Så fik Danmark sin finanslov….

Efter er rodet omgang finanslovs forhandlinger fik regeringen godkendt sin finanslov, da Liberablende Alliance med kuglestøberen Joachim B. Olsen i spidsen stemte den igennem i går, trods tidligere løfter om det modsatte.

Toppen fra Venstre og Dansk Folkeparti fortsætter med at skyde skarpe pile mod hinanden i kølvandet på den blå krise, som statsministeren ellers forsøgte at lukke tirsdag aften, da han vred armen rundt på Anders Samuelsen og fik hans alliance til at stemme for finansloven.


Politikens ATS beskriver det flot:


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V),  beskyldes for at udlægge de seneste ugers forhandlinger i strid med sandheden, af sit parlamentariske grundlag.

Dansk Folkeparti vil også gerne diskutere udlændingepolitik, siger de lidt pludseligt oven på kommunalvalget,” sagde Lars Løkke Rasmussen i en tv-udsendelse med Lippert på TV2 News.

Det bestrider DF hårdnakket, for det har været et tema i forhandlingerne i oktober og november måned, hvilket understøttes af notater, som Jyllands Posten har fået indsigt i.

Statsministeren, der hænger på det yderste af neglene på sin taburet, ja, han har købt sig ekstra tid, ved at udskyde forhandlingerne om en udlændingeaftale til efter nytår.

Det tyder ikke på klimaet efter nytår gør det nemmere at indgå aftaler, for i disse timer foregår der en voldsom mediekrig for at undgå ansvaret for det borgerlige kaos omkring finansloven.

Venstres politiske opfordrer Tulle til at købe klejner, Tulle beder regeringen tænke sig grundigt om i juleferien og dermed finde sine egne ben.

Preben Bang Henriksens skriver i sit nyhedsbrev, december 2017:

Uro i familien

Overfor en måbende offentlighed måtte Statsministeren tidligere på måneden i forbindelse med finanslovsforhandlingerne fastslå det – for de fleste mennesker – temmelig oplagte, nemlig at alle tre regeringspartier stemmer for regeringens finanslov!

De udsagn, der er fremkommet fra Liberal Alliance under forhandlingerne – herunder ikke mindst de krav, der formuleredes på de sociale medier straks efter indgåelsen af en aftalen – vidner imidlertid om et regeringsparti, der både har storhedsvanvid og mindreværdskomplekser – samtidig vel at mærke.

Man hører af og til om begrebet ”utroskab til julefrokosten”. Heldigvis medfører denne begivenhed ikke altid efterfølgende skilsmisse.

På tilsvarende vis kan vi konstatere, at LA – der over en måneds tid (som trofast regeringsparti), stålsat havde underholdt med at ville stemme imod finansmini-sterens forslag til finanslov – nu heldigvis er kommet ned fra træet, hvorefter skilsmissen er undgået. Om samlivet så bliver bedre, må tiden vise.

 

 

Share This Post