Hvem er helt og hvem er skurk i generalkonsul sagen?

Eksperterne fortæller os Bertel Haarder er endt i muddergrøften, det mener jeg ikke er retfærdigt. Han er en helt der ikke vil deltage i et rodet politisk attentat på en god embedsmand, der bestrider et godt lønnet job i Sydslesvig.

En vise med god satire, lige i Bertel Haarders ånd. Han skriver selv mange af dem til brug i Venstres folketingsgruppe og til fester i Folketinget.

For det er Lars Løkke der har en skjult dagsorden ved at fyre den nuværende generalkonsul i Flensborg.

Venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retrætestilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Kernen i dette er generalkonsulposten i Flensborg. På overfladen virker det som en banal historie om en kluntet politisk håndtering fra Lars Løkke Rasmussen, der gerne vil give Bertel Haarder et plaster på såret, nu han blev ofret i en regeringskabale, der skulle holde Løkke ved magten.

Men sagen dækker over en langt større plan.

For selv om Haarder fik kolde fødder efter lokale protester, så får den nuværende konsul ikke sit job tilbage. Løkke vil have en tidligere politiker, fordi det, som han siger, er led i en større ’strategi’, der skal indrullere flere tidligere toppolitikere i det diplomatiske korps, når disse politikere har udtjent deres værnepligt i dansk politik. Eller skulle vi sige, når disse politikere har gnavet færdigt i politik, skriver Ekstra Bladet i en leder den 18. december 2016.

Læs hele lederen her……

Tilbage i det magtspil står der en generalkonsul, der trods voldsom støtte fra lokalområdet  og Henrik Qvortrup skal se sig om efter et nyt job som sagsbehandler i Udenrigsministeriet.

Det, at Lars Løkke har fået øje på det Danske Generalkonsulat i Flensborg er på baggrund af et ønske om at få Bertel Haarder ekspederet ud af regeringen, for der har efter langs tids søgen efter et passende job ikke været andet?

Dansk Generalkonsulat i Flensborg er et barn af grænsedragningen i 1920.

Burg Schöneck. Billedet er fra 1940’erne. Huset tilhørte kommerceråd Mathias Hübsch. Den ældste del var opført i 1883/84 og senere udvidet i 1896 efter tegning af den i datiden kendte tyske arkitekt Alexander Wilhelm Prale.

Ved den store genforeningsfest den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke udtalte statsminister Niels Neergaard på regeringens og det danske folks vegne de så ofte citerede ord: “De skal ikke blive glemt“. Det var møntet på de dansksindede, der forblev syd for den nye grænse. I de følgende måneder blev der sat handling bag dette tilsagn med økonomisk støtte til danske skoler m.m. Det blev starten på den årlige bevilling på finansloven til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig m.m.

Blandt de mange tiltag til støtte for det danske mindretal i Sydslesvig var også oprettelsen af et dansk konsulat i Flensborg. Allerede den 20. juli 1920 blev der åbnet et kontor i Rathausstrasse, der tog sig af ansøgninger om pas og visum m.m. Den 7. oktober 1920 tiltrådte overretssagfører Neergaard-Møller som dansk generalkonsul. En af hans første opgaver var at finde en permanent adresse til den nye danske repræsentation. Det var en følge heraf, at den danske udenrigsminister den 31.3.1921 ansøgte Finansudvalget om tilslutning til købet af villa “Burg Schöneck” i Flensborg.
Kilde: Udenrigsministeriet.

Generalkonsulatets virkeområde er den kredsfrie by Flensborg, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og den nord for Nord-Østersøkanalen/Kielerkanalen beliggende del af Kreis Rendsburg-Eckernförde.

Det samlede areal er 5.166 km² svarende til en tredjedel af landet Slesvig-Holsten. Der var pr. 31.03.2011 586.335 indbyggere i landsdelen svarende til o. 21 % af befolkningen i hele delstaten. Det danske mindretal anslås at udgøre o. 50.000 personer.

Læs om den danske model her………

 

Share This Post

En tradition

Vi var på tur skærtorsdag.

Det er en tradition vi skal til Bov Museum ved Padborg og have sønderjysk kaffebord i påsken. I år blev det skærtorsdag.

I år betalte vi indgangen som det første par klokken 12:30. Det gjorde vi, fordi vi sidste år var dernede langfredag. Vi stod i kø i 30-45 minutter og ligesom vi skulle ind, så blev dørene lukket med beskeden om der var udsolgt! Da var klokken 14:30!

Lidt historie om “Det Sønderjyske Kaffebord”:
Kaffebord var i årtier en udbredt jysk tradition, men kun i Sønderjylland har kaffebordet trodset de ændringer tiden har bragt i form af nye kropsidealer og nye kostvaner.

Krigen i 1864 og det efterfølgende tyske overherredømme var med til at gøre kaffebordet til noget helt unikt i det sønderjyske, en sammenkomst, hvor fællesskabet og de danske traditioner blev holdt i hævd.

Da sønderjyderne var under tysk styre, blev der bygget mange forsamlingshuse, men man kunne ofte ikke få alkoholbevillinger fra de tyske magthavere.

I stedet medbragte man kager og drak kaffe, og efterhånden blev det en kappestrid fruerne i mellem om, hvem der kunne bage de bedste og de fleste kager.

Kaffebordet var mest udbredt hos den selvstændige gårdmandsstand, der var kernen i den danske folkegruppe.

Værtinden skulle nøde sine gæster kraftigt, ellers var hun ikke en god værtinde. Deltagerne i kaffebordet skulle gerne fylde sin tallerken med mange forskellige slags kager.

Sange fra “Den Blå Sangbog” hørte også med til at styrke sammenholdet. Man sang for eksempel “Det haver så nyligen regnet”, det var med til at styrke sammenholdet og de danske traditioner under det tyske styre.

Kilde: Bov Museum.

Her ses kaffebordet:

 Her er kaffebordet med de vistnok 34 forskellige kager, brødtorter og småkager

Vi kørte til Tyskland og handlede vin hos Fleggaard. Der var kaos fordi alle danskere var af huse for at handle i Tyskland, tror jeg 😉

Vi kørte derfra til Flensborg på en kort by rundtur. Vi gik tur på stranden i Sulitude, der ligger op til Flensborg Fjord i udkanten af det østlige Flensborg.

Share This Post