Skoleelever: Vi har brug for positive lærere

Lærerne må droppe deres brok over skolereformen og komme videre“, siger formanden for Danske Skoleelever Miranda Warnay Dagsson til DR Nyheder, få dage inden skolereformen træder i kraft.

Vi har brug for lærernes støtte, hvis vi skal få skolereformen til at blive en succes. Og det kan godt blive svært at få det fulde potentiale ud af vores nye skoledag, hvis lærerne har en negativ attitude fra starten“.

Hun finder ikke megen hjælp hos formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der siger til DR Nyhederne:  “Hvis man skal undervise 29 lektioner og kun har tre-fire timer til at forberede det, så er al tale om anderledes og spændende undervisning og samarbejde med erhvervslivet meget svær at realisere“.
(En lærers arbejdsuge andrager 40 timer, sagt i parantes)

Samtidigt er han i TV med et eksempel på en skole med 60 lærere, der ikke har en arbejdsplads, men derimod må lærerne på deres 2. arbejdsdag efter skolereformen er trådt i kraft arbejde i et skolekøkken!

Anders Bodo beskæftiger sig kun med de negative eksempler, desværre. For han kunne også fortælle om alle de skoler, hvor kommunerne, skolelederne, lærerne og forældrene samarbejder om at gennemføre den nye skolereform, som grundlæggende gør op med den gamle folkeskole, der lige har fyldt 200 år. (Med de reformer, der er sket gennem tiden)

Jeg vil opfordre den sure og bagudstræbende formand for Danmarks Lærerforening at deltage i arbejdet med opstarten af skolereformen i stedet for at forsøge at sabotere den.

bondo

Det er svært for mig – og for rigtig mange forældre til børn i Folkeskolen – at se, der ikke kan gennemføres nye arbejdsmetoder i Folkeskolen. Forældrene er dagligt udsat for forandringer på deres arbejdsplads, ændringer af deres arbejdsmetoder, flytning til nye arbejdsopgaver og i sidste ende en fyreseddel på grund af manglende arbejde.

Hvad får Anders Bondo og en svindende skare af folkeskolelærere til at tro, der ikke skal ske forandringer af Folkeskolen og deres arbejdsmetoder? Indføring at elektroniske tavler, IT og IT-læringsprogrammer, samt ikke mindst den lettere informationssøgning indgår i lærerens arbejde allerede nu og vil forstærkes i fremtiden. Dertil skal lægges en erfaring, som den enkelte lærer oparbejder i den daglige undervisning.

Derfor vil der ikke med rimelighed kunne forsvares, at der gives en fast procentdel til forberedelse af den enkelte undervisningstime. Derimod skal behovet for forberedelse styres af det faktiske behov og det skal ske i samarbejde med skoleleder, den enkelte lærer og undervisningsteams på skolen.

Min opfordring til Anders Bondo Christensen er i lighed med langt de fleste forældre, elever samt formanden for skoleeleverne:

“Stop din sure kritik af skolereformen Anders Bondo og deltag positivt i udviklingen af Folkeskolen, det har vi alle brug for”.

 

 

Share This Post

Debatten om skolereformen raser…………

Undervisningsminister Christine Antorini fortæller om den nye folkeskole.

 


 

Et par eksempler på mediedebatten……..

Pia G skriver på Facebook:
Det kan alle de bange lærere, bange for eleverne, bange for at de ikke slår til, og så dem der faktisk slet ikke kan lide at være lærere, og ikke ser det spændende i arbejdet med fremtidens voksne. Men har vores egen skoletid, min tilbage i 50-erne, ik
ke også været præget af disse usympatiske individer, som sådanne lærere var. Gad de ikke kun de søde elever, forstod de de der havde det svært, eller hånede de ikke rigtigt mange der skulle have haft hjælp og opmuntring i stedet for? Ud med dårlige lærere, der ingenting tør“.

N. Hansen skriver på Facebook:
De der ikke arbejder med børn og undervisning er glødende tilhængere af noget de ikke kender en brik til. Hvis man er en forstokket socialdemokrat behøver man ikke lytte til forældre og lærere, og man lukker bekvemt ørerne for de problemstillinger der dagligt præsenteres i TV. Det er nu godt at ikke hele samfundet fungerer på baggrund af urealistiske teoretikere der øjensynlig lever i en helt anden verden“.

Mit synspunkt……
Det er et bredt flertal i Folketinget, der har vedtaget skolereformen, derfor vil jeg anfægte dit udsagn “forstokket socialdemokrat“. Folkeskolen er et fællesprojekt – og det er ikke lærerenes ejendom. Samfundet er under konstant udvikling og det skal efter min bedste overbevisning også gælde for vores fællesprojekt.

Lærerne har to valg.

  1. De kan vælge at følge Danmarks Lærerforenings fagforenings kamp til skade for Folkeskolen.
  2. De kan deltage i at gennemføre skolereformen og dermed få indflydelse og medbestemmelse på den fremtidige arbejdsplads.

………… var jeg lærer ville jeg bestemt vælge model 2!

Pia G. har givet fat i en pointe: ” ….. bange lærere, bange for eleverne, bange for at de ikke slår til, og så dem der faktisk slet ikke kan lide at være lærere, og ikke ser det spændende i arbejdet med fremtidens voksne“.

Min opfordring til lærerne kort og godt – kom ind i kampen og lad Anders Bondo “råbe alene på sidelinjen”. I har en stor viden om netop Jeres arbejdsplads, brug den til at gennemføre skolereformen sammen med skolelederen og forældrene på din skole.

Debatten raser også i medierne, hvor man oplyser 6 ud af 10 lærere overvejer at stoppe som lærer og fire måneder før den nye folkeskolereform træder i kraft, overvejer hver sjette forælder at flytte sit barn til privatskole.

Min påstand er det bygger på uvidenhed om den nye skolereform og dens konsekvenser for Folkeskolen som arbejdsplads og skole. Af hensyn til børnene og til fremtiden synes jeg at både lærere og forældre burde bakke om folkeskolereformen som er vedtaget af et stort flertal af Folketingets partier.

Men en ting står fast, er læreren ikke parat til at gå ind i arbejdet om implementering af skolereformen, så skal han/hun tage konsekvensen af det og finde et andet arbejde. Der er ikke brug for lærere der saboterer Folkeskolen.

 

Hvem kan sige nej til sådan en skolereform..?

Information om den skolereform kan findes her........

Information om den skolereform kan findes her……..

Om den nye folkeskole

Image7

Kilde: Undervisningsministeriet.

Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og samtidig tage hånd om de udfordringer skolen står overfor.

Reformen har tre overordnede mål:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformens mange initiativer skal bidrage til, at skoler og kommuner kan realisere disse mål.

Reformen bygger på den aftale, regeringen indgik i juni 2013 med Venstre og Dansk Folkeparti og den aftale parterne efterfølgende indgik med Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole åbner med skolestart 2014. Kilde: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole

Lovgrundlag

Her har Undervisningsministeriet samlet alle de regler om Den nye folkeskole, som enten er vedtaget eller udformet.

Du kan ligeledes finde spørgsmål og svar om reglerne for Den nye folkeskole.

Share This Post

Ranglistning af skoler er dårlig ide.

“Et utrygt barn gider ikke løse andengradsligninger”

 

Før berygtet og belastet, nu tiljublet af alle. Amager Fælled Skole med sine mange elever fra fattige hjem har trodsigt modarbejdet et omdømme som taberskole.
 
Amager Fælled Skole er blandt de 214 skoler i Danmark, hvis elever har den svageste socioøkonomiske baggrund, viser en rapport fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, som har holdt skolernes karaktersnit op imod elevernes socioøkonomiske baggrund. Tallene viser, at mange af de såkaldte ‘taberskoler’, løfter eleverne til et højere snit, end man ville forvente i forhold til elevernes baggrund. Efter flere års krise er Amager Fælled Skole blandt succeshistorierne.
 
En af skolens beundrere, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V), har omtalt den som et mindre “mirakel”. Selv mener skoleleder på Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak, at succesen er skabt ved, at skolen har gennemført en vision om faglighed og trivsel.

»Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger. Hvis børnene er utrygge, gider de ikke løse andengradsligninger. Men samtidig kan man heller ikke kun fokusere på trivsel uden faglige krav, for så bliver det hele for lalleglad en omgang,« siger han.
Kilde: Information.

Yasar Cakmak har fat i en pointe her med trivsel og tryghed for eleverne, som årsag til skolens fremgang, som burde samles om af undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Ministeren vil rangordne skolerne ud fra elevernes gennemsnitskarakterer i 9. klasse, så forældrene kan vurdere skolerne ud fra undervisningsministeriets ranglister.

Ranglistning af skoler skaber mere bureaukrati.
Ranglistning af skoler skaber mere bureaukrati.

Udover undervisningsminister Troels Lund Poulsen får afprøvet sine matematiske evner når ud over den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaards ditto, så vil en ranglisteordning være endnu et bureaukratisk borgerligt element i folkeskolen, som kun kan sprede forvirring omkring forældrenes skolevalg.

Skolekarakterer er et samspil mellem lærer, elev og en eventuel censor og den kan variere meget fra lærer til lærer og skole til skole, hvilket absolut dokumenterer en gennemsnits karakterer for en Folkeskole ikke er et objektivt kriterie for en sammenligning af landets folkeskoler på tværs af kommuner og landsdele.

Derfor kan jeg godt forstå lærernes landsformand Anders Bondo Christensen reagerer mod disse ranglisteordninger, men jeg kan ikke stille et andet system op for en sådan bedømmelse af Danmarks skoler.
Og er det overhovedet nødvendigt med ranglister???

Er det ikke bedre at forfølge Amager Fælled Skolens eksempel med trivsel, tryghed og faglighed, samt udbygge et godt samarbejde mellem skole, lærere, elever og forældre i dagligdagen!

Men Troels Lund Poulsen har, som en hidtil meget anonym undervisningsminister, et behov for at markere sig selv og regeringen på skoleområdet, men hvorfor skal det ende med mere bureaukrati for en forvejen meget bureaukratisk styret Folkeskole?

En minister med baggrund i Venstre, som kalder sig et liberalt og frihedselskende parti, burde give folkeskolerne frihed til at søge nye veje i forhold til indlæring, pædagogik og rammer, for netop deres skole.

Men ministeren vælger den nemme metode med talmagi omkring karakterer og ranglister for skolerne, for så han da gjort noget………………..

 

Share This Post

De mange små besparelser……

Rabat på buskort til efterlønsmodtagere blev skåret væk 1. januar 2011. Efterlønner Hanne Madsen raser. Hun har intet fået at vide. Fik lang næse i kiosken og rammes hårdt i hverdagen.
Det står at læse på forsiden af 3F’s internetavis i dag.

Det er ikke noget de berørte efterlønnere har fået at vide, men det får de, når deres månedskort skal fornys. Det er ikke det regeringen skilter med, for meddelelsen er gået ud til A-kasserne og derfra ikke videre.

Ældresagen:

Ældresagen pointerer, at de økonomiske forhold for efterlønsmodtagere ikke har ændret sig. Derfor opfordrer organisationen til, at trafikselskaberne og politikerne finder en løsning, så der fortsat bliver givet rabat til efterlønsmodtagere ud fra samme vilkår som for pensionister.
Rabatten til efterlønnerne har eksisteret siden 1996 og koster mellem 10 og 13 millioner kroner årligt. Rabatten blevet bevilget via satspuljemidlerne og er en del af satspuljepartiernes forlig om hvilke satspuljeordninger, der skal afskaffes fra i år.
 
Vi har mange af den slags overraskelser i vente, for der skal skaffes penge til skattelettelser til Peter Straarup i Danske Bank og hans venner i Liberal Erhvervsklub, for erhvevsklubbens valgkampstøtte til Partiet Venstre.

Se bare på Folkeskolen i Vejle Kommune,  hvor der ikke i det kommende år kan gives mindste kravet på undervisning på 25 timer for den enkelte elev, fordi kommunen tvinges til at fyre lærerne.

Venstre – ved vi, hvor vi har – Besparelser for de svage og skattelettelser til de stærke!
 
Jeg citerer mit tidligere indlæg fra debaten “Duellen” på DR1: (Skrevet 3. januar 2011)
Lars Løkke brugte de fire listede verbale provokationer, gentagne gange, i forskellige versioner naturligvis, så TV seeren opfatter, at han/hun har fået leveret vinkler på budskabet:
  1.  En masse fine ord men intet konkret.
  2.  Tillægsord.
  3.  Ingen klare svar.
  4.  Kaffemøder med fagbevægelse og SF

Under punkt 4 udskifter jeg ordene “fagbevægelse og SF” med DA, DI og Landbrugsrådet, så bedriver Lars Løkke Rasmussen og hans regering netop det, som Lars Løkke klandrer Helle Thorning-Schmidt for under “Duellen”.

Min konklusion er nem at træffe, for statsministeren manipulerer med de faktiske forhold i stat og kommuner, samtidig kommer der en masse fine ord ud af hans mund og de konkrete resultater er besparelse på besparelse, trods løfter om det modsatte!

Se Folkeskolen som et af det bedste eksempler på statsministeren prøver at trodse det gamle ordsprog:

Man ikke både have mel i munden – og puste samtidigt!!!  🙁

 

 

Share This Post

Regeringen er dumpet i PISA undersøgelsen…..

Ikke mindre end 29 gange siden 2001 har den borgerlige regering vedtaget ændringer af folkeskoleloven – det svarer til en ændring cirka hver fjerde måned. Regeringen har haft ansvaret for skolen i de år PISA undersøgelsen dækker, så Lars Løkke og hans regering står med det samlede ansvar for folkeskolen.

Derfor er regeringen dumpet, hvilket kan ses i dagens udgave af Berlingske Tidende, hvor Venstre bruger en 2 siders annonce på side 2 +3 i avisen til en offensiv om folkeskolen! Annoncen er præget af en alvorstung statsminister billede med ansigtet lagt i de rette “troværdige folder”.

Tekstens hovedbudskab er:JEG TROR PÅ KLARE MÅL FOR FOLKESKOLEN OG FRIHED TIL AT NÅ DEM.
Hvad tror du på
?”

Men undskyld mig hr. statsminister, er det ikke 9 år for sent? De klasser, der er dumpet i PISA undersøgelsen, er dit regeringsansvar og de kunne være reddet, hvis du og den borgerlige regering forlængst havde været på forkant med udviklingen i Folkeskolen.

Nede i annonceteksten lover statsministeren 900 ekstra læsevejledere, mere efteruddannelse til lærerne, og 6 timers undervisning for de mindste elever.

Men har kommunerne ikke gennem de sidste par år fyret mere end 900 lærere, skåret vikartimerne til et minimum og i mange kommuner aflyses der mange undervisningstimer dagligt. Det er flere eksempler i dagspressen på, der er aflyst 13 timers undervisning ud af samlet 27 timers undervisning i de store klasser!

Der har i mange år ikke været penge nok til indkøb af undervisningsmidler. Bøgerne er antikverede og på skolekortet er DDR (Undskyld Bertil Haarder) stadig på Europakortet 🙁

I min egen kommune Varde – (Totalt Venstre styret) – er argumentationen lige nu for skolelukninger, at det kommer eleverne til gode, for så kan de få det vejledende timetal for undervisningstimer opfyldt!!! 

Regeringen vil fjerne loftet over elevtallet i klasserne, specialundervisning skal integreres i klasserne og der skal kun gives specialundervisning til de allermest tunge elever.

Lille “forsigtige Peter”, der sidder nederst i klasselokalet vil få meget svært ved at få hjælp fra klasselæreren. Jeg tror han bliver tabt i “Venstres Frihedsskole”, hvis hans forældre ikke er meget stærke i det boglige og ikke mindst i skolekontaktarbejdet.

Henrik Bach Mortensen, direktør i DA,  skriver i en kronik i Berlingske Tidende dags dato, at skoleproblemet løses ved resultatløn for lærerne, samt større ledelsesrum for skolelederen. Lærerne skal bakke om skolens mål. (Men gør de ikke allerede det?) Han opfordrer til et smalt skoleforlig med de rette borgerlige dyder.

Den gode direktør kan have ret i sine bekymringer, for regeringens skolepolitik er skyld i 20 % af en skoleårgang ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse! (Kilde: www.kl.dk) Men kan hans borgerlige regering løfte opgaven? Folkeskolens problemer løses ikke ved helsides annoncer i Berlingske Tidende.

Men jeg tror ikke på hans mål for folkeskolen nås med offentliggørelse af elevernes karakterer og en offentlig vurdering af lærerernes undervisning. Jeg tror på skolelederens medarbejdersamtale med den enkelte lærer på at afdække lærerens behov for ekstrauddannelse og resultater i undervisningen, er vejen frem for en bedre undervisningsstandard i Folkeskolen.

Og der også er afsat midler til efteruddannelse og personlig udvikling af læreren.

Hvad interesse har jeg, som bosiddende i Vestjylland, at se karakterer for en københavnsk folkeskolelærer?

 Jeg vil opfordre til et bredt forlig om Folkeskolen, hvor der er plads til udvikling af den og dens medarbejdere.

Jeg siger nej til større elevtal i skoleklasserne og nedskæringer på efteruddannelse af lærerne og indkøb af undervisningsmidler.

Jeg tror ikke på “stordrift” i Folkeskolen, for eleverne skal undervises med baggrund i deres indviduelle behov. Kan Folkeskolen honnorere det med klassekvotienter på 33 – 40 elever? Folkeskolen skal ikke være en kyllingefarm, der producerer medborgere, der ikke kan klare en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen skal være en god arbejdsplads, hvor man er glad for at komme, det gælder både elever og skolelærere.

Men jeg får en tanke, for starter Folkeskolens problemer med ro og lyst til indlæring allerede i vuggestuen?

Kommunerne har skåret ind til benet flere gange i både vuggestuer og børnehaver, så der er ikke tid til, pædagogerne lytter til børnene og slet ikke til det de motiverer dem til at være koncentreret i indlæring, for der er kun tid til bleskift og brandslukning, for timerne til almindelig pædagogisk stimulering af børnene er forlængst sparet væk!

Er det allerede her, det går galt for regeringens skolepolitik? For det er de højst råbende,  der får opmærksomheden!

Share This Post