DA siger nej til samarbejde….

Der er ikke kommet mere realitet i ‘Fair Løsning’, end der var første gang, Helle Thorning præsenterede planen. Det er helt urealistisk, at S og SF kan skaffe 15 milliarder kroner med deres forslag, og hvis hun tror, at vi skal gøre det i fællesskab, har hun gjort regning uden vært«, siger Jørn Neergaard Larsen (DA) til politiken.dk.

Et af de bedste angrebspunkter for Lars Løkke er “Fair Løsning”. Derfor mener jeg fagbevægelsen og Socialdemokraterne sammen skal gennemarbejde denne plan, så den ikke rummer uklarhed, fremfor at vente på “kaffemøder” med en vrangvillig Jørn N. Larsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Sætter Helle og Villy sig sammen med LO nu for at præcicere planen, tør DA så stå udenfor med de meningsmålinger Lars Løkke har for tiden? Jeg mener det er uklogt af DA i givet fald at sætte sig uden for indflydelse.

En af intentionerne med Fair Løsning er netop at inddrage parterne LO og DA i udformningen af landets økonomiske politik. Men det ligger udenfor den borgerlige regerings tankegang og hidtidige politiske arbejdsmetoder, der går på “sponsorat møder” med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI), for derefter fremlægge løsningen i Folketinget med Dansk Folkeparti, som den lydige samarbejdspartner og stemmekvæg.

Med den førte blokpolitik af VK(O) regeringen gennem 10 år, så kan jeg godt forstå at “Lille Lars fra Græsted” ikke kan forstå de nye vinde der blæser fra oppostionen om et bredt samarbejdende Folketing, der inddrager samtlige partier i Folketinget og parterne på arbejdsmarkedet i fastlæggelse af den fremtidige politik.

Derfor bliver Lars Løkke ved med at angribe Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndals “Fair Løsning”.

Desværre har DA og DI endnu ikke forstået den nye arbejdsmetode i Dansk Politik, men det kan være de opdager de nye tider i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Det kan jeg håbe på deres og Danmarks vegne.

Share This Post