Posts Tagged ‘familie’

Dansk Folkepartis værdiordfører er ude på overdrevet.

torsdag, februar 5th, 2015

Selvfølgelig må landets justitsminister fejre jul sammen med sin familie.

Det hersker der ingen tvivl, selvom det foregår på “Fristaden Christania”, som forøvrigt er under normalisering. Mette Frederiksen har ikke et ansvar for hendes familie bor der, men at forhindre en politiker i et besøg hos familien, der er simpelthen for langt ude for den gamle kone i Dansk Folkeparti.

Jeg har derfor sendt en mail til konen med følgende ordlyd:

Du udtaler:
Det er ”totalt til grin” og ”fuldstændigt forkasteligt”, at justitsminister Mette Frederiksen
valgte at fejre jul med sin nye kæreste på fristaden Christiania i København.

Det er forhåbentligt stadig alle danskeres ret at holde jul, hvor de har lyst.

Men nu når du knæsætter denne ret for en dansk politiker, så ønsker jeg oplyst,
hvor du holdt jul?

Det får jeg nok ikke et svar på 😉

Jeg er 120% enig med Mette Frederiksen i følgende udsagn: ” Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Allahu Akbar - أي أعلى من كيارسغارد     (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Allahu Akbar – أي أعلى من كيارسغارد   (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Jeg synes det er fuldstændigt forkasteligt, at landets justitsminister – den øverste for de retslige tilstande i Danmark – går ud og holder jul på Christiania. Er det en aftale, hun har lavet den aften som en lille julegave? Jeg synes, de må til at tage sig sammen i Socialdemokratiet,” siger Pia Kjærsgaard i et interview med tv2.dk i dag, der ellers handlede om debatten om, hvorvidt Fonden Fristaden Christiania skal have et statsgaranteret lån.

TV2: Hvorfor synes du ikke det er ok, at justitsministeren holder jul derude, hvis hun har et privat arrangement?

“Fordi det da er et signal til omverdenen om, at alt er rosenrødt på Christiania. Og det ved vi jo, at det absolut ikke er. Javel, det er et privat arrangement, men hun er den øverste for retstilstanden her i Danmark, og jeg synes det er totalt til grin”, svarer Pia Kjærsgaard.

Mette Frederiksen skriver den 3. februar 2015 på sin Facebook profil:
Ekstra Bladet “afslører” i morgen, at jeg holdt juleaften sammen med min kæreste hos familie på Christiania. Jeg har i øvrigt besøgt området flere gange i de forgangne år.

Som socialdemokrater kæmper vi for normalisering af området, ikke lukning. Politiets vigtige indsats i området er naturligvis ikke til diskussion. Det er hashhandel vi skal bekæmpe, ikke christianitterne. Vi havde i øvrigt en hyggelig aften og ja vi fik and og nej jeg vandt desværre ikke mandelgaven.

Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Share This Post

Brombærvej

tirsdag, juni 15th, 2010

Jeg har været på besøg hos min bror og hans familie i går på Brombærvej 11 – Tørresø på Fyn. Et sommerhus de har lejet her i uge 24-2010.

Brombærvej set fra havsiden

Vi havde en hyggelig dag med kaffe, jordbærtærter og wienerbrød købt af min kone i Brenderup Bageri på vej til Tørresø.

Vi fik en luksusmiddag med fisketallerken med rejer, røgede muslinger og ørred og det blev efterfulgt af oksemørbrad med tilbehør. En dejlig dag med 250 kilometers kørsel i min kones nye bil.

Vi var 2:30 time om køre derop til Tørresø på Nordfyn. Turen gik over Nr. Aaby, Bogense og Gyldensteen og vi var kun 1:45  time om at køre hjem!

Min GPS-telefon gik død for strøm, det kan måske forklare noget af tidsforbruget derop, men det føltes nemmere at køre hjem over Otterup og Vissenbjerg. Vi var hjemme 23:50.

Novasols beskrivelse af huset:
Velbeliggende og rummeligt hus i 1. række til vandet, hvor grunden går direkte ned til en fin badestrand. Der er en fantastisk havudsigt fra huset og den store terrasse, hvor solen og de smukke solnedgange kan nydes. Der er adgang udefra til soverum 3, som har en lavere loftshøjde.

Stranden må betegnes som fin, børnevenlig og lavvandet. Tørresø ligger på Nordfyns kyst, omgivet af smukke naturområder.

Vest for Tørresø ligger Flyvesandet – Fyns eneste klitområde, der også har en børnevenlig strand. Mod øst ligger det fredede naturområde, Enebærodde, som er et område ud til Odense Fjord. Øst for Tørresø ligger sommerhusområdet, Hasmark, hvor der bl.a. er minigolf, feriepark med indendørs- og udendørs badeland og restaurant (lukket i vinterhalvåret).

Der er kort køreafstand til Odense (ca. 25 km), som bestemt er et besøg værd.

 

Share This Post

Efterår og ferie

lørdag, oktober 10th, 2009

Efterårsferie og hvad skal vi lave? Det spørgsmål er aktuelt for mange familier med børn i disse dage.

Der mange muligheder, men hvad tjener familien og især børnene bedst?

Meningerne er mange, men en ting stikker mig i øjnene og det er  flere eksperter mener og siger, at børn egentligt bare ønsker samvær! Og forældrene disker op med aktiviteter og familien stresser rundt til alt muligt, så børnene får ikke det de ønsker sig mest, nemlig samværet med deres familie, mor og far.

Det mener jeg er et paradoks af dimensioner.

Forældrene bruger en masse tid og penge på at aktivere deres børn og familien farer stresset rundt i Tivoli, Lalandia, Legoland, Bon Bon Land, indkøbscentre og museer og bruger en masse penge, fordi forældrene ikke aner, hvad deres børns reelle behov er!  Nemlig et godt og reelt samvær med deres forældre!

Denne misforståede godgørenhed fra forældrenes side har et godt element, det skaber omsætning og dermed arbejde i et Danmark, der er tynget af finanskrise og stigende arbejdsløshed.

Men skal man komme de fleste børn i møde, så er der dømt samvær mellem dem og forældrene i form af skovture, kortspil, gåture langs stranden, hvor nærværet og samtalen, forståelsen, er det primære!

Så mit råd er væk med mobiltelefonen, computeren, kalenderen og vær sammen med dine børn.

 

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Arbejde på en lørdag i Post Danmark

lørdag, april 19th, 2008

Jeg er en af de heldige, for jeg arbejder nemlig på en lørdag efter Store Bededag i Post Danmark. Det er ikke alle beskåret at arbejde på lørdagen mellem Store Bededag og søndag …….. alle mine chefer holder fri, hvilket er tankevækkende.

Vi har 2 dages post på en dag og reklamerne skal omdeles på en dag mod normalt 2 dage. Her er ingen tale om belastningsudjævning og andre hensyn til den enkelte medarbejder….. nej det er på cyklen og så knokler vi derudaf…. for familien holder fri og kan ikke forstå vi ikke bruger den lørdag sammen med dem…….. for cheferne holder jo fri!

Men sådan er der jo så meget og det skal jeg ikke tænke på………for cheferne holder fri og de kan ikke forstå, der er overliggende post til mandag, så jeg knokler derudaf for at nå at undgå overliggende for så kan min postmester ikke klandre mig for at misbruge postens tid 🙂

At jeg så kan se lørdagen er ødelagt, familien er uforstående over jeg træt og udkørt……
det er en helt anden sag. Det er helt min egen sag……

For hverken familien eller den postmester, der ikke arbejder på lørdage har forståelse eller erkendelse for jeg har knoklet for kunderne og dermed er for træt til at holde fri resten af lørdagen, men kun kan sove til familiens store fortrydelse!

Se det var mit eget valg……

Men jeg håber kunderne blev glade for at få deres post på denne lørdag…….

Det sker måske ikke næste lørdag?

Share This Post