Løkkes “samarbejde hen over midten” i dansk politik

Lars Løkke Rasmussen sagde, at han ville gøre den borgerlige opposition konstruktiv og kritisk.
Foreløbig har han gjort den til et hold dårlige tabere på revanchetogt.

Anført af Lars Løkke Rasmussen har de borgerlige samlet et tæskehold til at ordne den nye regering, endnu før den er tiltrådt. Dagligt fremstilles Helle Thorning-Schmidt som en forvirret debutant med sæbe under fødderne og et umuligt politisk projekt i hænderne…

Lars Løkke Rasmussen sagde, at han ville gøre den borgerlige opposition konstruktiv og kritisk. Foreløbig har han gjort den til et hold dårlige tabere på revanchetogt. Men måske kommer de til at gøre mest ondt på sig selv. Kilde: Information.

Og så er regeringen ikke engang dannet og der foreligger ikke et regeringsgrundlag. Men “Lille Lars fra Græsted” har dannet et tæskehold, uden de kender den kommende regerings politik, det er godt nok samarbejde hen over midten.

Men som meget andet, der kommer fra Lars Løkkes side, så er det omtalte samarbejde “hen over midten” tom retorik og valgflæsk fra hans side. Nu forsøger han at tæske Blå Stue sammen til en gold og passiv opposition, om det vil lykkes for ham, det kan de kommende måneder vise.

Lars Barfoed (K) har ved sin alliance med Margrethe Vestager (R) og De Radikale fortalt vælgerne før valget, at stemme på Det Konservative Folkeparti, det garanterer “borgerlige stemmer, der arbejder”, vil han og partiet kan holde til den politik, som Venstre forsøger at banke Blå Stue til på Marienborg i disse timer.

Pia Kjærsgaard (DF) skal vise resultater i den kommende 4 års periode for at fastholde de “gamle socialdemokrater”, som fortsat er i Dansk Folkeparti og som stemmer på det. Hun vil ikke kunne ligge i hængekøjen i den kommende tid, for hun skal også forsøge at redde stumeperne på udlændingepolitikken.

Gaveboden til den nye regering står åben med et større fianslovslovs undersdskud end regeringen ville stå ved i valgkampen.

10 timer efter valglokalerne var lukket skrev Børsen at underskuddet nu skønnes at være på 100 mia. kroner istedet for de 84,5 mia kroner som finansminister Claus Hjort frederiskens fremturede med under valgkampen.

Der er en DSB krise på vej med stormskridt, hvilket transportministeren bestrider. Men 1.000 medarbejdere, der står med fyringstrusler, det er ikke en virksomhed med succes, der præsterer det og det kan Hans Chr. Schmidt ikke bortforklare. Den lander også uforskyldt på den nye regerings bord, men vi skal huske krisen er skabt af en borgerlig transportminister, der har tømt DSB’s pengekasse. Men det husker Lars Løkke ikke om et år, når regningen for det lander på finansloven og de utilfredse kunder dagligt kritiserer DSB i medierne for dårlig service.

Lad ikke en frustreret Lars Løkke ødelægge Danmarks fremtid.

Brugernes Tænketank from Erdem Ovacik on Vimeo.

Deltag i Informations projekt 100 dage.

Her kan du være med til at give ideer og din erfaring videre til den nye regering og dermed være med til at skabe et Danmark for alle danskere.

Share This Post