Grundlovsdag 5. juni 2017.

På Grundlovsdag fejrer man nemlig indførelsen af den første danske grundlov, som skete den 5. juni 1849, det vil sige overgangen fra enevælde til demokratisk stat. Grundlovsdag er altid den 5. juni. På denne dag blev den første Grundlov underskrevet af Frederik den Syvende.

Fredrik den 7. underskrev den første grundlov den 5. juni 1849 og afskaffede dermed enevælden i Danmark

 

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed.

Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven.

Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.

En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Grundlovsdag

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

I perioden fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag en lovbestemt halv fridag, men i dag har vi ikke længere ret til at holde fri fra klokken 12.00. Men der er dog stadig mange arbejdspladser, som vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Talerliste fra https://www.altinget.dk/

Share This Post

Vores frihed, Grundloven og D-Dagen

I går fejrede vi Grundloven, der blev givet af Frederik den 7.ende for 165 år siden. Den ophævede enevælden, hvor kongen alene regerede enevældigt. Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

grundloven-1945

Grundloven er revideret tre gange siden 1849. I 1915 fik kvinderne og tjenestefolk stemmeret.

Uddrag af grundloven:

Jeg oplister her de vigtigste paragraffer, som vi fejrer på grundlovsdagen.

§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

 

Wikipedia skriver:

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse“.

Jeg var selv i Rørvig for at fejre dagen og hørte på taler, der hyldede vores frihedsrettigheder, hvor der i Danmark er frihed til at ytre sig under ansvar for domstolene samt forsamlingsfrihed. Det er to vigtige ting for vores demokrati og må i følge grundlovens 89 paragraffer, hvor §77 er vigtig for vores ytringsfrihed under ansvar, den kan “ingensinde forfægtes” af den verdslige magt.

Det er to ting, som folk uden for Danmark stadig myrdes for af deres magthavere.

D-Dagen startede klokken 02.00 i dag for 70 år siden.

Den anden og meget væsentlige årsag vi har frihed i Danmark er D-Dagen, hvor 170.000 allierede soldater besatte Normandiet i Frankrig. Der var 6.000 danske søfolk, der sejlede for England og USA under 2. verdenskrig, hvor en stor del af deltog i D-Dagen på allieret side. Aktionen kaldtes “Overlord” og kostede på dagen 12.000 allierede soldater og mellem 4- 9.000 tyske soldater livet i de voldsomme kampe om Normandiet.
155.000 allierede soldater angreb strandene i Normandiet for 70 år siden. De var støtte af 13.000 faldskærmssoldater, der blev landsat bag tyskernes stillinger.

155.000 allierede soldater angreb strandene i Normandiet for 70 år siden. De var støttet af 13.000 faldskærmssoldater, der blev landsat bag tyskernes stillinger. Kilde: Politiken

Politiken skriver i dag:

Men der skulle gå timer, før Hitler fandt ud af, hvad der var i gang.

Sammen med Eva Braun og en lille inderkreds havde han dagen forinden siddet i sin bayerske alperesidens Berghof og diskuteret film og den store verden til langt ud på natten.

Ifølge Hitlers rustningsminister, Albert Speer, havde ingen derfor vovet at vække Hitler, da han ankom til Berghof klokken 10. De øverstbefalende i den tyske værnemagt troede også i begyndelsen, at der var tale om en afledningsmanøvre.

Ifølge Hitlers personlige adjudant, Hauptsturmführer Otto Günsche, modtog Føreren dog allerede klokken 8 to af sine generaler med ordene: “Mine herrer, dette er invasionen. Jeg har hele tiden sagt, at det var der, den ville finde sted”.

Det sidste passer ikke nødvendigvis. Hitler havde det med at tilpasse sine forudsigelser til virkeligheden, og ingen turde modsige ham“.

Danmark var neutral før krigen og under det meste af 2. verdenskrig besat af den tyske værnemagt. Den kaldte Danmark for flødeskumsfronten, fordi den danske modstand mod tyskerne var begrænset af de danske frihedskæmpere kamp for dansk frihed og regeringens samarbejdspolitik, kort fortalt.

Danmark blev benyttet af Hitler og den tyske værnemagt til at rekreere tyske soldater, primært fra østfronten, hvor der krigen igennem var voldsomme kampe mellem tyskerne og russerne. Danmark forsynede under krigen Tyskland med store mængder fødevarer.

Danmark og danskerne slap nådigt gennem 2. verdenskrig set i forhold til krigens voldsomme begivenheder i de andre europæiske lande og i Tyskland, der var totalt udbombet efter krigen af de allierede fly og de meget voldsomme kampe med russerne i øst.

Først sent i krigen ophørte samarbejdspolitikken med tyskerne og det danske politi arresteret og dets opgave overtaget af den tyske hær.

Den danske rationering af dagligvarer.

Kaffen og sukkeret havde været rationeret i 13 år, da handelsminister Aage Rytter (1900-61) ophævede restriktionerne med bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. oktober 1952 for kaffens og 24. oktober 1952 for sukkerets vedkommende.Den sidste rationering på kul og koks blev ophævet med endnu en bekendtgørelse, der trådte i kraft 27. januar 1953, og hermed var det slut med efterkrigstidens rationering på dagligvarer.

 

Det er, de to begivenheder, vi skal takke vores danske frihed for.

Share This Post

Stormoskeer og Dansk Folkeparti

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen her til morgen da jeg åbnede min avis, for på side 21 var der en helsides annonce fra Dansk Folkeparti om Stormoskeer i Danmark.

Der står i sidste afsnit i annoncen:
I andre danske byer ligger der planer.
Vi giver dig en garanti: Jo flere repræsentanter fra Dansk Folkeparti, der kommer i dit byråd ved valget den 17. november, jo mere modstand mod islamismens højborge, også i din by.

Det er så partiets valgprogram for den kommende valgkamp!

Der er flere ting i den annoncekampagne, som strider mod sund fornuft, lad os tage hovedpunkterne:
 

  • Der er trosfrihed i Danmark, det står i vores grundlov.
  • Der er omkring 10 % af Danmarks befolkning, der bekender sig til Islam.
  • Et trossamfund må bygge sine bygninger, hvor det kan dyrke sin tro.
  • Jøderne har deres synagoge, Mormonerne deres kirkebygning, Jehova deres huse i samtlige større og mindre bysamfund, etc, etc.
  • Der er stor forskel på islamisme og Islam. Der er islamisme i Danmark, det indrømmer jeg ! Jeg er imod denne udvikling og kvinder i burka strider mod min opfattelse af, hvad der etisk rigtigt i Danmark.
  • Men jeg er ikke mod muslimer og deres tro.
  • Jeg tror man bekæmper islamisme ved at give muslimer deres grundlovsikrede ret til at bygge deres moskeer og derved få et officielt sted, hvor de i lighed med andre troretninger kan dyrke deres religion.

 

Hvad er så baggrunden for Dansk Folkeparti nu kommer med denne skræmmekampagne i danske dagblade?

Min mening om det, er kort og godt, at Dansk Folkeparti mangler en sag at kæmpe for ved det kommende kommune valg og det fremgår jo ganske tydeligt af teksten i annoncerne.

Så griber man til det sikre og gennemprøvede, nemlig en kamp mod det fremmede………
hvad er så nærmere en føre kampen mod Islam og moskeer?

Men der kommer ikke mere islamisme i Danmark fordi muslimer dyrker deres tro i en moske!

Det er helt andre factorer, der er baggrund for islamisme. Det bedste værn mod denne islamisme er gennemsigtighed og respekt for troende muslimer. Så derfor ser jeg gerne, der bygges moskeer i Danmark på samme vilkår som synagoger og andre bygninger for religiøse samfund i Danmark!

Dansk Folkeparti spekulerer kynisk i frygten for det fremmede for at få stemmer til valget.

Så gør det mindre man fornægter trosfriheden, grundloven og menneskerettighederne, for når den kamp skal foregå i det danske retssamfund, så er kommunevalget for længst overstået og Dansk Folkeparti har høstet stemmerne fra vælgere, som ikke kan gennemskue facts i denne sag.

Jeg tror så det danske vælgerkorps vil se på andre og vigtigere ting, når de sætter deres kryds den 17. september.

 

 

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Tvungen fridag

Min arbejdsgiver har påtvunget mig en fridag i dag. Det har Post Danmark gjort for at spare en omdelingsdag og dermed 1 dags omkostninger til distribution, hvor påskuddet har værtet grundlovsdag. Det giver en besparelse på 0,33% af postens udgifter til distribution i Danmark. Godt for aktionærerne.

De fleste har arbejdsgiver betalt fridag fra klokken 12:00, men det gælder ikke for postens medarbejdere, for de er pålagt at holde tvunget fri på denne grundlovsdag for egen regning!

Grundloven er hellig for de fleste demokratiske danskere. 

Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1787 med dens tillæg om menneskerettighederne (Bill of Rights). Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.

Det var den 5. juni 1849 vor folkekære Frederik den 7. de efter kraftig inspiration fra Moltke, Grundtvig, Lehmann, Monrad og andre fritænkere gav en del af magten fra sig i form af parlamentarisk demokrati stadfæstet i Danmarks Riges Grundlov, der blev revideret i 1915, hvor der blev løst op for de stramme valgregler til Landstinget og kvinderne fik valgret og i 1953 sammen med en ny arvefølgelov der giver kvindelig arvefølge (Drenge har fortrinsret).  Læs Grundloven her….

Grundlovsforsamilingen i 1849 malet af

Med grundlovens indførelse i 1849 indførtes et konstitutionelt monarki. På dansk betyder det, at Danmark er et kongedømme, hvor kongen (monarken) har begrænset magt. Derudover bestod den danske Rigsdag af to kamre, et landsting og et folketing. Der var direkte valg til folketinget. MEN IKKE som i dag. Der var faktisk ikke ret mange, der kunne stemme. For at have valgret skulle man, og hold nu fast: ��?være en uberygtet mand over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, dvs. også husmænd og arbejdere blev vælgere; men ikke kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere.

For at blive valgt ind i folketinget skulle man kun være 25 år og selvfølgelig være mand. For at stemme til Landstinget var der lidt andre regler. Man strammede simpelthen kravene til landstinget (overhuset), for at almindelige mennesker ikke skulle få for meget magt!! Det skete på den måde, at vælgerne valgte et antal valgmænd, som derpå udpegede landstingsmedlemmerne. For at opstille til landstinget skulle man være 40 år og have en årsindtægt på 1200 rigsdaler eller betale skat på mindst 200 rigsdaler!! Dermed havde man sikret, at landstinget var forbeholdt samfundets top. Læs om grundlovens historie her…. eller Folketingets udgave her…

Grundloven havde bestået sin prøve under påskekrisen. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem  29. marts 1920 og 4.april 1920, da Kong Christian X imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark mod regringens vilje. Læs om påskekrisen her….

Men den største private krise er fars dag på denne fridag, der er intet fejret I DEN FORBINDELSE I MIT HJEM  🙁

Share This Post