Hvad er det der foregår i dansk politik i denne tid?

V_surmuleri

Nu skal Ø borgmestre tæskes på plads af en regering med 34 ud af folketingets 179 mandater.

Regeringen indfører en bolig/job ordning, der ikke virker på beskæftigelse (Har regeringen erkendt)  og fortrinsvis hjælper dem, der har råd tilselv at betale for ombygninger.

Miljø forbedringer skal rulles tilbage og landmændene skal have mulighed for at gødske mere til skade for vandmiljøet og dyrene skal have dårligere vilkår i staldene, selvom regeringens støtteparti (DF) slår sig op bedre dyrevelfærd i valgkampene, men glemmer det, når realpolitikken tager over. (Løftebrud)

Der skal åbnes for byggeri i vandkanten for at øge turistbesøgene. Der er dags dato udlagt 30 områder i Danmark, hvor der er planlagt områder inden for kystbeskyttelseslinjen til projekter, som ingen investorer har ment der er forretning i. Er den skjulte dagsorden, at velhaverne skal have lov til at bygge på kysterne?

Skatteministeren har travlt med at begrænse Skats muligheder for kontrol af virksomheder, social dumpning og sort arbejde, selvom pengene fosser ud af den danske statskasse i form af snyd og bedrag med “udenlandske” aktieudbytter. Indtil nu er der registreret et tab på 6,2 milliarder kroner og det ender måske med det dobbelte?

Inger Støjberg vil genoptage 2.500 sager om dansk statsborgerskab. Danmark er på vej mod grænsebomme og vi er i en hidsig kampagne og konkurrence med Ungarn om at være mest fremmedfjendsk. Det Ungarn, der i 1956 nød godt af Danmark modtog krigsflygtninge herfra, da den sovjetiske hær nedkæmpede frihedskampen i landet!

Socialdemokraterne er på vej til at være et ekko af Inger Støjberg, uagtet der er over 60. mill. krigsflygtninge i verden, så mange var der ikke under 2. verdenskrig i følge historiebøgerne.

Hvornår går det op for danske politikere (og EU’s), at vi kun får afsluttet flygtninge strømmen, når krigsherrerne i Syrien, Irak, Afghanistan og de afrikanske stater bliver fjernet.

Migranternes (Bekvemmeligs flygtninge) flugt fra sult og nød stoppes ikke ved at fjerne 2,5 milliarder fra den danske udviklingspolitik, derimod skal Danmark og hele den “rige” verden øge bistanden og IKKE MINDST give den 3. verden handelsfordele på vores egne markeder i Vesteuropa og USA for at hæve levestandarden i den 3. verden.

Det koster også på danskernes levestandard, men hvad er alternativet? I dag fortæller Ulla Terkilsen på TV2 News, at der ikke er tegn på disse flygtninge strømme stopper i lang tid fremover……

Kun ved økonomisk udvikling af den 3. verden stopper vi migrant tilstrømningen til EU og dermed Danmark.

Jeg er helt på det rene med det koster i vores levestandard, men jeg er selv pensionist med en beskeden indkomst og jeg kan godt tåle at bidrage til en øget indsats i den 3. verden.

Når jeg ser på indkomstfordelingen I Danmark, så er der rigtig mange mennesker, der også kan bidrage, fordi de har en betydelig højere indkomst end jeg har.

Min opfordring er, lad os komme i gang med at løse problemerne fremfor at bruge tiden på at sulte mennesker i nød ud af Danmark og opstille umulige hindringer for indvandring i Danmark, der alligevel ikke løser vores problemer med den folkevandring der skyller ind over Europa i disse timer, dage, uger og måneder.

Var det derfor vi fik et borgerligt flertal i det Danske Folketing?

Share This Post

Fattigdom er IKKE nøglen til integration!

Integrationsydelsen er en del af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde

Venstre_flygtninge_politik_4

 

  • Enlige uden børn fremover modtage 5945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1500 kroner i såkaldt sprogbonus, hvis de består Prøve i Dansk 2.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og TV2.

 

Det kan flygtningene ikke klare sig for i det danske samfund. Dermed er lagt gift ud for integrationen af flygtningene i det danske samfund.

Grunden er lagt til øget bosætning i ghettoer for flygtningene, der kommer til Danmark, for de har ikke andre muligheder. Det er meget svært at finde en lejebolig for under 7.000 kroner om måneden.

 

Share This Post

Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne

I annoncen i The Guardian står der blandt andet “Kære medmenneske, der er en anden stemme i Danmark – en stemme, som repræsenterer fred, solidaritet og menneskelig anstændighed”.

Velkommen

Jeg støtter initiativet med at publicere annoncen på min blog. Jeg er mod Inger Støjberg og Venstre regerings flygtninge politik.

 

Facebook-gruppen har samlet mere end 215.000 kroner sammen og havde i sidste uge en helsidesannonce i Politiken.

Share This Post

To stærke kvinder angriber Støjberg.

Stine Bosse, kendt debattør og tidligere chef for Tryg Koncernen udfordrer i Ræson integrationsminister Inger Støjberg med et velskrevet debatindlæg, som du kan læse “gratis” på

http://raeson.dk/2015/stine-bosse-skriver-kaere-inger-stoejberg/

bosse

En stærk klar tale fra Stine Bosse, del endelig debatindlægget fra hende.

Et indlæg som jeg deler, fordi hun berører det ømme punkt i den smalle regerings flygtningepolitik, der er dikteret af Dansk Folkeparti (DF), hvor Venstre med Inger Støjberg i spidsen, suppleret af en tavs statsminister , forsøger at være mere ekstrem i sin politik en DF. Det har jeg skrevet om flere gange på min blog, deri intet nyt.

Det nye er nu, at kendte debattører formentligt med en stærk tilknytning til Blå Blok – nu åbent tager kampen op sammen med EU Parlaments medlemmet Jens Rohde tager en åben kamp med Inger Støjberg om hendes fremmedfjendske politik over for krigsflygtningene.

Stine Bosse stiller spørgsmålene:
Præcis hvilke medier har du tænkt sig at anvende i din “velmenende” kommunikation med flygtninge fra f.eks. Syrien, Ukraine, Congo eller Nigeria? Har du talt med nogle af de hårdtarbejdende EU- eller FN-folk, der gennem stadig indsats lokalt ved præcist, hvad der foregår? Og mon du vil ulejlige dig med at besøge nogle af de mennesker, dette handler om?

Der er lige et spørgsmål mere: Hvordan lyder disse skræmmekampagner udenfor Danmark? Fremmer de Danmarks internationale indflydelse? Har ministeren for hele Danmarks flygtninge/indvandrerpolitik ulejliget sig med at tale med erhvervslivet, som præcis nu, for alvor på vej ud af krisen, står overfor at skulle kunne tiltrække mennesker fra alle dele af verden her til landet?

Har ministeren for hele Danmarks flygtninge/indvandrerpolitik ulejliget sig med at tale med erhvervslivet?

Til det sidste spørgsmål fra Stine Bosse vil jeg gerne svare på ministerens vegne: ” NEJ”. Inger Støjberg er drevet af et ekstremt had mod muslimer og krigsflygtninge. Derfor ser hun bort fra fakta i flygtninge politikken. Hendes primære mål er der skal ingen muslimer og krigsflygtninge ind i Danmark.

Det Danmark er jeg flov over at være en del af.

Bettina post på Facebook som opfølgning på Stine Bosses kommentar:
Integrationsminister Inger Støjberg har gentagne gange proklameret, at de annoncerede stramninger handler om, at nok skal vi hjælpe mennesker i nød, men vi skal også kunne følge med.

Dermed indikerer hun dels, at det vælter ind over grænserne med flygtninge, og dels at der findes en mulighed for at melde sig ud af verdens gang. Ingen af delene er sandt.

For det første tog vi imod 0,8 pct. af asylansøgerne i 1. kvt. 2015, og det er i underkanten af, hvad vi bør – vores størrelse og velstand taget i betragtning. For det andet, har jeg aldrig hørt om den nødbremse, som kan stoppe verden, så vi lige kan få pusten“.

 

Share This Post

Tag afstand fra Inger Støjbergs flygtninge politik.

Det er under al kritik, når integrationsminister Inger Støjberg (V) vil til at indrykke annoncer i udenlandske aviser for at holde flygtninge fra Danmarks grænser.

Sådan lyder det ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag fra en række Venstre-folk, hvoraf flere dog ikke ønsker at stå frem med navn.

Tidligere i denne uge kunne Jyllands-Posten fortælle om menneskesmuglere, der har hjulpet flygtninge med at sammenligne vilkår i forskellige EU-lande – herunder Danmark.

Det betyder dog ikke, at annoncer i internationale medier om danske udlændingestramninger vil få flygtninge til at fravælge Danmark.  Det er symbolpolitik. Regeringen burde gå andre veje, hvis den reelt er interesseret i at løse asylproblemerne i Europa. Spørgsmålet er, om man ønsker at løse problemerne, eller om man ønsker at leve politisk af dem”, siger Jens Rohde (V), medlem af Europa-Parlamentet, til DR Nyheder.

Han fortsætter: “Man kunne godt ønske sig, at vores minister – inden hun sætter en masse ting i søen og stiller sig op på tv og slår sig på brystet og viser, hvor stærk hun er – tog på feltstudier og rent faktisk så på forholdene i Syrien, Libyen, Grækenland og flygtningelejrene“.

vend_om_Venstre

Er Jens Rohde det eneste mandfolk i Venstre, der tør sige fra overfor Inger Støjbergs urimelige flygtninge politik?

Hvor er Venstres medlemmer i denne sag?

Ja. jeg efterlyser Venstres medlemmer i denne sag, for et LIBERALT Venstre, der roser aig af at værne om individets ret til ety godt og anstændigt liv, kan da ikke acceptere Inger Støjbergs private vendetta mod krigsflygtninge, der flygter fra død, lemlæstelse, vold og voldtægt bedrevet af muslimske fantaster og Assad, en diktator der hellere vil slå sin befolkning ihjel end afgive magten.

Det er IKKE rimeligt Dansk politik skal drives af et personligt had mod fremmede, som det er tilfældet med Inger Støjbergs aggressive flygtninge politik. Dansk Folkeparti halser efter integrationsministeren og har meget, medget svært ved at overbyde hendes politik.

Er det virkelig rigtigt Venstre skal placeres på den yderste højrefløj i flygtninge politikken?

Venstre skriver i sit principprogram:
Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet“.

Gælder ikke mere for Venstre og venstres medlemmer?

Jeg håber virkeligt, der kommer et oprør i Venstres egne rækker mod Inger Støjbergs og Lars Løkkes flygtningepolitik, hellere i dag end i morgen.

Danmark skal IKKE være kendt på den måde i udlandet! Vi eksporterer hovedparten af vores landbrugsvarer og øvrige produktion. Derfor er vi afhængig af et godt image blandt vores kunder udenfor Danmark.

Men det vigtigste er det menneskelige aspekt!
Man hjælper mennesker i nød……

Del meget gerne mit indlæg med alle du kommer i kontakt med…….

Share This Post