Partistøtte og skatteyderbetalte partier

De tre regeringspartier, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, kunne glæde sig over at få i alt 49 millioner kroner i partistøtte fra private, virksomheder og organisationer til at finansiere valgkampen i 2015.

Venstre får partistøtte fra Clausen Engineering, som ejes af Danmarks 40. rigeste mand, Tais Clausen.

Han har primært tjent sine penge på virksomheden 3Shape, der leverer 3D teknologi til tandlæger og høreapparatbranchen.

En virksomhed, som Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, så sent som den 30. november 2016 kunne overrække Børsens Gazellepris som årets danske vækstvirksomhed. (Kilde: Avisen.dk)

Det kan diskuteres Claus Richter, for er der vandtætte skodder mellem partibidraget og prisen til 3Shape? Om ikke andet ser det påfaldende ud……

Danmarks suverænt rigeste mand, Kjeld Kirk Kristiansen, der står i spidsen for Lego-familien med en samlet formue på 145 milliarder kroner, bidrog personligt med penge til både Venstre og Radikale Venstre (500.000 kr.) sidste år.

Det er så ikke mærkeligt partiet og nu regeringen er blevet mere erhvervsvenligt i den senere tid.

Men det er ikke nok, for partiernes folketingsgrupper er blevet subsidieret med yderlige 52 millioner kroner i 2016. Alle partier på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om at hæve partigruppestøtten med hele 40 procent.

Det flyder med honning, når politikkerne fastsætter sine støttekroner til sig selv.

Jeg kan godt forstå den enlige mor på kontanthjælp med 2 børn og uden mulighed for et job er dybt frustreret, for hendes levefod er mere end minimal!

Hvornår kommer oprøret fra dem der lever på de marginale indtægter i Danmark?

Støttebeløb pr. stemme for 2017 

Det mest interessante i debatten om partistøtte er jo mere de gamle partier får i støtte, desto færre medlemmer kan de registrere.

Støttebeløb pr. stemme ved udbetaling af partistøtte for 2017 på grundlag af deltagelse i folketingsvalg udgør: 31,50 kr. (stigning fra 30,75 kr. i 2016).

Støttebeløbet har virkning for tilskudsbeløb, der ydes for kalenderåret 2017 og reguleres årligt, jf. partistøttelovens § 4 a.

Hertil skal tillægges Folketingets støtte til partigrupperne på tinget og de lokale tilskud til partierne i kommuner og regioner.

Støttebeløb pr. stemme ved udbetaling af partistøtte for 2017 på grundlag af deltagelse i kommunalbestyrelsesvalg udgør: 7,00 kr. (stigning fra 6,75 kr. i 2016).

Støttebeløb pr. stemme ved udbetaling af partistøtte for 2017 på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalg udgør: 4,50 kr. (stigning fra 4,25 kr. i 2016).

Som det ses så favoriserer medlemsstøtten de store partier, hvilket ikke er rimeligt.

Jeg mener denne støtte skal omlægges til i højere grad at støtte vores folkelige demokrati og dermed give en øget støtte til NGO’ere og nye små partier, så vi kan undgå amerikanske valgkampe i Danmark.

De seneste folketingsvalgkampe har været “præsident kampagner“, tænk bare på valgkampen i 2015, der var centreret mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.

Er det det vi ønsker?

Share This Post

Den næsten skjulte julegave.

julegave


27. november 2016.
Enhedslisten skriver på Facebook:

Så I denne nyhed i går?
I ly af forhandlingerne om en ny regering har Socialdemokraterne og Venstre nemlig lokket Alternativet, SF, Radikale, Konservative og LA til at lege gavebod for skatteborgernes penge.

De har bevilget 52 millioner kroner til sig selv om året, så der kan hyres flere konsulenter og spindoktorer.

Der er ikke råd til at give mennesker ramt af sygdom eller arbejdsløshed ordentlige vilkår, men når det kommer til politikerne selv, er der ingen smalle steder.

Og man ved at der er tale om en vaskeægte rævekage. For aftalen er indgået uden forudgående politisk debat.

I Enhedslisten sagde vi nej. Når politikerne svinger sparekniven over velfærden, syge og arbejdsløse, er det et helt forkert signal, at politikerne nu forgylder sig selv.
Det er Christiansborg når det er værst, og er dårlig politisk kultur. Del, hvis du er enig.

Læs mere på http://www.Facebook.dk.


Poul Madsen i Ekstra Bladet.

Tænker de sig ikke om eller er de bare ligeglade?

Sådan et forslag er det såkaldte ‘kontanthjælpsloft’. Det er en politisk idé, der gør livet endnu sværere for Danmarks fattigste familier og næsten fordobler antallet af børn, der kommer til at vokse op i fattigdom. 15.000 børn kan, efter kontantshjælpsloftet blev indført 1.november, se frem til et liv i fattigdom.

Var det ikke allerede slemt nok før, da tallet var 8000 ?

Share This Post

De stålsatte øjne lyner……

Anders Samuelsen (LA) stod benhårdt fast på partiets krav om topskattelettelser, da Liberal Alliance (LA) lørdag holdt pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, skriver DR.dk.

Det er de fem procent, jeg skal have. Ellers er der ikke nogen Venstre regering længere. Man skal sætte en grænse et sted, og vores røde linje går her“, siger Anders Samuelsen.

Lokkemad til Dansk Folkeparti skal bane vejen for Topskattelettelser.

Liberal Alliance kommer Dansk Folkeparti (DF) i møde på en række område indenfor asyl- og indvandring, blandt andet er partiet åben overfor en langvarig grænsekontrol.

– Vi ønsker et stop for spontan asylsøgning i Danmark. Vi skal tage færre flygtninge til Danmark direkte fra lejrene i nærområderne. Og de penge, man dermed sparer, skal bruges på at skabe bedre forhold i lejrene, siger formand Anders Samuelsen.

Nultolerance over for kriminelle asylansøgere. Det vil være et vigtig punkt for Liberal Alliance, når der i efteråret skal forhandles om 2025-plan og udlændingestramninger.

– Hvis man som asylansøgere laver nogen form for kriminalitet og bliver dømt for det ved en domstol, så skal man miste retten til at søge asyl i Danmark, siger politisk ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Det vil gælde alle straffelovsovertrædelser, og opholdsgrundlaget vil kunne blive inddraget med det samme, ifølge LA’s forslag.

Dansk Folkeparti stemmer for topskattelettelser.

Dermed står Dansk Folkeparti til at få indfriet sit største ønske om permanent grænsekontrol og afvisning af asylansøgere ved grænsen. Ganske smart arbejde af Liberal Alliance og Anders Samuelsen.

Taberen er så Mette Frederiksen og Socialdemokraterne, der ikke kan matche LA’s tilbud til DF.

Men den største taber er den vælger der har stemt på DF i det håb man kan bevare den danske velfærdsstat. Der skal bruges penge til topskattelettelser, permanent grænsekontrol, øgede udgifter til forsvaret, politiet og efterretningstjenesterne og afgiftsnedsættelser for erhvervslivet.

Og hvor skal de penge hentes?

Der er ikke andre steder at hente dem ved at skære i overførselsindkomsterne og den offentlige service.

Hvad kan Venstre?

Den smalle Venstre Regering står med valget, enten indfrier den LA’s krav om topskattelettelser kombineret med grænsekontrol, eller også udskriver Lars Løkke et valg til Folketinget. Det sidste er mindst sandsynlige.

Share This Post

Özlem Cekic stopper som folketingskandidat

Personligt er jeg ked af Özlem Cekic stopper, for hun er en ægte politiker, god til at debattere og hun tør gå nye veje i sit politiske arbejde. Et eksemple er kaffemøder med borgere, der har en anden politik og tro end hendes baggrund i Islam, det sætter jeg pris på.

Jeg sætter også pris på hun VIL dialogen fremfor alt….

Jeg håber på, når der er gået nogen tid, så ændrer hun sin beslutning og forsøger et comeback til Folketinget. Vi har brug for ærlige politikere der. Özlem Cekic er en ÆRLIG politiker.

Özlem Cekic skriver på sin Facebook profil:

Cekic

Jeg har besluttet mig for at ikke genopstille ­til Folketinget. Jeg er blevet opfordret af flere partiforeninger i Københavns Omegn til at stille op i stedet for Holger K, som har annonceret, at han ikke genopstiller til næste folketingetsvalg. Selvom det er en sikker SF kreds og mine chancer for at blive valgt er utrolig gode, har jeg valgt at takke nej.

Jeg skal ikke længere være politiker, men fortsat være politisk. Som politiker har jeg været med til at tage mange kampe og har holdt fast, når grundlæggende principper og værdier er blevet angrebet. Mange gange har jeg stået alene i orkanens øje, og jeg har med ret ryg kæmpet for at være de udsatte borgeres stemme på Christiansborg.

Jeg er skuffet over Christiansborg. Jeg troede, at når man blev folketingspolitiker, så var det fordi, man ville gøre en forskel først og fremmest for danskerne. Og at politikerne havde mod til at kæmpe for sagen og ikke kun for karrieremulighederne for dem selv.

I de 8 år jeg har siddet i Folketinget, har jeg insisteret på løsninger frem for ølkassetaler. Men desværre er Christiansborg en del af problemet og ikke løsningen. Christiansborg graver grøfterne dybere mellem befolkningsgrupper. De arbejdsløse og syge bliver udstillet som nassere, mens etniske grupper bliver gjordt til syndebukke for alverdens problemer.

Kære venner. Jeg er praktiker. Derfor skal jeg bruge min tid på at arbejde videre som brobygger. Jeg skal bruge min energi til at hjælpe virksomheder med at få integrationen til at lykkes bedre. Jeg skal hjælpe kommunerne og uddannelsesinstitutionerne med at få flere mønsterbrydere. Jeg skal rådgive, mægle og samtale for at skabe resultater for et mere samlet Danmark. Sidst men ikke mindst: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forebygge hadet og fremme samtalen mellem befolkningsgrupper.

Jeg elsker Danmark. Jeg er ikke født her, men her skal jeg begraves. Derfor vil jeg blive ved med at blande mig i debatten. Men jeg er ikke længere optaget af, hvem der er de røde og de blå. For en ægte ‪#‎brobygger‬ er mest optaget af de ting, der binder os sammen, end det der skiller os ad. De bedste løsninger finder vi i fællesskab.

Håber I fortsat vil støtte mit arbejde. Og lad nu være med at skrive “du vil blive savnet” Jeg er trods alt ikke død:-)

Share This Post

En modig politiker slutter i Folketinget

Herfra skal lyde en tak for 10 års formandskab for vores parti til Helle Thorning-Schmidt og respekt for det mod hun udviste som Danmarks første kvindelige statsminister.

En ministergerning, hvor hun med tiden vil fremstå som en modig og konsekvent statsminister, der trods strid modvind og useriøse angreb på hendes køn førte Danmark gennem den økonomiske krise landet var midt i, da hun overtog statsministerposten efter Lars Løkke Rasmussen.

Den 29. marts 2016 var den sidste arbejdsdag i Folketinget for Helle Thorning-Schmidt inden hun tiltræder sin internationale toppost i London i Save the Children International. (Red barnet.)

Altinget skriver i dag:
Det var en taknemmelig, men også vemodig Helle Thorning-Schmidt, der som den sidste taler gik på podiet og holdt en tale for sine gæster.

Tusind tak. Det er faktisk det eneste, jeg har lyst til at sige,” sagde hun.

Selvom det var en vemodig dag, understregede Helle Thorning, at hun forlader Slotsholmen med glæde:

Jeg står her i dag med vemod, men jeg forlader Christiansborg med stor glæde over alt det, vi kan sammen, og med stor respekt for jer alle sammen. Kan I nu passe rigtig godt på hinanden, på partiet og Danmark,” afsluttede hun.

 

Share This Post