Den dag de fremmede forsvandt………..

Mandag aften viste DR1 udsendelsen ‘Den dag de fremmede forsvandt’. Men glemte udsendelsen ikke at spørge, hvad det egentlig er for et arbejdsmarked, vi gerne vil have i Danmark?

Programmet følger en række arbejdsløse danskere, og deres indstilling til det at tage et job:

F.eks. Henriette på 34, der har valgt at gå arbejdsløs i 12 år, for at passe sine børn. Nu er hun flyttet sammen med kæresten, men overvejer at sparke ham ud, fordi det er bedre for hende økonomisk. Så er der flere tilskud at hente. Hun ender da også med at sige nej tak til arbejde og melder helt klart ud: det giver bedre at være på dagpenge.

Og Daniel, der havde regnet med at skulle være direktør, men som ikke en gang har anstændigheden til at ringe til sin kommende arbejdsgiver og give besked om, at han alligevel ikke gider arbejde, fordi han ikke vil tjene mere end på dagpenge.

Eller Ole, der klarer én dag på savværket, men som udebliver på andendagen. Han møder ind 3 timer efter alm. arbejdstid, fordi han kom lidt sent i seng, og håbede at chefen ikke ville blive for sur bare fordi han ikke mødte som aftalt.

Men Jes klarer arbejdet godt, og bliver tilbudt arbejde. Han udebliver dog på sin første rigtige arbejdsdag. Motivationen – 2000 kr mere om måneden i forhold til at gå arbejdsløs – var for lille

Tilbage til Hotellet i Hillerød.
Der var afsat 20 minutter pr. hotelværelse – eller 39 kroner i løn – til rengøring af værelset, som selv de rutinerede rumænske stuepiger skulle løbe rigtig hurtigt for at kunne overholde.

Er det rimelige arbejdsvilkår og en rimelig aflønning?

Det mener jeg bestemt ikke. For arbejdet skal udføres i et rimeligt arbejdstempo til en anstændig løn, så medarbejderen ikke bliver nedslidt i løbet af få år, for ingen kan bestride arbejdet i en længere årrække under de arbejdsvilkår, der er gældende på hotellet i Hillerød…… og det gælder for hele den danske hotelbranche, vil jeg påstå.

Jeg dementerer gerne den påstand, hvis en eneste hotelkæde i Danmark kan afvise det.

den_dag

Udsendelsen har opfyldt sit mål kan jeg se på kommentarerne på Facebook.

Jesper Wodschow Hele denne bande nasserøve burde afskæres enhver hjælp

Kenneth Jakobsen Den sociale omprogrammering af danskerne, kan ikke rulles tilbage på hverken en uge eller et år. Det er tragisk.

Pia Sommerdal Gjettermann Jeg sad og skummede af raseri. Sådan en flok slapsvanse, de ødelægger det for alle os der ville springe til med kyshånd. Men de har da også været ude og skrabe bunden for at finde dem

**********

Det jeg mangler nu er et krav om nedsættelse af overførselsindkomsterne, for det kan ikke betale sig at gå på arbejde for dem der oppebærer dem. Nej sådan er verden ikke……. 93% af danskerne går på arbejde, selvom det “ikke kan betale sig” og mange går på arbejde selvom de “kun” får 2.000 kroner ud af det. 2.000 kroner er mange penge, hvis man får 17.000 kroner om måneden, men det kan luksus Lars og hans tilhængere ikke forstå med deres indkomster på 1,2 mill. kroner eller mere.

Henriette skal have et solidt spark bagi og sendes ud på arbejdsmarkedet, for med hendes synspunkter og indstilling er hun gift for a-kassesystemet og den danske model. Hvis man vælger at passe sine børn, så skal man ikke kunne oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse. Så enkelt er det, så skal Henriette indrette sit forbrug efter det og ikke nasse på os andre.

……………….. men tilbage står lødigheden i DR’s udsendelse, for hvem forestiller sig en stuepige kan arbejde rutineret efter få dage på jobbet. Et andet udestående er ……. skal arbejdet udføres uden overenskomst og udelukkende på præstationsløn, som grundlag?

En aflønning på 115 kroner i timen for 3 værelser af 20 minutter opfylder det de almindelige miljøkrav til arbejdet?

Ingen kan fysisk holde til det arbejdstempo i ret mange år, hvilket direktøren indirekte bekræfter ved at fortælle de rumænske piger drager hjem efter godt 2 års arbejde.

Jeg vil opfordre Arbejdstilsynet til at besøge hotellet i Hillerød. Og ikke mindst besøge hotelkæderne for at kontrollere arbejdsmiljøet inden for hotelbranchen. Under alle omstændigheder skal der være en indtjening svarende til mindstelønnen.

Præstationslønnen skal som minimum vare et tillæg til mindstelønnen og ikke som nu være lønnen for udført arbejde.

Share This Post