Minareter i Danmark?

Minareter i Danmark……..

minaret

Ja hvorfor ikke……..

Vi har hidtil haft trosfrihed i Danmark og tillige har vi en Folkekirke, der er vores statsreligion….. om man sådan må sige i disse tider, hvor Dansk Folkeparti – vores ekstreme højreparti i Folketinget – nærmest farer i harnisk, når bare ordet moske eller minaret bliver nævnt!

Vi har synagoger til jøderne, menighedshuse til Indre Mission, kirker til mormonerne, menighedshuse til Jehovas vidner, kirke til den tyske menighed i Danmark, kirker til katolikker og sågar Valhalla til hedninger.

Jeg kan derfor ikke se et problem i muslimer får deres Moske med minaret med indkaldelse til bøn. Folkekirken bruger deres kirkeklokker flere gange om dagen, både i forbindelse med solopgang og solnedgang og til de kirkelige handlinger.

Man kan vil indrette både Folkekirkens brug af kirkeklokker og muslimernes indkaldelse til bøn efter de almindelige miljøregler for “støj”.

Jeg kan ikke forstå Dansk Folkeparti har den indstilling til et legitimt krav fra et trossamfund som repræsenterer godt 10% af den danske befolkning.

Og når vi er ved vores trossamfund, så kan du se min jule-website 2009  her .

Faktaboks:

Moske (eller moské) er en bygning, hvor muslimer samles til bøn. En Moske har en minaret, som er et tårn hvorfra der fem gange dagligt lyder muaddhinens (bedeudråberrens) kald.
I moskeen ledes bønnen af en imam.
Før man beder i moskeen er der rituel afvaskning af fødder, hænder og ansigt.
I moskeen beder man på et bedetæppe og laver de rituelle bevægelser, kaldet prostrationer. Det er for at vise Gud sin underkastelse og hengivenhed.
De bedende står på rækker med front mod Mekka, hvortil retningen er angivet ved en mihrab, som er en speciel bedeniche. Ved siden af denne står imamen.
Selvom bønnen ikke altid behøver foregå i moskeen, skal en muslimsk mand bede i moskeen fredag eftermiddag. På denne dag holdes der også prædiken fra en minbar.
Den første skandinaviske moske, Nusrat Djahan, ligger i Hvidovre, og blev bygget i 1967.
Mænd og kvinder er i moskeen delt op således at kvinderne står bag mændene.

Kilde:  Wikipedia

 

Share This Post

Indgang til Påsken

Her onsdag før påske har jeg fri.

Vi står på indgangen til påsken. Indre Mission i Ansager har holdt deres ugemøde så jeg under aftenturen med vores hund rindt i Ansager, så de er klar til påsken.

Men hvad med dig og mig?

Palmesøndag er overstået og nu ligger der 5 fridage foran os og hvad er det så vi fejrer?

Palmesøndag:
Passionsugen eller den stille uge starter med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel for at fejre den jødiske påske, befolkningen stod da og viftede med palmegrene mens de tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier.

Skærtorsdag:
Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen er det på denne dag Jesus indstifter nadveren. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene – også kaldet skær.

Nadver (aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen. Det at deltage i nadverhandlingen kaldes – navnlig i den danske Folkekirke – for altergang; dette skyldes naturligvis, at de, der deltager i nadveren (de såkaldte nadvergæster), går op til alteret og modtager brødet og vinen.

Langfredag:
Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Ifølge Bibelen blev Jesus dømt af Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet denne dag. Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død.

Påsken:
Påsken er den største jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest.

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er usikkert hvor langt tilbage denne tradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse.

I slutningen af 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst enedes om at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var i gammel tid tradition at man fastede 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten startede, festede man; de dage hedder stadig fastelavn.

Den første fastedag kaldes askeonsdag, da man på denne dag i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden.

Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Mariæ bebudelsesdag, hvor jomfru Maria af englen Gabriel fik at vide hun skulle føde Jesus.

I dag er der også kristne som selv lader sig korsfæste rituelt, for igennem imitation at nærme sig Jesus.

Pesach, jødernes påskefest, blev fejret om lørdagen, på sabbatten. Denne dag lå alt stille, men næste dag – søndag var almindelig hverdag. Det var da man opdagede at Jesus ikke lå i sin grav, men var genopstået fra de døde.

Påskedag fejres derfor som en glædens dag.
2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.

Jesus viste sig efter genopstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.

Beregning af påsken:
Påskedag er altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder så, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen bliver tidligst 22. marts og senest 25. april.

Datoen for Påskedag i 2008 var den 23. marts og i 2009 den 12. april.

Kilde: Wikipedia.dk. Læs mere …..her. Der kan læse om påske skikke.

En af dem jeg personligt lægger stor vægt på er, Påskebryg! (En påskebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til påske.)

Som regel har en påskebryg højere alkoholprocent (og er dermed i en højere skatteklasse) end almindelige pilsnere.

Således er jeg og vi mere oplyst om påsken og dens traditioner, så jeg vil ønske alle en rigtig glædelig påske!

Share This Post