Er de forældre værdige til at bo i Danmark???

Kvinder, der af deres familier er blevet ført til udlandet under tvang, får lagt dristige redningsplaner af danske myndigheder. Udenrigsministeriet og ambassader uddanner ansatte til at håndtere æresrelaterede sager.

Hun blev bortført af sin far. Tæsket, truet og forsøgt tvangsgift med sin fætter. Men i dybeste hemmelighed lagde det danske udenrigsministerium en kompliceret redningsaktion med hjælp fra en lang række myndigheder i Danmark og udlandet, der med en flugtrute skulle redde Zahra hjem til Danmark. Men hendes historie er langtfra enestående,” skriver Berlingske den 24. december 2016.

Her i denne søde juletid skal man hylde fredsprincippet og næstekærligheden, netop derfor mener jeg familier, der sender deres døtre på genopdragelse i deres hjemlande, ikke er værdige til at bo i Danmark, men burde tage/sendes hjem til deres hjemland eller der hvor de kom fra!

Og ja, jeg stemmer ikke på Dansk Folkeparti

 

Share This Post

Fattigdom er IKKE nøglen til integration!

Integrationsydelsen er en del af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde

Venstre_flygtninge_politik_4

 

  • Enlige uden børn fremover modtage 5945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1500 kroner i såkaldt sprogbonus, hvis de består Prøve i Dansk 2.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og TV2.

 

Det kan flygtningene ikke klare sig for i det danske samfund. Dermed er lagt gift ud for integrationen af flygtningene i det danske samfund.

Grunden er lagt til øget bosætning i ghettoer for flygtningene, der kommer til Danmark, for de har ikke andre muligheder. Det er meget svært at finde en lejebolig for under 7.000 kroner om måneden.

 

Share This Post

Wakeup call til muslimske kvinder i Danmark

Der er opbrud blandt indvandrerne på både kultur og i forholdet mand/kvinde, det mener jeg er et godt tegn på integration og forståelse for det danske samfunds spilleregler.
Nogle muslimske kvinder og mænd lever dog fortsat videre i Danmark med de gamle kulturer fra deres hjemlande, som de dækker under islam, hvilket er forkert. For det er ikke Koranen der der forlanger kvinder skal tildækkes, men deres kultur og traditioner i for eksempel Afghanistan.

 

nikab
Derfor er vigtigt at støtte de muslimske kvinder, der gør oprør mod denne kultur. Derfor bringer jeg denne kommentar fra Khaterah Parwani, der ikke anerkender en muslimsk tandlæge i Danmark nægter at behandle kvinder, der ikke er tildækket efter afghanske traditioner.
Khaterah Parwani skriver på Facebook:

Til tandlægen som nægter at arbejde med kvinder, fordi HAN ikke har kontrol over deres klæder:

Du skal ikke forsvare din mentalitet med anklager om racisme eller diskrimination mod sagsbehandleren. Du er den diskriminerende, sexistiske og chauvinistiske part her, så vend din pegefinger indad.

Hvis du har det ubærligt med dine indre dæmoner, så snart du ser bar hud, så skulle du tage og tøjle dine meget frække tanker om fremmede kvinder, for det er jo dér den trykker – at DU frygter dig selv i en situation, hvor du er omringet af kvindelig bar hud. Det er ret skræmmende, at du modsat så mange andre muslimske mænd på det danske arbejdsmarked, har så alvorligt et problem med at nærme dig kvinder.

Her har din mentalitet ingen gang på jorden og jeg påskønner den sanktion, du har fået af sagsbehandleren, for der skal trækkes en fed streg, så du lærer omgående.

Vi lever i et land, som har kæmpet for at vi kvinder kan stå på egne ben, tage egne beslutninger, så gudskelov for at vores forældre flygtede hertil, så vi aldrig skal være afhængige af mænd som dig“.

Khaterah Parwani’s indlæg er et wakeup call til muslimske kvinder i Danmark, der er bundet op på tørklæder, nikab og burka mere eller mindre frivilligt!

Burkaen er ikke og har aldrig været en muslimsk klædedragt. Derimod har det i nogle mellemøstlige lande været brugt som et politisk våben i forskellige sammenhænge, og nu i Danmark som en kulturelt baseret islamofobi, som det fremgår af De Konservative og Dansk Folkepartis rodløse integrationspolitik, skriver Lean Waage Beck i kristeligt-dagblad.dk.

Burka stammer oprindelig fra Bukhara, (deraf navnet burqa), som var en vigtig handelsby ved Silkevejen. Denne traditionelle burqa blev sammen med silke, tæpper og krydderier bragt videre til Indien og store dele af det daværende landområde Fars, og dragten havde ingen sammenhæng med nogen af religionerne, heller ikke islam. Britiske soldater bragte burqa-traditionen med sig fra Indien til Afghanistan, da de i 1838 besatte Kabul og genindsatte den fordrevne afghanske Shah Shujah.

Kilde: Berlingske

Kilde: Berlingske

Islam forlanger ikke, at kvinder tilslører deres hænder, fødder og ansigt, eller påbyder kvinden en speciel type slør. Kulturtraditioner fra Mellemøsten skal ikke påtvinges muslimske kvinder i Danmark.

 

Share This Post

Jeg er enig med Asger……….

…… det er ikke så tit det sker.

Men når han skriver noget fornuftigt, så vil jeg støtte ham……

torklade

Asger Aamunds Perspektiv fredag den 12.sep i Berlingske:
I Danmark betyder integration, at man taler dansk, at man tager sig en uddannelse, at man finder sig et arbejde, og at man accepterer Danmark som en demokratisk retsstat.

Vi kan ikke tolerere et parallelsamfund af trojanske heste, der arbejder på, at muslimske borgere og boligkvarterer glider over i sharia-enklaver, hvor islamiske retsprincipper og justits siver ind ad bagvejen, fordi folkestyret er blevet for slattent og impotent til at forsvare sine mest fundamentale principper.

Der skal i Danmark naturligvis være plads til forskellige trosretninger, forskellige kulturer. Men i Danmark er den dominerende kultur identisk med den folkestyrede, frie retsstat. Den er alfa-kulturen, der nok tillader andre beta-kulturer, men intet over, intet ved siden af alfa-kulturen.

Den arabiske kulturs praksis i Danmark må indrette sig på, at den må tilpasse sig og give efter, hver eneste gang den kolliderer med demokratiet og retsstaten, som er hjerteblodet i det moderne danske samfund.

I en demokratisk retsstat som den danske kan vi naturligvis ikke forhindre muslimske mødre eller deres døtre i at bære tørklæde, hverken privat eller offentligt. Det skal også være muligt for muslimske kvinder at bære tørklæde på deres arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren er indforstået.

Du kan læse hans indlæg her…….

naser_khader      ozlem_cekic

Der er heldigvis mange muslimer i Danmark, som respekterer de danske normer. De fremmeste af dem er Naser Khader og Özlem Cekic og der kan nævnes mange andre. Men de to nævnte er bannerførere i den offentlige debat for at fremme muslimers integration i Danmark.

Jeg vil opfordre alle muslimer i Danmark til gøre det samme.

Share This Post

Martin Geertsens sag i agurketiden……….

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, vil have opstillet en officiel dansk værdikanon på otte punkter, som indvandrere skal kende og tilslutte sig.

værdikanon
Martin Geertsens værdikanon:
1. Tillid
2. Demokrati
3. Ytringsfrihed
4. Arbejde
5. Ligestilling
6. Religionsfrihed
7. Tolerance
8. Respekt

Kilde: Berlingske

HELLERE FOLKEHØJSKOLE END ELITÆR VÆRDIKANON

Af Zenia Stampe på Facebook.

Martin Geertsen er fornærmet over, at hans værdikanon ikke er blevet modtaget med stående applaus. Han skriver: “Hvordan skal unge muslimer fra Syrien eller Somalia forstå Danmark, hvis vores klogeste folk nægter at sætte ord på.”

Helt ærligt, Martin Geertsen, tror du virkelig, at unge nydanskere bliver mere danske af, at nogle højpandede gammeldanskere laver en facitliste over danske værdier?

Hvis det handler om integration, så vil jeg til enhver tid anbefale et medlemskab af den lokale boldklub eller et år på folkehøjskole frem for en elitær kanon.

For værdier er ikke bare ord, man slår op i en kanon og lærer udenad. Værdier er noget, man møder, tilegner sig og gør i praksis. Og nogen gange har man brug for, at der er en, der forklarer, hvad det handler om. Det kan være fodboldtræneren, der forklarer, hvordan man behandler modstanderholdet. Eller det kan være højskolelæreren, der fortæller, hvordan man kan hjælpe dem, der har det lidt svært.

En elitær værdikanon vil i den forbindelse hverken gøre fra eller til – udover at være en mistillidserklæring mod de helt almindelige danskere, der hver dag tager på sig at hjælpe børn, nydanskere og andre med at forstå og tilegne sig vores værdier.

 

martin

Jeg glæder mig til at se det nye bud fra Martin Geertsen…………..

Jeg tror på integration kommer ved at inddrage “nydanskerne i vores samfund, både i foreninger, på arbejdet, men også ved privat at tage initiativer til besøg hos hinanden i hverdagen.

Share This Post