En skattesag

Helle Thorning-Schmidt skriver:

Afgørelsen lyder som følger:

”Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr 1, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1.”

Det betyder med SKATs egne ord, at ”du fortsat ikke anses for skattepligtig for indkomståret 2007 og 2008” og at ”skattepligtsforholdet for 2009 ændres fra fuld skattepligt til ingen skattepligt.”

Grundlæggende betyder dette, at Stephen ikke kan komme til at betale skat i Danmark for 2009.

Det siger sig selv, at min mand også fremadrettet vil følge de gældende regler til punkt og prikke. Hvis han får mulighed for at blive skattepligtig i Danmark i 2010, vil han naturligvis betale sin skat i Danmark. Om han i fremtiden kan betale skat i Danmark vil derfor alene bero på SKATs vurdering.

Mange eksperter, medier og borgerlige politikere har udtalt sig om denne sag. De har ikke kendt til fakta, men det har ikke afholdt dem fra at skabe en betydelig tvivl og usikkerhed. Mange påstande er blevet fremført helt uden grund i virkeligheden.

Nu er tvivlen væk og påstandene tilbagevist. For hvis man ikke er skattepligtig i Danmark, kan man ikke betale skat i Danmark.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre spiller fortsat “fedtspil” om skattesagen. Formanden for Venstre vil ikke kommentere skattesagen, han siger meget smart til pressen: “En skattesag er et anliggende mellem Skat og den enkelte skatteyder“. Dermed får han ikke blod på fingrene, det overlader han til den politiske ordfører!

Derfor lader Lars Løkke Rasmussen Venstres politiske ordfører Peter Christensen fortsætte angrebene mod Helle Thorning-Schmidt, for Venstre har brug for at kompromitere oppositionens leder for at beholde regeringsmagten.

Mon ikke den strategi gennemskues af de fleste vælgere?

Share This Post

Lige til højrebenet!

Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock har begået et gigantisk selvmål i skattesagen, mere præcist kan det vist ikke siges.

Hvad havde været nemmere at undgå denne sag? Og hvor er hendes rådgivere henne i denne sag, de burde have fortalt hende, at parret skulle lave en aftale med Skat?

Med en enkelt henvendelse til Skat, så havde der været rent bord med en skriftlig bekræftelse derfra, om det lovlige i at betale skat i Schweiz,  så havde BT, medierne og de borgerlige partier ikke haft en sag!

Ved mit eget huskøb, så var det en kamp at få delt ejerskabet på vores hus hos skat og kommune og dermed få delt skattefradraget ud på os begge.

 Men medierne gør det til en sag Helle har det fulde skattefradrag på deres hus, hvilket jeg anser for at være i orden eftersom hendes mand Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark og derfor intet skattefradrag kan opnå.

Og det mest vigtige i den sag er, at Helle Thornings mand er udlænding og bor i udlandet. Derfor må han ikke eje fast ejendom i Danmark, og derfor er det kun Helle, der ejer boligen i Danmark.
Min kilde: En udtalelse fra boligadvokat Henrik Høpner til Jyllandsposten i dag den 26. juni.

BT triumferer på forsiden af deres internetavis i dag med følgende overskrift: “Skattesag svækker Helle Thorning-Schmidt“.

Men Helle, du må ikke servere flere sager af den slags for BT, det er ikke en kommende statsminister værdigt.

Share This Post

Grundlovsdag og Lars politiske spin!

Der er to veje i Dansk Politik i dag, det står klart efter de sidste ugers politiske debat, men grundloven er vi sammen om at fejre på tværs af partiskel! Men der er stor forskel på de politiske temaer i de to lederes taler. Jeg har taget to temaer op i mit indlæg her.

Helle Thorning-Schmidt siger i sin grundlovstale:

Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage i Danmark. Det er en dag, vi markerer
med stolthed og glæde på tværs af partiskel og holdninger. Vi kan strides om meget, men om
grundloven hersker en respekt, som gennemsyrer vores politiske liv. Netop fordi den giver
os muligheden for at være uenige.
Det er grundloven, som giver os retten til at tale og ytre os frit. Og det er grundloven, som
sikrer hver enkelt borger en ukrænkelig stemme i demokratiet.
Det siges, at ingen er over og ingen er ved siden Folketinget. Nuvel. Det gælder bare ikke
grundloven, som er den øverste autoritet i vores samfund. Sådan må det være i et demokrati,
hvor flertallets magt altid må respektere den enkeltes ret.
Derfor højtideligholder vi grundloven.
 
Lars Løkke Rasmussen siger i sin grundlovstale:
”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Sådan skrev HC Andersen for 160 år siden, i 1850.
Sangen blev skrevet i en svær tid – lige efter den første slesvigske krig.
Sangen blev også skrevet i en politisk turbulent tid – lige efter vedtagelsen af den første danske grundlov i 1849.
Jeg elsker den sang.
Jeg husker, hvordan vi i Venstres Ungdom indspillede en valgvideo, som Venstre lavede før det såkaldte NATO-valg i 1988.
Sangen har mange dejlige passager. En af dem, jeg synes allerbedst om, er det vers, der lyder sådan hér:
”Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag. Et lille land og dog så vidt om jorden, end høres danskens sang og mejselslag”.
 
Disse to uddrag, som er starten på deres taler, viser en forskellig indgangsvinkel til grundlovsdagen. Den menneskelig og sociale indgang til dagen, som Helle Thorning-Schmidt giver, den historiske og magtfulde indgang, som statsministeren giver i sin tale.
 
Lars Løkke fortsætter med sine politiske spins i sin grundlovstale:
.              
Jeg holder fast i tre årtiers lærdom. For jeg husker 1970’erne.
Det var en tid, hvor vi brugte kæmpe mængder skattekroner alene på at betale renter – uden at få god offentlig service for pengene.
Det var en tid, hvor vi nærmede os afgrundens rand, fordi ledende politikere ikke turde tage økonomisk ansvar.
Det var en tid, hvor et godt samfund som det danske begyndte at gå i opløsning, fordi den politiske råstyrke og standhaftighed fuldstændig manglede. Fordi danskerne blev lokket til at tro, at alle problemer kunne løses ved at forbruge noget mere og stifte noget mere gæld.
Det var en trist epoke for Danmark. Og jeg husker billedet af en statsminister, der havde givet op og meldt fra, der steg på sin cykel og trillede væk fra Christiansborg og væk fra ansvaret.
Her glemmer Lars Løkke Rasmussen behændigt at i staten af 1970’erne sad hans parti i en VKR regering under Hilmar Baunsgaards ledelse med et flertal i Folketinget.  

 

Den rene Venstre regering under Poul Hartling og flere regeringer under ledelse af  J.O Krag og senere Anker Jørgensen, men de var mindretalsregeringer, der skulle samle støtte hos blandt andet partiet Venstre!

Det er derfor en boomerang vores statsminister her sender afsted, for partiet Venstre har haft et stort medansvar for den førte politik i 70′ erne, som han nu fralægger sig i sin grundlovstale!

  Fælles for VKR regeringen 1968-71 og VKO regeringerne 2001-2010 er at de har soldet opgangstider væk med skattelettelser til de højestlønnede, men det glemte Lars Løkke Rasmussen at fortælle i sin grundlovstale.

Læs de to grundlovstaler i sin fulde længde her:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710291&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835

http://www.statsministeriet.dk/_p_13192.html

Share This Post

Provokation, krænkelse, ytringsfrihed eller forståelse?

Der samler sig en masse sympati omkring tegneren Kurt Westergaard i disse dage.

Folketingets partier står i kø for at rose ham og hans “kamp for ytringsfriheden” og samtidig kritiserer de www.lauritz.com for deres nej til at sælge hans akvarel til støtte for Haiti!

At Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti er bannerfører for den lovprisning af tegneren kommer ikke bag på nogen, og heller ikke statsministerens opbakning, men det kommer meget bag på mig, at Helle Thorning-Smidt  (S) og Villy Søvndal (SF) deltager i koret sammen med den yderste højrefløj i denne sag.

Det må skyldes at historien bag den gale tegners tegninger og Flemming Rose er glemt eller fortonet i den lange tidshorisont siden Jyllands Posten publicerede de 12 karikaturer første gang!

I 2005 hævdede en forfatter, der var igang med at skrive en bog om Profeten Muhammed, at han havde svært ved få tegnere til at illustrere sin bog, fordi mange muslimer ikke bryder sig om, at man laver billeder af deres profet.

Det kom Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands Posten, for øre og han mente det var en trussel for vores ytringsfrihed, fordi kravet om særlige hensyn til en religiøs trosretning er uforeneligt med vores grundlov!

Det vigtige i denne sag er derfor, at Flemming Rose bestiller karikaturer af Profeten Muhammed og ikke tegninger! Det gør han for at provokere, som det fremgår af hans egen tekst i Jyllands Posten i forbindelse med publiceringen! Der var ikke tale om disse karikaturer var blevet afvist af nogen medier!

Det er det centrale punkt i denne sag og der hvor jeg mener, der ikke længere er tale om manglende ytringsfrihed, men derimod er der tale om en direkte hån og provokation (krænkelse) mod islam og muslimer, som absolut ikke tjener ytringsfriheden i Danmark eller andre lande.

Der står jeg personligt af, for uanset hvilken tro der er tale om, skal man som dansker, muslim, hindu eller buddist respektere andres tro.

Det der frustrerer mig mest i den sag er, at Flemming Rose, Kurt Westergaard og Jyllands Posten med sin totalt misforstående kamp for ytringsfriheden med deres direkte provokation hjælper de totalitære regimer med at fastholde deres befolkninger langt fra menneskerettigheder og ytringsfrihed i deres lande.

Magthaverne i de lande inspirerer og bruger deres befolkninger til at reagere mod den danske provokation og hån mod profeten for at fastholde deres magt. Det er det modsatte af hvad jeg tror, der var Jyllands Postens baggrund for at hævde princippet ytringsfrihed med disse tåbelige karikaturer?

Der er masser af ting man kunne tage op på en fornuftig måde med de muslimske lande uden at krænke profeten og verdens muslimer, for provakationer (krænkelser) fører ikke til dialog, men derimod skaber det modstand mod dialogen!

Jeg mener fortsat Jyllands Posten svigter deres rolle som ytringsfrihedens fornemste vogter ved fortsat at bringe disse karikaturer.

Redaktionen kunne ved dialog med de islamske regimer tage en dialog om behandling kvinder og af mennesker, der skiller sig ud på grund af etnisk oprindelse, religion eller seksuel orientering.

Der er forskel på at krænke (provokere) og kritisere. Det er en hjørnesten i ytringsfriheden, at man kan kritisere andre mennesker, magthavere og regimer, ved at kritisere deres adfærd og dermed skabe forandringer.

Jeg håber det på sigt går op for redaktionen på Jyllands Posten, de danske politikkere og den danske nations befolkning?

Share This Post

100 dage i stolen

Tillykke til Lars Løkke Rasmussen, eller “Lille Lars fra Græsted” som nogen kalder ham.

Lars har nu siddet på statsministerposten i 100 dage og hvad han har så opnået i de 100 dage?

Jo – han har fået lukket ministerkalenderne med accept fra flertallet VKO i Folketinget.

Han har fået “lukket” sagen om fadbamserne fra Sundhedsministeriet og han har fået prædikatet:
»I virkeligheden er det ganske rammende, når nogen har kaldt ham for en vikar. Men man kan jo ikke være vikar i længden“, udtalt af Niels Krause- Kjær, borgerlig debattør og forfatter i Berlingske Tidende.

Han har i perioder flertallet i forskellige meningsmålinger og han slår Helle Thorning-Schmidt i målinger om den bedste statsministerkandidat. Men det er en billig baggrund, da Socialdemokraterne bruger sommeren på intern strid om den politiske ordførerpost og Ritt Bjerregaards ego-centrede markedsføring af sig selv.

Der er to ting Lars ikke har løst endnu og det er striden med Rigsrevisorerne og overbetalingen til den private sygehus sektor.

I forhold til Folketinget går det endda for Dansk Folkeparti holder hånden over regeringen og det vil ske i de sager, men hvordan påvirker det vælgerkopset, når valget kommer, er det glemt til den tid?

Og så til det vigtige som Niels Kraus-Kjær peger på med sit citat om vikar!
Lars Løkke Rasmussen indtog Statsministeriet som en gave fra Fogh, der havde ambitioner om en Nato-post!

Han har i de 100 dage arbejdet som forretningsfører for Venstre og især for Pia Kjærsgaard (DF), hvor hun har ført taktstokken i dansk politik.

Lars har “vundet” et EU valg, dog fik opposionens kandidater flere stemmer end Jens Rohde fra Venstre, så smilet var lidt stramt hos Løkke og Venstre! Han klamrede sig til Soccernes færre stemmer med Dan “Hvem” Jørgensen, der fik færre stemmer end Poul Nyrup i 2004, der kom i EU med en statsministerpost i bagagen!

Vi glemmer her ikke parodien om Tronfølgerloven, hvor Lars med sin kampagne fra Statsministeriet bevægede sig på kanten af hvad statsministeren må og kan gøre med Statens midler til en valgkamp i TV medierne.

En massiv positiv mediedækning fra de borgerligemedier bar Lars Løkke ind i Statsministeriet. Det har gavnet ham i meningsmålingerne, men det kan give bagslag, hvis varen ikke leveres inden for en kortere periode.

Hvad er varen så?
Klimatopmødet senere på året og et kommunalvalg i november 2009 skal vindes og endelig skal der sættes en politisk dagsorden og det arvede ministerie Fogh Rasmussen 3 skal omorganiseres og sættes som ministeriet Lars Løkke Rasmussen 1. Og et politisk program skal lanceres som Løkkes visioner for regeringsmagten!

Og den største lakmusprøve er en valgsejr til det kommende Folketingsvalg for Lars Løkke Rasmussen. Kan han forvente “Soccerne” fortsat strides indbyrdes og dermed gør det nemmere at vinde valget? Det vil de kommende år vise.

Men et tillykke med de 100 dage i Statsministeriet, men jeg håber da Dansk Folkeparti i fremtiden ikke vil fungere som hans automatiske redningspilot i de kommende politiske sager.

Share This Post