Julebal i den borgerlige………

 

Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev mandag:

Det er jo selvsagt grotesk, at ét regeringsparti har bebudet, at de ikke vil stemme for deres egen finanslov, medmindre vi samtidig giver ‘historisk store skattelettelser’.

Han hentyder til Liberal Alliances udmelding om ikke at stemme for den finanslov, regeringen og DF blev enige om fredag, medmindre der bliver indgået en aftale om historisk store skattelettelser før jul.

Jeg kan ikke mindes et parti har indgået et forlig om en finanslov uden at stemme for den.

Men Lars Løkke kan få sin finanslov igennem uden Liberablende Alliance 13 mandater.

Der er flere muligheder.

  • Han kan forvente Socialdemokratiet stemmer for finansloven.
  • Socialdemokratiet undlader at stemme imod.

Men da Lars Løkke vil være statsminister for enhver pris og Dansk Folkeparti vil have ridende politi i gaderne og grænsekontrol, begge dele som symbolpolitik, så stemmer partiet for skattelettelser og bilder den gamle kone ude i udkants Danmark ind, at man både kan få skattelettelser og velfærd.

Ak ja, Danmark ledes af folk uden ambitioner med det ene formål at bevare sin politiske magt for enhver pris……

 

 

Share This Post

Spillet om topskatten er startet.

Blå Blok er via BT.dk og Politiko.dk gået i gang med spin om topskatten og skattelettelser.

Henrik Larsen, en ulykkelig mand bosiddende i Nordsjælland figurer den 19. december 2015 i BT med sin ulykkelige historie om grænsen er nået for skattebetalingen i Danmark. især er det topskatten der genere den ulykkelige samfundsborgen der bor med den 18 årige datter i et 390 kvm hus i Rudersdal Kommune.

Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef. En uddannelse han har fået gratis ovenikøbet får nutidens unge en SU ydelse, der gør det nemmere at få tid til at uddanne sig. Helt OK for mig, men så skal der ydes til samfundet bagefter, som jeg har gjort det i mere 46 år.

Er det ikke retfærdigt man så betaler skat til samfundet efterfølgende?

Nej det mener den hårdt trængte Henrik Larsen ikke, for han siger til BT: ” Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.”

Så kender jeg retorikken igen fra livets solside i Nordsjælland, der skal igen skæres i kontanthjælpen for der kan gives til de bedre stillede borgere. Enhver, der har været på kontanthjælp ved det ikke er et slaraffenland.

Kortlægningen af skatteforholdene i følge Cepos viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han/hun tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter. Det svarer til 35,5% af indkomsten. Rådigheds beløb 557.000.

Vi kan sammenligne med en pensionist, som jeg kender.

Indtægt (Heraf udgør optjent arbejdsmarkedspension en stor del) 262.937 heraf betales der 75.519 i personlig skat, tillægsprocenten er 0, så der udbetales ikke offentlige ydelser. Skatten svarer til 28,6% af indkomsten. Rådighedsbeløb 187.418.

Henrik Larsens ulyksaligheder fortsætter:
BT skriver: “Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd“.

Jamen dog…….. det har jeg gjort så længe jeg har været husejer, uden at beklage mig. Der har også været råd til at bruge håndværkere til el arbejde, kloak arbejde, VVS arbejde med videre ud af en langt mindre indtægt end den Henrik oppebærer.

Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,” siger Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen til BT.

Se det er et postulat, der mig bekendt aldrig er ført bevis for fra Mads og CEPOS side. Men det er en påstand der fremkommer gang på gang uden der egentligt gås i dybden med grundlaget for det.

Jeg vil ikke afvise adfærden kan gælde for nogle Mads Lundbys venner, men det modsatte sker også, at familien vælger konen eller manden kan gå hjemme og passe børn og familie, når rådighedsbeløbet bliver større. Det kender jeg en del eksempler på.

Finans.dk  har en artikel om Forbes erhvervskarakter for Danmark.
Man kan ikke beskylde hverken Forbes eller magasinet Finans for at være røde, men snarere tilhøre Blå Bloks strategiske grundlag. (Forbes er et anerkendt amerikansk analyse firma)

Finans.dk skriver:

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

finans

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati“.

Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.

Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,” siger han.

Det er den sædvanlige retorik fra Blå Bloks meningsfæller. Jeg vil rette  Hr. Bræstrups udtalelse til det faktum, at det er de højestlønnede medarbejde inden for DI’s overenskomstområde, der betaler topskat, deriblandt ham selv.

Min påstand er, at den gavnlige produktivitet for virksomheden ikke altid er udført af de højest lønnede, for bliver varen/ydelsen ikke udført på “gulvet” har det ingen værdi for samfundet. Det kan vi tage en debat om senere.

Der er almindelig enighed om der gennem den sidste finanslov er gennemført en tydelig omfordeling i vores samfund. Her taler jeg ikke uden dokumentation, men bruger et udsagn fra vores tidligere troværdige finansminister.

esmann_corydon

Udtalelsen fra Bjarne Corydon kom da regeringen havde indgået forlig om finansloven for 2016.

Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU.

Det fremgår af Eurostats forbrugerprisindeks.

Så længe, der er lavet de her opgørelser, har Danmark ligget i den høje ende“, siger Las Olsen, økonom i Danske Bank, til Nyhederne TV2.

Det undrer mig Cepos og DI ikke interesserer sig for priserne på danske varer. Det er et alternativ til at sænke skatten, når de danske varer ligger 38% over EU’s gennemsnit, de skal sænkes.

Her er den danske moms, der ikke er differentieret, som for eksempel den tyske, der har nedsat moms på fødevarer en del af forklaringen på prisforskellen.

En anden del af forklaringen ligger i manglende konkurrence på priserne, der i mange tilfælde er “vejledende”, hvilket i praksis er bindende  – en del af den anden forklaring. Tag for eksempel Apple eller Micro Soft og mange andre store firmaer, der kun handler med butikker, der overholder den vejledende pris i praksis.

Tag selv en tur rundt i butikkerne og du vil få syn for sagen. Jeg har selv forsøgt at forhandle priser på iPhone og iPad i butikkerne, men løber ind i prismuren.

Min holdning er, at vi skal se på en differentieret moms på fødevarer og på basis forbrugsvarer i stedet for at bruge 2 milliarder eller mere på en tvivlsom effekt på topskattelettelse. Det vil give mere forbrug og dynamik i samfundet og i praksis være selvfinansierende.

Jeg har intet bud på hvordan vi kan bringe de danske varepriser ned i forhold til EUs priser udover den allerede omtalte momsregulering. Vi er et lille marked og det har ikke været nok til at presse prisen i dagligvareleddet, at Aldi og Lidl har etableret sig i Danmark. Der skal flere store internationale firmaer til med lave priser for måske at ændre på det?

Mit indlæg bunder ikke i misundelse over, der er folk med høje indkomster i Danmark, men det skal ses i et ønske om en retfærdig fordeling af goderne, for at sikre sammenhængskraften i Danmark……. også på længere sigt.

Vi skal heller ikke gentage fejltagelsen med “håndværkerfradraget”, der ingen beskæftigelsesmæssig effekt har, men primært gavner de bedst stillede, godt 10% af befolkningen.

Her vil jeg anbefale dig at læse Dennis Kristensens indlæg ……..

FBE_raeson

Fakta om topskat:
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskatte grænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.

Som følge af den stigende topskatte grænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal. Venstre regeringen vil sænke topskatten til 10%.

 

Share This Post

Og hvad skal vi så bruge det til?

For første gang bedømmer vælgerne Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at være den dygtigste partileder. Sidste år løb Kristian Thulesen Dahl med æren, men nu giver hver femte dansker DF-lederen dumpekarakter. Mette Frederiksen stryger ind på en fornem andenplads, mens Lars Løkke Rasmussen skraber bunden i selskab med Søren Pape og Morten Østergaard, skriver Ugebrevet A4 i dagens udgave.

A4_karakterbog_2015

Rød lejrs ledere får i gennemsnit 5,14 på trods af den radikale leder Morten Østergaard ligger et mulehår over venstres leder! Blå Bloks ledere får i gennemsnit 4,3.

Hvad skal vi så bruge det til, når befolkningen alligevel stemmer borgerligt.

En af Danmarks smalleste regeringer gennem mange år med 34 mandater er ved magten i form af den mindst populære venstre leder Lars Løkke Rasmussen ved roret. Han ligger et mulehår over bundskraberen, den konservative leder Søren Pape Poulsen.

Tager man udgangspunkt i den borgerlige grundtanke så er Venstre regeringen en succes, for det er lykkedes at beskære kontanthjælp, hjælp til flygtninge, nedsættelse af registreringsafgiften, og den er i gang med at ødelægge de danske kyster med byggerier i strandkanten, ødelægge vandmiljøet med øget sprøjtning og gødning, samt nedsætte Danmarks klimamål fra 40 til 37% vedvarende energi i 2020 samt fjerne store beløb fra forskning om det.

Den største sejr Venstre regeringen har besået er tyveriet fra de danske kommuner, hvor man fjerner 2,5 milliarder i 2016, der øges til 7,5 milliarder i 2019. Det er sket med stemmer fra Dansk Folkeparti, der har fået 1 “ældre” milliard for at lægge stemmer til det. Alle med en smule matematisk indsigt kan se hvor de penge ender, nemlig til at dække huller i kommunernes budgetter efter tyven har været der!

Finansloven er vedtaget – de Konservative fik indløst førsteprioriteten med en fastfrysning af grundskylden for boligejerne, og Liberal Alliance fik sænket registreringsafgiften for personbiler, fik Dansk Folkeparti den såkaldte “værdighedsmilliard” på ældreområdet.

Det mislykkedes i første omgang at fjerne boligydelse til de ældre medborgere, da sagen blev opdaget i utide! Det var ikke en regnefejl i finansministeriet, men en bevidst politisk handling at fjerne mellem 5 – 8.000 kroner i boligydelse til Danmarks svagest økonomisk stillede pensionister, der er tvunget i dyre plejeboliger. Både statsminister og finansminister har udtalt, at denne besparelse kan bruges til skattelettelser.

Dansk Folkeparti fejrer udskydelse af denne sag til foråret som en sejr.
Men fakta er pengene skal findes. De Konservative i form af Brian Mikkelsen er på TV2 News i dag og fortælle at de rigeste pensionister skal have en skattenedsættelse for partiet vil støtte Dansk Folkeparti. LA ønsker at lette topskatten, som partiets betaling for at udskyde sagen om boligydelsen.

DF_Flygter_boligydelse

 

Jeg forudser det kan blive vanskeligt for statsminister og finansminister at indfri løfterne om skattelettelserne og for Dansk Folkeparti at ændre forslaget om beskæringer af de ældres boligydelse.

Det bliver et varmt forår i Blå Blok

 

Share This Post

En opfordring til Dansk Folkeparti ………Stå fast !

Ordene kommer fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer en paraplyorganisation for en del af de offentlige ansatte i kommunerne og staten. En organisation som påberåber sig at være politisk neutral, men må siges, at være mest på den blå side i folketingssalen.

Derfor må bønnen til Dansk Folkeparti om at stå fast i forhandlingerne med den smalleste venstreregering i mands minde, at have en stor vægt.

DF_stol_paa_os

Det er muligt, siger Dansk Folkeparti i deres annoncer, men jeg betragter det som en stribe løftebrud…..

Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.

DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst“, siger hun til Avisen.dk.

Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.

Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen“, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.

Bente Sorgenfreys bekymringer er ikke uden baggrund. Alene Kalundborg Kommune mister 124 medarbejdere i forbindelse med regeringens omstillingspulje. Dertil skal lægges at kommunen ikke modtager statslige arbejdspladser.

fyringer_kalundborg_2016

Dansk Folkeparti finansordfører René Christensen vil ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte“, siger René Christensen.

Det kræver en forklaring René Christensen ……

Med det såkaldte omprioriterings bidrag vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder kroner. Det vil betyde, at der i 2019 vil være 14.400 færre ansatte i kommunerne, viser analyse.

Bliver planerne om omprioriterings bidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten.

Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

Man skal være medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe for IKKE at forstå, det stensikkert vil skære ned på kommunernes service og antallet af ansatte der.

Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Share This Post

Lars Løkke forebygger løftebruds diskussion…..

I et stort opsat artikel i Venstre Avisen Berlingske siger Lars Løkke, at det er et hul i finansloven efter SR-regeringen. Det er åbenlys han forbereder sine vælgere på der ikke bliver råd til skattelettelser i denne finanslov.

løftebrud

Berlingske skriver i dag: ” Centrale kilder i regeringstoppen udlægger Løkkes udtalelser som en forventningsafstemning til både vælgere og regeringens støttepartier, der alle har bebudet, at de vil tage udgiftskrævende forslag med, når der skal forhandles finanslov“.

Resultatet af Lars Løkkes kasseeftersyn vil først blive lagt frem senere i august, men ifølge statsministeren skyldes de manglende penge, at den tidligere regering satte for mange offentlige investeringer i gang samt Togfonden, der på grund af lavere oliepris mangler milliarder af kroner for at hænge sammen.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser over for Berlingske klart, at SR-regeringen efterlod ubetalte regninger.

Nu var det Venstre, der lovede skattelettelser – og ikke SR-regeringen – der tværtimod undsagde den Lars Løkke og Venstre i partiets valgkamps løfter om skattelettelser under valgkampen.

Derfor er det vigtigt på Venstre og Lars Løkke, at placere ansvaret for hans løftebrud hos den tidligere regering. Han frygter med rette, en løftebruds kampagne, fordi han ikke kan levere skattelettelserne.

 

Share This Post