikke rammer deres erhverv inden for kort tid. Mange virksomheder udliciterer allerede i dag højt kvalificerede jobs til Asien og Østeuropa.

Hvis man skal stå stærkt som medarbejder i dag, så er der behov for et stærkt fagligt sammenhold på arbejdspladsen og ikke mindst efteruddannelse for den enkelte medarbejder. Derfor burde alle der står uden for fagforeningerne overveje om det ikke er på tide at melde sig under fanerne. Det gælder også dem der i dag sparer på deres fagforenings kontingent ved at stå i fagforretningerneDet Faglige Hus“, “Krifa” og hvad de ellers hedder.

Det globale arbejdsmarked er kommet for at blive……

Men der er solstråler på det danske arbejdsmarked, for ledigheden er på vej ned blandt danske håndværkere.

Ledigheden i Dansk Elforbund er på landsplan nede på godt tre procent – og i Nordjylland og Esbjerg helt nede på mellem 1,3 og 1,6 procent. I Dansk Metal var andelen af ledige i sidste måned nede under fem procent, og 3F’s byggegruppe har halveret antallet af ledige siden slutningen af marts.

Men denne fremgang i beskæftigelsen sker fordi der er en stor fratræden af ældre håndværkere, der går på pension i denne tid. Samtidigt er der ikke gennem længere tid ikke uddannet nok nye håndværkere. Den manglende uddannelse af håndværkere bærer arbejdsgiverne hovedansvaret for. Selvfølgelig har konjunkturen i de seneste år et delvist ansvar for det, men arbejdsgiverne har også et ansvar for at uddanne nok danske håndværkere, så fremtiden er sikret for deres virksomheders fortsatte drift.

Importen af udenlandsk arbejdskraft – specielt fra østeuropa – er ikke et fænomen, der kan fortsætte i al evighed, for det sker kun så længe forskellen mellem danske lønninger og østeuropæiske lønninger er på 4 til 6 gange i dansk favør…. så det gælder om danske virksomheder ikke forfalder til den nemme løsning……….

Jeg tror på lønningerne harmoniseres inden for en kortere periode i EU. Sker det, så bliver det svært at importere billig østeuropæisk arbejdskraft, det bør arbejdsgiverne “skrive sig bag øret” allerede nu.

Skal turist erhvervet have begunstigelser i form af nedsat moms og lignende, må det være en klar forudsætning, at man ansætter dansk arbejdskraft frem for billige asiater, der opholder sig i Danmark på “turistvisa” og lignende.

 

Share This Post

Kender du Den Danske Model???

En nem indgang til Den Danske Model – Flexicurity.

Det er en god video, som på et let fatteligt sprog med tegninger illustrer arbejdsmarkedets rammevilkår og opbygning, se den.

For de fleste af os så er Treforhandlingerne et spørgsmål om en eller to helligdage mere eller mindre.

Men for mig og alle danske lønmodtagere, så er der langt mere på spil end en enkelt arbejdsgivers “frihed” til at tegne en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening og tvinge medarbejderne til at melde sig ind i Kristelig Fagforening med en lavere løn – og ikke mindst dårligere arbejdsmiljø og længere arbejdstid til følge.

Den Danske Model (Også kaldet  FLEXICURITY modellen ) er truet i dens eksistens, intet mindre.

Mange tager det for givet det som vores forældre og deres forældre kæmpede for nemlig – et arbejdsmarked som kan tilpasse sig de konjunkturer og krav som kræves i en global verden og den voldsomme kamp, der forstærkes fremover om arbejdspladserne i den globale verden.

Lad dig ikke forlede af Inger Støjbergs parole om frihed, men se videoen om “Den Danske Model”, så kan du bedre tage stilling til hvor du står i den politiske kamp om fagforeninger, fagforretninger og arbejdsmarked.

Det er DIN fremtid, der er på spil i disse timer! Du har indflydelsen!

 

Share This Post

LO mister de unge medlemmer til “De Gule”……..

LO’s fagforeninger mister medlemmer hver eneste dag.

De unge på arbejdsmarkedet melder sig i stigende omfang ind hos “De Gule Fagforeninger”, som lukrerer på LO fagforbundees overenskomstdækning, det har vi vist i en del år. Men nu er det tydeligt  – også for LO fagfornbundene, for det viser rapporten bestilt af LO hos forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

Den viser med al tydelighed at LO’s medlemstal stor hast svinder ind, og at LO-forbundene er i hård konkurrence om lønmodtagernes gunst.

En af forskerne bag rapporten professor Jesper Due siger: “LO-forbundene er i en konkurrencesituation i forhold til de ting, de udbyder. Og forbundene står i det paradoks, at de rent faktisk aldrig har haft så mange goder at tilbyde via overenskomsterne, samtidig med at de tilsyneladende får sværere og sværere ved at organisere lønmodtagerne”.

De gule kalder sig faglige organisationer, men hvis en faglig organisation defineres som en kollektiv varetagelse af medlemmernes interesser gennem overenskomster, må man sige, at det er falsk varebetegnelse, da de gule ikke har overenskomster. De fleste af deres medlemmer er på LO-organisationernes overenskomster. Men hvis det ikke er gået op for de gules medlemmer, så gælder det argument jo ikke over for dem,” siger Jesper Due.

I LO tager næstformand Lizette Risgaard presset fra de gules fremvækst meget alvorligt. Og ifølge hende truer udviklingen direkte den danske model.

Hvis stadig flere mennesker vælger at være med i de gule forretninger eller helt vælger fagforeningerne fra, vil der ikke være nogen at tegne overenskomster for, og de vil med tiden forsvinde. Arbejdsgiverne skal så til at forhandle kontrakter med hver enkelt ansat. Dermed ryger den ro, fleksibilitet og de ordnede forhold, der er i dag på arbejdsmarkedet. Det er på ingen måde i samfundets interesse,” siger Lizette Risgaard.

Min kommentar
Hidtil har LO’s fasgforbund løst medlemsnedgangen med fusioner af fagforeninger, men den vej er ikke farbar mere. LO og dets fagforbund er truet på livet, da mere end 20% af de unge vælger Krifa og Det Gule Hus.

Der skal andre ting på bordet.

Det vigtigste er fagforeningsprisen, der pinedød skal ned på leje med Krifa og Det Gule Hus priser. Det næste er SYNLIGHED på den enkelte arbejdsplads og ikke mindst i medierne, det har de gule fagforeninger været gode til.

Det tredie er fagforbundene skal udbygge deres skolearbejde, hvor de tidligt kan forklare om arbejdsmarkedets opbygning og vilkår og fagforbundenes kollektive overenskomster og vigtigheden af et medlemsskab hos et LO-fagforbund. Der et stort behov for Synlighed i skoler og uddannelsesinstitutioner, ellers bliver det smarte reklamer i medierne der bestemmer hvilken fagforening de unge vælger…..

Men den vigtigste faktor er prisen på fagforeningskontingentet!

Det kan kun løses på en måde, det er besparelser på antal ansatte i LO og fagforbundene, billigere kontorfaciliteter og husleje på billigere adresser og mindre bygninger.

————————————————————————————————————————-

Faktaboks:
Fra år 2000 til år 2008 har de gule fagforeninger tredoblet deres andel af unge fagforeningsmedlemmer fra rundt regnet 6 procent til nu omkring 20 procent af alle i aldersgruppen, der er medlem af en fagforening og en a-kasse.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på  250.000.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på 250.000.

LO rapporten beskriver. ” Der er blevet færre medlemmer af de danske fagforeninger og a-kasser igennem de seneste årtier. Men hvem er det, der organiserer sig – eller ikke organiserer sig? Hvilke faktorer kan forklare, hvorfor man bliver eller ikke bliver medlem af fagforening og a-kasse?

Den kan hentes gratis på LO’s webside i PDF format og er på 216 sider.

 

Share This Post

En ny tid begynder

Min arbejdstid i posten er forbi. Jeg går som tidligere skrevet på efterløn den 1. september 2009 og jeg havde min sidste arbejdsdag i går den 3. juli 2009.

Min sidste arbejdsdag i posten. Bemærk fotografen i vinduet Inge Lise Dam Rasmussen

 

Der har været mange positive tilkendegivelser i den anledning, men der har været en del bekymrede spørgsmål om jeg kunne få tiden til at gå i mit kommende otium. De bekymrede kommentarer er kommet fra de yngre kolleger og familien.

Nu er det ikke en pludselig indskydelse at stoppe på arbejdsmarkedet og slet ikke at stoppe i posten.

Beslutningen er nøje overvejet i mange måneder inden jeg fyldte 60 år i februar og jeg har trukket beslutningen yderligere i nogle måneder inden jeg den 31. maj 2009 tog den endelige beslutning og sagde min stilling op.

Den primære årsag til min opsigelse er primært kedsomhed og manglende udfordringer i jobbet, men den fysiske belastning og udsigten til yderligere stramninger af arbejdsvilkårene i august 2009 blev den lille tue, der afgjorde min beslutning endeligt.

Jeg har haft svært ved at opfylde de fysiske krav i de senere år og det sparet med yderligere fysiske krav var som en væg foran mig.

Når jeg kikker tilbage, så er lidt stolt af mine 38 år og 10 måneder, som jeg har været i posten 1. september 2009.

Jeg blev ansat på Roskilde Postkontor af Postmester K. A. Jespersen og min første arbejdsdag var den 2. november 1970. Dengang var der andre arbejdsbetingelser. Vi havde to daglige postomdelinger og der var plads til socialt samvær både på postkontoret og under omdelingen. Jeg kan huske vi unge medarbejdere havde havde “mødepligt” på Ismejeriet i Roskildevænge, for vi måtte ikke springe akkorden.

Kom vi ikke, så var der sanktioner, når vi skulle ud på omdeling 2. gang. En af sanktionerne kunne være posttasken blev tømt ud trappegesimsen fra 1. sal og det gav så arbejde med en ny sortering og sætning af posten, så man lærte at møde på Ismejeriet!!

Der var flere sociale foreninger på postkontoret, hvor jeg blot nævner de to vigtigste, nemlig Personaleforeningen og Sportsklubben. Der var bred opbakning til dem, når der blev holdt fester og arrangementer, men også fagforeningen havde fester, generalforsamlinger og oplysningsmøder.

Til generalforsamlingerne i Dansk Postforbunds lokalafdeling på Skovly Kro først i 1970’erne var der en tilslutning på cirka 90%, hvilken fagforening kan i dag mønstre mere end 2-3%? Og det er endda en flot tilslutning!

I dag er der ikke tilslutning til personaleforeninger og fagforeningens arrangementer. Medarbejderne har andre interesser og møder derfor ikke op på arbejdspladsen. Personligt var det vemodigt for mig, at personaleklubben på min arbejdsplads blev nedlagt den 1. januar 2009.

Jeg ser med glæde tilbage på et godt arbejdsliv i posten, hvor jeg har haft mulighed for at præge mine arbejdsforhold og varetaget personale synspunkter ved mit arbejde gennem 19 år som tillidsmand i årene 1979 til 1998 ved Roskilde Postområde og Roskilde Postkontor. Jeg deltog i nogle år som bestyrelsemedlem i postklubben ved Varde Postkontor.

Jeg har også deltaget i mange projektarbejder både lokalt og centralt i posten, det spænder fra “Administrative forenklinger” til Gis projektet i 2004 på Esbjerg Postkontor.

Min postcykel mangle en makker, men der kommer en ny på mandag!

Nu mangler min postcykel på Esbjerg V. Postkontor en ny makker! Men der kommer en ny allerede på mandag og overtager den, for livet går videre…………..

Jeg vil ikke afvise jeg kan begynde at arbejde igen, men der skal komme en forbi med et interessant job…….

Share This Post