Magtmisbrug eller naturlig interesse fra skatteministerens side?

Den mest centrale person i “SkatteGate” er tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der nu forklarer sig efter 11 måneders tavshed om sin egen rolle i Stephen Kinnocks skattesag.

Troels Lund Poulsen. Var han styret fra statsministeriet?

Troels Lund Poulsen. Var han styret fra statsministeriet?

Der er mistanke om magtmisbrug i hans tid i skatteministeriet, hvor flere har givet udtryk for han forsøgte at påvirke udfaldet af skattesagen ved sendebud i form af hans nærmeste embedsmænd fra Skatteministeriet til Skat København og forsøg på at få Skatterådet til at tage afgørelsen fra Skat København op igen i september 2010.

Han er mistænkt for enten at stå bag lækagen til BT, have kendskab til den eller at “burde kende til den”. Han nægter alle anklagerne

Chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, skal vidne i dag.

Det samme skal avisens journalist Jan Kjærgaard, der har fortalt, at Peter Arnfeldt tilbød ham dele af skatteafgørelsen, men har afvist at udtale sig til politiet. Til gengæld har Kjærgaard lovet at udtale sig til Skattesagskommissionen.

Det meget omtalte bånd med samtalen mellem de to er desværre slettet, hvilket er helt og aldeles uforståeligt, da samtalen er sprængfarligt politisk sprængstof. Det er en “kioskbasker af karat” EkstraBladet har slettet, for et udskrift af det bånd kan fælde Troels Lund Poulsen, Venstre og Lars Løkke.

Journalist Peter Arnfeldt, der var daværende spindoktor for Troels Lund Poulsen, skal også forklare sig. Han tilbød ifølge Ekstra Bladet at lække fortrolige oplysninger om sagen til en af avisens journalister. Det nægter han.

Peter Arnfeldt har ifølge blandt andre skattedirektør Erling Andersen forsøgt at anfægte Skat Københavns frifindelse af Thorning-familien.

En af nøglepersonerne i sagen er direktør Erling Andersen fra Skat København. Han behandlede sagen om Thorning-familiens skatteforhold. BT har kørt en kampagne mod ham for at være partisk, fordi han i sin ungdom var lokalformand for DSU.

Erling Andersen gav i en redegørelse af sagen indtryk af, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt og tidligere departementschef Peter Loft forsøgte at påvirke sagens afgørelsen. Erling Andersens redegørelse er blevet en del af grundlaget for kommissionsundersøgelsen.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft er med på listen. Han overdrog ifølge Erling Andersen et notat til Skat København, som ministeriet ville have indført i afgørelsen af Thornings-skattesag. Peter Loft afviser selv denne påstand, men er siden blevet fritaget for tjeneste på grund af sagen af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen.

Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver Noa Redington skal også vidne i sagen.

Foruden Noa Redington skal flere redaktører og journalister fra avisen BT vidne. Det samme skal en lang række ansatte i Skatteministeriet.

Det absolut mest prominente vidne er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der skal udspørges i Helle Thornings skattesag. Kendte regeringschefen til skattesagen og styrede han sin skatteminister til at gøre Stephen Kinnocks skattesag politisk, for at skade oppositionslederen?

Dermed ville regeringschefen opnå genvalg, hvor VK-regeringen var langt bagud i valgkampen. Han havde en klar gevinst ved skattesagen blev offentligt kendt.

Kommer Skattekommissionen frem til den konklusion statsministeren var aktiv i skattesagen, så er det den største politiske skandale i mands minde. Det vil drage paralleller tilbage til Tamil-sagen, der var begyndelsen til enden for Det Konservative Folkeparti og VKR-regeringen.

Share This Post

Borgerligt hykleri af værste skuffe……….

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober 2012

Vi skal bringe Danmark godt og trygt gennem krisen. Det har været regeringens vigtigste opgave, siden vi trådte til for ét år siden. Og det er fortsat vores vigtigste opgave. Det kræver en indsats på områder, der før blev forsømt. Det kræver handling i stedet for stilstand….     Læs mere

PioPio.dk skriver i den anledning:

“Danmark har mange små virksomheder. Og de skaber mange arbejdspladser. Derfor giver vi nu mulighed for nye lån til netop de mindre virksomheder – nye lån, som kan nå op på omkring 12 milliarder kroner. Så de kan købe nye anlæg og maskiner. Så de kan skabe endnu flere job.  Og vi skal ikke spænde ben for den teknologiske udvikling. Derfor har regeringen afskaffet den multimedieskat, som den tidligere regering indførte. Vi skal ikke hæmme virkelysten. Derfor har vi afskaffet den iværksætterskat, som den tidligere regering indførte. (..) Vores virksomheder skal have de bedste vilkår for at klare sig i en verden, der rykker tættere og tættere på.”

Igen og igen har regeringen måtte ligge øre til det borgerlige hylekor, som brokker sig over nye afgifter og skatter. Derfor er det befriende, at Thorning – endelig! – tager bladet fra munden og giver de borgerlige tørt på ved at nævne et par af de 224 skatter og afgifter, som VK-regeringen pålagde erhvervslivet. Ser man bort fra politiske drillerier er det glædeligt, at regeringen lægger på til nye støtteordninger til mindre virksomheder. Dette vil være et tiltrængt skifte fra den tidligere regering, der kun hjalp bankerne og landbruget, men lod de små erhvervsdrivende i stikken. Citat slut.

Men her stopper det borgerlige hykleri ikke.

Venstre og Dansk Folkeparti misbruger stadig Folketingets og statsministerens tid med de uendelige spørgsmål om Henrik Sass Larsens “manglende sikkerhedsgodkendelse“, som ikke er en godkendelse men et “sikkerhedstjek“.

De to partier har stillet spørgsmål til både statsminister og justitsministeren utallige gange i Folketinget og i Retsudvalget og fået svar på deres spørgsmål. Det er statsministeren der udpeger og afskediger ministre. Ministre skal IKKE sikkerhedsgodkendes, men ingen politiker har en ret til at blive minister, uanset hvor indflydelsesrig den pågældende er.

Det er min opfattelse at Henrik Sass Larsen selv trak sig på grund af et notat fra PET – eller subsidiært at han tabte en intern magtkamp i partiet ved regeringsdannelsen.

Det første er den mest nærliggende mulighed og vurderingen har givet været, at det skabte for megen virak for regeringen, hvis Henrik Sass Larsen skulle bruge sin finansminister tid på at svare på spørgsmål om sine relationer med rockere fra Køge.

Det andet kan også være årsagen, men det skal statsministeren ikke svare på, for det er statsministerens suveræne ret at udpege sine ministre. VK-regeringen og de andre regeringer før den har heller ikke oplyst om interne magtkampe i deres politiske bagland.

I SF fik Pernille Vigsø Bagge heller ikke en ministerpost hun selv mente sig berettiget til, hvilket hun var meget sur over ved dannelsen af regeringen sidste år. Det illustrerer at ingen – uanset sin politiske status – har krav på en ministerpost.

Nu udvider partierne med drillespørgsmål om en EU post, hvor Helle Thorning-Schmidt blev nævnt som kandidat som leder af EU-kommissionen. Det blev samme dag afsløret som rent tankespind fra en engelsk EU journalist.

Der er i dag stillet 10 tåbelige “drille spørgsmål” til statsministeren det af Peter Skaarup (DF), Jacob Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V),  Karsten Lauritzen (V) og Martin Geertsen (V) til besvarelse i Folketinget.

Det er en rendyrket kampagne fra Venstre og Dansk Folkeparti, som intet politisk formål tjener ud over at skabe baggrund for et karaktermord på statsministeren.

Men er det ikke bedre Venstre bruger deres politiske taletid til at skabe politik, der bringer Danmark ud af den krise der er skabt at en international krise og VK-regeringens overforbrug og ufinansierede skattelettelser gennem 10 års regeringstid?

Jeg vidste godt vælgernes hukommelse er kort, men at Kristian Thulesen Dahls hukommelse er så kort, at han ikke kan huske han sammen med De Radikale og VK-regeringen halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede optjeningsperioden til en ny dagpengeperiode fra 26 til 52 uger.

Det nærmer sig en “senil dement” diagnose for nyligt valgte landsformand for Dansk Folkeparti.

Det er usmageligt han forsøger at fiske stemmer fra regeringspartierne på sine egne misgerninger….

Share This Post

Se talerne fra Socialdemokraternes kongres….

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokratiets kongres 21. september 2012.

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 21. september 2012.

Kære socialdemokrater.

I år er vi samlet tre dage. Det giver os god tid til at komme til bunds i debatten. Og vi har meget vi skal nå. På søndag skal vi eksempelvis diskutere, hvordan Danmark skal se ud i 2032 – det er jo rart at få på plads i god tid.

Men det siger også noget om vores ukuelige optimisme, at vi allerede nu taler om, hvordan vi skal indrette Danmark om 20 år.

Læs hele talen:  Helle Thorning-Schmidts kongresberetning.pdf

Du kan se og høre de andre taler fra Kongressen på

http://socialdemokraterne.tv/?mid=86A78A35

Share This Post

Er Socialdemokratiet på vej til ødelægge sig selv?

Opslag på Helle Thorning-Schmidts Facebook side:

Kære Helle Thorning-Schmidt

Du er ude af trit med med dit partis mærkesag, nemlig at varetage de svages interesser.

Først fjerner du godt 13.000 kroner fra en førtidspensionist og giver til de velstillede danskere. Derefter forhøjer du afgifterne, som de samme førtidspensioniter skal betale oveni, selvfølgelig skal de andre danskere også, men de har jo en betydelig skattelettelse til at betale de øgede afgifter med. Førtidspensionisten betaler derfor 2 gange.

Der er ikke en entydig opbakning til princippet om, at skærer man ned på overførselsindkomster, så skaber man jobs, det er vist kun Venstres økonomer, der ukritisk køber den.

Jeg kan ikke se mig selv og Socialdemokratiet forsvare den politik. Derfor vil jeg gerne HØJLYDT fortælle dig – jeg er dybt frustreret over din regeringsførelse og overvejer alvorligt at kvitte dig og partiet…………

Medlem nr. 12848.   Flemming Bjerggaard.

Se det samlede skatteforlig her…………….

Share This Post

Tag magten Helle og vis du er Danmarks statsminister………..

En ny nedtur for Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt, det er de borgerlige medier fyldt med i dag, det overrasker mig ikke det er TV2, BT, Berlingske og Børsen der fører an i den kampagne.

Og selvfølgelig er der tale om nedtur og krise, det bevidner et meningsmåling på 16,8% til regeringspartiet og godt 34% til hovedmodstanderen.  Venstre vil ved et valg nu få flere mandater end regeringen til sammen.

Helle Thorning-Schmidts formandsskab for EU ophører 30.juni.

EU-formandsskabet har haft stor indflydelse på regeringsførelse for hende og virkeligt trukket tænder ud, det er uomtvisteligt. En ny leder med en belastende EU formandsskab post og samtidig en statsministerpost, det kræver rigtig mange timers arbejde hver dag, når hun samtidig uafladeligt bliver angrebet af et Venstre, der kun går efter statsministerposten og et snarligt valg, så er det meget op af bakke for regeringslederen.

 

Helle må styre Margrethe Vestagers reform iver, der går ud over regeringens kernevælgere.

Helle må styre Margrethe Vestagers reform iver, der går ud over regeringens kernevælgere.

 

Men det er bydende nødvendigt Helle Thorning-Schmidt i den kommende tid viser danske vælgere, at hun har hånd om regeringen og hun samtidig stiller sig i spidsen for Margrethe Vestager og regeringen og viser hun er Danmarks statsminister.

Niels Krause-Kjær  har i sin blog fat i en pointe.

Han skriver:Selv om det er ni måneder siden, Margrethe Vestager trådte ned fra tårnet på Amager, er det snart på tide, at hun træder ned fra sit personlige tårn………….  Margrethe Vestager vil næppe kunne fortsætte sit monopol med at lægge politisk pres på sine regeringspartnere og selv køre friløb – hvor var hun for eksempel, da betalingsringen brød sammen og trepartsforhandlingerne blev skrottet? Meget langt fra et tv-kamera i alt fald“.

Og han fortsætter senere i bloggen:Margrethe Vestagers regering kan blive historisk svag netop på grund af hendes insisteren på, at den skulle føre en politik, som hverken regeringspartnere, støtteparti eller deres vælgere var indstillet på. Indtil videre tyder intet på, at De Radikale og partiets leder er indstillet på at vige fra den benhårde reformdagsorden“.

Torben Lund, tidligere minister og socialdemokrat skriver i Jyllands Posten:
Senest har regeringens skattereformudspil også fået S-fagbevægelsens opbakning. Igen skal de handicappede, syge og arbejdsløse holde for – de skal ikke have del i skattelettelserne. De skal tværtimod have forringet deres levevilkår med 3 mia. kr. for at give plads til topskattelettelser for de højeste indkomster. Oveni kommer så afgiftsforhøjelser på 2,6 mia. kr., der naturligvis vil ramme de samme laveste indkomstgrupper hårdest“.

Torben Lund har fat i regeringens helt fandamentale problem, nemlig den med Margrethe Vestagers stramme reformpolitik fører en asocial politik mod deres egne vælgere. Ikke engang Venstre ville have kunnet føre den politik i de 10 år Venstre havde regeringmagten.

Et andet problem er regeringens politik om “ledige hænder” og arbejdskraftbehov i fremtiden. Det er svært for regeringens kernevælgere at forstå ændringerne i pensions- og efterlønsordningerne, når der er 150.000 arbejdsløse. Det følges op af en jagt på folk på overførselsindkomster og kontanthjælp, samt den famøse skattereform, der kun giver skattelettelser for de velstillede og folk i arbejde, der er under 65 år. Det sidste er uhørt i Danmark og IKKE socialdemokratisk politik.

Kort sagt – Regeringen har ikke solgt dens politik godt nok til den danske befolkning, sker det ikke fremover, så holder regeringen ikke mange år.

 

 

 

Share This Post