Grundlovsdag 5. juni 2017.

På Grundlovsdag fejrer man nemlig indførelsen af den første danske grundlov, som skete den 5. juni 1849, det vil sige overgangen fra enevælde til demokratisk stat. Grundlovsdag er altid den 5. juni. På denne dag blev den første Grundlov underskrevet af Frederik den Syvende.

Fredrik den 7. underskrev den første grundlov den 5. juni 1849 og afskaffede dermed enevælden i Danmark

 

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed.

Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven.

Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.

En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Grundlovsdag

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

I perioden fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag en lovbestemt halv fridag, men i dag har vi ikke længere ret til at holde fri fra klokken 12.00. Men der er dog stadig mange arbejdspladser, som vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Talerliste fra https://www.altinget.dk/

Share This Post

Hvem er denne Søren Espersen?

Hvem er denne Søren Espersen, der skriver i Jyllands Posten i dag?

Og med hvilken baggrund sammenligner han Ole Sohn (MF, SF) med den gamle nazileder Frits Clausen og hvad er de kloge ord i den sammenhæng?

Frits Clausen, leder af DNSAP  (De danske nazister) i Danmark under krigen tåler ikke sammenligning med Ole Sohns gamle kommunistiske parti (DKP), der lukkede og slukkede i begyndelsen af 1990’erne. Det havde da ikke mord på samvittigheden, hvilket de danske nazister kan bryste sig med under krigen.

Hvad er så denne Søren Espersens baggrund for at skrive det indlæg i Jyllands Posten så?

Er det bare så simpelt, at han vil skræmme vælgerne?

Det der falder mig først ind er tanken at skræmme vælgerne fra at stemme på det fornuftige alternativ til en regering og dets støtteparti, der mister fodfæste i vælgerbefolkningen på grund af en forfejlet integrationspolitik og en social uretfærdig fordeling af samfundet goder.

Eller er forklaringen bare så simpel, at han – Søren Espersen – bare er trådt helt forkert på sin højre fod i panisk angst for at miste regeringsmagten!

I sandhed et forfejlet indlæg i et demokratisk land, som egentlig bare fortjener at blive overset, da jeg personligt tror Ole Sohn vil blive en rigtig god minister i en ny regering.

Han – Ole Sohn – er er altid velforbredt og inde i sine ting, når han taler fra landets fornemste talerstol – Folketingets talerstol.

Folketingets præsidium bør tage den artikel op i præsidiet og frakende Søren Espersen hans plads der.

Share This Post