Rødt flertal på grundlovsdag.

Den seneste Voxmeter meningsmåling giver et klart rødt flertal………. med 96 mandater mod 79 mandater til blå blok.

Den ubekendte faktor er De Radikale, der ikke entydigt er med i Rød blok, men flirter med Blå Blok.

Kan De Radikale og DF blive enige om en form for regeringssamarbejde? Jeg tror det ikke, for så skal De Radikale sluge en udlændingepolitik, der ligger milevidt fra partiets politik.

Det er jokeren og hvis det sker kan Blå Blok lige akkurat skrabe 90 mandater sammen.

Men er De Radikale fortsat kongemageren i dansk politik eller kan Dansk Folkeparti overtage den rolle?

Spørgsmålet og ansvaret for det ligger på Kristian Thulesen Dahls skuldre. Kan han og DF fortsat stå uden ansvar i dansk politik?

 

Share This Post

Er EU’s finanspagt god for Danmark?

Regeringen og flertallet i Folketinget vil ændre finansloven til en såkaldt budgetlov, hvilket betyder, at der ikke kan foretages ændringer, så længe den gælder. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Regeringen og flertallet i Folketinget vil ændre finansloven til en såkaldt budgetlov, hvilket betyder, at der ikke kan foretages ændringer, så længe den gælder. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Jeg har i dag svært ved at gennemskue om EU’s Finanspagt er god for Danmark, men tegningen fra Anne-Marie Steen Petersen (Politiken) er god og rammer de danske forhold med finansministeren Bjarne Corydon(S), der strammer livet på Mor Danmark og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) der ser til med løfte om en kickstart for 18 mia. kroner. Det er endnu uklart om de enkelte lande må kickstarte deres økonomier.
 
Resten af Europa bør gøre lige som Danmark. Skrue skatterne op, spænde livremmen ind, men også stimulere økonomien med en økonomisk kickstart“, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt til Politiken.
 
Den danske S-R-SF-regering har sat knap 18 milliarder kroner af til at sætte gang i økonomien i Danmark i løbet af i år og næste år. De skal bruges på en række fremrykkede offentlige investeringer, og det burde de øvrige europæiske lande følge“, siger statsministeren.
 
Balancerede budgetter er ikke en højreorienteret dagsorden. Balancerede budgetter er en dagsorden for arbejdere, socialdemokratier og centrum-venstre, lige så meget som det er alle mulige andres dagsorden“, siger Thorning til Financial Times.
 
Men hun er i modstrid med den socialistiske blok i EU-Parlamentet, der udtaler: ” Finanspagten har en forkert tilgang, er unødvendig, og at den er udemokratisk vedtaget“.
 
De vigtige pejlemærker for dansk økonomi er vores årlige underskud på fianslobven ikke må overstige 3% af BNP. Den offentlige gæld ikke må overstige, eller er tilstrækkeligt faldende mod 60% landets bruttonationalprodukt.
 
Med den gældsætning som regeringen har arvet fra VK(O) regeringen med et underskud på 100 mia.kroner i 2012, så kan Danmark hurtigt ramme gældsloftet på 60% af BNP.
 
Så umiddelbart, som jeg tidligere har skrevet, så kan jeg ikke gennemskue om det er godt eller skidt for Danmark at tilslutte sig Finanspagten med den danske forbehold i menté?
 
Men regeringe har et flertal for det i Folketinget, så må det samme flertal forkalre mig og danskerne, hvorfor de mener vi skal tilslutte os Finanspagten.
 
 
 
Share This Post

Jeg er rundtosset af meningsmålinger……

Hver dag sin meningsmåling og de politiske kommentatorer har travlt med at udlægge tendenser samt mere eller mindre seriøse bud på, hvornår statsministeren udskriver valget.

Den seneste Gallup/Berlingske undersøgelse fra den 19. maj 2011.

Den seneste Gallup/Berlingske undersøgelse fra den 19. maj 2011.

Berlingske har i samarbejde med Gallup har udsendt den seneste måling fopretaget den 19. maj 2011. Denhar et flertal til Rød Stue på 52,3 % og mod 47,4 % til Blå Stue. (Vægtet hhv. 52,4% og 47,5%.)

Der er således tale om en sikker prognose taget efter en uge med ekstrem megen fokus på regeringens og Dansk Folkepartis forhandlinger om “Tryghedsreform” og “Efterlønsreform”.

På den baggrund behøver jeg ikke være rundtosset, men er det gavnligt for folkestyret og vores demokrati? Det vil jeg stillet et stort spørgsmålstegn ved. For udover at vores medier bruger en masse penge på at indsamle vælgerdata, hvad får vi så ud af at læse om dem flere gange om ugen, når Lars Løkke alligevel ikke trykker på valgknappen?

Hvis disse tal holder, så har VK(O)-regeringen ikke flyttet vælgermassen med sine reformer.

Som vælger har jeg sund skepsis for om regeringen kan se 8 år ud i fremtiden med sin 2020 plan, når den ikke engang kan se et år frem i 2010 budgetåret, som overrasker finansministeren med et overskud på 43 mia.kroner, omtrent det samme som deres 2020 plan skønnes at give i år 2020!

Det holder ikke en meter – og derfor jeg meget skeptisk over for regeringens økonomiske politik!

Finansministerens fugle på taget:

  • 0-vækst i det offentlige, hidtil har regeringen ikke evnet at fastholde væksten i den offentlige sektor
  • Milliard besparelse på EU-budget, der endnu ikke er forhandlet
  • Hvad er nettoprovenuet på “Efterlønsreformen”? Hvor mange vil søge over i andre ordninger?
  • Hvad koster grænsekontrollen?
  • Hvad koster “Tryghedsreformen”? 
  • Hvad koster “Håndværkerordningen”? Regeringen siger 2 mia. kroner – andre siger det bliver rigtig mange mia.kr.
  • Tilbagebetaling af efterlønsbidrag – et sted mellem 2 til 50 mia. kroner! Som ingen aner om, det vil gå til opsparing eller ferierejser?

Listen er ikke fuldstændig, men den giver et godt indtryk af den borgerlige regering ikke har den styr på økonomien, som den påberåber sig!

Share This Post

Op af bakke for “Lille Lars fra Græsted” og hans nye hold.

Der er skrevet meget om regeringens nye ministre i dagens aviser og de elektroniske medier. På kvindernes kampdag blev der to kvinder mindre i regeringen!

De nye ministre foran Amilienborg på kvindernes kampdag

De nye ministre foran Amilienborg på kvindernes kampdag

De fleste er enige om sagen “Birthe Rønn Hornbech” er lukket ned med hendes fyring og løftet om en uvildig dommerundersøgelse. (Medmindre dommerundersøgelsens kommisorium ikke løber af sporet i justitsministeriet inden det forelægges i Folketinget).

Den eneste reelle nye minister – skatteministeren – Peter Christensen – gavflaben og ultraliberalisten fra den lille landsby Varnæs ved Aabenraa, tidligere politisk ordfører for Venstre, er sat i stolen for give regeringen en minister med politisk profil til at tonse ” Rød Blok” op til valget, der skal være afholdt den 12. november 2011. Han startede i Folketinget år 2001 og blev skattepolitisk ordfører, fordi det var hans interesse og INGEN andre ville være det. Vi har nu en skatteminister, der som elektriker lærling formentligt har lavet sort arbejde for naboen, eller han vil ikke afvise det på TV igår.

Integrationsministeren – Søren Pind – var få timer gammel i jobbet før han omdøbte ministeriet fra integrationsministeriet til Assilimationsministeriet. (Her skal ikke lyde et ord om hans brug af au pair piger.)

Fakta om integration/assimilation:
At blive integreret vil sige at blive indpasset i samfundet, men begrebet anvendes forskelligt i forskellige sammenhænge, alt efter om det er matematik eller samfundsforhold. Når man taler om at blive integreret i et andet samfund (med et andet sprog og andre kultur- og samfundsforhold), er der forskellige måder at blive integreret på – forskellige integrationsformer:

  1. Man kan stræbe efter at blive som den oprindelige befolkning, hvor man antager majoritetsbefolkningens måde at være på. Det kaldes énsidig tilpasning eller assimilation. Man kan frivilligt vælge at lade sig assimilere, eller man kan blive tvunget til det. Og det kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter den enkeltes og samfundets ønsker.
  2. Man kan fastholde sin oprindelige livsform og leve parallelt med eller adskilt fra det øvrige samfund. Man kan også fastholde bestemte dele af sin livsform (f.eks. religion) eller man kan bo, arbejde osv. i særlige områder. Det kaldes segregation eller adskillelse. Det kendes f.eks. fra Sydafrikas apartheidpolitik, men det kendes også – i et vist omfang – i andre lande. De sorte, italienske, kinesiske eller puertoricanske ghettoer i USA er eksempler. Men også i de store europæiske lande kan man finde områder, hvor der næsten udelukkende bor og/eller arbejder bestemte etniske grupper eller nationaliteter. Man kan også se eksempler på befolkningsgrupper, som selv vælger at værne om deres religion og visse dele af deres kulturelle særpræg, mens de på andre områder lever på samme måde som det omgivende samfund (f.eks. jøderne).
  3. Endelig er der den form for integration, hvor man både får mulighed for at bevare (væsentlige dele af) sin oprindelige baggrund og samtidig optager (væsentlige dele af) det nye samfunds måde at leve på. Det kaldes pluralistisk integration. Også det er meget vanskeligt, bl.a. fordi det både kræver, at man selv ønsker at bevare (dele af) sin baggrund, og at det nye samfund giver mulighed for det. Pluralistisk integration ligger til grund for den officielle danske indvandrerpolitik.

Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=899

Søren Pind har beskrevet sit ønske om assilimisering for 3 år siden i sin weblog før han fremsatte sit synspunkt på TV2 News. Dansk Folkepartis Peter Skaarup har straks fulgt op med udtalelsen:”Det er vand på vores mølle“.

Må jeg minde om danskernes stolthed over den danske koloni Solvang i USA og Rebildfesten for Dansk Amerikanere, hvor danskere i mange generationer har levet i USA – Guds eget land – med nationens respekt for de vil bevare deres danske kultur i et amerikansk multikulturelt samfund.

Hvorfor hr. Søren Pind (V) og hr. Peter Skaarup (DF) kan det ikke ske for tyrkere, pakistanere, somaliere og andre udlændinge, der har valgt at tage ophold i Danmark?

De nye ministre skal slås for en regering og en statsminister der har præsteret et eneste bredt forlig i Folketinget, nemlig Helmandplanen. Forliget, der støttes af alle partier undtagen Enhedslisten, sætter rammerne for Danmarks indsats i Afghanistan. Planen bliver vedtaget en gang årligt, senest 22. februar, og støttes traditionelt altid af et bredt flertal.

SU-reform udspil fremlagt 19. november 2010, folkeskolereform “Faglighed og Frihed’ blev fremlagt 8. december 2010, førtidspensionsreform fremlagt 1. december 2010, Plan for udkantsdanmark fremlagt 3. september 2010, Tilbagetrækningsreform, Konkurrencepakke, Offentlighedslov fremlagt 8. december 2010, er alle fremlagt under stort mediebevågenhed, men er sandet til i regeringen, som har meget svært ved at få flertal i Folketinget for sine forslag.

Finansloven for 2011 blev vedtaget med det mindst mulige flertal sammen med Dansk Folkeparti og kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.

Der ligger en stor opgave foran de unge løver fra Venstre og den grå eminence fra de konservative, før de kan forvente at sætte sig tilrette i ministerstolen igen efter et valg.

 

 

 

 

 

Share This Post