Lars Løkke lyver på TV2, om sine rejser………

Lars Løkke Rasmussen talte usandt for åben skærm på TV2 torsdag aften, da han forsvarede sine dyre flyrejser på first class for udviklingspenge, skriver EkstraBladet.dk.

Lars_TV2

Hver en krone skal vendes, og det er nødvendigt at skære milliarder i dansk udviklingsbistand, sagde Venstres leder Lars Løkke for en måned siden. Det var inden hans rejseomkostninger blev kendt

 

Venstrelederen påstod overfor TV2-værten Cecilie Beck, at han blot havde overtaget nogle urimeligt dyre rejseregler, da han blev formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI) i sommeren 2012. Sandheden var, at han følte jorden brænde under sig, da Ekstra Bladet søgte aktindsigt i august måned 2013. Derfor ændrede han rejsevaner!

Udenrigsministeriet oplyser at udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som er regeringens repræsentant i GGGI’s bestyrelse, har ikke kendt til rejsereglerne i klimaorganisationen, hvor Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har brugt 775.000 kr. på 15 flyrejser i løbet af sine første 16 måneder som formand for GGGI.

Christian Juhl (Enhedslisten) vil presse udviklingsministeren til at udlevere Lars Løkkes rejsebilag, hvis han ikke selv gør det.

Men i virkeligheden blev de eksorbitante rejseregler nedskrevet, mens Lars Løkke Rasmussen selv var formand – og dermed øverste leder af GGGI.

Rent faktisk skete det 27. december sidste år. Det var et halvt år efter, at Løkke fik formandsposten i klimafonden. Og efter at han havde foretaget sine første fem rejser på first class, der svarer til at bo på femstjernet hotel i luften med dyr champagne, kostbar kaviar og egen seng inkluderet i prisen på 64.000 kroner i gennemsnit pr. rejse.

Lars Løkke afviser, at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om rejsereglerne.

Løkke har nu god brug for vennerne på TV2 og Berlingske for at lægge den sag død…….

BT skriver fredag:
Lars Løkke Rasmussen har undskyldt sig med, at han har fulgt reglerne, og at han mener, ministeren var bekendt med dem.

Det er forkert og det ved BT godt, men forsvaret af “koncernens” statsministerkandidat er startet.

I andre organisationer, som for eksempel “Læger uden grænser” rejser man på “monkey class”.

Det vil sige den billigst mulige billet, fordi både medarbejdere og organisationen mener pengene skal bruges på sagen og ikke på vild luksus til medarbejderne eller formanden. Lægerne, der udsendes af “Læger uden grænser” får sine omkostninger dækket, men ingen fyrstelig hyre! Dermed er de ligestillet med “Lille Lars fra Nyhavn – tidligere Græsted“, der mener sig berettiget til ekstravagante luksus flyrejser på “First Class”, fordi han ingen løn får for sine 49 rejsedage på 16 måneder!!!

Det er endnu mere ynkeligt, at han lyver på TV2 om, hvornår regelsættet er nedskrevet – og yderligere prøver at tørre sagen af på udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

Den er er helt gal Lars Løkke…….. og lad os nu se de bilag fra rejserne……….

Og min opfordring til Lars Løkke er, gør som “Læger uden grænser”, for du skal huske, at det er en NGO organisation, som du arbejder for!

 

Share This Post