Total farce i forsvarsministeriet!!!

Pressechefen (spindoktoren) i forsvarsministeriet fremsender den fatale bog på “tillempet/uforståeligt” arabisk til dr-journalisten Bent Stuckert.

Nu er forsvarsministeren og hans ministerium direkte inddraget, men Søren Gade er taget på jagt med sin ven Bendt Bendtsen, så nu er der dømt “totalt soap i sæbeoperaen Jæger – i krig med eliten“.

Som almindelig borger i Danmark undrer jeg mig meget over vi er ledet af politikkere med så lidt situationsfornemmelse og politisk indsigt, som vores forsvarsminister og hans pressechef tilsyneladende er i besiddelse af.

Der ligger nu et tungt ansvar på den højreradikale MF’er Søren Espersen – Dansk Folkeparti, men hans politiske dømmekraft er behandlet med teflon, så alle saglige synspunkter preller totalt af på ham, det gælder bare om at bevare den siddende (VK)O regering  intakt, for dermed at bevare den politiske indflydelse for Dansk Folkeparti, koste hvad det vil!

Og statsministeren – “lille Lars fra Græsted“, tager han ikke den naturlige konsekvens af forsvarsministerens manglende greb om sit ministerium og forsvarskommandoen og fyrer ham, eller har han ikke tid til at beskæftige sig med dansk indenrigspolitik???

——————————————————————————–

[adrotate group=”1”]

——————————————————————————–

Share This Post

Jægerbog og en ren politisk farce…..

Den politiske farce fortsætter om bogen “Jæger – i krig med eliten”. Titlen er endnu mere aktuel efter dagens politiske farcer med forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen i hovedrollerne.

Først forsvarsministeren, der ikke har tillid til sin forsvarschef……

Han gav udtryk for det var hans ansvar at lede butikken – det danske forsvar – og i en tv-udsendelsen med Clement fredag aften på DR2, siger han helt klart, at han nedlægger sit mandat, hvis det er en inden for forsvarskommandoen, der har produceret og lækket den arabiske oversættelse af “jægerbogen”.

Mandag står det lidt anderledes til for der er Søren Gade ikke parat til at tage sit gode tøj og gå, men nu udtrykker han mistillid til forsvarschefen……. og den højreradikale MF’er Søren Espersen, Dansk Folkeparti, er bestemt ikke til sinds at udtrykke mistillid til ministeren, selvom Folketinget er ført bag lyset af såvel forsvarministeren og forsvarschefen!

Og hvad med udsagnet fra ministeren:” Jeg går, hvis det er en inden for forsvaret der har oversat bogen“.
Søren Gade er jo helt til grin efter den udtalelse……..

Men hvad skal der egenligt til før Dansk Folkeparti vil udtrykke mistillid til en minister eller til den samlede regering?

Jeg tror ikke det vil ske på denne side af et kommende valg! Og hvorfor ikke det? Det er fordi Dansk Folkeparti sidder på dansk politik i denne folketingsperiode, som partiet gjorde det i forrige periode.

Dansk Folkeparti har endnu ikke glemt den sidste regeringsdannelse, hvor man var et mandat fra at miste sin enerådende position i folketinget, hvor man egenhændigt kan diktere regeringens politik.

Den eneste der vedkender sig Dansk Folkepartis enerådende  position i dansk politik er som bekendt Eyvind Vesselbo(V), men han får ikke megen opbakning fra de ledende regeringsmedlemmer, der kender deres plads i skyggen af den danske “famme fatale” i dansk politik – Pia Kjærsgaard.

Så derfor kan en tidligere sundhedsminister købe fadbamser på skatteydernes regning, en skatteminister begå grundlovsbrud, en forsvarsminister misinformere Folketinget, uden risiko for deres politisk liv – og hvad bliver den næste ministersag Dansk Folkeparti freder for at bevare sin position i dansk politik?

Og så er der en forsvarschef, der ikke har forstået hans minister ikke har tillid til ham! Jamen jøses da……….
Ledes Danmark af mennesker, der har så lidt forståelse for, hvad der etisk og moralsk rigtigt og kun ser sin egen  politiske magt og indflydelse for vigtig?

En forsvarschef der ikke reagerer i 2008 på en af jægersoldaterne vil udgive en bog om sin tid i jægerkorpset og først reagerer da bogen er udsendt til boganmelderne på aviserne og efterfølgende ikke gennemskuer, at egne medarbejdere oversætter bogen til arabisk på forsvarets egen computer og måske en anden gæv soldat i forsvarskommandoen sender den på forsvarets mailsystem til BT og måske andre medier?

Det mindste forsvarshefen kunne have forlangt af sin nærmeste medarbejder var dog en dokumentation af, hvor den lå på nettet. Der har Tim Sloth Jørgensen fejlet stort og derfor bør han drage sin konsekvens og gå sin vej. Det kan ikke være svært at logge en email på forsvarets mailsystem! Det må være viljen, det skorter på?

Hvordan kan han tro, at jeg som borger fremover kan have tro på de informationer der kommer fra forsvarskommandoen, så længe der ikke er renset ud på de ledende poster med nye friske kræfter, der ikke automatisk arver posterne!

Tim Sloth Jørgensen kunne jo blive kommiteret for Nato’s generalsekretær, så er han sparket ud på en pæn måde og gør så ikke skade for dansk forsvar fremover.

Søren Gade burde gå hurtigst muligt. En post som sekretær for folketingsgruppen kunne han måske bestride?

Mandagen var en trist dag for Danmark,  forsvarsministeren og det danske forsvar! For den underholdning vores forsvar leverede på dagen er meget mere skadelig end en bog fra en forhenværende jægersoldat, der beskriver trivialiteter fra en krig i Afghanistan som er kendt af modstanderen Talaban i forvejen – og en krig, hvor Danmark intet har at gøre som krigsførende nation!!!

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

I krig……

Jeg faldt lige over dette citat fra Information.dk fundet i den trykte udgave af Berlingske Tidende:

Det taler jo for sig selv - og støtter mine tidligere synspunkter :-)

Det støtter mine tidligere indlæg, der er jo ikke noget at komme efter!

Fogedsagen om den omstridte bog om de danske jægersoldaters operationer i Irak og Afghanistan bliver ikke åben for offentligheden og retten kommer først med dommen mandag.
Kilde: Politiken.dk

Og her er så en af de mere sjove af slagsen…………………………………

Set på bagsiden af Politiken.dk den 17. september 2009

Tekst citat:

Denne manual i litterær krisestyring er stjålet fra kantinen hos Forsvarskommandoen på Holmen i København. Under ytringsfrihedens og demokratiets stolt vajende banner offentliggør Bagsiden nu dokumentet mod forsvarets vilje.
Kilde: Politiken.dk

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Læs bogen af Thomas Rathsack

Vil du læse bogen “Jæger – i krig med eliten” af Thomas Rathsack , så ligger den her http://88.80.16.63/leak/jaeger-i-krig-med-eliten-2009.txt i rå tekstformat.

Jeg har valgt at læse teksten på nettet og ikke downloade den, for jeg kender ikke det juridiske aspekt i at have teksten liggende på min egen pc’er, hvis der bliver nedlagt fogedforbud mod den i retten i dag.

Dit download og besøg på websitet sker på dit eget ansvar.

Efter læsning af bogen kan jeg ikke se den skader de udsendte soldater, da jeg tror Taleban og andre militante grupper allerede kender til det beskrevne arbejde for soldater i krig

Nu håber jeg så ikke at komme i konflikt med forsvarskommandoen………………
eller Forlaget Peoples Press!

Men hvorfor skal vi overhovedet deltage i krigen i Afghanistan?

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Jæger – i krig med med Søren Gade?

Vores forsvarsminister Søren Gade er på TV2 News i dag, hvor han beklager Politiken trykker bogen “Jæger – i krig med eliten” i dagens udgave. Jeg hører også Søren Gade selv mener han har en dårlig sag, for han bebuder ikke retslige skridt overfor Dagbladet Politiken i forbindelse med udgivelsen af bogen!
Det ville være et naturligt skridt for forsvarets øverste leder, hvis der var substans i sagen om bogen.

Er det ikke meget sent han agerer i denne sag?

Burde forsvarsministerten ikke tidligere havde forklaret forsvarskommandoen de måtte respektere den danske ytringsfrihed? Eller i det mindste have forlangt at forsvaret pegede på de problemastiske afsnit i bogen, som Politikens chefredaktør så glimrende påpeger i gårdagens tv-nyheder.

Når en tidligere chef for jægersoldaterne siger, der ikke er ting i denne bog, som er farligt for vores militære aktioner i udlandet, så tror jeg på ham!

Så jeg mener, det er godt Politiken afprøver grænser for forsvarets indflydelse på det danske bogmarked, så vil det vise sig, hvor forsvarets cencur ret går!

Jeg tror Politikens aktion i dag betyder mere for vores grundlovssikrede ytringsfrihed end Muhammed tegningerne nogensinde vil komme til!

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post