Statsministeren, der tabte sagen……….

Lars Løkke Rasmussen er nu IKKE længere Danmarks dygtigste politiker.

Det spændende er, hvornår det reflekteres i Venstres TV-Station TV2 nyheds dækning?

eva_fyret

Lars Løkke har ansvaret for konflikten nåede de højder, som vi har set i den forløbne uge, det er alene hans ansvar. Han burde have fortalt den stædige minister hun skal give forligspartierne de rigtige tal og beregninger. Det gjorde han IKKE.

Han burde have sørget for den ønskede tillægspakke var forhandlet på plads inden tirsdag, hvor Landbrugspakken blev vedtaget.

Han burde have fyret sin Miljø- og FØDEVARE minister, da der blev konstateret et flertal i Folketinget.

Han har totalt overvurderet sin regerings magt i et Folketing, hvor han kun har 34 mandater.

Han burde stå ved sit løfte om at udskrive det valg, som han truede med.

Nu forsøger Lars Løkke at straffe De Konservative med at skrotte forhandlingerne om tillægspakken somstraf for de ydmygede ham. Men her kan Søren Pape, hvis de vil og tør, gennemføre den sammen med Rød Blok……. og det uden at vælte den sårede statsminister og regering, for magt mennesket Lars Løkke vil acceptere endnu et nederlag her for at bevare sin magt.

Share This Post

Spillet om topskatten er startet.

Blå Blok er via BT.dk og Politiko.dk gået i gang med spin om topskatten og skattelettelser.

Henrik Larsen, en ulykkelig mand bosiddende i Nordsjælland figurer den 19. december 2015 i BT med sin ulykkelige historie om grænsen er nået for skattebetalingen i Danmark. især er det topskatten der genere den ulykkelige samfundsborgen der bor med den 18 årige datter i et 390 kvm hus i Rudersdal Kommune.

Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef. En uddannelse han har fået gratis ovenikøbet får nutidens unge en SU ydelse, der gør det nemmere at få tid til at uddanne sig. Helt OK for mig, men så skal der ydes til samfundet bagefter, som jeg har gjort det i mere 46 år.

Er det ikke retfærdigt man så betaler skat til samfundet efterfølgende?

Nej det mener den hårdt trængte Henrik Larsen ikke, for han siger til BT: ” Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.”

Så kender jeg retorikken igen fra livets solside i Nordsjælland, der skal igen skæres i kontanthjælpen for der kan gives til de bedre stillede borgere. Enhver, der har været på kontanthjælp ved det ikke er et slaraffenland.

Kortlægningen af skatteforholdene i følge Cepos viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han/hun tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter. Det svarer til 35,5% af indkomsten. Rådigheds beløb 557.000.

Vi kan sammenligne med en pensionist, som jeg kender.

Indtægt (Heraf udgør optjent arbejdsmarkedspension en stor del) 262.937 heraf betales der 75.519 i personlig skat, tillægsprocenten er 0, så der udbetales ikke offentlige ydelser. Skatten svarer til 28,6% af indkomsten. Rådighedsbeløb 187.418.

Henrik Larsens ulyksaligheder fortsætter:
BT skriver: “Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd“.

Jamen dog…….. det har jeg gjort så længe jeg har været husejer, uden at beklage mig. Der har også været råd til at bruge håndværkere til el arbejde, kloak arbejde, VVS arbejde med videre ud af en langt mindre indtægt end den Henrik oppebærer.

Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,” siger Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen til BT.

Se det er et postulat, der mig bekendt aldrig er ført bevis for fra Mads og CEPOS side. Men det er en påstand der fremkommer gang på gang uden der egentligt gås i dybden med grundlaget for det.

Jeg vil ikke afvise adfærden kan gælde for nogle Mads Lundbys venner, men det modsatte sker også, at familien vælger konen eller manden kan gå hjemme og passe børn og familie, når rådighedsbeløbet bliver større. Det kender jeg en del eksempler på.

Finans.dk  har en artikel om Forbes erhvervskarakter for Danmark.
Man kan ikke beskylde hverken Forbes eller magasinet Finans for at være røde, men snarere tilhøre Blå Bloks strategiske grundlag. (Forbes er et anerkendt amerikansk analyse firma)

Finans.dk skriver:

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

finans

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati“.

Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.

Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,” siger han.

Det er den sædvanlige retorik fra Blå Bloks meningsfæller. Jeg vil rette  Hr. Bræstrups udtalelse til det faktum, at det er de højestlønnede medarbejde inden for DI’s overenskomstområde, der betaler topskat, deriblandt ham selv.

Min påstand er, at den gavnlige produktivitet for virksomheden ikke altid er udført af de højest lønnede, for bliver varen/ydelsen ikke udført på “gulvet” har det ingen værdi for samfundet. Det kan vi tage en debat om senere.

Der er almindelig enighed om der gennem den sidste finanslov er gennemført en tydelig omfordeling i vores samfund. Her taler jeg ikke uden dokumentation, men bruger et udsagn fra vores tidligere troværdige finansminister.

esmann_corydon

Udtalelsen fra Bjarne Corydon kom da regeringen havde indgået forlig om finansloven for 2016.

Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU.

Det fremgår af Eurostats forbrugerprisindeks.

Så længe, der er lavet de her opgørelser, har Danmark ligget i den høje ende“, siger Las Olsen, økonom i Danske Bank, til Nyhederne TV2.

Det undrer mig Cepos og DI ikke interesserer sig for priserne på danske varer. Det er et alternativ til at sænke skatten, når de danske varer ligger 38% over EU’s gennemsnit, de skal sænkes.

Her er den danske moms, der ikke er differentieret, som for eksempel den tyske, der har nedsat moms på fødevarer en del af forklaringen på prisforskellen.

En anden del af forklaringen ligger i manglende konkurrence på priserne, der i mange tilfælde er “vejledende”, hvilket i praksis er bindende  – en del af den anden forklaring. Tag for eksempel Apple eller Micro Soft og mange andre store firmaer, der kun handler med butikker, der overholder den vejledende pris i praksis.

Tag selv en tur rundt i butikkerne og du vil få syn for sagen. Jeg har selv forsøgt at forhandle priser på iPhone og iPad i butikkerne, men løber ind i prismuren.

Min holdning er, at vi skal se på en differentieret moms på fødevarer og på basis forbrugsvarer i stedet for at bruge 2 milliarder eller mere på en tvivlsom effekt på topskattelettelse. Det vil give mere forbrug og dynamik i samfundet og i praksis være selvfinansierende.

Jeg har intet bud på hvordan vi kan bringe de danske varepriser ned i forhold til EUs priser udover den allerede omtalte momsregulering. Vi er et lille marked og det har ikke været nok til at presse prisen i dagligvareleddet, at Aldi og Lidl har etableret sig i Danmark. Der skal flere store internationale firmaer til med lave priser for måske at ændre på det?

Mit indlæg bunder ikke i misundelse over, der er folk med høje indkomster i Danmark, men det skal ses i et ønske om en retfærdig fordeling af goderne, for at sikre sammenhængskraften i Danmark……. også på længere sigt.

Vi skal heller ikke gentage fejltagelsen med “håndværkerfradraget”, der ingen beskæftigelsesmæssig effekt har, men primært gavner de bedst stillede, godt 10% af befolkningen.

Her vil jeg anbefale dig at læse Dennis Kristensens indlæg ……..

FBE_raeson

Fakta om topskat:
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskatte grænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.

Som følge af den stigende topskatte grænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal. Venstre regeringen vil sænke topskatten til 10%.

 

Share This Post

En skattesag i BT uden reelt indhold.

Socialdemokratiet har bedt om særbehandling i en sag om mulig beskatning af partiformand Mette Frederiksen.

BT kan i dag afsløre, at topfolk i Socialdemokratiet helt usædvanligt har forsøgt at hindre Skatterådet i at offentliggøre en afgørelse om, hvordan Mette Frederiksen vil blive beskattet, hvis hun får stillet en bil med privatchauffør til sin rådighed af sit parti. Tirsdag behandlede Skatterådet sagen på et møde, hvor flere af rådets medlemmer undrede sig over, at partiet ønskede særbehandling.

Det er vist det eneste der forkert i den sag, at Socialdemokratiet havde ønsket at offentliggøre afgørelse i anonymiseret form, hvilket er normalt i Skatterådets afgørelser.

Det er helt efter bogen, at Socialdemokraterne har en medarbejder ansat, der jævnligt kører partiformand Mette Frederiksen rundt til blandt andet virksomhedsbesøg. Det konkluderer Skatterådet i et bindende tilsagn til partiet.

lars

Ingen grund til at tro, at medlemmerne ikke holder tæt
Formanden for Skatterådet, skatteadvokat Hanne Søgaard Hansen er ganske enig med partisekretæren. I hendes fem år som formand for rådet har hun ikke oplevet noget lignende, og er ganske overrasket over at det tilsyneladende har fundet sted i denne sag.

Det er ikke alene højst uheldigt – det er en overtrædelse af tavshedspligten, hvis det kommer fra Skat eller rådet. Det er alvorligt og ganske foruroligende, hvis det er tilfældet“, siger hun til TV 2.

 

Share This Post

CEPOS – Venstres forlængede arm manipulerer med sandheden……….

…… og ikke mindst med de danske vælgere.

Om det er bestillingsarbejde fra Venstre eller om Venstre kun bruger CEPOS til at fremme Venstres kontanthjælps kampagne, det kan jeg ikke afgøre.

Der er et klart sammenfald mellem CEPOS og Venstre, og især mellem Venstre og CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Faktaboks om Mads Lundby Hansen:
Han er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, hvor han har været ansat siden
tænketankens grundlæggelse i 2005.
Han beskæftiger sig med analyser om general økonomi herunder finanspolitik, skatte- og
fordelingspolitik samt “incitamenter”.
Mads Lundby Hansen har tidligere været cheføkonom for Venstre på Christiansborg og økonom i
Finansministeriets skattepolitiske kontor“.

Men Venstres kontanthjælps kampagne holder ikke vand, hvilket jeg tidligere har skrevet om, se mit indlæg fra den 10. marts 2015 ……..

Pelle Dragsted – Enhedslisten siger det direkte på sin Facebook Profil – CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen er fuld af løgn i anledning af Venstres kampagne “454.216 kroner til kontanthjælps familien”:
Når man bliver ved med at fremføre de samme usandheder igen og igen, selv om det hver gang bliver påvist, at de ikke er korrekte, uden at man kan forsvare sine usandheder; så er der ikke længere tale om “fejl”. Så er der tale om bevidst løgnagtighed“.

Jeg kan ikke forklare baggrunden for Pelle Dragsteds angreb, som denne video gør…………

Offentliggjort den 24/02/2015 – producent sarahkastisk
Har du undret dig over, hvordan Blå Blok er nået frem til, at “Kontanthjælpsmodtagere får mere, end hver tredje lønmodtager tjener” (finans.dk 22.02.15) ?

Kilde: http://ugh.uhdanmark.dk/tryllelommeregneren/

Afskrift af talen i videoen:

Her er en lønmodtager. Vi kan sige at det er en SOSU-assistent. Han tjener, hvis han er helt gennemsnitlig, 22.000 kr om måneden. Dem skal han selvfølgelig betale skat af.

Og her er en kontanthjælpsmodtager. Hvis hun er under 30 år, uden børn og uden uddannelse, så får hun knapt 6.000 kr i kontanthjælp. Det kan også være at hun har en mand eller en kone, med forsørgerpligt, og slet ikke får noget som helst.

Men lad os bare sige, at hun er over 30, uden hjemmeboende børn og ugift. Så får hun godt 10.800 kr. om måneden i kontanthjælp. Dem skal hun selvfølgelig også betale skat af, og så er der kun få penge tilbage.

Så få, at det helt klart betaler sig at arbejde. Det er irriterende fakta, hvis man hedder Joachim B. Olsen, eller arbejder for CEPOS, eller er spindoktor for Venstre. For så vil man helst have vælgerne til at tro, at kontanthjælpen er så høj i Danmark, at det ikke kan betale sig at arbejde. Ellers bliver det jo svært, at få folk med på, at skære i kontanthjælpen, så der kan blive skattelettelser til de rigeste.

Men heldigvis er der en løsning: TRYLLELOMMEREGNEREN! Den kan lave lige de tal man helst vil ha’, og så kan folk på kontanthjælp godt blive rige.

Vi ku’ starte med at sige, at hende her på kontanthjælp, ikke er gennemsnitlig. Vi ku’ sige at hun er eneforsørger, over 30 år, og derfor får den absolut højeste sats på 14.416 kr om måneden før skat.

Hun kan stadig ikke hamle op med lønmodtageren, men så kan vi begynde at lægge ting, der ikke har spor med kontanthjælp at gøre, oveni i hendes indtægt. F.eks. børnecheck og boligsikring, og tilskud til daginstitution til tre forskellige børn.

Vores SOSU får faktisk de samme tilskud til sine tre børn og sin husleje, men det siger vi ikke til nogen. Nu ser det straks bedre ud for vores kontanthjælpsmodtager, men det kan blive endnu bedre. Egentlig betaler man ikke skat af børnecheck og boligsikring, men hvad nu hvis man gjorde? Hvad nu hvis vi legede at børnecheck og boligsikring var ligesom løn? At det var det man fik udbetalt efter skat.

Så ville der jo ha’ været endnu flere penge før skat. Det er godt nok fantasipenge, som vores kontanthjælpsmodtager aldrig har haft i hånden, men det siger vi heller ikke til nogen. For nu er det blevet tydeligt for enhver, at kontanthjælps- modtagere er rige. Så rige, at det ikke kan betale sig at arbejde i Danmark. Det siger tryllelommeregneren selv!

Share This Post