Lars Løkke overlever igen, igen, igen……..

Venstres Forretningsudvalg er banket på plads fortæller DR2 “God Morgen”. Jess Myrthu og Peter Gæmelke har vendt 180 grader og bakker nu op Lars Løkke.

Hvad er der sket?

Formanden Lars Løkke er vendt hjem efter en fødselsdagsfest i Sverige kombineret med en Store Bededagsferie  “Jeg har betalt den skat jeg skal og har ikke grund til yderligere indberetninger til SKAT“, siger han til ventende TV journalister.

Tøv en kende…….

Skal vi efter en uges tavshed fra Venstre formanden, hvor medierne har kørt i det høje gear om Lars Løkkes forbrug af Venstres kontingent kroner (Og muligvis skattekroner?) pludselig tro på en enkelt bemærkning, at der er betalt skat for hans frynsegoder?

Lad os se dokumentation…….

lokke_skat1

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, mener ikke, at hans forhold til Skat er en sag for andre end ham selv og Skat. Partiet Venstre og partitoppen skyede ingen midler for at ødelægge Helle Thorning i 2010. Venstres Pressetjeneste arbejde hårdt på at analysere hendes tøjforbrug og tilbyd pressen oplysningerne, medens Venstre brugte 152.000 kroner på tøj til Lars Løkke. “Venstre ved man, hvor man har!!

Venstres Ungdom politianmeldte Helle Thorning den 29. juli 2010

Den daværende landsformand for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt, forklarede dengang:

”Vi har valgt at anmelde Helle Thorning-Schmidt til politiet, da hun tydeligvis har givet urigtige oplysninger til myndighederne. Det kan ikke passe, at hendes mand kan opholde sig i Danmark hver eneste weekend men samtidig betale skat i udlandet, og derfor vil vi gerne have, at politiet undersøger, om parret er skyldige i enten skattesvig eller at have givet urigtige oplysninger til det offentlige”.

Han slutter:

”Jeg synes det er utroligt vigtigt, at befolkningen kan stole på en person, der går i den grad stræber efter at få lov til at bo på Marienborg. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får styr på omstændighederne”.

Men det gælder så ikke for hans partiformand Lars Løkke Rasmussen?

Hvis Helle Thorning-Schmidts skattesag var af offentlig interesse, så er Lars Løkkes i endnu højere grad, lyder kritikken fra politisk kommentator Hans Engell.

Indkøbene er nemlig skattepligtige, og er der ikke betalt, så er det i høj grad en sag, der vedkommer offentligheden“, siger Hans Engell.

Venstre får 25 millioner kroner i statstilskud. Tøjindkøb, ferierejser og frynsegoder betalt af Venstres partikasse er skattepligtig, siger skatteeksperterne. Det står fast og der er bilag for frynsegoderne, hvilket irriterer Venstres partitop.

Kristian Jensen(V) og Peter Christensen(V) opfordrede gentagne gange  Helle Thorning til at lægge alt frem… og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen(V) var meget aktiv for at få Helles mand Stephen Kinnock dømt skattepligtig. (Det endte med med en godkendelse fra SKAT af ægteparrets skatteforhold til Troels Lund Poulsen store fortrydelse og skattesagen lagt frem)

peter_C

Peter Christensen er Venstres skattepolitiske ordfører.

Kristian Jensen og Peter Christensen har været MEGET tavse i Lars Løkkes “nye bilagssag”. Der gælder åbenbart et andet kodeks for Venstres formand? Jeg mener det udstiller Venstres partitop.

Så er der Venstres “enfant terrible” Søren Pind, der har en sviner på sin Facebook profil om Helle Thorning med et eneste formål, nemlig at få drejet debatten fra Lars Løkke over på Helle Thorning. Den er så groft skrevet, så det er direkte injurierende og burde politi anmeldes.

Det lykkedes ikke for Søren Pind, som derimod fik en massiv kritik af sit indlæg. Men det beskriver meget om den politiske moral Søren Pind og Venstre er i besiddelse af.

Et enkelt brev fra Skat kan vælte Løkke.

Partitoppen frygter et uventet brev fra Skat, nye bilagsbomber og dårlige meningsmålinger.

Det tror jeg partitoppen har god grund til, for Lars har ikke fortalt sandheden i går om hans skattebetaling. Der er en lille sag for Partikontoret på Søllerødvej 30 i Holte, at dokumentere Venstre har indberettet de nævnte frynsegoder til SKAT, eller dokumentere Lars Løkke har betalt for tøj udtaget til eget forbrug.

Nu er forretningsudvalget så banket på plads til mødet i aften klokken 18:30, men sagen er ikke lagt død.

Lars Løkke overlever så denne gang, fordi næstformanden Kristan Jensen eller andre ikke har opbakning i Partiet Venstre. Kronprinsen er ikke kåret, som der er tradition for i Venstre.

Det er en absurd tanke, at oppositionens leder overlever på grund af Venstre mangler kvalificerede emner til formandsposten, hvor længe kan Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance acceptere det?

Fakta:

“Enfant terrible” er fransk og betyder “forfærdeligt barn”. Et enfant terrible er et barn med en udpræget ukonventionel opførsel eller tankegang, som er pinlig for omgivelserne. Udtrykket anvendes sjældent om børn, men om voksne, som provokerer bevidst eller ubevidst.

Share This Post

En beskeden opbakning til Helle Thorning………

Uddrag af Anders Dybdals kronik i Jyllands Posten den 5. april 2014.

Socialdemokratiets slingrekurs skyldes i højere grad en grundlæggende ideologisk krise end Thornings lederskab. Lige nu er det, som om partiet har glemt sin ideologiske arv i blind iver efter at udføre nødvendighedens politik.

Socialdemokratiet har en glorværdig fortid – men en usikker fremtid. Vælgerne og baglandet oplever, at partiet ikke længere har noget politisk projekt eller nogle sammenhængende idéer, der adskiller sig markant fra modpartens.

Der er brug for, at Socialdemokratiet igen får skabt den ideologiske overbygning, der kan vise vejen frem i en svær tid. Ideologien er den røde tråd. Ideologi gør et parti i stand til at svare på spørgsmålene:

  • Hvad står vi i?

  • Hvad står vi for?

  • Og hvad gør vi så?

Partier med en ideologisk forankring har over tid lettere ved at appellere til vælgerne. Ikke fordi vælgere er synderligt optaget af partiets intellektuelle overbygning, men fordi den bidrager til at give partiet en stærk, forudsigelig og troværdig identitet“, skriver Anders Dybdal.

Han fortsætter…….. : ” Grundidéen er, at kapitalismen skal styres politisk. Politiske kræfter snarere end økonomiske skal og må være drivende for historien, og menneskets behov skal gå forud for andre hensyn“.

Det er denne ikke marxistiske pragmatiske udgave af socialisme, der har givet os et nogenlunde fungerende kapitalistisk system, udstrakt frihed og demokrati og et velfærdssamfund bygget på solidaritet.

Disse idéer er blevet skabt, videreudviklet og forsøgt realiseret i og omkring den socialdemokratiske arbejderbevægelse i Danmark siden 1871. Tænkere som Bernstein, Borgbjerg, Steincke, Keynes, Myrdal og Lykketoft har bidraget til idéudviklingen.

Image8

I partiets storhedstid fra 1920’erne til og med 1970’erne videreudvikledes idéerne til det, der i dag kaldes klassisk socialdemokratisme. Velfærdsstaten bliver det store ideologiske projekt. Det arbejdende folk skal løftes op både kulturelt, økonomisk og politisk. En politisk styring af økonomien bidrog til at sikre fuld beskæftigelse og den fremgang, der sammen med progressiv beskatning var nødvendig for at finansiere velfærdsprojektet.

Læs hele kronikken her……… på Jyllands Posten.

Fakta om……..

anders_dybdal

Anders Dybdal er redaktør og medforfatter på bogen ”Socialdemokratiske tænkere”, der udkommer d. 9. april. Han er medstifter af og bestyrelsesmedlem for tænketanken Cevea og har tidligere været konsulent for Mogens Lykketoft.
 

Jeg mener…………..

Det er umenneskeligt, at statsminister Helle Thorning-Schmidt skal stå i spidsen for det omfattende arbejde med at skabe det fremtidige ideologiske ståsted for Socialdemokraterne.

Derfor skal hun hurtigst muligt uddelegere arbejdet til folk i toppen af Socialdemokraterne.

Jeg mener det er en god ide de siddende næstformænd, Mette Frederiksen (Der har en formand i maven), Morten Bødskov (Han er sat i grevningen og venter på en EU post), at de varetager den opgave at drage land og rige rundt og drøfte det fremtidige ideologiske grundlag med medlemmerne (Gerne befolkningen) over hele landet.

Anders Fogh Rasmussen skabte i sin næstformands tid for Venstre det ideologiske grundlag , som Venstre og Lars Løkke høster frugterne af i dag. Han var rundt i enhver Venstre krog af Danmark for at drøfte politik og ideologi med alle Venstres vælgerforeninger.

Vi har brug for en top socialdemokrat, der vil udføre det samme hårde, men spændende – arbejde…….

Måske er det en opgave for historikeren og folketingsmedlemmet Rasmus Horn Langhoff?

Share This Post

En fair behandling af det socialdemokratiske oprør?

Der er 13 lokalformænd hos Socialdemokraterne, som mener at formanden skal skiftes ud – så er der virkelig noget galt mener journalisterne på DR og “de blå medier“. Jeg tænker på der er over 200 lokalformænd. Det er en gedigen journalistisk stramning, at skrive, der er et ødelæggende oprør mod partiformanden.

Men hvad mener de 95% af lokalformændene? Det interesserer ikke medieverdenen, for man er af mediemæssige årsager kun interesseret i de kritiske, for via dem kan journalisten skrive den “rigtige” artikel. De frasorterer de kredsformænd, der fortsat vil have formanden, som leder af partiet.

Jo – der er en tiltagende politisk uro i det gamle arbejderparti. Derfor skal Socialdemokraternes ledelse tage kritikken alvorligt. Jeg mener man i højere grad skal fortælle sine medlemmer og de danske borgere, hvad regeringens politik er og hvordan den påvirker samfundet, så vi fremover kan bevare den danske velfærdsmodel.

anders_dybdal

Jeg har oplevet Martin Krasnik i går i Deadline klokken 22:30 lægge ordene i munden på forfatteren Anders Dybdal, der har skrevet “Socialdemokratiske Tænkere”, for at få ham til fortælle det er katastrofal katastrofe for Helle Thorning-Schmidt. Den får Martin ikke hjem i første omgang, så Martin øger presset på forfatteren med flere uddybende ledende spørgsmål, for at få ham til at sige de forløsende ord, der underbygger DR2’s dagsorden med Helle Thorning står foran at blive væltet som formand.

Martin Krasniks dagorden: “Fire ud af ti socialdemokratiske vælger fortrækker Mette Frederiksen som formand for partiet. I dag måtte Frederiksen så bede kritikerne af Thorning-Schmidt om at stikke piben ind”.

Samtidigt glemmer Martin Krasnik at fortælle Danmarks TV-seere, at næsten hver anden soc-vælger ønsker Helle Thorning fortsætter som statsminister.

DR’s webside kan man samtidigt læse: 
Vælgerne er blevet spurgt under den seneste uges optrappede socialdemokratiske krise. Når S-vælgerne bliver bedt om at vælge mellem Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen som formand, svarer 44,3 procent, at de foretrækker Thorning, mens 24,5 procent hellere vil have Mette Frederiksen. Resten er i tvivl eller ønsker ingen af de to, skriver Jyllands-Posten“.

Med det i mente, så bliver Krasniks dagsorden tydeligere, for han forsøger med al magt at skabe eller overdramatisere en krise i partiet.

Dan Holt Højgaard, kredsformand i Brøndbykredsen  skriver på Facebook 3. april 2014:
Er ked af at opleve hvordan journalister i disse dage bryder de spilleregler vi har i et demokrati, for at skaffe negative citater om vores statsminister. Har selv de seneste to dage oplevet hvordan det foregår. Det er skræmmende!

Journalisterne forklarer at de ikke ringer for at få et citat, men blot “til baggrund” for at vide hvad socialdemokrater går og tænker lige nu. Og alligevel klippes der kritiske citater ud til aviserne.

De fleste journalister starter ligeledes med at forklare, at de jo ikke leder efter kritiske socialdemokrater, men at de overvejer at lave en positiv artikel. Det viser sig så hurtigt blot at være et trick, for at lokke negative citater ud.

Jeg er enig i, at socialdemokratiet har store problemer, når så få vælgere bakker op om partiet og jeg har intet imod en åben debat. Men den skal foregå efter ordentlige principper. Alt andet er hverken til gavn for politikerne, journalisterne eller alle os der knokler for demokratiet”.

Dan Holt Højgaard gør opmærksom på, at han fortsat står bag partiformanden.

Kommentarer efter mødet på Christiansminde i Svendborg.

Forsvarsminister Nicolai Wammen:Det har været et rigtig godt møde, hvor der har været højt til loftet, og hvor der er blevet diskuteret helt åbent om tingene.

Men frem for alt var der en meget stærk opbakning til sammenhold og til Helle Thorning-Schmidt, og derfor er det et styrket Socialdemokraterne, der går fra mødet“.

Transportminister Magnus Heunicke hæfter sig ved, at der trods kritikken også var opbakning til linjen. Der var enighed om, at vi har nogle resultater, vi kan bruge til noget, men vi har også noget arbejde foran os, og der skal vi står sammen.

Vi diskuterede stille og roligt, og vi behøver ikke være 100 procent enige om alting. Men der er en grundlæggende opbakning til, at Socialdemokraterne har fået styr på dansk økonomi i modsætning til, hvad de borgerlige havde“, siger Helle Thorning efter mødet, der varede i tre timer.

Jeg tror ikke det møde lægger låg på mediernes skånselsløse jagt på statsministeren. Vi vil fortsat høre om statsministeren er på vej til EU og vælgerne foretrækker Mette Frederiksen som ny formand.

Det er trist de borgerlige medier ikke har en højere dagsorden end at bringe Lars Løkke til magten igen gennem et karakter mord på Helle Thorning-Schmidt.

Share This Post

Et skræk scenarie…………….

et_scenarie

 

Ups………….. kun 77 mandater til rød blok og og tilbagegang for alle partier i rød blok, bortset fra SF, der har en fremgang på 1,7%. Den nye formand har markeret sig i medierne ved at undsige en del af regeringens politik, hvilket må få nogle lampet til at lyse i hjørnekontoret på Christiansborg?

Kan det sætte gang i regeringstoppen?

Selv de radikale må nu indse, de ikke kan skifte hest efter det kommende valg. Der bliver ikke plads til dem for Dansk Folkeparti vil sætte sig endegyldigt på dagsordenen for både De Radikale og Venstre.

Ved regeringsforhandlinger i “Det Sorte Tårn” på Plaza Crown på Amager satte Margrethe Vestager sig igennem med en Blå økonomisk politik med ordene: ” I kan jo bare danne regering uden mig“. Det gjorde hun i bevidstheden om hun kunne danne regering med Lars Løkke og Venstre uden at blinke.

En sådan regering ville have haft 94 mandater i Folketinget, uden de atlantiske mandater fra Færøerne og Grønland, betinget af støtte fra Dansk Folkepartis 22 mandater. Men det ville ikke være svært at få Lars Løkke med på en regeringsdannelse og Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ville godt nok kritisere De Radikales regeringsdeltagelse, men acceptere den, for partiet ville få en masse indflydelse på en VKR regerings politik, som støtteparti.

Helle Thorning-Schmidt havde satset hele butikken på valgnatten ved at udråbe sig som statsminister med ordene: “Vi gjorde det!” Derfor var hun til købs, for en Radikal udvandring fra regerings forhandlingerne ville ødelægge Socialdemokratiet på kort sigt og afsætte hende som formand for partiet.

Det er historie nu, men det er regeringens “Blå politik” ikke. Det skal indrømmes  denne regering har fået gennemført mange reformer og ryddet godt op efter godt 10 års borgelig politik. Jeg må også erkende, at det var gået en del værre med en regering Lars Løkke Rasmussen III, støttet af et Dansk Folkeparti, som har stået for en forringelse af efterlønnen, dagpengeperiode og fordobling af optjeningskravet til dagpenge, nævnt som 2 eksempler på Dansk Folkepartis ekstremt arbejder fjendske indstilling.

Det må være nu Helle og Margrethe skifter politik og regeringsgrundlag, for ellers vil begge partier stå uden for politisk indflydelse efter næste valg. Med de nye opinionstal må Margrethe Vestagers magt være indskrænket en hel del, for hvis de tal holder til det kommende valg, så er de radikale ikke længere tungen på vægtskålen!

Det er nu Helle Thorning-Schmidt skal træde i karakter og sætte sig for bordenden i dansk politik. En forbedring af dagpengene skal være den første opgave.

De nye opinionstal må indebære regeringens folketingsgrupper bringer regeringen på ret kurs, for ellers må mange af folketingsmedlemmerne se sig om efter et nyt job efter valget.

Sker der IKKE ændringer i regeringens politik, så får Lars Løkke ret i hans ord fra overdragelse af Statsministeriet til Helle Thorning: ” Helle, pas godt på nøglerne til statsministeriet, du har dem kun til låns“.

Share This Post

Ny strategi fra Venstre – Hun svarer ikke!

Dagens medier flyder over med borgerlige kommentatorer, der bakker op om oppositionens dagsorden i går i Statsministerens spørgetid.

hidsig_lars_small

Den er enkel og fremført med nogen elegance af Lars Løkke – den dyrt berejste venstremand med snablen i statskassen – der med stor flid fremførte påstanden: “Vi fik intet svar af statsministeren“.

Spørgetimen afslørede oppositionens og Lars Løkkes nye strategi eller absolutte mål, uanset hvad statsministeren svarer, så er det intet svar i deres optik……….. Hvilket statsministeren også fik sagt under spørgetimen, men det fandt ikke genhør i de borgerlige medier.

Man bruger et formøde til at udforme spørgsmål til statsministeren, som hun har vanskeligt ved at svare på, da hun IKKE har forberedelsestid til at finde svaret.

Med kraftig polemisk stemmeføring blev “Solcelle Sagen” frembragt af Lars Løkke – dramatiseret med et tab på mange milliarder kroner for statskassen, fordi regeringen ikke havde stoppet hullerne hurtigt nok!

Han ville derfor vide hvornår statsministeren var bekendt med det. Naturligt nok kunne hun ikke huske den præcise dato, men bad Løkke om at fremsætte det skriftligt, så kunne han få et præcist svar.

Det overhørte han og fremturede 4 gange mere for at opfylde strategien – “Vi fik intet svar“.

Måske skulle vi få lidt fakta på “Solcelle Sagen“.

Lars Løkke har IKKE styr på fakta – hvad har han forøvrigt styr på? – men det er en helt anden sag! De tal der er tilgængelige i dag fortæller, der er tale om et tab på mellem 400 og 850 mill. kroner, se det er en helt anden sum end det Lars og Venstre kommer med.

Og så er der Liberal Alliance med den højtråbende frontfigur Anders Samuelsen i spidsen, der klandrede statsministeren for ikke at arbejde for husejerne ikke får penge tilbage for for meget betalt ejendomsskat.

Han stillede spørgsmålet: ” Vil statsministeren arbejde for husejerne får penge tilbage for den for meget betalte ejendomsskat Ja eller nej!

Det er umUligt at svare ja eller nej på for statsministeren, for sagen er under udredning af skatteministeren.

Regeringen har ikke ansvar for skatteopkrævningen i perioden 2003 til 2012. Derfor appelerede statsministeren for især Venstre samarbejdede op opklaringen af skattesagen og især betalingen for de tidligere venstre ministres forsømmelser på området. Et reelt og sagligt svar.

Det medførte Anders Samuelsen gjorde nar af hende. Og kom med den magiske formel: “Jeg fik intet svar!

Den opførsdel havde han ikke brugt under Anders Fogh Rasmussens regeringstid, hvor de borgerlige politikkere og journalister var skræmt og passificeret, når han besteg Folketingets talerstol.

Hvis statsministeren skal besvare helt specifikke spørgsmål om tidspunkter og lignende, så skal hun have et forvarsel – intet andet kan være sagligt.

Statsministerens problem er helt klart, at hun er kvinde og for flink!

Men har hun krav på en fair behandling af en  venstre venlig borgerlig presses journalister, det får hun ikke i dag….

Journalisterne var ukritiske medløbere Lars Løkkes dagsorden i går: “Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det mest positive ved Folketingets spørgetime er, at statsministerkandidaten Lars Løkke deltager i et møde i Folketingssalen. Det er vi ikke forvænt med!

Share This Post