Rødt flertal på grundlovsdag.

Den seneste Voxmeter meningsmåling giver et klart rødt flertal………. med 96 mandater mod 79 mandater til blå blok.

Den ubekendte faktor er De Radikale, der ikke entydigt er med i Rød blok, men flirter med Blå Blok.

Kan De Radikale og DF blive enige om en form for regeringssamarbejde? Jeg tror det ikke, for så skal De Radikale sluge en udlændingepolitik, der ligger milevidt fra partiets politik.

Det er jokeren og hvis det sker kan Blå Blok lige akkurat skrabe 90 mandater sammen.

Men er De Radikale fortsat kongemageren i dansk politik eller kan Dansk Folkeparti overtage den rolle?

Spørgsmålet og ansvaret for det ligger på Kristian Thulesen Dahls skuldre. Kan han og DF fortsat stå uden ansvar i dansk politik?

 

Share This Post

Frihedens dag – Grundlovsdag………..

Der er mange tanker på denne dag – Grundlovsdag – hvor den enevældige konge Frederik den syvende afgav magten til Folket i Danmark ved Grundloven den 5. juni 1849. Det skete ublodigt og ikke i dag som i Mellemøsten, hvor mange mennesker i disse timer bliver dræbt for at opnå demokratiske rettigheder og måske …………..

……… alligevel ender op med et nyt diktatur og ingen rettigheder!

Mange danskere tager fortsat til grundlovsmøder, hvor de hører politiske taler ude i den danske bøgeskov.

I år har Kristian Jensen (V) valgt at angribe De radikale for at støtte en regering ledet af Helle Thorning Schmidt med støtte fra enhedslisten. “Det er ikke muligt at få borgerlig økonomisk politik og ny statsminister ved at stemme på R“, siger Kristian Jensen. Den radikale leder Margrethe Vestager mener Venstre bedriver skræmmekampagner. 

I mange år var grundlovsfesterne forbeholdt de borgerlige partier, men sådan er det ikke mere for de socialistiske partier holder grundlovsfester i større og større omfang i dag.

Onde tunger siger, det er fordi 1. maj festerne skrumper ind!

Historisk baggrund – (Wikepedia)

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse. Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen). Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.

Danmarks tredie og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

Share This Post

Grundlovsdag og Lars politiske spin!

Der er to veje i Dansk Politik i dag, det står klart efter de sidste ugers politiske debat, men grundloven er vi sammen om at fejre på tværs af partiskel! Men der er stor forskel på de politiske temaer i de to lederes taler. Jeg har taget to temaer op i mit indlæg her.

Helle Thorning-Schmidt siger i sin grundlovstale:

Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage i Danmark. Det er en dag, vi markerer
med stolthed og glæde på tværs af partiskel og holdninger. Vi kan strides om meget, men om
grundloven hersker en respekt, som gennemsyrer vores politiske liv. Netop fordi den giver
os muligheden for at være uenige.
Det er grundloven, som giver os retten til at tale og ytre os frit. Og det er grundloven, som
sikrer hver enkelt borger en ukrænkelig stemme i demokratiet.
Det siges, at ingen er over og ingen er ved siden Folketinget. Nuvel. Det gælder bare ikke
grundloven, som er den øverste autoritet i vores samfund. Sådan må det være i et demokrati,
hvor flertallets magt altid må respektere den enkeltes ret.
Derfor højtideligholder vi grundloven.
 
Lars Løkke Rasmussen siger i sin grundlovstale:
”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Sådan skrev HC Andersen for 160 år siden, i 1850.
Sangen blev skrevet i en svær tid – lige efter den første slesvigske krig.
Sangen blev også skrevet i en politisk turbulent tid – lige efter vedtagelsen af den første danske grundlov i 1849.
Jeg elsker den sang.
Jeg husker, hvordan vi i Venstres Ungdom indspillede en valgvideo, som Venstre lavede før det såkaldte NATO-valg i 1988.
Sangen har mange dejlige passager. En af dem, jeg synes allerbedst om, er det vers, der lyder sådan hér:
”Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag. Et lille land og dog så vidt om jorden, end høres danskens sang og mejselslag”.
 
Disse to uddrag, som er starten på deres taler, viser en forskellig indgangsvinkel til grundlovsdagen. Den menneskelig og sociale indgang til dagen, som Helle Thorning-Schmidt giver, den historiske og magtfulde indgang, som statsministeren giver i sin tale.
 
Lars Løkke fortsætter med sine politiske spins i sin grundlovstale:
.              
Jeg holder fast i tre årtiers lærdom. For jeg husker 1970’erne.
Det var en tid, hvor vi brugte kæmpe mængder skattekroner alene på at betale renter – uden at få god offentlig service for pengene.
Det var en tid, hvor vi nærmede os afgrundens rand, fordi ledende politikere ikke turde tage økonomisk ansvar.
Det var en tid, hvor et godt samfund som det danske begyndte at gå i opløsning, fordi den politiske råstyrke og standhaftighed fuldstændig manglede. Fordi danskerne blev lokket til at tro, at alle problemer kunne løses ved at forbruge noget mere og stifte noget mere gæld.
Det var en trist epoke for Danmark. Og jeg husker billedet af en statsminister, der havde givet op og meldt fra, der steg på sin cykel og trillede væk fra Christiansborg og væk fra ansvaret.
Her glemmer Lars Løkke Rasmussen behændigt at i staten af 1970’erne sad hans parti i en VKR regering under Hilmar Baunsgaards ledelse med et flertal i Folketinget.  

 

Den rene Venstre regering under Poul Hartling og flere regeringer under ledelse af  J.O Krag og senere Anker Jørgensen, men de var mindretalsregeringer, der skulle samle støtte hos blandt andet partiet Venstre!

Det er derfor en boomerang vores statsminister her sender afsted, for partiet Venstre har haft et stort medansvar for den førte politik i 70′ erne, som han nu fralægger sig i sin grundlovstale!

  Fælles for VKR regeringen 1968-71 og VKO regeringerne 2001-2010 er at de har soldet opgangstider væk med skattelettelser til de højestlønnede, men det glemte Lars Løkke Rasmussen at fortælle i sin grundlovstale.

Læs de to grundlovstaler i sin fulde længde her:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710291&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835

http://www.statsministeriet.dk/_p_13192.html

Share This Post

Tvungen fridag

Min arbejdsgiver har påtvunget mig en fridag i dag. Det har Post Danmark gjort for at spare en omdelingsdag og dermed 1 dags omkostninger til distribution, hvor påskuddet har værtet grundlovsdag. Det giver en besparelse på 0,33% af postens udgifter til distribution i Danmark. Godt for aktionærerne.

De fleste har arbejdsgiver betalt fridag fra klokken 12:00, men det gælder ikke for postens medarbejdere, for de er pålagt at holde tvunget fri på denne grundlovsdag for egen regning!

Grundloven er hellig for de fleste demokratiske danskere. 

Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1787 med dens tillæg om menneskerettighederne (Bill of Rights). Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.

Det var den 5. juni 1849 vor folkekære Frederik den 7. de efter kraftig inspiration fra Moltke, Grundtvig, Lehmann, Monrad og andre fritænkere gav en del af magten fra sig i form af parlamentarisk demokrati stadfæstet i Danmarks Riges Grundlov, der blev revideret i 1915, hvor der blev løst op for de stramme valgregler til Landstinget og kvinderne fik valgret og i 1953 sammen med en ny arvefølgelov der giver kvindelig arvefølge (Drenge har fortrinsret).  Læs Grundloven her….

Grundlovsforsamilingen i 1849 malet af

Med grundlovens indførelse i 1849 indførtes et konstitutionelt monarki. På dansk betyder det, at Danmark er et kongedømme, hvor kongen (monarken) har begrænset magt. Derudover bestod den danske Rigsdag af to kamre, et landsting og et folketing. Der var direkte valg til folketinget. MEN IKKE som i dag. Der var faktisk ikke ret mange, der kunne stemme. For at have valgret skulle man, og hold nu fast: ��?være en uberygtet mand over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, dvs. også husmænd og arbejdere blev vælgere; men ikke kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere.

For at blive valgt ind i folketinget skulle man kun være 25 år og selvfølgelig være mand. For at stemme til Landstinget var der lidt andre regler. Man strammede simpelthen kravene til landstinget (overhuset), for at almindelige mennesker ikke skulle få for meget magt!! Det skete på den måde, at vælgerne valgte et antal valgmænd, som derpå udpegede landstingsmedlemmerne. For at opstille til landstinget skulle man være 40 år og have en årsindtægt på 1200 rigsdaler eller betale skat på mindst 200 rigsdaler!! Dermed havde man sikret, at landstinget var forbeholdt samfundets top. Læs om grundlovens historie her…. eller Folketingets udgave her…

Grundloven havde bestået sin prøve under påskekrisen. Påskekrisen er den parlamentariske krise, der opstod i Danmark mellem  29. marts 1920 og 4.april 1920, da Kong Christian X imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark mod regringens vilje. Læs om påskekrisen her….

Men den største private krise er fars dag på denne fridag, der er intet fejret I DEN FORBINDELSE I MIT HJEM  🙁

Share This Post