Ren retorik fra regeringen og Lars Løkke……..

Lars Løkke på Facebook klokken 11:
Rejser senere i dag til EU-Afrika-topmøde og uformelt EU-topmøde på Malta. Flygtninge- og immigrationspresset på Europa er endnu en gang øverst på dagsordenen. En løsning kræver internationale svar. I mellemtiden skal vi passe på Danmark. Derfor er regeringen klar med en opstramning af den danske asylpolitik“.

Mit svar til Lars Løkke på Facebook:
Nu kan du ikke snakke mere om det, nu skal der handling til. En af de første var at sætte en ny minister ind i stedet for Inger Støjberg med en person der ikke er Dansk Folkeparti LIGTH.

Den eneste måde at stoppe flygtningekrisen er at løse krige og konflikter.

Flygtningestrømmen er som vand uanset hvilke stramninger du sætter op. De finder en vej ind i Danmark – uanset hvor langt Venstre bevæger sig væk fra sit liberalistiske grundlag“.

Et uddrag af den seneste debat på Lars Løkkes Facebook profil, klokken 12:13:

facebook_11_nov_2015

I september begyndte Rigspolitiet at vurdere, hvor mange flygtninge og migranter, der er rejst ind i landet baseret på tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Og antallet stiger uge for uge. I sidste uge vurderede Rigspolitiet, at der var kommet 45.700 indrejsende siden 6. september, så tallet er steget med næsten 11.000 på bare én uge.

Automat reaktion fra Dansk Folkeparti:

DF_endelig

Lars Løkke vil tabe kampen til Dansk Folkeparti uanset hvor langt til højre han vil placere regeringen og Venstre.

I september begyndte Rigspolitiet at vurdere, hvor mange flygtninge og migranter, der er rejst ind i landet baseret på tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Og antallet stiger uge for uge. I sidste uge vurderede Rigspolitiet, at der var kommet 45.700 indrejsende siden 6. september, så tallet er steget med næsten 11.000 på bare én uge, skriver Ekstra Bladet.

Lars Løkkes stramninger på pressemødet:

  1. Stramme yderligere for adgangen til Danmark. Færre skal kunne komme hertil. Det skal ske ved at nedsætte lommepengene for asylansøgere, forkorte varigheden af opholdstilladelser for flygtninge samt stramme familie sammenførings reglerne yderligere for flygtninge med midlertidig beskyttelse.
  2. Styrke indsatsen for at hjemsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold
  3. Kapaciteten skal tilpasses, så flygtninge kan indkvarteres økonomisk og praktisk forsvarligt, uden at kommunernes mulighed for at integrere dem belastes unødigt.
  4. Myndigheder skal have de rigtige redskaber, så kaotiske tilstande kendt fra andre steder i Europa undgås.

Vedrørende punkt 1 – Jeg tror ikke det borgerlige Danmark endnu har forstået hvorfor der er voldsomme flygtninge strømme på vej til Europa! Det er mennesker der har mistet alt og er i ekstrem fare for dø på grund af en voldsom og ubarmhjertig krig! Skal de sulte ihjel i Danmark?

Nej vi skal behandle dem ordentligt i den tid der er i Danmark, det gør man ikke ved at nedsætte ydelserne i en uendelighed.

Vedrørende punkt 2 oplyser TV2 Nyhederne i dag at der er 184 flygtninge der står til udvisning, men IKKE er udvist! 64 af flygtningene kan ikke hjemsendes for de er i fare for at blive dræbt. 120 er ikke hjemsendt fordi de nægter at underskrive udvisningspapirerne og i flere tilfælde overholder de heller ikke deres ugentlige meldepligt i Sandholm lejren.

Regeringen magter ikke at gennemføre de nuværende regler for udvisning, hvordan kan så stramme dem? Ren retorik fra en trængt statsminister, der ikke kan leve op til urealistiske valgløfter.

Vedrørende punkt 3 – “Kapaciteten skal tilpasses”  skal Danmark oprette KZ-lejre? Gu’ skal vi ej. Vi skal indstille os på det bliver en dyr opgave at huse flygtningene i kommunerne. Det betyder der ikke er plads til de skattelettelser, som Lars Løkke har lovet Liberal Alliance og De Konservative. Få det dog sagt Lars Løkke til dine støtte partier, du kan alligevel ikke undgå et eklatant løftebrud i skatte- og udlændinge politikken!

Vedrørende punkt 4 – Myndigheder skal have de rigtige redskaber” Grænsebomme og ekstra politi ved grænsen kan IKKE løse flygtningestrømmen. Enhver der møder op ved grænsebommen og siger “jeg søger asyl” har grænsevagten pligt til at lukke ind i Danmark!

Og så har Danmark over 7.000 kilometer kystlinje og vi har at gøre med samvittigheds løse menneskesmuglere, så jeg mener, det er naivt at tro på grænsebomme løser flygtningeproblemet.

Der er kun en løsning for regeringen og det er at lægge pres på de lande som kan stoppe krigene via EU.

stoejberg_svikmoellen

Det er også naivt at tro på den nuværende regering kan magte den opgave så længe Inger Støjberg, der som integrationsminister, er ansvarlig for vores regerings flygtningepolitik. Det eneste hun har magtet er at sætte en voldsom debat om flygtninge politikken i Danmark, men der sker på et retorisk niveau i åbenlys kamp med Dansk Folkeparti uden reelle brugbare løsninger.

 

Share This Post