Er det “Liberale” Venstre solgt til fremmedhad?

Minister for “frygt for fremmede” Inger Støjsender forsøger at overgå Martin Henriksen (DF) om den mest rabiate flygtninge politik.

støjberg

Hun vil nu bruge danske skattekroner til annoncering i udenlandske aviser og medier i håb om at syrere på flugt fra IS (Islamisk Stat) og Assads syriske kanoner læser om det fremmed fjendske Danmark.

Forslaget kommer, efter at Dansk Folkeparti i sidste uge foreslog, at der bør laves en kampagne i stil med den kontroversielle australske videokampagne, hvor en general fra hæren advarer mod at gøre Australien til deres hjem.

Jeg er virkelig både flov og dybt deprimeret over det “Liberale” Venstre nu konkurrerer med Dansk Folkeparti om at være mest fremmedfjendsk!

Det er jeg af flere årsager:

  • Danmark (er) var et åbent grundlovssikret demokrati
  • Danmark skal vise verden vi er et åbent land med respekt for mennesker i nød
  • Danmark skal udvise respekt for andre religioner
  • Danmark skal påtage sig sociale opgaver i en verden med 60 mill. krigsflygtninge
  • Danmark skal have en værdig profil, så vi sælge vores varer til hele verden
  • Danmark har råd til at hjælpe mennesker i nød

Heldigvis er der flere fremtrædende venstre medlemmer, der nu åbent går mod Inger Støjbergs fremmedfjendske politik. Jeg mangler i den grad vores statsminister nu går mod sin integrationsminister.

støjberg_A

Og hvor mange krigsflygtninge læser danske avisannoncer i udenlandske aviser under flugten? Mon ikke de er mest optaget om at redde deres liv?

Danmark skal tage vores andel af verdens flygtninge, både på midlertidigt ophold og varigt ophold. Vi har brug for indvandring for at bevare vores velstand på sigt, fordi der bliver flere ældre danskere der kræver omsorg og pleje, derfor er der brug for indvandring af mennesker i den arbejdsdygtige alder.

Jeg håber Inger Støjberg hurtigt bliver afløst som integrationsminister af et menneske, der kan se potentialet i flygtningestrømmen, fremfor den fremmedhadske indgangs vinkel, som hun er udtryk for.

Jeg håber også medierne vil fokusere på alle de succeser, som mange indvandrere også udgør, fremfor hele tiden kun at fremhæve de dårlige eksempler.

Selvfølgelig koster det penge, rigtig mange, at integrere flygtninge, men har vi råd til at lade være, for hver integreret flygtning giver et afkast til det danske samfund på sigt……

Share This Post

Tillykke til Dansk Folkeparti for et godt valgresultat.

Danmark får den statsminister, som danskerne IKKE vil have……..

Sådan fungerer demokratiet, fordi Venstre har et magtmenneske som leder uden etik og moral.

Det danskerne gerne vil have, var Helle Thorning som statsminister og Socialdemokraterne som brobygger til et bredt samarbejde i Folketinget.

Nu får de Kristian Thulesen Dahl som danskernes reelle statsminister, med eller uden for en blå regering og en svækket venstreleder Lars Løkke Rasmussen som den formelle statsminister og formentlig en Blå Blok periode med en fasttømret blå blokpolitik. (Jeg håber at tage alvorligt fejl.)

Et valgresultat 90-89 er et resultat, der meget nemt kan ændres…..

Tegning af Jens Hage, tryk på tegningen og besøg hans webside!

Tegning af Jens Hage, tryk på tegningen og besøg hans webside!

Rød blok skal flytte et af de nye mandater i Dansk “Dolkeparti” over til dem……..Der må være en blandt de 34 mandater, der IKKE vil sælge den sociale profil for et par grænsebomme?

Jeg ser ingen anden udvej end Dansk Folkeparti skal med i regeringen, så deres vælgere kan forstå DF reelle politik.

Dansk “Dolkeparti” appellerer til dem med den svage uddannelses baggrund med frygt for “de fremmede” som en væsentlig drivende faktor og samtidigt samler partiet EU modstandere op i stort tal.

Det er trist for Danmark vi nu skal have grænsebomme og klapjagt på flygtninge. Og DF’s sociale profil er billig til salg for det…… vil deres vælgerne erfare i de kommende 4 år.

Men jeg bliver ikke overrasket, hvis “Lille Lars fra Nyhavn” kun sidder i 1½ år.

For skal Dansk Folkeparti leve op til sine valgløfter, så kan Lars Løkke ikke få Liberal Alliance og Dansk Folkepartis ønsker til den offentlige sektor til at leve længere i Folketinget, før det kommer til en konflikt om regeringsmagten.

4 eksempler:
1) Lars Løkke Rasmussen vil indføre nulvækst. Kristian Thulesen Dahl vil have en vækst på 0,8 procent.

2) Uenighed om EU politikken.

3) DF vil have grænsekontrol og Venstre har afvist det.
     Vil Venstre have regeringsmagten, så ligger nøglen her.

4) DF og SF vil halvere genoptjeningsperiode fra 12 til seks måneder. Det har Venstre ikke villet.

Sælger Kristian Thulesen Dahl partiets “sociale profil” for grænsebomme og stop for indvandring på trods af internationale aftaler og konventioner, så er det min opfattelse at partiet bliver halveret ved det kommende valg.

Personligt er jeg ked af danskerne i stort antal fravælger en human flygtninge- og indvandrer politik med baggrund i en forfejlet forståelse af 59,8 mill. mennesker, der er på flugt for krig og terror.

Samtidigt samler Dansk Folkeparti en masse stemmer op på en ubegrundet frygt for EU. Her er jeg dybt uenig og forstår ikke denne frygt. For EU er en garanti for, der ikke opstår krig mellem de europæiske stater.

 

Valgets resultat:(2011 i parentes):

  1.  Socialdemokraterne: 26,3 procent (24,8) / 47 mandater (44)
  2. SF: 4,2 procent (9,2) / 7 mandater (16)
  3. De Radikale: 4,6 procent (9,5) / 8 mandater (17)
  4. Enhedslisten: 7,8 procent (6,7) / 14 mandater (12)
  5. Alternativet: 4,8 procent (stillede ikke op) / 9 mandater (stillede ikke op)
  6. Venstre: 19,5 procent (26,7) / 34 mandater (47)
  7. De Konservative: 3,4 procent (4,9) / 6 mandater (8)
  8. Dansk Folkeparti: 21,1 procent (12,3) / 37 mandater (22)
  9. Liberal Alliance: 7,5 procent (5,0) / 13 mandater (9)
  10. Kristendemokraterne: 0,8 procent (0,8) / 0 mandater (0)

Øvrige: 0,1 procent (0,1) / 0 mandater (0)

Blå blok samlet: 52,3 procent / 90 mandater
Rød blok samlet: 47,7 / 89 mandater (Inklusiv Grønland og Færøerne)

Share This Post

Uønskede gæster eller klemte flygtninge?

Jeg håber, der er tale om en journalistisk stramning, for primært er det sådan, at flygtninge er uventede gæster eller uinviterede gæster frem for at være uønskede,” siger Mette Gjerskov til TV 2 News.

Det er ikke Socialdemokraternes generelle synspunkt, at flygtninge er “uønskede gæster,” som partiets udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann, ellers har sagt til Jyllands-Posten.

Tidligere DSU-formand Camilla Schwalbe, folketingskandidat Anne Paulin og politisk ordfører på Københavns Rådhus, Yildiz Akdogan (Nu medlem af Folketinget efter Karen Hækkerup) tager afstand fra Mette Reismanns fortolkning af flygtninge.

integration

En ting er man forsøger at stække Dansk Folkeparti og Venstre i deres fremmedhad, men man behøver ikke overgå de partier, Mette Reismann.

Martin Henriksen – (DF’s integrationsordfører) – var ikke sen til at kommentere Mette Reismanns udgydelser i Jyllands Posten med et bredt veltilfreds smil om munden. Han lignede en “hankat”, der havde fået ½ liter piskefløde. Det bekymrer mig voldsomt!

Det er svært at genkende – eller forstå – regeringens flygtninge politik efter den svada Mette Reismann er citeret for i Jyllands Posten i går. Jeg afventer et klart dementi fra hende, når hun kommer hjem efter udlandsrejsen i denne uge, subsidiært, at hun fratages posten som integrationsordfører for Socialdemokraterne.

Det kan og skal ikke være Socialdemokraternes politik.

I en verden med over 50 mill. flygtninge, så er det en pligt for Danmark og danskerne at huse flygtninge. Uanset hvad Venstre og Dansk Folkeparti måtte mene.

Selvfølgelig skal vi forhindre menneskehandlere/smuglere, at eksportere velhavende syrere til Danmark for penge!

Men vi skal passe på de rigtige flygtninge……….

Share This Post

En humoristisk vinkel på et alvorligt problem…….

Under debatten i går under debatten om statsministerens åbningstale kom Lars Løkke Rasmussen med følgende udsagn:

1. Udgiftsstop er ikke nulvækst.
(Lars Løkke forsøger at nedtone virkningen af Venstres nulvækst. Vi fik intet at vide om, hvor der skal skæres ned)

2. Man tager ikke penge fra nogen – man lader være med at give dem penge!
(Lars Løkkes forsøg på at svare på hvor der skal spares 2,7 mia. kroner på udviklingsbistanden)

3. Støtte til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at eksportere flygtninge og asylansøgere til Kenya.
(Det er i strid med internationale konventioner, men det ser Venstre stort på under Lars Løkkes ledelse).

løkke_afrika

 

Omar Marzouk på Facebook:

Det jo helt horribelt !! Endnu engang seer vi hvordan danske politikker bare klatter vores penge væk. Hvorfor skal flygtninge FLYVES til Afrika ? Har i hørt om Kreaturvogne ? Det ville være langt billigere og mere miljø venligt.

For hvad Lars Løkke bruger på en enkelt rejse til Korea kan vi sende 10.000 flygtninge til Afrika !

PS. Kenya er ikke i nær området. Danmark ligger tætter på den Syrisk grænse end Kenya gør

Morten Ingemann beskriver det fint på Ekstra Bladet med denne stribe.

50_kroner

Share This Post

Dansk Folkeparti vil eksportere flygtninge til Kenya!!!!

Konkurrencen mellem Venstre og Dansk Folkeparti om den mest ekstreme udlændingepolitik fortsætter med uformindsket kraft op til åbningsdebatten i Folketinget i dag………

Dansk Folkepartis fremmeste fremmedhader Martin Henriksen foreslår i dag, set på TV2:
Dansk Folkepartis seneste forslag på udlændingeområdet handler om at sende asylansøgere videre til danske lejre i lande som Kenya og Tyrkiet i stedet for at lade dem bo i Danmark“.

Selv om Dansk Folkeparti har gjort sig populære ved hjælp af en stram udlændingepolitik, kan det nyeste forslag komme til at koste partiet vælgere”, vurderer politisk redaktør på Jyllands-Posten, Christine Cordsen”.

Venstres retsordfører Karsten Lauritzen støtter forslaget i dag på DR2 Morgen.

Liberal Alliance har foreslået stort set det samme som Dansk Folkeparti: At flygtninge, så snart de ankommer til Danmark, skal sendes direkte til en dansk lejr i området nær det sted, de flygter fra.

Amnesty International har kritiseret forslagene, og mener, de bryder både menneskerets- og flygtningekonventioner.

Nu kan Blå Blok ikke komme længere ud på planken i deres udlændingepolitik. I min verden er det udtryk for en menneskeforagt og total mangel på forståelse af den situation flygtningene står i Mellemøsten. Både i Syrien og Irak er der krig. En krig, som de samme partier har valgt at deltage i med 7 danske F16 jagerfly. Den mest bestialske krig anført af ISIL, en terrororganisation, der mishandler befolkningen i de områder, hvor de har magten. De skærer hovedet af mennesker, voldtager kvinderne og det der er værre.

Vi har i dag den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig!
Der 45,2 millioner flygtninge globalt. Hvordan kan Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance så afvise at hjælpe flygtninge, der kommer til Danmark? Det forstår jeg ikke!

Herhjemme bruger Blå Blok deres tid på at forhindre flygtninge kommer ind i Danmark. De prøver at sælge projektet om flygtningene kun kan hjælpes i området med mere eller mindre gode argumenter.

Allerede i dag er det regeringens politik at hjælpe flest mulige flygtninge i nærområdet.

Det er ikke kun snak, men praktisk politik, hvor regeringen bidrager med penge til flygtninge lejrene i nærområdet. Den danske og internationale hjælp kunne være bedre og større, det er ingen hemmelighed.

Konflikten med ISIL i Syrien og Irak betyder nabolandene er ved at kvæles i flygtningestrømmen:
Libanon har 1.200.000 flygtninge, Tyrkiet  mellem 1.000.000  – 1.500.000 flygtninge, Jordan 620.000 flygtninge, Irak 215.000 flygtninge, Egypten 140.000 flygtninge og ikke mindst 1.800.000 internt fordrevne flygtninge i Syrien.

Derfor er min opfordring, lad det liberale Venstre og Liberal Alliance tage sit medansvar for Danmark er med til at hjælpe disse flygtninge, frem for at Venstre konkurrerer med Dansk Folkeparti om den mest umenneskelig flygtninge politik.

Den organiserede indvandring af bekvemmeligheds flygtninge, hvor bagmænd tjener penge på at sende illegale indvandrere til Danmark, den skal stoppes, det er jeg IKKE uenig i.

Men flygtninge, der flygter fra ISIL, de skal hjælpes.

irak_syrien_flygtninge

Fakta om flygtninge:

Verdens flygtninge i tal (Kilde: Dansk Flygtningehjælp.)

Der er 45,2 millioner flygtninge i verden.

Ca. 26,4 millioner mennesker er flygtninge i deres eget land (internt fordrevne) og over 18,2 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land.

Mindst 80 procent af verdens flygtninge opholder sig i ulande – relativt få flygtninge får asyl i Europa, Nordamerika eller Australien.

Hvor flygter de hen?
Af de flygtninge der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. I Afrika opholder fire ud af fem flygtninge sig inden for grænserne af hjemlandet.

Flygtninge lever under meget forskellige vilkår verden over. Nogle steder har flygtninge boet i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre.

Share This Post