ATS – Grænsekontrol.

Politik kan være sjovt, især når de politiske temaer passerer den satiriske side “ATS” på Politikens bagside.

Et flot eksempel på den rammende satire:

GRÆNSEKONTROL FANDT KATTEGRUS

CheckPoint Pia fra Politikens ATS fra den 6. jul. 2011.

CheckPoint Pia fra Politikens ATS fra den 6. jul. 2011.

 Blandt de første, der i går blev standset i den nye grænsekontrol, var pensionist Holger Henriksen, der havde været en tur i Grenz Basar for at købe billig kattegrus. Holger Henriksen blev kaldt ind til siden ved Checkpoint Pia.

Det viste sig dog ret hurtigt, at han havde papirerne i orden, og efter at Holger Henriksen havde lovet, at han ikke under sit ophold i Danmark vil begå hjemmerøverier eller spille violin til ulempe, fik han lov til at passere.

Jeg lader den stå uden yderligere kommentarer 🙂

Share This Post

Grænsekontrol, men hvordan?

Soap-operaen om “Øget grænsekontrol” fortsætter på fuld kraft, forvirringen er total…….

En spøgefugl har sat Pia Kjærsgaard på grænsevagt ved Stiltoft grænseovergang, en mindre ubevogtet grænseovergang i Sønderjylland. Privatfoto fra Tønder Ugeavis.

En spøgefugl har sat Pia Kjærsgaard på grænsevagt ved Stiltoft grænseovergang, en mindre ubevogtet grænseovergang i Sønderjylland. Privatfoto fra Tønder Ugeavis.

 

Vi forventer, der kommer permanent kontrol. Det kommer til at ske, når der næste år kommer yderligere 50 ansatte, og anlæggende er fuldt udbyggede med fysiske bygninger. Det står i aftalen med regeringen«, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen

Det står fuldstændig klart, at der er tale om stikprøvekontrol og en risikobaseret kontrol. Permanent grænsekontrol vil være sig fuldstændig uladsiggørligt, siger Lene Espersen.

I dag har vi 144 toldere, og vi har 25 grænseovergange – og de mennesker skal jo altså også hjem at sove. Det vil overhovedet ikke kunne lade sig gøre at lave en systematisk grænsekontrol. Der er ikke tale om en genindførelse af personkontrol og paskontrol”, sagde Lene Espersen til TV 2, efter hun i juni mødtes med den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle om sagen.

Som det fremgår, så er regeringen og Dansk Folkeparti ikke enige om grænsekontrollen, så farcen fortsætter her sommeren over, denne gang gang er det “løjtnanterne” Søren Espersen og Lene Espersen, der slås medens deres generaler Pia og Lars er på ferie i det store udland.

EU-kommisionens repræsentanter afslutter i dag deres undersøgelse af den “øgede danske toldkontrol” i Danmark, der foreligger i skrivende stund ikke en konklusion på dens undersøgelser, eller på hvad repræsentanter for den danske regering har fortalt undersøgelseskomminsionen? Hvis den har spurgt vikaren i DF’s lederstol – “Sorte Søren”, så må den være særdeles forvirret, for det er vi danske statsborgere, der har fulgt sagen og forvirringen om aftalen siden forhandlingen om “tilbagetrædselsesreformen” i maj måned dette år!!!

Grænsekontrol

  • Umiddelbart efter grænsekontrollen blev vedtaget, blev 50 ekstra toldere sat ind
  • Senest 1. januar næste år skal der i alt være indsat 98 ekstra toldere.
  • Myndighederne begynder næste år at bygge vejanlæg og bygninger samt indkøbe scannerudstyr
  • Alle bygninger skal være taget i brug og alt materiale anskaffet i slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014.

Kilde: Skat

Det indeholder grænse-aftalen

  • Videoovervågning ved samtlige grænser, også de små
  • Det samme gælder nummerpladescanning, så man kan spore biler ifm kriminalitet
  • Der skal båse ved alle grænseovergange, så man kan blive stoppet af toldere og politi ligesom i Sverige
  • Der vil også blive ekstra kontrol ved færgeovergange
  • Der bliver tilført ekstra toldere og ekstra politi
  • Trecifret millionbeløb vil det koste (ca 300 mio. kr.)

(Kilde: Dansk Folkeparti)

Aftalen hedder: ” Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol)”

Den kan hentes her  på Finansministeriets webside – og aftaleteksten om grænsekontrol starter på side 51 i publikationen. Som ikke uddannet jurist, mener jeg desværre,  at Dansk Folkeparti har gode kort på hånden i konflikten med regeringen, men læs selv aftaleteksten om døm selv i deres konflikt.

Aftale teksten ligner mest Dansk Folkepartis udgave……… 

 

Share This Post

I dag starter den “permanente” grænsekontrol…….

Glædelig nyhed til alle Danskere!

Citat fra Facebook – af Mark Parnian Torabi:  Nu hører kriminalitet fra udlandet en fortid til. Vi har nu for 150 millioner kr. toldere ved grænserne der kan kigge rejsende dybt i øjnene og se, at de på vej ind i DK for at begå kriminalitet… For deres pas må de jo ikke tjekke!”

Danske turister bliver forkælet i udlandet.....

Danske turister bliver forkælet i udlandet.....

Danskerne er på vej på ferie og de møder forhåbentligt åbenhed og glæde fra befolkningen i de lande, som de besøger i deres ferie. Sådan skal det også være for udlændinge, som er turister i Danmark.

I Vestjylland, hvor jeg har bopæl, der har vi behov for turisterne kommer i vores sommerhuse, køber ind i vores butikker og besøger Lalandia, Legoland og Givskud Zoo. Det gør de fortsat, hvis de møder en gæstfrihed og god service fra turisterhvervet, hvilket jeg ikke er i tvivl, de fortsat vil møde.

Men den Danske Regerring og ikke mindst Dansk Folkeparti gør hvad de kan for at ændre Danmark til et sted, hvor fremmede ikke føler sig velkomne, det påvirker de kommende turisters valg af ferieland og det kan meget vel gå ud over vores turisterhverv i Danmark.

I disse timer gennemfører regeringen det sidste tiltag med at inddæmme Danmark fra invasion af disse frygtetilige fremmede (Turister inkluderet) med at sætte 98 årsværk af toldere på vagt ved den danske grænse.

Og til hvilken nytte, udover det ødelægger Danmarks “Brand i udlandet” og skaber problemer med primært Tyskland, Sverige og EU-kommisionen om permanent grænsekontrol, som alligevel ikke er permanent, men en udvidet stikprøvekontrol, som Dansk Folkeparti stadigt stædigt og vedholdende betegner som en permanent grænsekontrol.

Jeg kan godt forstå udlandet og EU-Kommisionen er forvirrede, det er jeg også!

Jeg er godt klar over de godt 300 toldere nok skal tjene deres egen løn hjem ved at stoppe danskere på vej hjem fra udlandet med flere flasker spiritus end EU’s og Danmarks toldregler tillader, men det egentlige problem omkring øget kriminalitet løses ikke på den måde.

I bedste fald vil tolderne tjene sin løn og mere til, ved stoppe danskere, der har for meget spiritus med hjem fra udlandet. Det er også en samfundnytttig opgave, det giver penge i den tomme finanskasse.... Endnu et brud på skattestoppet :-)
I bedste fald vil tolderne tjene sin løn og mere til, ved stoppe danskere, der har for meget spiritus med hjem fra udlandet. Det er også en samfundnytttig opgave, det giver penge i den tomme finanskasse…. Endnu et brud på skattestoppet 🙂

Jyllands Posten har tidligere dokumenteret, at ud af 50 hjemmerøverier begået i Danmark, da var de 49 begået af bosiddende danskere! De stoppes ikke ved grænsen 😉

Narkotika har man kæmpet med siden starten af 1970’erne og det problem er forsat ikke løst med grænsepoliti og toldere. De udenlandske kriminelle – herunder østeuropærere – tager ikke notits af 98 toldårsværk mere i Skat. De finder andre tidspunkter, metoder og steder for at  passere den danske grænse.

Tilbage står spørgsmålet, hvordan løser vi så det reelle problem med de udenlandske kriminelle?

Det løses kun ved samarbejde på politiområdet mellem de forskellige lande i EU og Afrika, samt ikke mindst ved at øge levestandarden betydeligt i de lande, hvorfra de udenlandske kriminelle kommer fra. Kort sagt problemet skal løses ved arnen (kilden), uanset om det drejer sig om indførsel af øl, vin, spritus, narkotika eller kriminalitet!

Dansk Folkepartis bomme ved grænsen vil kun betyde irritation for de mennesker, der skal passere grænsen.

God ferie til alle Danskere på vej til udlandet……

 

Efterskrift…….

En måling af Analyse Danmark foretaget for 3F, fortæller:
Knap 54 procent siger i en meningsmåling, at sagen om øget grænsekontrol har svækket regeringen. Godt 25 procent siger hverken eller, mens kun lidt over 12 procent mener, at sagen har styrket regeringen.

Share This Post

På ret kurs for at genskabe optimismen i Danmark….

Folketinget behandler i dag Dansk Folkepartis pris “Øget grænsekontrol” for partiet tidligere har stemt for VK(O) regeringens “Tilbagetrækningsreform” – kaldt ved dens rette navn – VK(O) regeringens tyveri af efterlønnen.

Regeringens sommerferie skal gå med at genskabe optimismen, som tegneren Roald Als så glimrende beskriver det i Politiken.....

Regeringens sommerferie skal gå med at genskabe optimismen, som tegneren Roald Als så glimrende beskriver det i Politiken.....

 

Det bliver en stor opgave, for Dansk Folkeparti har profileret aftalen om “Øget grænsekontrol” som permanent grænsekontrol og dermed skabt massive problemer for regeringen både indenrigs- og udenrigspolitisk, men det har styrket Dansk Folkeparti og bortledt opmærksomheden for Danmarks største tyveri af efterlønnen og dermed fjernet presset fra deres medvirken, trods tidligere løfter om at bevare efterlønnen.

Med personsager, rod, proces og fnidder tager VKO prisen, når det handler om at være rodet ind i politiske skandaler i løbet af de seneste år. Herom er de fleste politiske analytikere og meningsdannere enige: Når det kommer til spørgsmål om antallet og omfanget af skandalesager, vinder blå blok ganske enkelt kampen.

Indtil regeringens nylige aftale med bl.a. Radikale om forringelserne af efterlønnen, har 10 års ensidigt samarbejde med DF fastlåst dansk politik i en skruestik, hvor der kun tages kortsigtede hensyn til bestemte samfundsgrupper, på bekostning af helheden.

Derfor skal der mirakler til at opfylde Lars Løkkes ord i Roald Als streg .” Nu skal vi bare genskabe optimismen over sommeren, så vinder vi valget“.

Statsministeren på cykeltur til Paris, så gør han ikke skade på dansk politik, så længe.....

Statsministeren på cykeltur til Paris, så gør han ikke skade på dansk politik, så længe.....

Statsminister Lars Løkke starter med en reklame tur til Paris og Tour de France, men er det nok med populistiske indslag,  for at vinde danskernes sympati forud for valget i efteråret?

Share This Post

Det måtte ske…….Grenzekontroll!

Dansk Folkeparti sælger efterlønnen for fast grænsekontrol med bomme og døgnbemanding.

Det har været den bedst bevarede offentlige hemmelighed og nu har Pia og hendes løjtnanter sluppet aben ud af buret. Jeg tror, der er mange ferie rejsende, der vil sende partiet en venlig tanke, når de holder i en 2 timers kø med fuld sol og 28 graders varme foran partiets grænsebom i Padborg!

Men vil det hjælpe kriminalitetet begået af østeuropærere?

Jeg tror det ikke. Se bare på indsmuglingen af narkotika, hvor der trods et ihærdigt politiarbejde fortsat er den narko på markedet, som der er et behov for. Skal problemet med kriminalitet begået af rumænere og andre østeuropærere  løses effektivt, så skal deres levestand forøges markant, så der ikke er forretning i at stjæle fladskærme i danske sommerhuse.

Jeg tror man skal være medlem af Dansk Folkeparti for at forstå sammenhængen mellem efterløn og grænsekontrol, for det er som at blande æbler og bananer. Men nu har Dansk Folkeparti meldt klart ud. Beskyttelsen og isoleringen af Danmark mod de fremmede, det betyder mere end nedslidte danske arbejdere kan gå på et velfortjent otium nogle år før de får folkepension, efter de gennem et langt arbejdsliv har betalt for de vellønnedes uddannelse.

Dansk Folkeparti sande ansigt træder i disse dage i karakter, for nu kan alle se partiets “sociale profil” er et dække for partiet kan føre ultra højrefløjs politik med fremmed had som første prioritet. Det er en syg politik!

Det næste krav fra Dansk Folkeparti i fremtidige forhandlinger med VK-regeringen kan blive, at “Dannevirke” skal flyttes til Kruså og Padborg! Så de slemme udlændinge ikke kan komme ind i Danmark!

Alternativt vil partiet foreslå bygningen af et 3 meter højt hegn, med forbillede i israelernes hegn mod palistinæsnke områder, rundt om det ganske danske land, suppleret med mineringer af danske havne!!!!!

Det er ikke et ultimativt krav, men Kristian Thulesen Dahl siger til Jyllands Posten: ” Det er meget vanskeligt at forestille sig en aftale, hvor vi ikke får gennemført fast kontrol ved vores grænser“.

Sådan kan man også stille ultimative krav! For “Hjorten” er afhængig af Dansk Folkepartis stemmer. Det er realpolitik!

Det er tom teatertorden når politisk ordfører Ellen Trane Nørby(V) siger til samme avis:” Vi forhandler i forhandlingslokalet. Ikke i pressen. Men vi drøfter jo den økonomiske politik, og hvordan vi skal sikre det danske husholdningsbudget, så der er råd til velfærd i fremtiden.”

Den danske realpolitik skal nok vise sit sande ansigt for Ellen Trane Nørby.

Jeg er flov over at være dansker………………….

Share This Post