De dovne danskere er et problem………..

Søren Pind skriver den 21. december 2014 på sin blog:

blog_pind

Hvad rager det mig – pis mig i øret – politikerne er nogen idioter – hæv min pension og giv mig mere i kontanthjælp – og kyl de fremmede ud – de er alt for dyre” lyder brølet fra folkedybet. Og jeg, der har besøgt maskinvirksomheder, rengøringforretninger, landbrug over hele Danmark korser mig, og tænker gudskelov for polakker og andet godtfolk. For hvordan i al verden skulle vi kunne klare os uden dem, når for mange danske er for dovne til at løfte en finger i et almindeligt hæderligt arbejde? Når vi lever i et land med næsten 800.000 voksne i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse… Ja, ikke vestlige-indvandrere koster i nærheden af 17 milliarder af kroner. Men de udgør da et klart mindretal af forsørgede i Danmark. Den danske dovenskab koster mere end det ikke-vestlige fravær på arbejdsmarkedet. Det er de kolde fakta. Så nogen gange trættes man lidt af de vulgære brøl fra snart sagt alle dele af de sociale medier og fra selv de etablerede. Er man i tvivl, så tjek DR-udsendelserne “den dag de fremmede forsvandt”. 

Søren Pind har ikke ret i der er i nærheden af 800.000 dovne danskere på overførselsindkomst. Det ved han godt inderst inde i sin sorte venstresjæl, men det står i Venstres angrebsmanual, at den løgn skal gentages igen og igen.

Som det fremgår er der langt til Sørens Pinds 800.000 ledige.

Som det fremgår ledighedsstatistikken, så er der langt til Sørens Pinds 800.000 dovne ledige.

Det gør den ultra loyale Søren Pind så, uanset, hvad sandheden så er!

Rent faktisk har Beskæftigelsesministeriet og A-kassernes Samvirke dokumenteret der er 82 danskere, der har sagt nej til et jobtilbud. Derimod er der rigtig mange arbejdsløse, der mangler et job. Her er det værd at bemærke Danmark mistede 170.000 arbejdspladser under VK-regeringen gennem “nullerne”, heraf 100.000 under “Vikaren Lars Løkkes” og Søren Pinds regeringstid.

Mens den offentlige debat raser om ledige, der siger nej til job, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at det indtil videre er sket 60 gange i år. Og hele sidste år sagde 82 ledige nej til et anvist job ud af de 427.398 arbejdsmarkedsparate danskere, som i kortere eller længere tid modtog enten dagpenge eller kontanthjælp

I sandhedens tjeneste, så står det klart for danskerne, at Søren Pind ikke har forstået en pind af det danske arbejdsmarked.

Søren Pind fortsætter med følgende kommentar i sin blog:

Som følge af det folkelige svigt i politiken, er partierne blevet svækket og udvælgelsen ringere. Dem, der virkelig vil politik som leg, har fået nemmere vilkår. Der er sket en uklædelig professionalisering af folkestyret, og en hærskare af akademisk uddannede ansatte har gjort deres indtog, bl.a. som følge af oppustet offentlig partistøtte, og i dag lyder alle politikere ens. Det skyldes meget enkelt, at meget få politikere længere skriver selv eller udtrykker sig selv. Der har siddet de samme mennesker hele raden rundt og skrevet de samme ting. Sproget er ens. Tilgangen analytisk-karriererettet.

Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines. Hvilket igen skaber væmmelse i det folk, der har svigtet sig selv, og kun fordyber politikerleden“.

Her fører Søren Pind an, for hans erhvervskarriere indskrænker sig til et arbejdsår som projektleder i Waterfront Communications fra 1997 til 1998 ude i det pulserende private erhvervsliv.

Al lære og respekt for det, men det sætter hans skriverier noget i relief. Ser man på Venstres Folketings gruppe tegner der sig ikke et meget anderledes billede.

Det er småt med erhvervsfaring fra det private arbejdsmarked, der trods alt er Venstres fokusområde, hvis man skal tro formanden Lars Løkke, der ikke selv kan prale af andet end titlen “Selvstændig konsulent“. Der er af gode grunde ikke sat årstal på.

Jeg har taget 15 tilfældige medlemmer af Venstres Folketingsgruppe, hvor det især blandt de unge og midaldrene er et kendetegn, der IKKE gennemført en reel uddannelse og hovedparten er ansat i det offentlige 16 ud af 18! Det er tankevækkende når man hører på deres hetz mod de unge og krav om de uddanner sig hurtigt…..

Det skal retfærdigvis fortælles der er nogle af de undersøgte folketingsmedlemmer, der kan skrive en privat arbejdsplads på deres CV:

Tina Nedergaard – Konsulent i DA 1998-2002.
Troels Lund Poulsen – Fritidslandmand fra 2004.
Anni Holm Matthiesen – Privat koordinator 2007 – 2011 (Hvad det så indebærer?)
Sophie Løhde – Salgsassistent Plaza Ure & Smykker, Illum 1999 – 2004
Karsten Lauritzen – Piccolo 2002 – 2003 og medarbejder i Fakta 2000 – 2000.
Flemming Damgaard Larsen – Advokatfuldmægtig 1981 – 1985.
Esben Lunde Larsen – Efterskolelærer på Sædding Efterskole 1998 – 1999.

Og ja………  der en en landmand blandt de valgte folketingsmedlemmer i Venstre, der vistnok er hjemme og passe landbrugsbedriften i weekenden.

Venstre adskiller sig ikke meget fra de andre partier, det er indrømmet, så der er en opgave for vælgerne ved det kommende valg med at udskifte de “halvstuderede levebrødspolitikere” til nogle med erhvervserfaring og indsigt i samfundsforholdene uden for Folketinget og Christiansborg.

Jeg er enig med Søren Pind i følgende tese: “Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines“.

I dag styres politikken kortsigtet efter meningsmålingerne og Venstres politik udvikles fjernt fra forsamlingshusene i marketings firmaer med baggrund adskillige markedsundersøgelser. Det betales af skatteydernes partistøtte, hvor Venstre alene i år modtager over 35 millioner ud af 117 millioner.

Det var vist ikke det, der var meningen med partistøtten? Derimod var den oprindelige ide med partistøtten, at partiarbejdet med politikudvikling og medlemsplejen skulle styrkes. Den er derimod gået til ansættelse af konsulenter og ekstern konsulenthjælp til skade for demokratiet.

Jeg kan ikke forklare årsagen, men en ting jeg kan pege på, det er overvægten i Venstre af levebrødspolitikere, der voldsom afhængig af deres job i Folketinget. De har svært ved at få job efter  Folketings arbejdet og satser derfor alt på deres genvalg.

Share This Post