Megafon måling og årsagen til et fald på 7% for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne mister godt 7% i den nyeste megafon meningsmåling.

megafon_jan_2016

Årsag: Udlændingepolitikken

Megafon har samtidig spurgt respondenterne om årsagen til, at de nu vil sætte krydset et andet sted. Og her peger mere end otte ud af ti af de frafaldne socialdemokrater på udlændingepolitikken.

I 2015 søgte ca. 21.000 personer asyl i Danmark

Alene i 2015 kom der, ifølge nye tal fra Eurostat, 1.55 mio. flygtninge- og migranter til Europa, skriver Information.

Flertallet af asylansøgerne kommer fra lande, som ikke giver dem “ret til asyl“:
Det er omkring 60 pct.“, siger Frans Timmermans (Hollandsk EU Kommissær og næstformand i kommissionen), der henviser til ikke-offentliggjorte tal fra EU’s grænseagentur, Frontex.

Der er helt sikkert et oprør på vej, hvis partiet fortsætter ud af den vej som Mette Frederiksen har lagt i flygtningesagen. Jeg kender flere socialdemokrater, der alvorligt overvejer om det er det rigtige parti, de er medlem af, men de står ikke offentlig frem med deres standpunkt.

Personligt vil jeg ……
… IKKE acceptere man tager værdierne fra flygtninge ved at gennemrode deres bagage ved ankomsten til Danmark for at inddrage (stjæle) deres værdier.

Jeg kan IKKE acceptere, der sidder børn tilbage i krigszonen, der skal vente 3 år på at se deres forældre igen. De er overladt til kriminelle og uden beskyttelse med alt hvad det indebærer ….. og det er slemt, rigtigt slemt ….. !!!

Derfor taler jeg Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti direkte imod.

Socialdemokraterne bruger velfærdssamfundets “overlevelse” som gidsel i en kamp mod Dansk Folkeparti. En kamp Socialdemokraterne ALDRIG vil vinde. (Det vil ledelsen selvfølgelig benægte og de har allerede gjort det)

Venstre har med Lars Løkke i front opgivet Venstres liberale grundlag med respekt overfor det enkelte menneske. Med Inger Støjberg i front for regeringens flygtninge politik – ødelægger partiet mit billede af Danmark som som et land, der er forbillede for andre lande i bistand til udviklingslande og hjælp til flygtninge.

Og Dansk Folkeparti har ingen grænser for at kræve stramninger af flygtningepolitikken. Partiet har ingen nedre grænser for hvordan man vil behandle flygtninge.

Hvis 60% af den 1,5 mill. flygtninge der er kommet til Europa er migranter, der IKKE opfylder asylreglerne, så er det et spørgsmål om kraftigt at effektivisere asylbehandlingerne og sende de 60% hjem igen. En stor, men nødvendig opgave.

Danmark har i 2015 modtaget 21.000 asylansøgere og holder de 60% bliver det antal reduceret til 8.400 plus familiesammenføringerne, det kan vi godt klare, hvis det gribes rigtigt an. Det koster, men regeringen har råd til at hælde 1 milliard i en Bolig/job ordning, der giver meget få i beskæftigelse. Den sparer sammen til skattelettelser og så videre. Der ligger pengene til en redelig og ordentlig behandling af mennesker på flugt fra krig og ødelæggelse.

Flygtninge er en ressource………… ikke fjender af Danmark.

Man skaber bitterhed blandt dem ved at stjæle deres værdier ved ankomsten, så enkelt er det. Dermed ødelægger vi motivationen for integration. Lad flygtningene selv administrere deres penge/værdier på samme vilkår som danskerne.

Megafon har leveret den meningsmåling, som TV2 har bestilt.

Men et fald 7% er katastrofalt meget for Socialdemokratene og der skal handles på det – inden forringelsen bider sig fast!

Share This Post