Foghs sidste åbningstale?

Folketinget tager hul på et nyt Folketingsår i denne uge og i morgen torsdag er der åbningsdebat, så jeg har følgende hilsen til regeringen og dets støtteparti Dansk Folkeparti:

De aktuelle meningsmålinger fortæller Danmarks befolkning er delt op i to næsten lige store blokke med en lille overvægt mod Regeringen Fogh Rasmussen.

Regeringens tilhængere er folk som kan selv og vil selv, de veluddannede, de raske med sygeforsikringerne, det faste arbejde, parcelhuset og en pæn formue på kistebunden. Dem på den grønne gren. Dem, som ikke har nogen skrupler ved en politik, hvor der gives mere til dem selv og tages fra de fattigste.

Resten af regeringstilhængere (Dansk Folkepartis vælgere) er ikke nødvendigvis ligeså velstående, men til gengæld så  meget desto mere bange for, at det, de har, skal blive taget fra dem. Ikke mindst tror de, at indvandrerne skal ødelægge deres livsgrundlag, en forøvrigt tåbelig indstilling.

Oppositionen har vidt forskellig baggrund – fra ræverød socialisme (Enhedslisten) til mere borgerligt præget
tænkning repræsenteret af De Radikale (Liberal Alliance).

Fronterne mellem de to er blevet skarpt trukket op gennem de 7 år, regeringen har siddet, fordi netop denne regering har truffet en række ideologiske begrundede valg i form af privatiseringer, udliciteringer og omfordelingerne, skattestop. Disse samfundsændringer er sket på det smallest tænkelige parlamentariske grundlag og i et dramatisk opgør med den konsensus-politik hen over midten som ellers har kendetegnet dansk politik i en årrække.

Anders Fogh har med baggrund i den kendsgerning snydt befolkningen med sin kontrakt politik, hvilket jeg begrunder med følgende:

Hvad er der sket med de kraftige velfærdsforbedringer regeringen lagde op til i sin velfærdsreform fra 2007 og som den lovede i valgkampen 2005?

Først af alt – så er det sygehusvæsenet den borgerlige regering har ødelagt med sin ideologi – ligebehandlingen af patienter eksisterer ikke mere på de danske sygehuse. Folk med sygeforsikringer og i arbejde kommer først til mølle og de svage patienter kommer bagerst i køen, for de kan ikke tegne sygeforsikringer!

Der er blevet længere ventelister på sygehusene, som ikke alene kan tilskrives arbejdskonflikten i foråret. Næste årskal regionerne spare 1.000 stillinger væk på sygehusene, som betyder niveauet i deres behandlingstilbud vil falde og ventelisterne vil stige yderligere.

Landets folkeskoler har nedslidte undervisningslokaler, forældede skolebøger, selvom regeringen i sidste valgkamp lovede store forbedringer på vores skoler, er der intet sket.

Det tredie er, at der spares på ældresektoren, madprisen for pensionister sættes kraftigt op i kommunerne og plejehjemspladser nedlægges, trods aldersfordelingen i samfundet ændres med flere ældre borgere.

Hvad svarer de borgerlige politikkere i kommunerne på det, jo man siger de ældre bliver plejekrævene senere! Det man så opnår ved at nedlægge plejehjemspladser nu er, at de ikke eksisterer om få år, når der er brug for dem?

Netop i disse år trives falske modsætninger på bekostning af solidaritet med sine medborgere og ønske om at udvikle et fælles samfund, som tager hensyn til den svage befolkningsgruppe i samfundet, nemlig de syge, de arbejdsløse og ældre medborgere uden store friværdier i deres huse og en stor pensionsopsparing.

Pensionisterne må nøjes med en beskeden ældrecheck, som Dansk Folkeparti markedsfører sig kraftigt på.

Store grupper af offentligt ansatte betegnes som ræverøde ballademagere, ordet “ekspert” gøres til noget negativt, der er i sandhed sat et ideologisk opgør i gang, og det sker på en så brutal måde, at vores samfund polariseres af det. Der glemmer regeringen og dens tilhængere totalt, at der aldrig har været så mange spindoktorer ansat i regeringskontorerne som netop nu.

Sygeforsikringer bliver vigtigere end et velfungerende offentlig sundhedsvæsen! Det kan ikke genopbygges efter regeringen har smadret det i dens ideologiske særbehandling af private sygehuse, derfor føles regeringens politik føles så smertelig for dens modstandere.

En god regering for Danmark forsøger at få hele Folketinget med i det fælles projekt udviklingen af det danske samfund.

Denne regering har kun et socialt sigte i valgkampen, så glemmes det hurtigt igen for at gennemføre regeringens sande ideologi og de gode løfter henlægges i valgurnen, for at blive taget frem til næste valgkamp!

Lad denne folketingsperiode blive Foghs sidste som regeringschef.

Share This Post