Lad os nu få de lesbiske- og homovielser i Folkekirken.

Den kirkelige modstand var stor, da danmarkshistoriens
første kvindelige præster i 1948 iførte sig præstekjole.
 
Danmark fik den 28. april 1948, sine første tre kvindelige præster. Fra venstre er det: Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen.
Danmark fik den 28. april 1948, sine første tre kvindelige præster. Fra venstre er det: Ruth Vermehren, Johanne Andersen og Edith Brenneche-Petersen.

Knap havde dønningerne fra besættelsestiden lagt sig, før den danske folkekirke befandt sig i et sandt stormvejr. Den 28. april 1948 ordinerede Fyens Stifts biskop, H. Øllgaard, Danmarks tre første kvindelige præster. Dermed var der sat en stopper for kirkens årtusindlange patriarkalske tradition. I dag er 42% kvindelige præster i Folkekirken og det fungerer udmærket. Den sorte kirke tabte dengang.

Vi oplever den samme stivsindethed i dag i forhold til vielser af homoseksuelle i Folkekirken.

I dag på Danmarks Radio’s P1 var tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech på i debatten om homovielser.

Lad Birthe Rønn Hornbech (V) og den sorte kirke tabe til gavn for Den Danske Folkekirke.

Lad Birthe Rønn Hornbech (V) og den sorte kirke tabe til gavn for Den Danske Folkekirke.

Birthe Rønn Hornbech har fået stemmen igen efter hun som tavs integrationsminister ikke kunne få et eneste ord ud over sine læber i VK-Regeringen Lars Løkke Rasmussens tid. Ovenikøbet i en sådan grad at hverken ordstyreren eller spørgepanalet kunne få ørenlyd for deres synspunkter. Ordstyreren blev tilmed irettesat flere gange af den ældre dame.

Venstres Birthe Rønn Hornbech beskylder under førstebehandlingen regeringen for at tage folkekirken, børn og homoseksuelle som gidsler til fordel for kønsneutralitet. Hun ser i yderste fald hellere vielser sendes ud af Folkekirken end der foregår “kønsløse vielser” i den.

Men helt ærligt Birthe, hvad er problemet?

Udover du mener at have forstået – og åbentbart har eneret på det  –  vilkårene for Folkekirkens berettigelse i det danske samfund og derudover ikke er lydhør overfor andres opfattelse af, hvad en folkekirke i et moderne samfund skal være. Hvad er der reelt til hinder for folkekirken kan vie homopar, uden det går ud over de 95% “normale” ægtepar?

Som en af spørgerne i P1’s udsendelse i dag, Morten Skovgaard (20 år og udsprunget bøsse) var inde på, så kunne man udarbejde et tillæg til Folkekirkens vielsesritual, som tilgodeser, lesbiske, homopar og ægtepars vielse i Folkekirken.

Det skulle du selv kunne give et forslag på, som vicepolitimester i Køge, tidligere kirkeminister og uddannet jurist.
Det er der ikke mange juridiske ben i og det er kun viljen, der forhindrer det forslag.

Så er der det juridiske om mulige børn – og de juridiske forhold om indgåelsen af parforholdet med kirkelig velsignelse. Sværere er det jo ikke fru Birthe Rønn Hornbech med de sorte præster i baglandet som supportere.

Præster og biskopper er embedsmænd. 

Der er ikke behov for de fortsat indtager en særstilling i det danske samfund, hvor de kan nægte at udføre handlinger, som er vedtaget i Folketinget. Hvis præsten ikke vil vie folk fra hans menighed, så er det ganske simpelt et andet job han/hun skal bestride!

Lad Birthe Rønn Hornbech og den sorte kirke tabe igen til gavn for Den Danske Folkekirke.

********************

 

Mikael Rothstein er både kompromisløs forsker og kritiker af den nuværende Folkekirke.

Mikael Rothstein er både kompromisløs forsker og kritiker af den nuværende Folkekirke.

Religionsforsker MIKAEL ROTHSTEIN  skriver den 20. marts 2012 i Politiken:
Præster læser Bibelen som Fanden selv, nemlig yderst selektivt. Ellers ville de slet ikke kunne bruge den gamle bog. Det er fortolkningen, der er det afgørende. Brugeren bestemmer, ikke teksten selv……………….

………………… Homoseksuelle ægteskaber blandt jøder og muslimer? Niks. Ikke på vilkår. Men folkekirken er en del af staten, og så må vi naturligvis kræve ligestilling.

Alternativt kan vi fyre alle de kvindelige præster for at komme Det Nye Testamente i møde, men så bliver der bare ballade på den front.

Altså er der kun én vej: Omdan folkekirken til et trossamfund på linje med alle de andre ved at skille den fra staten. Det er jo alligevel så moderne med privatisering og markedsvilkår for hvad som helst.

 

 

 

Share This Post

Pastor Poul Joakim Stender

Et citat:
– er ordene først fløjet ud af munden, er det som med fugle, der er fløjet ud af buret: De kan ikke hentes tilbage. Hvad han sagde, det sagde han.
Kloge ord af Luther.

 

I strid med Folkekirken?

Bogen: "Med Gud i sengen" - giver Poul Joachim Stender problemer med sin arbejdsgiver.

De ord skulle den tidligere kandidat til biskop embedet i Roskilde Stift skrive sig bag øret, for han  – Poul Joachim Stender – er blevet indklaget for sin modkandidat biskoppen over Roskilde Stift af to ivrige herrer Carsten Breengaard og Johannes H. Christensen.

Hvad har denne præst så begået af skændighed mod den samlede folkekirke og de to herrer?

Han har udgivet noget så verdsligt som en bog med titlen “Med gud i sengen“, hvor der blandt meget står: “antallet af sexede menighedsrådsmedlemmer er skræmmende lavt“, citat slut.

Jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret, når jeg kikker mig rundt i den kreds af menighedsrådmedlemmer, jeg kender!

Det er stærkt krænkende, at en sognepræst karakteriserer folkekirkens folkelige element på den måde. Det er jo en tjenestemand, som siger det om sine nærmeste samarbejdspartnere,” siger dr.theol. og tidligere universitetslektor Carsten Breengaard, som sammen med Johannes H. Christensen har indgivet klagen til biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift.

Men der er en fornuftig mand, der hedder Gotfred Larsen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd. Han kalder Poul Joachim Stenders beskrivelse for en “uforskammet og utilstedelig generalisering.” Alligevel afviser han en påtale af sognepræsten.

Det er store ting der diskuteres i vores Folkekirke i disse dage, men selv en præst må have ytringsfrihed, så jeg vil mene sognepræsten klarer frisag i denne sag, men det kan være der er et par kvindelige rådsmedlemmer i Kirke Såby sogneråd, der en del skuffet og ser lidt skævt til deres sognepræst i denne tid 🙂

Link til klagebrevet —>> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377479:Kirke—tro–DOKUMENTATION–Laes-klage-over-Stender?page=1

Link til artikel på Kristeligt Dagblad —>> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377436:Kirke—tro–Praest-under-anklage-for-nedsaettende-udtalelser?page=1

Jeg håber de to herrer vil trække deres klage så biskoppen i Roskilde kan bruge sin tid på moderniseringen af hans sognekirker i Roskilde Stift – i stedet for at bruge tid på en så latterlig klagesag.

Share This Post

Folkekirken og vielser

DR2’s debatten havde homoseksuelle vielser på dagsordenen i dag. Viborgs biskop Karsten Nissen var mod vielse i kirken af homo/lesbiske par. Han argumenterede med baggrund i biblen og kirkens etik og moral mod dem, for ægteskab var for en mand og en kvinde, men han var indstillet på at finde en ordning, hvor der kunne ske en eller anden form for kirkelig handling, men ikke vielse.

Biskop Keld Holm fra Århus Stift var mere indstillet på en velsignelse i kirke, eller var han, når det kom til de kolde facts?

Nu sparkes sagen til hjørnespark i et kirkeligt udvalg, for ellers vil det splitte Folkekirken, siger Biskop Karsten Nissen!

Det sker ikke fordi Folkekirken er imnødekommende overfor Homo/lesbiske par, men fordi kirkeminister Birthe Rønn Hornbech henstillet til Folkekirken om at komme med løsning på problemet homo/lebisk forhold og deres håndtering i kirken.

Jeg mener Folketinget skal træffe en beslutning om vielse af homo/lesbiske forhold på samme vilkår som som ægteskaber mellem mand og kvinde. Det er uholdbart at der er forskel på mulighederne i kirkelig vielse og borgerlig vielse.

Det er ikke et argument at sagen truer med at dele folkekirkens præster midt over, det må Folkekirken selv afklare, for præsterne er ansat af den danske stats som embedsmænd. Derfor er det min holdning, at vil præsten ikke vie homo/lesbiske par, eller vie fraskilte par, så er de ikke værdige til at være ansat i den Danske Folkekirke.

Hvad venter I på i Folketinget, få ligestilling mellem kirkelig vielse og borgerlig vielse fastsat ved lov!

Vil biskop Karsten Nissen eller Luthers Mission ikke være med til det, så skal de heller ikke have andel i statens penge. Det næste problem for Folkekirken og lovgivningsmagten kan meget vel kirkens adskillelse fra staten.

Et argument mere for det er en femtedel af befolkningen betaler til et trosfællesskab, som de ikke af forskellige arsåger føler er deres kirke, det mener jeg er et stort demokratisk problem i Danmark, hvor Grundloven sikrer religionsfrihed.

Den 1. januar 2009 var 81,5% af indbyggerne i Danmark medlemmer af Folkekirken, men under 5% af disse går til gudstjeneste på ugentlig basis, så der bestemt behov for en modernisering af vores kirke, så den bliver et samlingspunkt for medlemmerne.

Derfor ser jeg meget gerne en adskillelse af kirke og stat.

Biskop Keld Holm huskede os på, der var det samme problem med indførelse af kvindelige præster i Folkekirken, men præsternes modstand holdt kun til første lønningsdag! Det samme tror jeg vil gælde for Karsten Nissen og hans sympatisører i denne sag.

Share This Post