Ytringsfrihed – et digt eller et privilegie?

Djorn Juni skriver i dag et digt om ytringsfrihed:
 
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed,
kort fortalt,
er retten til
at sige alt,
også det som
med lidt takt
aldrig burde
være sagt.

Det fik mig til at tænke lidt over begrebet ytringsfrihed i Danmark.

Vores ytringsfrihed er lovfæstet i grundlovens § 77:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar fordomstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Den bekræftes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:
Stk. 1
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.
Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun mådrives i henhold til bevilling
.”

Stk. 2.Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”

Vores danske ytringsfrihed kan bedst beskrives som retten til at udtrykke vores meninger i tale og på tryk, uden godkendelse af andre personer, kongemagten eller staten.

Der er ingen tvivl om, at vores ytringsfrihed har dannet baggrund for ændringen af det danske samfund, siden begrebet indførtes i grundloven af 5. juni 1849.

Vores ytringsfrihed sker under ansvar for injurielovgivning, racismeparagrafferne og senest terrorlovgivningen, hvor der sker en domstolsvurdering  og eventuel domfældelse og straf for ytringer, hvis der sker overtædelse af lovgivningen i forbindelse med den enkelte persons udtalelser eller udgivelser på tryk.

Men vores ytringsfrihed kan ikke begrænses af staten, det er vigtigt for demokratiet i Danmark.

Personer, der arbejder i forsvaret, politiet og på andre offentlige arbejdspladser kan have en betinget ytringfriheds begrænsning, der alene er betinget af arbejdets art og karakter, men de kan ikke pålægges tavshed om generelle samfundsforhold.

Vores ytringsfrihed er under konstant pres, hvilket den seneste terrorlovgivning kan bruges som et eksempel på. Vi skal ligesom for vores forfædre i 1849, der gennemtvang en grundlov med ytringsfrihed, kæmpe for vores ytringsfrihed i Danmark.

De seneste eksempler jeg husker på et forsøg på begrænsning af ytringsfriheden, det er udgivelsen af Thomas-Rathsack bog “Jaeger i krig med eliten”, hvor forsvaret forsøgte at underkendt udgivelse af bogen. Sagen er optaget til doms og domstole dømmer nu i sagen, uafhængigt af stat og forsvar, om ytrinsgfrihedens grænser er overskredet af Thomas Rethsack.

Endelig er der et folkemedlem Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, der er anklaget efter racismeloven om ytringer, der angår danskere af anden etnisk oprindelse.

Det var mine personlige tanker om vores ytringsfrihed startet af et digt fra Djorn Juni, www.junivers.dk.

Grundloven

Grundloven, bemærk §77 -garantien for vores ytringsfrihed i Danmark.

Grundloven, bemærk §77 - garantien for vores ytringsfrihed i Danmark.

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov:

Grundloven af 5. juni 1849, § 91:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paa ny indføres.”

Grundloven af 28. juni 1866, § 87:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres.”

Grundloven af 10. september 1920, § 84:
Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.”

Grundloven af 5. juni 1953, § 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

Kilde: Wikipedia
Share This Post