Folkekirken og vielser

DR2’s debatten havde homoseksuelle vielser på dagsordenen i dag. Viborgs biskop Karsten Nissen var mod vielse i kirken af homo/lesbiske par. Han argumenterede med baggrund i biblen og kirkens etik og moral mod dem, for ægteskab var for en mand og en kvinde, men han var indstillet på at finde en ordning, hvor der kunne ske en eller anden form for kirkelig handling, men ikke vielse.

Biskop Keld Holm fra Århus Stift var mere indstillet på en velsignelse i kirke, eller var han, når det kom til de kolde facts?

Nu sparkes sagen til hjørnespark i et kirkeligt udvalg, for ellers vil det splitte Folkekirken, siger Biskop Karsten Nissen!

Det sker ikke fordi Folkekirken er imnødekommende overfor Homo/lesbiske par, men fordi kirkeminister Birthe Rønn Hornbech henstillet til Folkekirken om at komme med løsning på problemet homo/lebisk forhold og deres håndtering i kirken.

Jeg mener Folketinget skal træffe en beslutning om vielse af homo/lesbiske forhold på samme vilkår som som ægteskaber mellem mand og kvinde. Det er uholdbart at der er forskel på mulighederne i kirkelig vielse og borgerlig vielse.

Det er ikke et argument at sagen truer med at dele folkekirkens præster midt over, det må Folkekirken selv afklare, for præsterne er ansat af den danske stats som embedsmænd. Derfor er det min holdning, at vil præsten ikke vie homo/lesbiske par, eller vie fraskilte par, så er de ikke værdige til at være ansat i den Danske Folkekirke.

Hvad venter I på i Folketinget, få ligestilling mellem kirkelig vielse og borgerlig vielse fastsat ved lov!

Vil biskop Karsten Nissen eller Luthers Mission ikke være med til det, så skal de heller ikke have andel i statens penge. Det næste problem for Folkekirken og lovgivningsmagten kan meget vel kirkens adskillelse fra staten.

Et argument mere for det er en femtedel af befolkningen betaler til et trosfællesskab, som de ikke af forskellige arsåger føler er deres kirke, det mener jeg er et stort demokratisk problem i Danmark, hvor Grundloven sikrer religionsfrihed.

Den 1. januar 2009 var 81,5% af indbyggerne i Danmark medlemmer af Folkekirken, men under 5% af disse går til gudstjeneste på ugentlig basis, så der bestemt behov for en modernisering af vores kirke, så den bliver et samlingspunkt for medlemmerne.

Derfor ser jeg meget gerne en adskillelse af kirke og stat.

Biskop Keld Holm huskede os på, der var det samme problem med indførelse af kvindelige præster i Folkekirken, men præsternes modstand holdt kun til første lønningsdag! Det samme tror jeg vil gælde for Karsten Nissen og hans sympatisører i denne sag.

Share This Post