Gør nu noget ved de dagpenge…….

Både fagbevægelse, politikere og analytikere forudser, at dagpengeproblemet kan komme til at koste regeringen og statsminister Helle Thorning et sviende nederlag ved det kommende folketingsvalg.

Nu viser en helt ny undersøgelse, som Gallup har udført for BT, at der er et massivt flertal i befolkningen for at få ændret reglerne.

gor_noget

Jeg har flere gange skrevet om dagpenge problemet og jeg forstår ikke regeringen ikke for længst har lagt denne debat død. Der er tale om pebernødder for at nedsætte optjeningsperioden til 26 uger i stedt for de 52 uger, der gælder nu.

Men er det ønske fra regeringen, at den IKKE vil genvælges, så er den på rette spor. For med toplederne fra Socialdemokraterne og De Radikale stædige fastholdelse af dagpengereformen samt aftalen om regeringsgrundlaget i Det sorte Tårn”, så er denne regering direkte på vej ud i mørket og glemselen.

Meget er sket siden De Radikale stemte for Dansk Folkepartis og VK- regeringens dagpengereform. Der er ikke længere tale om 2-3.000 danskere der er faldet ud af A-kassesystemet, men derimod over 40.000 ledige.

11.000 er kommet i arbejde, og det er jo skønt. Man må så håbe, de beholder deres job i mere end et år, så de ikke falder ud igen pga. de nye, strammere regler for genoptjening af dagpenge. Men samtidig er der en forventning fra A-kasserne om et tilsvarende antal ledige er på vej til at falde for 2 års grænsen. De ordninger regeringen har gennemført med uddannelse, arbejdsmarkeds ydelse med mere, de er midlertidige.

I omegnen af 6.000 ledige er i dag helt uden indkomst. Det tal må forventes at stige yderligere inden for kort tid.

Som Per Mortensen fra Måløv skrev i et læserbrev tirsdag i Ekstra Bladet: “Folk mangler penge, mønter, kroner til husleje og føde. Og deres liv er nu i hænderne på mennesker, der ikke forstår, hvad det betyder ikke at kunne sørge for sig selv. Spar mig for jeres frelste radikale Jesus-remoulade. Og få i stedet orden på de dagpenge.”

Dansk Folkeparti har “lugtet lunten” og gør nu fælles front med Enhedslisten og SF og vil stemme for det dagpengeforslag, som Enhedslisten har bebudet de vil stille som beslutningsforslag i Folketinget i oktober måned.

Jeg mener det er en taktisk stor præstation af Dansk Folkeparti, først er det kreativ og får en dagpengereform vedtaget i Folketinget og nu scorer partiet helt bevidst masser af stemmer fra Socialdemokraterne på at ændre deres egen dagpengereform.

Primært Morten Østergaard og i særdeleshed Helle Thorning, så indse dog det ikke hjælper regeringen at stå fast på principperne. Derimod vil en real politisk indrømmelse på dagpengeområdet kunne hjælpe på sagen, for klokken er faldet i slag “5 minutter over 12” for regeringen.

Regeringsgrundlaget er nu tre år gammelt og De Radikale er IKKE forligspartnere, men de har alene stemt for dagpengeforringelserne fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, så derfor kan regeringen godt skifte spor.

Det har Dansk Folkeparti gjort som forligspartner og partiet styrer direkte mod et forligsbrud hvis partiet stemmer for Enhedslistens beslutningsforslag i Folketinget.

 

 

 

 

Share This Post