Anders sælger sin skattepolitik for en ministerbil

De stålsatte øjne veksles til en Audi ministerbil, hvor chaufføren er Dansk Folkeparti.

et_standpunkt

Formålet?
Det er at hindre et valg, der får en rød regering til magten!

Det er tale om et klart løftebred fra Liberal Alliance. Anders Samuelsen sælger ud af sin skattepolitik.

Den smalle Venstre regering afløses af en smal VIC regering med 53 mandater, der lige netop kan få flertal med Dansk Folkepartis 37 mandater.

Det betyder i min optik Lars Løkke Rasmussen med sin regering Lars Løkke Rasmussen III fortsat lever et farligt liv i Folketinget.

21-11-2016_voxmeter

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 21. november 2016, baserer sig på telefoninterview med 1.035 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 14. november til d. 20. november 2016.

Det Konservative Folkeparti med sine 3% i meningsmålingen med formanden Søren Pape Poulsen i spidsen vil sikkert ikke overleve det kommende valg, da de små partier i en regering erfaringsmæssigt mister vælgere i regeringsperioden.

Liberal Alliance har 7,8% og vil måske sidde i Folketinget efter den korte regeringsperiode som jeg anser for at være realistisk for den lille VIC regering. Men det bliver med en lille folketingsgruppe.

Dansk Folkeparti vil gå langt for at holde hånden over den nye VIC regering, fordi partiet står til en historisk tilbagegang på 9 mandater, hvis der udskrives valg i januar måned.

Anders Samuelsen bliver skatteminister, Joachim B. Olsen beskæftigelsesminister, Søren Pape Poulsen miljøminister og vicestatsminister.

Share This Post

Flere betjente er vigtigere end ungdomsuddannelser……..

………..  det mener Dansk Folkeparti og accepterer derfor regeringens krav om, at en ny politiaftale finansieres gennem besparelser på ungdomsuddannelserne.

graense_bomme_DF

Kan vi leve med der bliver skåret i erhvervsskolerne?
Det betyder færre håndværkere og på sigt endnu flere polske arbejdspladser i Danmark. Hvilket er mod Dansk Folkepartis retorik i valgkampen til Folketinget i juni 2015, hvor man lovede danskerne at kæmpe mod polske og østeuropæiske håndværkere overtager de danske byggepladser og dermed danskernes arbejdspladser.

Hvorfor begår Dansk Folkeparti så det løftebrud?
Det kan vi godt acceptere, forudsat at der kommer en aftale med flere betjente, mere grænsekontrol og en bedre indsats over for indbrud,” siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF) til Politiko.dk.

Hvad er vigtigst lige nu? At vi får væsentligt flere betjente, der kan give mere tryghed og sikre en ordentlig grænsekontrol? Eller er det vigtigst, at ungdomsuddannelserne får de her 500 millioner kroner? Der må vi prioritere og sige, at det er vigtigt at styrke politiet,” siger han.

Dermed får jeg ret i min tidligere spådom på denne blog, at Dansk Folkeparti er til salg for hvad som helst, bare partiet får sin øgede grænsekontrol og opsat grænsebomme, hvis eneste virkning er at genere danskernes overgang ved grænsen, for det holder ikke en eneste forbryder eller flygtning ude af Danmark.

Personligt mener jeg politibeskyttelse af et jødisk plejehjem og skole er vildt overdreven.
Jeg kan selvfølgelig ikke personligt vurdere den konkrete trussel, men står timeforbruget til de opgaver reelt i forhold til den reelle trussel? Der er trods alt kun en person, der har skudt mod den jødiske skole og han er dræbt af politiet. Politiet har ikke mig bekendt bevist, at der stod et komplot bag denne ugerning, selv man har fået varetægts fængslet et antal personer med anden etnisk baggrund.

Men det står lysende klart denne politiovervågning har kostet rigtigt dyrt i politiets forbrug af vagt og beredskabstimer og værdien er yderst begrænset ud over den psykologiske hjælp, det har ydet til det jødiske trossamfund.

Der er andre måder at yde denne hjælp på. Man kunne for eksempel ombygge plejehjemmet, så det ikke kræves at jyske betjente skal tage til København for at holde vagt der med de omkostninger det indebærer!

Hvad vil Socialdemokraterne?
Partiet fortsætter forhandlingerne med regeringen. Den har stillet som et ufravigeligt krav, at der findes 500 mill. i besparelser på ungdomsuddannelserne, som primært vil gå ud over erhvervsskolerne.

Det finder jeg ikke Socialdemokraterne burde acceptere. Jeg har dog bemærket at Socialdemokraterne arbejder med en alternativ finansiering. Men partiet har accepteret kravet fra regeringen og står dermed svagt i denne.

Allerede i dag mangler der kvalificerede danske håndværkere for at styrke væksten i dansk byggeri og erhvervsliv. Det er beskeden fra erhvervsorganisationerne i Danmark.

Oprigtigt synes jeg det bliver sværere dag for dag at forstå Socialdemokraterne.

Partiet skal vel ikke være et Dansk Folkeparti Light?

 

Share This Post

Vestager spræller i nettet!

Pia Kjærsgaard (DF) og Claus Hjort Fredriksen (V) har spundet edderkopnettet om Margrethe Vestager (R) og De Radikale i 2020 plan forhandlingerne.

Ganske vist siger Margrethe og hendes næstformand stadig, at de peger på en ny regering med Helle Thorning Schmidt i spidsen efter det kommende valg, men er det efterhånden mere end retorik fra en radikal leder, der spræller i nettet før Pia Kjærsgaard listigt opsluger hende?

S+SF ligger som de har redt sengen. Jeg har ikke kunnet forstå man gik ud med sin egen økonomiske politik og Fair løsning, uden en radikal accept og radikal medleven i disse planer. Det ville have fastholdt De Radikale i Rød Stue.

Børsen skriver:
“Det er meget dramatisk. Det vil være det ultimative skrækscenarium for Helle Thorning-Schmidt lige nu,” siger Michael Kristiansen, politisk kommentator på dagbladet Børsen. Han henviser til, at Helle Thorning-Schmidt garanti om at fjerne en 2020-aftales forringelse af efterlønnen efter valget smuldrer helt, når hendes eget støtteparti ikke vil lave den om”.

“Så er der to muligheder tilbage: Enten må hun satse på flertal med SF og Enhedslisten alene, eller også skal hun kæmpe sig gennem en valgkamp, hvor hun forsøger at overbevise vælgerne om, at hun kan få Margrethe Vestager til at bryde den aftale, Vestager selv har indgået. Begge scenarier er giftige, siger Michael Kristiansen til børsen”.

Selvfølgelig er det en tidligere regeringspindoktor Børsen bygger sin artikel på, men jeg har valgt at bruge den for underbygge mine synspunkter – med risiko for at blive kaldt “bagklog” – for mit synspunkt er Helle Thorning er langt fra en statsministerpost med De Radikales enegang, for Lars Løkke vil gøre alt for at få Margrethe Vestager med i et forlig om 2020 planen. Og hun er i dag spundet så kraftigt ind i nettet, at jeg har svært ved at se hende undgå et forlig, selvom der kommer grænsebomme op ved grænsen.

Hun prøver at skabe splid mellem DF og regeringen ved true med at rulle disse beslutninger om stramninger af udlændingepolitiken tilbage, men den udfordring er Blå Stues chefidelog Pia Kjærsgaard klar til at handle på. Regeringspartierne vil påstå, hvis de kommer i opposition efter valget, at der er tale om reelle retspolitike ændringer, hvilket Peter Ørum Jørgensen gjorde sig til talsmand for i DEADLINE 22:30 i går. Det er ikke tilfældigt den lander der fra hans side.

Men der er Socialdemokraternes egen skyld, for de har kørt sololøb med SF og nærmest hånet De Radikale med de “bare kan stemme for vores planer”, det hævner sig nu. Forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag ville blive nemmere, hvis der før valget var en fælles strategi.

Det er spændende weekend vi går i møde, for det vil formentligt ende med et forlig søndag aften mellem (R), DF, K og V. Chefideologen Pia Kjærsgaard vil samtidigt sikre at hendes pris for udface efterlønnen forøgelsen af pensionsalderen ikke kan fjernes efter et folketingsvalg af De Radikale – ved en snedig forligstekst 🙂

Dermed har Dansk Folkeparti sikret sig og regeringen levetid valgperioden ud, men ikke mindst har de partiet næsten fremtidssikret sin indflydelse i de kommende fire år! Ikke dårligt gået Pia Kjærsgaard.

Jeg håber jeg tager fejl……………….. og det vil jeg indrømme med glæde……..

Share This Post

Holder drejebogen – vi venter på Margrethes exit!!!

Onsdag lykkedes det ellers De Radikale at få trukket netop udlændingespørgsmålet ud af forhandlingerne om regeringens tilbagetrækningsreform. Samtidig siger De Radikales leder Margrethe Vestager, at partiet vil rulle alle forringelser af udlændingepolitiken tilbage, som Dansk Folkeparti vil få som betaling for forringelser i efterlønnen.

Det gør forhandlingerne sværere siger Kristian Thulesen Dahl, der samtidigt fastslår de ikke bliver snydt af De Radikale i forhandlingerne med regeringen på udlændingespørgsmålet af De Radikale.

Samtidig er Ole Sohn (SF) ude at fortælle De Radikale, at der ikke er plads til dem i regeringen, hvis de indgår en aftale om den økonomiske politik med regeringen og Dansk Folkeparti.

Margrethe Vestager (R) svarer promte tilbage, at det aldrig har været radiakal politik at deltage i en regering, men det er målet at føre radikal politik. Det er en politisk boomeran, der rammer Ole Sohn (SF) i hjertet, for en S-SF regering er afhængig af radikal støtte efter valget for at danne regering .

Mit gæt er De Radikale er ude af forhandlingerne inden weekenden er ovre, for fastholder De Radikale tilbagerulningen af Dansk Folkepartis gevinster på udlændingeområdet, så er forligsmulighederne udtømt for Margrethe Vestager og hendes parti.

Så drejebogen holder endnu, vi mangler bare de sidste sider i den bliver realiseret, nemlig De Radikales exit af forhandlingerne og balkonscenen med Pia Kjærsgaards og hendes løjtnanter, der opfører sidste akt i teaterforestillingen, hvor de står udenfor Finansministeriet med ansigterne lagt i dybe bekymrede miner sammen med finansministeren. 

De vil fortælle, de er nødt til at påtage sig ansvaret for Danmarks økonomi og oppositionen er lallende idioter, der holder legestue med den danske økonomi og derfor er de dybt uansvarlige.

Der vil være vælgere der tror på det, for det er glemt, at det samme flertal tog 7 mia. kroner fra børnefamilier, unges SU og dagpenge i år 2010, hvor de samtidigt gav store skattelettelser til de bedst stillede i Danmark.

Et eksempel Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, der fik 450.000 kroner i skattelettelse. Man må håbe pensionisterne ikke lade sig købe af Dansk Folkeparti med et løfte om forøgelsen af ældrechecken på 1.000 kroner i valgkampen.

Når det er sket, så er drejebogen gennemført og Dansk Folkeparti har fået sat sine grænsebomme op ved den danske sydgrænse, mod partiet afskaffer efterlønner og lægger flere år til pensionsalderen.

Men den gordiske knude er ikke løst for Helle Thorning Schmidt, for der er ikke enighed om en økonomisk politik mellem S-SF og De Radikale.

Om de kan blive enige i en regeringsforhandling, det må tiden vise, men det kan blive meget svært!!!

Share This Post