Ny fremgang for Helle og regeringen?

Perioden med dårlige meningsmålinger for Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan snart være slut.

Det mener en politisk ekspert, Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der ser lighedspunkter mellem Thornings-Schmidts midtersøgende politik og den politik, der gjorde partiet til det suverænt største under statsminister Thorvald Stauning for mere end 70 år siden. Det skriver Information.

Partiet havde dengang en tilslutning på over 40 procent af vælgerne. Nu er opbakningen raslet ned til 15-16 procent af stemmerne ifølge meningsmålingerne.

Han ser tegn i Socialdemokraternes aktuelle politik, som indikerer, at partiets ledelse er ved at føre Socialdemokraterne tilbage til dets oprindelige udgangspunkt.

Hvis man skal placere Staunings Socialdemokrati på den politiske akse i dag, var det efter min mening et midterorienteret Socialdemokrati“, siger Peter Nedergaard til Information.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.

Forskellen på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge.                 (Tryk billedet for større tekst)

Forskellen på på Rød Blok og Blå Blok blev tydelig i denne uge, hvor Lars Løkke (V) kraftigt undsagde regeringens dagpengeforslag. Han bragte sig dermed på kollisionskurs med sine egne vælgere og mange Venstreborgmestre, der roser regeringsforslaget.

Jeg er ikke i tvivl om regeringsforslaget bliver vedtaget med et stort flertal i Folketinget, for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil stemme for det.

Dansk Folkeparti vil miste troværdig hvis partiet vælger at følge Venstre, for partiformanden har flere gange meldt ud hans forslag om forringelserne i dagpengeforliget under VK(O) regeringen skal være konjunkturbestemt.

Lars Løkke har stort set ikke bidraget til den politiske debat, men har forholdt sig afventende, for som han sagde ved regeringsoverdragelsen: “Nøglerne er kuns til låns“. Siden har han kun drømt om et nyvalg, der giver ham statsminister posten tilbage!”

Af hensyn til udviklingen af Danmark og dansk politik, så håber jeg det er en forfejlet positionering af Lars Løkke og ikke mindst han straffes for det på valgdagen om 2 år.

Venstres holdning til 30.000 mister deres forsørgelsesgrundlag:

Hos Venstres pressetjeneste er meldingen, at det er politisk ordfører Ellen Trane Nørby, der tager sig af spørgsmål om dagpenge.

EB.dk spørgsmål: “Er I modstandere af, at man sikrer de mange udfaldstruede danskere en ydelse?”
“Vi ønsker at sikre, at folk får et arbejde. Det er den varige løsning, og det er det håb, folk har. Derfor skulle regeringen have brugt kræfterne på, at der var blevet skabt flere arbejdspladser”, siger Ellen Trane Nørby.

Hun ved godt, der IKKE er arbejdspladser at få for de udfaldstruede og de dermed mister deres indkomst. Det er ren kynisme!

Frem til næste valg………

Jeg tror på den politiske ekspert, Peter Nedergaard, har fat i en pointe, for når regeringens politik slår igennem med en markant bedre økonomi og skabelse af flere danske jobs, så vil den blive belønnet for sin politik.

Berlingske har set skriften på væggen, for i denne uge kører avisen med en kampagne “Hvem fører reform kapløbet?”

Her skriver Berlingske: ” Lars Løkke skabte markant mere arbejdsudbud i sin tid som statsminister end den nuværende regering har formået. Det er vigtigt at huske, mener oppositionslederen. ”

Bemærk, der er tale om “ARBEJDSUDBUD” – ikke flere jobs eller flere beskæftigede…………

Regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse tabte masser af arbejdspladser i Danmark. VK(O) regeringen mistede i perioden 2005 til 2008 arbejdspladser og det fortsatte under Lars Løkkes regering 2008 til 2011, hvor de mistede arbejdspladser under borgerlige regeringer nåede op på 180.000 arbejdspladser.

Det er ikke noget at prale af for Lars Løkke og den Blå Blok, det er er det man nærmest kommer på “landsforræderi”.

Derfor bruger Berlingske begrebet “Arbejdsudbud”, for fanden hytter sine egne om det så skal foregå på et useriøst plan. Det er længe siden Lisbeth Knudsen har været ansat på LO pressen.

Nu har hun som betalt lakaj forladt sig på at manipulere danskerne til at stemme på højrepartierne i Danmark.

Desværre, for jeg har altid set Lisbeth Knudsen som en professionel redaktør og leder af flere dagblade med høje etiske normer, men med den kampagne journalistik, som hun lægger for dagen nu på Berlingske, så har mistet min sympati og tro på hende.

I horisonten lurer der to afgørende reformer for regeringen, nemlig en sundhedsreform og en skolereform, hvor regeringen har mange nye visioner, men møder stor modvilje hos de praktiserende læger og skolelærerne, hvor begge parter forsøger at fastholde privilegier fra en svunden tid.

Lykkes det for regeringen at få landet dem på fornuftig vis, så sporer jeg også en betydelig fremgang for regeringen i meningsmålingerne.

 

Share This Post

Statsministerens kaotiske 1. maj møder

Jeg er enig med Johanne Schmidt- Nielsen, der sagde fra scenen i Fælledparken: “Det er ikke i orden at møde dem med buh-råb. Mød dem med argumenter. Tag diskussionen. Det er så meget stærkere“.

For de mennesker der mødte frem til arbejdernes festdag i Odense, Aarhus og Randers, som ikke kunne høre Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale, bringer jeg den her:

 

helle_1maj_2013

Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj.

Lighed, frihed og solidaritet.

Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker.

Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.

Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal gennemføre revolutionen. Dem om det.

Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne.

Kære venner.

Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.

Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os.

Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse.

På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen.

Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det.

Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem, som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år.

Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil.

Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet.

Nej, jeg og regeringen gør alt, hvad vi kan for at gøre virksomhedernes vilkår bedre. Så de kan konkurrere. Så de kan sikre arbejdspladser.

På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark. Jo større, jo bedre.

De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst ikke tale så højt om det.

De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var.

De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det rigtige. Det rigtige for Danmark.

Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig forfængelighed.

Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.

Men ved I hvad, det passer mig fint.

For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet.

For Socialdemokraterne gør en forskel.

I år har over 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre.

Vi gør en forskel.

Vi siger klart og tydeligt til de enlige forsørgere: Jo, dine børn har brug for, at du er i arbejde. Vi har brug for, at du er i arbejde. Derfor hæver vi fra 1. januar beskæftigelsesfradraget ekstra for den enlige forsørger.

Det er fair.

Vi gør en forskel.

For to år siden sagde jeg 1. maj: Vi vil ikke parkere mennesker på kontanthjælp. Og slet ikke de unge. Nej, vi vil stille krav. Ikke for at genere. Men fordi vi kærer os om hinanden. Nu sker det. Vi afskaffer ganske enkelt kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse. De skal i uddannelse eller gøre en nytteindsats. Så hurtigt som muligt.

Det er solidaritet med de unge.

Vi gør en forskel.

Gennem næsten 10 år blev de private hospitaler forgyldt af den borgerlige regering. Det er slut. Og det er slut med skatterabatter på sundhedsforsikringer. Vi står fast på den frie og lige adgang til sundhed.

Vi arbejder målrettet på at forbedre omsorgen for den gruppe danskere, hvor et tungt sind formørker selv den mest solrige dag.

Vi gør en forskel.

Spørg de olieselskaber i Nordsøen, som skal finansiere elektrificeringen af tognettet og timemodellen mellem vores landsdele, om de kan mærke, der er kommet en socialdemokratisk regering. Mon ikke de kan. Nu, hvor de skal betale 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.

Vi gør en forskel.

Og derfor er det en god 1. maj.

I dag ved vi, hvor dyb krisen er. Den har kostet langt over 100.000 arbejdspladser i den private sektor. Pengene mangler i vores fælles regnskab. Der er røde tal på bundlinjen.

Men det kan jo først og fremmest mærkes for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfællesskabet. For familierne, der oplever utryghed og usikkerhed.

Lad mig sige det helt klart: Mangel på arbejdspladser er først og sidst en menneskelig udfordring. Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab. Arbejde giver selvstændighed.

Men vi må aldrig glemme, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Og det er et fælles ansvar at hjælpe de mennesker, der bliver ramt af ledighed. Ligesom det er et fælles ansvar, at vi taler ordentligt til hinanden. Jeg vil ikke acceptere, at mennesker bliver set ned på, fordi de står uden arbejde.

Vi skylder vores unge, at de kommer med. Vi skylder vores ledige, at de kommer tilbage i job.

Men vi står også ved en skillevej. For vi er nødt til at forstå, at vi har brug for at skabe flere arbejdspladser i den private sektor.

For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille.

Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd.

Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre.

Det har været regeringens mål fra dag ét.

De sidste 30 år har der ikke været et tidspunkt, hvor der har været flere offentlige investeringer end i 2012. Og vi fortsætter i år. Broer, veje, jernbaner. Boliger bliver renoveret. Gårdanlæg bliver istandsat. Kloakker bliver fornyet.

Overalt i Danmark bliver der investeret i at skabe arbejdspladser.

I sidste uge indgik regeringen en stor aftale med et bredt flertal i Folketinget om en vækstplan for Danmark.

Vi gik til valg på at bryde med 10 års blokpolitik. Det er lykkedes. Det er ikke længere et parti i Folketinget, der beslutter alt. Kan I huske, at når Pia Kjærsgaard sagde hop, så hoppede den borgerlige regering? Det er slut.

I dag arbejder vi sammen om at finde løsningerne. Man får ikke alt, hvad man ønsker sig. Men fælles løsninger er stærke løsninger.

Det gælder også for vækstplanen, som er en plan på mere end 90 milliarder kroner.

Venstre har kaldt det en fin lille plan. Mon ikke Løkke snart skulle fremlægge sin egen plan? Så kan vi jo selv afgøre, hvad der er stort og småt i Løkkes verden.

I min verden er det godt, at virksomhederne får bedre mulighed for at fastholde og skabe arbejdspladser.

Når vi afskaffer Løkkes lastbilsafgift, er det godt for de produktionsvirksomheder, som ligger uden for de store byer.

Når vi sænker spildevandsomkostningerne, er det godt for virksomheder, som bruger meget vand. Det giver arbejdspladser på vores slagterier.

Når vi øger momsfradraget for hotelovernatninger, giver det arbejdspladser på hotellerne.

Når vi investerer en milliard kroner i voksen- og efteruddannelse, får tusindvis af mennesker mulighed for at blive dygtigere.

Når vi investerer i kystsikring og bruger penge på at rive faldefærdige boliger ned, er det godt for de områder, som har langt til Rådhuspladsen i København.

Og når selskabsskatten kommer ned på niveau med Sverige, sætter vi et værn op for at beskytte danske arbejdspladser. Og det bliver mere attraktivt for en virksomhed at slå sig ned i Danmark.

Men vi sænker selskabsskatten på vores måde. Ingen skattelettelse til bankerne og Nordsø-olien. Alle skal bidrage. Også bankerne.

Med vækstplanen får vi råd til en lille vækst i den offentlige sektor. I 2020 vil der være 10.000 flere ansatte i det offentlige. Vi har brug for dem. For vi har brug for en stærk offentlig sektor.

Hvad vil Venstre?

Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok. De fik billige sodavand, og det kan være fint nok.

Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst.

Vi vil en anden vej.

Vi vil have råd til at investere i uddannelse, i vores ældre og i sundhed. Vi har brug for, at der bliver investeret i fællesskabet. Investeret i mennesker.

Frem mod 2020 vil Socialdemokraterne og regeringen bruge omkring 25 milliarder kroner mere på vores velfærd. Venstre vil bruge 0 kroner ekstra.

Vi gør en forskel.

Kære venner.

Der er en gruppe, som vi skylder en særlig indsats. Vores børn.

Prøv at tænke tilbage på den nysgerrighed og de røde kinder hos jeres børn den første dag i skole. Den lille hånd, som holdt ekstra hårdt i mor og far på vej ind til det store eventyr, som hedder skolen.

Tænk på, hvor meget jeres egen skolegang har betydet for, hvem I er i dag.

Folkeskolen er vores alle sammens. Men den er mest af alt børnenes.

Derfor er det ikke til at bære, at der i hver eneste skoleklasse sidder 3-4 elever, som ikke lærer det, de skal kunne, når de går ud af skolen.

Det er rigtig, rigtig mange børn.

De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det med at lære.

Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.

Derfor skal folkeskolen have et løft. Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere.

Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får rørt sig. Hvor de lærer på en ny måde.

På den måde får vi en sammenhængende skoledag.

I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville ikke være ordentligt overfor 9. klasse og 10. klasses eleverne, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten.

Det er ikke alle, som var enige i, at konflikten skulle stoppe. Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre.

I en faglig konflikt bliver tonen hård. Også hårdere, end den behøver.

I mandags så vi alle sammen, hvor glade børnene var for at komme tilbage i skolen. På samme måde som vi så, at lærerne var glade for at være sammen med deres elever igen.

Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen. Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være.

Det kræver noget af os alle sammen. Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Det skylder vi hinanden. Og ikke mindst vores børn.

Regeringen har haft ansvaret i halvandet år.

Og vi er slet ikke færdige med at sikre Danmark i en svær tid.

Vi har så meget, vi skal nå endnu:

Vi skal styrke kampen mod social dumping. Vi skal ikke acceptere lønninger på 50-70 kroner. Man skal kunne leve af sin løn.

Vi skal have lighed i sundheden. Hvorfor skal de rigeste leve 10 år længere end dem, der har mindst?

Vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarks historie.

Kære venner.

Vi når kun vores mål, hvis vi rækker ud efter dem i fællesskab. Og kun hvis vi først og sidst tænker på, hvad der er bedst for Danmark.

1. maj er godt i gang.

Det er en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarene på fremtidens udfordringer.

Nemlig frihed, lighed og solidaritet.

Kan I have en fortsat god 1. maj.

 
Mange hilsener
Helle Thorning-Schmidt
Statsminister og formand for Socialdemokraterne

Share This Post

Ønskes – en fair behandling………..

Jeg husker ikke i min levetid nogen statsminister have så mange imod sig på én gang … Men uanset hvad, så står hun op, som om intet er lige ved at vælte hende“, skrev Peter Olesen i lørdagens udgave af Kristeligt Dagblad.

kritik_helle

 

Selv for de uformelle og autoritetskritiske danskere er den hårde tone mod Helle Thorning-Schmidt (S) gået for vidt. Flere – uanset politisk ståsted – savner mere respekt om statsministeren.

Jeg håber et stemningsskifte er på vej i den danske befolkning, som dermed tvinger medierne anført af BT og TV2 News bliver nød til at opføre sig anstændigt og ikke mindst sagligt overfor vores statsminister Helle Thorning-Schmidt og dermed også regeringen.

Kvinder i politik vurderes meget hårdere end deres mandlige kolleger. På den måde blev de to foregående statsministre, Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V), behandlet blidere i medierne, og “nu er det en kvinde, og hun skal altså have hele armen“, som Peter Olesen skriver.

Share This Post

Åbent Brev til Peter Christensen, Venstre.

Åbent brev…….

Peter Christensen. medlem af Folketinget Venstre.

Peter Christensen. medlem af Folketinget Venstre.

Kære Peter Christensen.

Du er citeret for denne udtalelse af Politiken: “Efter min bedste overbevisning er det skattespekulation“.

Venstres nuværende chefforhandler og daværende politiske ordfører, Peter Christensen, var ikke i tvivl om Helle Thorning-Schmidts (S) hensigter, da de første artikler om statsministerens skattesag begyndte at dukke frem i 2010.  Citat slut.

I dagens avis Politiken.dk – 12. november 2012 – fastholder du påstanden.

http://politiken.dk/politik/ECE1809200/venstres-chefforhandler-opfatter-fortsat-thorning-som-skattespekulant/

Derfor mener jeg du skal have lidt mere og bedre information om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, selvom jeg ikke har adgang til de fortrolige breve fra Skat Købehavn.

I de år Helle Thorning-Schmidt arbejdede i EU betalte hun skat til Danmark, selvom hun ikke skattepligtig her i landet.

Hun kunne ved sin fratræden fra EU have fået en ekstra pension, som hun takkede nej til, fordi hun syntes den var uretfærdig.

Det passer dårligt med mediernes billede og din fremstilling af hende, som en pengegrisk kvinde.

Personligt mener jeg det er uretfærdigt du og medierne angriber hende for at have modtaget mandens skattefradrag fejlagtigt af Skat i en periode, hvor hun frivilligt betalte skat i Danmark, selvom hun ikke var skattepligtig.

Er det ikke kendetegnende ved det danske samfund, at vi har retssikkerhed?

Når en sag er afsluttet med en afgørelse af en kompetent myndighed – i dette tilfælde af Skat København – så er det fastslået, hvad, hvorfor og hvor meget, der skal betales i skat. Når borgeren så har accepteret afgørelsen og skattemyndigheden ikke anker afgørelsen, så står afgørelsen fast. Og så burde medierne og Venstres folketingsmedlemmer acceptere det.

Var du og Venstre ikke enige i det, så må I lave skattelovgivningen og skattereglerne om.

Så mener jeg det tjener landets borgere bedst, hvis Venstre at begynder at bedrive politik i Danmark, frem for at forsøge et karaktermord på landets statsminister med tvivlsomme postulater.

Med venlig hilsen
Flemming Bjerggaard

Share This Post

Det er ren spekulation…………

Det er ikke tilfældigt BT starter en rygtekampagne om Helle Thorning-Schmidt er kandidat til formand for EU-kommissionen, det dokumenterer  Lotte Hansens udtalelse om i BT i går.

Helle Thorning udsat for BT kampagne om hun er kandidat til formandspost i EU. Historien om få fjer der blev til 10 høns............

Helle Thorning udsat for BT kampagne om hun er kandidat til formandspost i EU. Historien om få fjer der blev til 10 høns…………

Rygterne om at Helle Thorning-Schmidt skulle være i spil som formand for EU-kommissionen er skadeligt for hende. Det mener BTs politiske kommentator, Lotte Hansen.

BT Fortsætter kampagnen i dag for skabe usikkerhed om statsministeren fortsætter i dansk politik. Ikke mindre end 9 artikler har bladet på sin webside i dag. Der skal nok komme flere til i de kommende dage, for BT’s vigtigste opgave er at skade statsministeren og regeringen, så Lars Løkker kan få kapitaliseret sin ekstremt gode meningsmålingerl til folketingsmedlemmer.

Men hvad er op og ned i denne sag?

“Det var jo ikke andet end lidt informeret spekulation”, siger Joshua Chaffin, som er korrespondent for avisen Financial Times i Bruxelles til Politiken.dk. Men hverken journalisten eller Financial Times har konkret viden om Thornings fremtid, fortæller Joshua Chaffin. “Der er ikke tale om en konkret artikel, hvor navngivne, officielle kilder siger, at hun skal være formand for kommissionen”, siger Chaffin.

Teksten er en uformel blog, som er skrevet i den ånd, at den måske kan bidrage til noget debat om, hvem der en dag bliver den næste formand for kommissionen. Jeg har snakket med folk rundt omkring i Bruxelles, og nogle nævnte hendes navn blandt en lang række andre, som, de synes, kunne være interessante“, siger han til pol.dk.

Der er ingen kandidater nu

To år er meget lang tid i politik, og EU’s topposter besættes notorisk først i sidste øjeblik gennem et sindrigt magtspil af politiske og diplomatiske overvejelser.

Altinget.dk skriver med baggrund i “Ekspert” udtalelser:

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), er næppe reelt i spil som ny formand for EU-Kommissionen. De danske EU-forbehold blokerer nemlig hendes muligheder, vurderer EU-eksperter.

Det vil nemlig være usandsynligt, at José Manuel Barrosos afløser vil komme fra et land, der ikke er med i euroen.

Formelt bør det selvfølgelig ikke være et problem – Danmark er fuldgyldigt medlem af EU – men reelt vil det være utrolig vanskeligt at forestille sig,” siger Derek Beach, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det er en ren kampagne…..

Her burde historien så dø, for det er en ren kampagne fra BT’s side, der savner et sagligt grundlag, hvilket ovenstående citater fra Politiken, Altinget og BT egen politiske kournalist Lotte Hansen bevidner.

Fyr Olav Skaaning Andersen fordi han bringer løse rygter til torvs for at pleje personlige politiske interesser, det er mit råd til koncerndirektøren i Berlingske Medier.

Fyr Olav Skaaning Andersen, BT, fordi han bringer løse rygter til torvs for at pleje personlige politiske interesser, det er mit råd til koncerndirektøren i Berlingske Medier.

Men er det nok for Hr. Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT, for han har sat sig et livsværk. Han vil ødelægge statsministeren med utallige forsøg på karaktermord på hende, hvor det mest kendte forsøg er skattelækken om hendes mands personlige skatteforhold.

Hvor længe aktionærerne vil stå på mål for hans personlige kampagne mod statsministeren, det kan jeg kun gisne om. Men Berlingske Media skranter, der er for nyligt bebudet fyring af 80 medarbejdere i koncernen.

Mit råd til koncerndirektøren er kort og godt, se på Olav Skaaning Andersens ansættelsesforhold.

En ny chefredaktør med et solidt fagligt grundlag kunne forbedre BT’s oplagstal og dermed gavne Berlingske Medier.

Personligt køber jeg ikke BT sålænge de følger den nidkære personforfølgelse af kendte personer uden smålig skelen til objektive journalistiske værdier, som en almindelig god research kan bidrage med.

 

Share This Post